B 3 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar samt høringsoversigt, fra justitsministeren

Europaudvalget 2016-17
B 3 Bilag 2
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Databeskyttelseskontoret

André Dybdal Pape

2016-7910-0009

2093948

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

over

udkast til forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på

mellemstatsligt grundlag til EU's direktiv om databeskyttelse på rets-

håndhævelsesområdet

1. Hørte myndigheder og organisationer

Udkast til forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mel-

lemstatsligt grundlag til EU's direktiv om databeskyttelse på retshåndhæ-

velsesområdet har været i høring hos:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Byretterne, Datatilsynet, Direktoratet for

Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Skatteministeriet, Advokatrådet, Landsfor-

eningen af Forsvarsadvokater, Danske Advokater, Den Danske Dommer-

forening, Foreningen af Offentlige Anklagere, Institut for Menneskeret-

tigheder og Politiforbundet.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, Køben-

havns Byret, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Institut for Menneskerettigheder

og Politiforbundet.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

B 3 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar samt høringsoversigt, fra justitsministeren

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med

kursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Østre Landsret, Vestre Landsret, Datatilsynet, Københavns Byret,

Rigsadvokaten

Politiforbundet

har ingen bemærkninger til udkastet.

Rigspolitiet

deler de i forslaget anførte betragtninger om, at bl.a. hensynet

til samarbejdet med retshåndhævende myndigheder, herunder Schengen-

samarbejdet, taler for, at Danmark gennemfører retshåndhævelsesdirekti-

vet i dansk ret. Rigspolitiet kan desuden generelt tilslutte sig den i forsla-

get anførte forventning om, at en gennemførelse af direktivet vil indebære

administrative konsekvenser for bl.a. politiet i forbindelse med omstillin-

gen til at skulle anvende de nye regler. For så vidt angår omfanget af de

administrative og økonomiske konsekvenser, henviser Rigspolitiet til tidli-

gere afgivne bemærkninger herom ved brev af 21. november 2012.

Domstolsstyrelsen

henviser til sit høringssvar af 18. november 2015, som

er afgivet i forbindelse med en høring over de økonomiske konsekvenser

ved implementeringen af Rådets udkast til et direktiv i dansk ret.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at retshåndhævelsesdirektivet

vil kunne bidrage til en styrkelse af individets ret til databeskyttelse på

retshåndhævelsesområdet såvel i Danmark som i EU samt sikre et ensartet

beskyttelsesniveau på tværs af EU’s medlemsstater. Instituttet anfører

endvidere, at det er afgørende, at lovgiver efter vedtagelsen af den generel-

le databeskyttelsesforordning samt ophævelsen af det gældende databe-

skyttelsesdirektiv (direktiv 95/46/EF) og rammeafgørelse 2008/977/RIA

og deraf følgende ændringer i national ret fortsat sikrer individets ret til da-

tabeskyttelse på retshåndhævelsesområdet, og at retshåndhævelsesdirekti-

vet efter instituttets overbevisning overordnet set vil kunne bidrage til det-

te. Instituttet peger imidlertid på, at der er områder, hvor direktivet efter

instituttets opfattelse vil kunne medføre en svækkelse af dansk ret, og an-

fører, at det vil være afgørende, at lovgiver benytter adgangen i direktivets

artikel 1, stk. 3, til at fastsætte højere nationale standarder for derigennem

at sikre et beskyttelsesniveau, der som minimum svarer til det niveau, som

gælder i dag.

B 3 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar samt høringsoversigt, fra justitsministeren

Både Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen henviser i deres høringssvar til tid-

ligere afgivne høringssvar omhandlende henholdsvis Kommissionens for-

slag til direktivet fra januar 2012 og Rådets udkast til et direktiv fra okto-

ber 2015. Justitsministeriet bemærker, at både Kommissionens direktivfor-

slag fra 2012 og Rådets direktivudkast fra 2015 på en række punkter ad-

skiller sig væsentligt fra det foreliggende direktiv, og det er derfor Justits-

ministeriets vurdering, at visse bemærkninger i disse tidligere afgivne hø-

ringssvar ikke længere er relevante.

Det gælder bl.a. oplysningspligten, idet denne er blevet lempet i forhold til

Kommissionens forslag. Efter Kommissionens forslag skulle retshåndhæ-

vende myndigheder som udgangspunkt træffe alle nødvendige foranstalt-

ninger for at sikre, at den registrerede modtager en række oplysninger ved

indsamlingen af oplysninger om den pågældende, jf. forslagets artikel 11. I

det endelige retshåndhævelsesdirektiv er dette blevet ændret til, at rets-

håndhævende myndigheder forpligtes til at stille en række oplysninger til

rådighed for den registrerede og i særlige tilfælde forpligtes myndighe-

derne til som udgangspunkt at give den registrerede en række yderligere

oplysninger for, at vedkommende kan udøve sine rettigheder, jf. retshån-

dhævelsesdirektivets artikel 13.

Endvidere er det endelige retshåndhævelsesdirektivs regler om udpegning

af en databeskyttelsesrådgiver blevet ændret i forhold til både Kommissio-

nens forslag og Rådets udkast, således at det ifølge retshåndhævelsesdi-

rektivet er blevet frivilligt for medlemsstaterne, om domstole og andre ju-

dicielle myndigheder skal forpligtes til at udpege en databeskyttelsesråd-

giver, jf. direktivets artikel 32, stk. 1, 2. pkt.

Ydermere kan der peges på, at Kommissionens direktivforslag indeholdt et

krav om dokumentation, som i det endelige retshåndhævelsesdirektiv er

blevet ændret til et krav om, at der skal føres en fortegnelse med et indhold

svarende til indholdet af en anmeldelse til Datatilsynet, som de retshånd-

hævende myndigheder allerede er forpligtet til at foretage i dag.

I Kommissionens direktivforslag blev det i artikel 28 foreslået, at brud på

persondatasikkerheden skulle anmeldes til tilsynsmyndigheden uden unø-

dig forsinkelse, og når det er muligt, senest 24 timer, efter at den pågæl-

dende er blevet opmærksom herpå. Det endelige retshåndhævelsesdirektivs

bestemmelse om anmeldelse af brud på persondatasikkerheden til tilsyns-

myndigheden findes i direktivets artikel 30. Heri er der blevet indført en

bagatelgrænse, idet brud på persondatasikkerheden ikke skal anmeldes til

B 3 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar samt høringsoversigt, fra justitsministeren

tilsynsmyndigheden, hvis det er usandsynlig, at bruddet på persondatasik-

kerheden indebærer en risiko for fysiske personers rettigheder og friheds-

rettigheder, ligesom fristen for anmeldelse til tilsynsmyndigheden er for-

længet til 72 timer.

I Kommissionens forlag til direktivets artikel 50 lagde Kommissionen op til

– udover den registreredes ret til at indgive en klage til tilsynsmyndighe-

den – at alle organer, organisationer eller sammenslutninger, der har til

formål at beskytte registreredes rettigheder og interesser i forbindelse med

beskyttelsen af deres personoplysninger, og som er etableret i overens-

stemmelse med en medlemsstats lovgivning, skal have ret til at indgive

klage til en tilsynsmyndighed i enhver medlemsstat på vegne af en eller fle-

re registrerede, hvis de vurderer, at den registreredes rettigheder i hen-

hold til dette direktiv er blevet krænket som følge af behandlingen af deres

personoplysninger. Organisationen eller sammenslutningen skulle dog væ-

re behørigt bemyndiget af de(n) registrerede. Desuden lagde Kommissio-

nen op til, at organer, organisationer eller sammenslutninger har ret til,

uafhængigt af en klage fra den registrerede, at indgive klage til en tilsyns-

myndighed i enhver medlemsstat, hvis de vurderer, at der har fundet et

brud på persondatasikkerheden sted. I det endelige retshåndhævelsesdi-

rektiv findes i direktivets artikel 55 en bestemmelse om adgang til at klage

for organer, organisationer eller sammenslutninger. Det følger heraf, at

medlemsstaterne i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale

retsplejeregler fastsætter bestemmelser om, at den registrerede skal have

ret til at bemyndige et organ, en organisation eller en sammenslutning, der

er etableret i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale ret, som

ikke arbejder med gevinst for øje, hvis vedtægtsmæssige formål er af al-

men interesse, og som er aktiv på området for beskyttelse af registreredes

rettigheder og frihedsrettigheder med hensyn til beskyttelse af deres per-

sonoplysninger, til at indgive en klage på sine vegne og til at udøve de ret-

tigheder, der er omhandlet i artikel 52, 53 og 54, på sine vegne. I forhold

til klageadgang gælder det allerede efter gældende dansk ret, at den, der

er part i en sag, på ethvert tidspunkt af en sags behandling kan lade sig

repræsentere eller bistå af andre, herunder organer, organisationer eller

sammenslutninger, jf. forvaltningslovens § 8, stk. 1. Det gælder dog ikke,

hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at

burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller

hvor andet er fastsat ved lov, jf. § 8, stk. 2.

B 3 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar samt høringsoversigt, fra justitsministeren

Til Institut for Menneskerettigheders generelle betragtninger om retshån-

dhævelsesdirektivet kan det bemærkes, at Justitsministeriet vil inddrage

betragtningerne i det videre arbejde med gennemførelsen af direktivet.

2.2. Økonomiske og administrative konsekvenser

Domstolsstyrelsen

har i sit høringssvar af 18. november 2015 om Rådets

udkast til retshåndhævelsesdirektivet anført, at styrelsens skøn over de

økonomiske konsekvenser er behæftet med stor usikkerhed bl.a. henset til

uvisheden om, hvordan direktivet i givet fald skal implementeres i dansk

ret, og henset til, at der er tale om et minimumsdirektiv.

Rigspolitiet

anfører, at en endelig vurdering af retshåndhævelsesdirekti-

vets økonomiske og administrative konsekvenser må finde sted i forbin-

delse med direktivets gennemførelse i dansk ret bl.a. henset til, at direkti-

vet skal gennemføres i dansk lovgivning, og at det hjemler visse mulighe-

der for at undtage eller udskyde forpligtelser. Rigspolitiet vurderer, at selv

den mest lempelige gennemførelse af direktivet vil medføre ikke-

ubetydelige merudgifter for politiet, herunder til tilpasning og eventuel ud-

vikling af eksisterende IT-systemer.

Rigspolitiet anfører endvidere, at retshåndhævelsesdirektivet vil medføre

en udvidelse af den registreredes rettigheder betydeligt, hvilket må forven-

tes at indebære en væsentlig forøget arbejdsbyrde for dansk politi. I for-

hold til Kriminalregisteret peger Rigspolitiet på, at det vil medføre et ikke

ubetydeligt antal anmodninger om indsigt, rettelser, sletninger mv., hvis

Kriminalregisteret ikke undtages fra reglerne om oplysningspligt og ind-

sigt, og at disse opgaver vil være en væsentlig administrativ byrde for

Rigspolitiet. For så vidt angår retshåndhævelsesdirektivets krav om ind-

bygget databeskyttelse, anfører Rigspolitiet, at det ikke på det foreliggende

grundlag er muligt at afgøre, om Kriminalregisteret, der er fra 1978, tek-

nisk og organisatorisk vil kunne opfylde kravene. Hertil anfører Rigspoli-

tiet, at investering i et nyt IT-system vil indebære en betydelig merudgift.

Som anført under punkt 5 i bemærkningerne til beslutningsforslaget må det

forventes, at en gennemførelse af retshåndhævelsesdirektivet vil indebære

administrative konsekvenser for retshåndhævende myndigheder i forbin-

delse med omstillingen til at skulle anvende de nye regler, og at det vil

medføre visse merudgifter som følge af en række nye forpligtelser. Endvi-

dere er det om den registreredes rettigheder i bemærkningerne anført, at

retshåndhævende myndigheder efter direktivet i visse situationer skal for-

B 3 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar samt høringsoversigt, fra justitsministeren

pligtes til at give borgerne en række oplysninger i forbindelse med, at de

indsamler personoplysninger, og at oplysningspligten i et vist omfang må

antages at kunne opfyldes samtidig med andre sagsbehandlingsskridt, li-

gesom der er undtagelser til oplysningspligten i direktivet. Efter Justitsmi-

nisteriets opfattelse må det i relation til Kriminalregisteret anses for be-

grænset, hvor mange yderligere henvendelser og anmodninger der kan

forventes at komme som følge af retshåndhævelsesdirektivets oplysnings-

pligt, idet det må antages at være almindeligt kendt i dag, hvornår der sker

registrering i Kriminalregisterets afgørelsesdel. For så vidt angår Krimi-

nalregisterets efterforskningsdel, skal Justitsministeriet pege på, at der ef-

ter retshåndhævelsesdirektivets artikel 13, stk. 3, er mulighed for at fast-

sætte regler om nødvendig og forholdsmæssig udsættelse, begrænsning el-

ler afskæring af meddelelse af oplysninger til den registrerede. Efter direk-

tivets artikel 13, stk. 4, kan der endvidere fastsættes regler om de kategori-

er af behandling, som helt eller delvis er omfattet af undtagelserne i artikel

13, stk. 3.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil det som anført under punkt 5 i be-

mærkningerne til beslutningsforslaget være forpligtelsen efter retshån-

dhævelsesdirektivet til, at myndighederne af egen drift fremadrettet skal

meddele modtagerne af oplysningerne, at disse er blevet berigtiget, slettet

eller begrænset, som kan medføre visse merudgifter. Endvidere medfører

retshåndhævelsesdirektivet som anført under samme punkt i bemærknin-

gerne til beslutningsforslaget yderligere krav til databehandlere og data-

ansvarlige, herunder i forhold til sikkerheden, som imidlertid bl.a. på bag-

grund af Datatilsynets praksis må antages at være krav, der i vidt omfang

allerede gælder på området efter reglerne i dag. Et af de yderligere krav

følger af direktivets artikel 20, hvorefter medlemsstaterne skal fastsætte

bestemmelser om, at retshåndhævende myndigheder under hensyntagen til

det aktuelle tekniske niveau, implementeringsomkostningerne og den på-

gældende behandlings karakter, omfang, sammenhæng og formål samt ri-

siciene af varierende sandsynlighed og alvor, som behandlingen indebæ-

rer, både på tidspunktet for fastlæggelse af midlerne til behandling og på

tidspunktet for selve behandlingen skal gennemføre passende tekniske og

organisatoriske foranstaltninger, som er designet med henblik på effektiv

implementering af databeskyttelsesprincipper og med henblik på integre-

ring af de fornødne garantier i behandlingen for at opfylde kravene i di-

rektivet og beskytte de registreredes rettigheder. Efter Justitsministeriets

vurdering er det endnu for tidligt at fastlægge de nærmere konsekvenser af

artikel 20, herunder konsekvenserne for politiets eksisterende IT-systemer.

B 3 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar samt høringsoversigt, fra justitsministeren

Herudover medfører retshåndhævelsesdirektivet som anført under punkt

2.5 i bemærkningerne til beslutningsforslaget, at medlemsstaterne skal

fastsætte regler om, at retshåndhævende myndigheder, der ikke er domsto-

le og andre judicielle myndigheder, skal udpege en databeskyttelsesrådgi-

ver, jf. direktivets artikel 32. Som anført under punkt 5 i bemærkningerne

skønnes dette krav at indebære visse mindre udgifter.

Efter retshåndhævelsesdirektivets artikel 24 skal de retshåndhævende

myndigheder som anført under punkt 2.5 i bemærkningerne til beslutnings-

forslaget som noget nyt opbevare fortegnelser som erstatning for anmel-

delse af behandlinger til Datatilsynet af deres behandlinger af fortrolige

personoplysninger. Som nævnt under punkt 5 i bemærkningerne er den

samlede vurdering heraf, at der ikke vil være tale om en stigning i udgif-

terne, men formentlig en mindre lempelse.

Ydermere medfører retshåndhævelsesdirektivets artikel 30 som nævnt un-

der punkt 2.5 i bemærkningerne til beslutningsforslaget en ny forpligtelse

om, at sikkerhedsbrud som udgangspunkt skal anmeldes til tilsynsmyndig-

heden. Som nævnt under punkt 5 i bemærkningerne vil dette medføre visse

meromkostninger.

2.3. Den registreredes rettigheder

Domstolsstyrelsen

anfører, at retshåndhævelsesdirektivet vil medføre en

betydelig udvidelse af den registreredes rettigheder på det strafferetlige

område, hvilket for domstolenes vedkommende i dag er undtaget fra per-

sondataloven, jf. lovens § 2, stk. 4, 1. pkt. Endvidere anfører Domstolssty-

relsen, at det i denne forbindelse antages, at den registreredes rettigheder

vil blive reguleret i dansk lovgivning på en sådan måde, at det ikke hindrer

muligheden for at bevare f.eks. fortroligheden i visse sager, f.eks. indgreb i

meddelelseshemmeligheden, hvor øjemedet vil forspildes, hvis retten skal

overholde oplysningspligten.

Rigspolitiet

anfører, at politiets arbejde på det strafferetlige område som

altovervejende udgangspunkt forudsætter, at den registrerede ikke under-

rettes om politiets behandlinger af personoplysninger, og at Rigspolitiet

derfor finder det helt afgørende for dansk politi, at indholdet i undtagelses-

bestemmelsen i persondatalovens § 2, stk. 4, 2. pkt., videreføres, herunder

særligt undtagelsen fra bestemmelserne om oplysningspligt over for den

registrerede. Alternativt opfordrer Rigspolitiet til, at de anførte muligheder

i direktivet til at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger, der udsætter

B 3 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar samt høringsoversigt, fra justitsministeren

eller begrænser informering af de registrerede eller deres ret til indsigt, ud-

nyttes, samt at det sker via en generel undtagelsesbestemmelse, som und-

tager behandlinger, der foretages for politi og anklagemyndigheden inden

for det strafferetlige område.

Rigspolitiet anfører endvidere, at det er af afgørende betydning for Rigspo-

litiet, at indholdet i undtagelsesbestemmelsen i § 13 i bekendtgørelse om

behandling af personoplysninger i Politiets Efterforskningsstøtte Database

(PED-bekendtgørelsen) videreføres. Ifølge § 13 i bekendtgørelsen finder

den registreredes ret til at få oplysninger i medfør af persondatalovens §

31, stk. 1, ikke finder anvendelse i forhold til oplysninger behandlet i PED.

Vedrørende Kriminalregisteret bemærker Rigspolitiet, at dette med be-

kendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminal-

ningspligt og indsigtsret. Rigspolitiet anbefaler, at retshåndhævelsesdirek-

tivets bestemmelse om, at medlemsstaterne kan indføre undtagelser til di-

rektivet, udnyttes, således at Kriminalregisteret fortsat er undtaget fra reg-

lerne om oplysningspligt og indsigtsret.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at direktivet på flere områder

vil styrke individets rettigheder, herunder gennem en udvidelse af indsigts-

retten (artikel 14 og 15) og indsigelsesretten (artikel 16). Instituttet anfører

hertil, at ligesom det er vigtigt, at regeringen og Folketinget har fokus på at

sikre, at det nuværende databeskyttelsesniveau ikke forringes, bør regerin-

gen og Folketinget også være opmærksomme på ikke blot at fastholde ni-

veauet, men i stedet at styrke det. Efter instituttets opfattelse er det derfor

vigtigt, at regeringen og Folketinget ikke gennem direktivets adgang til at

fastsætte nationale begrænsninger, herunder af indsigtsretten efter artikel

15, automatisk søger at fastholde det hidtidige beskyttelsesniveau, men i

stedet søger at styrke det i overensstemmelse med direktivets formål.

Som anført under punkt 2.4 i bemærkningerne til beslutningsforslaget vil

reglerne i retshåndhævelsesdirektivet om den registreredes rettigheder

som udgangspunkt medføre en udvidelse af rettighederne i forhold til gæl-

dende ret om behandling af personoplysninger på det strafferetlige områ-

de, idet de gældende regler i persondataloven om oplysningspligt over for

den registrerede, ret til indsigelse mod behandling, berigtigelse, blokering

og sletning af personoplysninger ikke finder anvendelse for behandlinger,

der foretages for domstolene og politi og anklagemyndighed inden for det

strafferetlige område, ligesom de gældende regler om den registreredes ret

B 3 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar samt høringsoversigt, fra justitsministeren

til indsigt ikke finder anvendelse på behandlinger, der foretages for dom-

stolene inden for det strafferetlige område. Endvidere er det som anført

alene retshåndhævelsesdirektivets bestemmelse om oplysningspligt, som er

en nyskabelse i forhold til personoplysninger, der udveksles mellem myn-

digheder fra to forskellige medlemsstater i forbindelse med politisamar-

bejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for EU og Schengen-

samarbejdet, som i dag er reguleret af en rammeafgørelse gennemført i

dansk ret ved bekendtgørelse om beskyttelse af personoplysninger i for-

bindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden

for EU og Schengen-samarbejdet.

For så vidt angår Kriminalregisteret, herunder særligt registerets efter-

forskningsdel, kan Justitsministeriet pege på, at der efter retshåndhævel-

sesdirektivets artikel 13, stk. 3, er mulighed for at fastsætte regler om nød-

vendig og forholdsmæssig udsættelse, begrænsning eller afskæring af

meddelelse af oplysninger til den registrerede. Efter direktivets artikel 13,

stk. 4, kan der endvidere fastsættes regler om de kategorier af behandling,

som helt eller delvis er omfattet af undtagelserne i artikel 13, stk. 3.

Vedrørende indsigtsretten er der efter retshåndhævelsesdirektivets artikel

15 adgang til at fastsætte bestemmelser, der helt eller delvis begrænser

den registreredes ret til indsigt, i det omfang og så længe en sådan delvis

eller fuldstændig begrænsning udgør en nødvendig og forholdsmæssig for-

anstaltning i et demokratisk samfund under behørigt hensyn til den berørte

fysiske persons grundlæggende rettigheder og legitime interesser for bl.a.

at undgå, at der lægges hindringer i vejen for officielle eller retlige under-

søgelser, efterforskninger eller procedurer eller undgå at skade afslørin-

gen, efterforskningen eller retsforfølgningen af strafbare handlinger.

Tilslutter Danmark sig retshåndhævelsesdirektivet, vil Justitsministeriet

inddrage Domstolsstyrelsens, Rigspolitiets og Institut for Menneskeret-

tigheders betragtninger i forbindelse med overvejelserne om implemente-

ringen af retshåndhævelsesdirektivet i dansk ret.

2.4. Behandling af ikke-følsomme og følsomme personoplysninger

Rigspolitiet

påpeger, at muligheden for at behandle flere af de særlige ty-

per af personoplysninger, som er nævnt i artikel 10, stk. 1, har stor betyd-

ning for dansk politis arbejde på det strafferetlige område og understreger

vigtigheden af, at der ikke sker en begrænsning af politiets mulighed for at

behandle sådanne oplysninger.

B 3 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar samt høringsoversigt, fra justitsministeren

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at retshåndhævelsesdirektivet

alene indeholder en særlig beskyttelse af følsomme, men ikke ”semi-

følsomme” personoplysninger, og at adgangen til at fastsætte højere natio-

nale standarder derfor kan benyttes til fortsat at yde andre oplysninger end

dem, som er omfattet af direktivets artikel 10, stk. 1, en særlig beskyttelse.

Det følger af artikel 8 i retshåndhævelsesdirektivet, at medlemsstaterne

skal fastsætte bestemmelser om, at behandling af personoplysninger kun er

lovlig, hvis og i det omfang denne behandling er nødvendig, for at en kom-

petent myndighed kan udføre en opgave med henblik på retshåndhævelse,

og at den sker på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale

ret.

Endvidere følger det af direktivets artikel 10, at behandling af særlige ka-

tegorier af personoplysninger, det vil sige oplysninger om race eller etnisk

oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagfore-

ningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometri-

ske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbreds-

oplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller

seksuelle orientering, kun må tillades, når det er strengt nødvendigt, for-

udsat at behandlingen er omfattet af de fornødne garantier for den regi-

streredes rettigheder og frihedsrettigheder, og kun hvis det er hjemlet i

EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, for at beskytte den regi-

streredes eller en anden fysisk persons vitale interesser, eller hvis denne

behandling vedrører oplysninger, som tydeligvis er offentliggjort af den

registrerede.

Som anført under punkt 2.3 i bemærkningerne til beslutningsforslaget son-

dres der i retshåndhævelsesdirektivet – ligesom i gældende lovgivning –

mellem almindelige personoplysninger (jf. direktivets artikel 8) og føl-

somme personoplysninger (jf. direktivets artikel 10). Bestemmelserne ad-

skiller sig på visse punkter fra den gældende lovgivning, idet mulighederne

for at behandle sådanne oplysninger ændres.

I dag kan danske retshåndhævende myndigheder i medfør af persondata-

lovens § 6, stk. 1, bl.a. behandle almindelige ikke-følsomme oplysninger,

hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil, hvis be-

handlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhvi-

ler den dataansvarlige, behandlingen er nødvendig for at beskytte den re-

gistreredes vitale interesser, behandlingen er nødvendig af hensyn til udfø-

B 3 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar samt høringsoversigt, fra justitsministeren

relsen af en opgave i samfundets interesse, behandlingen er nødvendig af

hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndig-

hedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplys-

ningerne videregives, har fået pålagt, eller behandlingen er nødvendig for,

at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne vide-

regives, kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til den registrere-

de ikke overstiger denne interesse.

Endvidere er der i persondatalovens § 7, stk. 1, et forbud mod behandling

af følsomme oplysninger, det vil sige oplysninger om racemæssig eller et-

nisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagfore-

ningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og sek-

suelle forhold. Forbuddet gælder blandt andet ikke, hvis den registrerede

har givet sit udtrykkelige samtykke til en sådan behandling, behandlingen

er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden persons vita-

le interesser i tilfælde, hvor den pågældende ikke fysisk eller juridisk er i

stand til at give sit samtykke, behandlingen vedrører oplysninger, som er

blevet offentliggjort af den registrerede, eller behandlingen er nødvendig

for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. per-

sondatalovens § 7, stk. 2. Endvidere gælder forbuddet efter lovens § 7, stk.

6, ikke, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til en offentlig myndig-

heds varetagelse af sine opgaver på det strafferetlige område.

Herudover gælder det for oplysninger om strafbare forhold, væsentlige so-

ciale problemer og andre rent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte

oplysninger, at f.eks. retshåndhævende myndigheder ikke må behandle så-

danne oplysninger, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myn-

dighedens opgaver, jf. persondatalovens § 8, stk. 1. Efter persondatalovens

§ 8, stk. 2, må sådanne oplysninger ikke videregives. Videregivelse kan

dog ske, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til vide-

regivelsen, videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige in-

teresser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder

hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, videregi-

velsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller på-

krævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, eller videregivelsen

er nødvendig for udførelsen af en persons eller virksomheds opgaver for

det offentlige. Desuden kan sådanne oplysninger behandles, herunder vi-

deregives, hvis det opfylder betingelserne i persondatalovens § 7, jf. lovens

§ 8, stk. 6.

B 3 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar samt høringsoversigt, fra justitsministeren

Retshåndhævelsesdirektivet medfører således, at retshåndhævende myn-

digheder kan behandle oplysninger, der i dag er omfattet af persondatalo-

vens § 6 om almindelige ikke-følsomme personoplysninger og § 8 om per-

sonoplysninger om andre rent private forhold, hvis det er nødvendigt for

udførelsen af myndighedens opgaver. I praksis må det antages, at retshån-

dhævelsesdirektivet ikke vil medfører ændringer i retshåndhævende myn-

digheders adgang til at behandle sådanne personoplysninger til brug for

udførelsen af deres opgaver.

For de følsomme oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 7, stk.

1, og for behandling af biometriske data med det formål entydigt at identi-

ficere en fysisk person medfører retshåndhævelsesdirektivets artikel 10 ge-

nerelt en skærpelse af betingelserne for behandling af sådanne personop-

lysninger. Efter Justitsministeriets vurdering kan politiet efter retshåndhæ-

velsesdirektivets artikel 10 dog i vidt omfang behandle sådanne oplysnin-

ger på samme måde som i dag.

Tilslutter Danmark sig retshåndhævelsesdirektivet vil Justitsministeriet

inddrage Rigspolitiets og Institut for Menneskerettigheders betragtninger i

det videre arbejde med at implementere direktivet.

2.5. Forholdet til uskyldsformodningen efter artikel 6 i Den Europæi-

ske Menneskerettighedskonvention

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at retshåndhævelsesdirektivet

indeholder nyskabelser, der kan bringe reglerne i konflikt med menneske-

rettighederne, herunder artikel 6 i EMRK, idet direktivet indeholder en

pligt for medlemsstaterne til at sondre mellem forskellige kategorier af re-

gistrerede. Institut for Menneskerettigheder har i den forbindelse anført, at

det derfor er afgørende, at man ved gennemførelsen i dansk ret sikrer, at

implementeringen af direktivet ikke kommer i strid med den menneskeret-

lige uskyldsformodning.

Det følger af præambelbetragtning nr. 31 i retshåndhævelsesdirektivet, der

er optrykt som bilag til beslutningsforslaget, at behandling af personop-

lysninger inden for retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde i

sagens natur indebærer behandling af personoplysninger om forskellige

kategorier af registrerede, og at der således, hvis det er relevant og så vidt

muligt, bør sondres klart mellem personoplysninger om forskellige katego-

rier af registrerede såsom mistænkte, personer, der er dømt for en strafbar

handling, ofre og andre parter som f.eks. vidner, personer, der ligger inde

B 3 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar samt høringsoversigt, fra justitsministeren

med relevante oplysninger eller kontakter, eller mistænktes og dømte kri-

minelles ledsagepersoner. Endvidere følger det af præambelbetragtningen,

at dette ikke bør være til hinder for anvendelsen af princippet om uskylds-

formodning, som er sikret ved EU-chartret om grundlæggende rettigheder

og ved EMRK, som fortolket i retspraksis ved henholdsvis Domstolen og

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Tilslutter Danmark sig direktivet, er det forudsat, at implementeringen og

administrationen af reglerne, der implementerer direktivet, skal ske under

iagttagelse af EMRK, herunder uskyldsformodningen i artikel 6.