Forsvarsudvalget 2016-17
B 56 Bilag 3
Offentligt
1718596_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
2. februar 2017
Kære medlemmer af Folketingets Forsvarsudvalg
Som bekendt har regeringen den 20. januar i år fremsat beslutningsforslag B 56 om et
dansk militært bidrag i form af en fregat til en amerikansk hangarskibsgruppe. Som også
angivet i beslutningsforslaget, omfatter operationsområdet for det danske bidrag Det Røde
Hav og Adenbugten, der forbindes af Bab al-Mandeb-strædet ud for Yemen.
Det har hidtil været Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering, at truslen fra angreb i Bab
al-Mandeb-strædet var MIDDEL, samt at terrortruslen i samme område var LAV. Dette
fremgår af både B 56 samt Forsvarets Efterretningstjenestes trusselsvurdering, der blev of-
fentliggjort i forbindelse med fremsættelsen af beslutningsforslaget.
Forsvarets Efterretningstjeneste har imidlertid den 1. februar 2017 hævet trusselsniveauet,
således at truslen fra angreb i Bab al-Mandeb-strædet nu vurderes som HØJ. Truslen fra
terrorangreb vurderes fortsat som LAV. Trusselsvurderingen på Forsvarets Efterretningstje-
nestes hjemmeside vil blive opdateret.
Forsvarets Efterretningstjeneste hæver trusselsniveauet på baggrund af en hændelse den
30. januar 2017, hvor et flådefartøj fra Saudi Arabien blev angrebet ud for Yemens kyst.
Det skal understreges, at Forsvarets Efterretningstjeneste fortsat ikke har informationer om
konkrete trusler mod den danske fregat.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200