B 74 - 2016-17 - Bilag 16: 2. udkast til betænkning

Europaudvalget 2016-17
B 74 Bilag 16
Offentligt

Til beslutningsforslag nr.

B 74

Folketinget 2016-17

Betænkning afgivet af Europaudvalget [den 19. maj 2017]

2. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om tiltrædelse af den samlede økonomi- og

handelsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den

ene side og Canada på den anden side.

[af udenrigsministeren (Anders Samuelsen)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 28. februar 2017

og var til 1. behandling den 14. marts 2017. Beslutningsfor-

slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Euro-

paudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <3> møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Forbrugerrådet Tænk, Dansk Metal og Dansk Industri,

LO, Biodynamisk Forbrugersammenslutning og Forebyg-

gelses- og Patientrådet, samt NOAH.

Transport-, bygnings- og boligministeren har over for ud-

valget kommenteret den skriftlige henvendelse fra Dansk

Metal og Dansk Industri til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget rede-

gjort for deres holdning til beslutningsforslaget:

Mellemfolkeligt Samvirke

Biodynamisk Forbrugersammenslutning og Forebyggel-

ses- og Patientrådet

Solidaritetsbevægelsen Afrika Kontakt og Miljøbevægel-

sen NOAH

Høring

Udvalget har afholdt en høring den 3. maj 2017 om CE-

TA i forbindelse med behandlingen af B 74.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 133 spørgsmål til udenrigsministeren

til skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret].

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til erhvervsministeren til

skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret].

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til transport-, bygnings-

og boligministeren til skriftlig besvarelse, [som denne har

besvaret].

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til skatteministeren til

skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret].

2. Indstillinger <og politiske bemærkninger>

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan støtte til-

trædelsen af økonomi- og handelsaftalen (CETA) mellem

Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene

side og Canada på den anden.

Danske virksomheder og danske forbrugere vil have stor

gavn af en liberalisering af handlen mellem Canada og Dan-

mark. Som en lille åben økonomi med et beskedent hjemme-

marked er vi i Danmark afhængige af gode muligheder for

at afsætte vores varer på andre markeder. Med handelsafta-

len med Canada forbedres Danmarks markedsadgang bety-

deligt.

Der har været rejst tvivl om rækkevidden af den såkaldte

investeringsbeskyttelse. I traktatteksten understreges imid-

lertid staternes ret til fortsat at kunne regulere. CETA be-

grænser ikke staters ret til at regulere med henblik på at nå

legitime politiske mål, såsom beskyttelsen af den offentlige

sundhed, sikkerhed, miljøet, den offentlige sædelighed, so-

DokumentId

Journalnummer

B 74 - 2016-17 - Bilag 16: 2. udkast til betænkning

cial- eller forbrugerbeskyttelse og fremme og beskyttelse af

den kulturelle mangfoldighed.

Dansk Folkeparti finder det rimeligt, at der i en handels-

aftale er en investeringsbeskyttelsesmekanisme, der kan sik-

re såvel danske som canadiske investorer. Dansk Folkeparti

finder også sammensætningen af det dømmende organ rime-

lig.

Dansk Folkeparti har noteret sig, at Storbritannien i køl-

vandet på beslutningen om at melde sig ud af EU ved uden-

rigsminister Boris Johnson har peget på en CETA-lignende

løsning som model for Storbritanniens fremtidige forbindel-

se til EU. Storbritannien har understreget, at Storbritannien

ikke ønsker at anerkende EU-Domstolens afgørelser efter

udtræden af EU. Der er således behov for i en kommende

frihandelsaftale med Storbritannien at tilvejebringe en inve-

steringsbeskyttelsesmekanisme lig den, der er indeholdt i

frihandelsaftalen med Canada.

Dansk Folkeparti noterer sig samtidig, at en række eksi-

sterende handelsaftaler indeholder tvistbilæggelsesmekanis-

mer for investeringer, og at Den Europæiske Union har til-

kendegivet, at fremtidige handelsaftaler vil indeholde en så-

dan mekanisme af ICS-typen (Investment Court System),

hvad eksempelvis også frihandelsaftalen med Vietnam gør.

Enhedslistens medlemmer af udvalget kan ikke støtte re-

geringens forslag om at Danmark tiltræder frihandelsaftalen

mellem EU og Canada og indstiller derfor beslutningsforsla-

get til forkastelse.

Enhedslisten kan ikke acceptere, at Danmark som del af

CETA vil blive underlagt investor-til-stat-tvistbilæggelses-

mekanismen, Investment Court System (ICS), som opererer

helt uden for det danske nationale retssystem og uden for

EU-domstolen.

Enhedslisten mener at Danmarks tilslutning til CETA ri-

sikerer at få vidtrækkende konsekvenser for Danmark, idet

ISDS-mekanismen, ICS giver multinationale selskaber, der

investerer igennem et selskab i Canada, mulighed for at an-

lægge sag mod Danmark og EU, hvis det danske Folketing

eller EU vedtager ny lovgivning, som begrænser et selskabs

forventede indtjening eller hvis selskabet føler sig urimeligt

behandlet.

Dette underbygges af det samlenotat Udenrigsministerens

har forelagt Folketinget om CETA. Heraf fremgår det bl.a.

at ”i forhold til investeringsbeskyttelse vil det kunne have

statsfinansielle konsekvenser for Danmark i form af betaling

af erstatning, såfremt en investor skulle få medhold i en sag

mod EU eller Danmark”. Enhedslisten frygter derfor, at det

kan koste den danske statskasse dyrt, hvis der anlægges en

ICS-sag imod Danmark.

Alene sagsomkostningerne kan vise sig at blive en væ-

sentlig byrde for den danske statskasse. En opgørelse fra

FN�½s konference for handel og udvikling (UNCTAD) viste i

2013, at alene sagsomkostningerne i ISDS-sager i gennem-

snit overstiger 50 millioner kroner pr. sag (»Reform of inve-

stor-state dispute settlement: In search of a roadmap«, UN-

CTAD, IIA Issue Note, 2013, nr. 2, side 4).

Det fremgår af udenrigsministeren svar på spørgsmål 35,

at kommercielle danske aktiver kan blive konfiskeret, hvis

Danmark nægter at betale en bøde, som følge af en sag, som

går Danmark imod ved ICS. Det til trods for at en dansk

retsinstans skulle vælge at frikende Danmark i sagen. Det

mener Enhedslisten, ud fra et demokratisk perspektiv, er

stærkt problematisk, da det er underminerende for de danske

domstole og det danske retssystem.

I et svar på spørgsmål 18 fremgår det, at CETA ikke ude-

lukker muligheden for tredjepartsinvesteringer, der kan spe-

kulere i at finansiere sagsomkostninger i en ICS-sag mod at

få andel af erstatningssummen, hvis staten dømmes til at be-

tale penge til investoren. Det mener Enhedslisten er stærkt

bekymrende, da vi de seneste år har set flere eksempler på

hedge- og kapitalfonde, som har spekuleret i at medfinansie-

re sagsanlæg imod stater med henblik på at få del i en evt.

erstatning. En erstatning, som betales af skatteyderne.

Enhedslisten bemærker af CETA på ingen måde beskyt-

ter arbejdstagerrettigheder. Aftaletekstens henvisninger til

ILO-konventionerne er reelt ikke forpligtende, idet der in-

gen konkrete sanktionsmuligheder er i CETA overfor omfat-

tede lande, som skulle forbryde sig imod ILO-konventioner-

ne. Der er ifølge Enhedslisten, derfor tale om rent varm luft,

når CETA fremhæves, som en aftale, som værner om ar-

bejdstagerettighederne.

Enhedslisten finder det samtidig tankevækkende, at be-

skyttelsen af de multinationale selskaber og udenlandske in-

vestorer i CETA, igennem ISDS-mekanismen, er hug- og

nagelfast, mens beskyttelsen af arbejdstagerettigheder er

rent varm luft.

Udenrigsministeren har i spørgsmål 61 oplyst, at investe-

ringsbeskyttelsen i CETA har en udfasningsklausul på 20 år.

Det betyder, at investeringsbeskyttelsen i aftalen kun kan

opsiges med 20 års varsel. Tiltræder Danmark CETA, vil

det således binde mange fremtidige folketingsflertal. Det er

demokratisk stærkt problematisk. I en sag, som kan få så

vidtgående demokratiske såvel som statsfinansielle konse-

kvenser for Danmark mener Enhedslisten at Folketinget bør

høre befolkningen. Derfor har Enhedslisten også foreslået

vejledende folkeafstemning, før Danmark tiltræder frihan-

delsaftalen CETA, hvilket et flertal i Folketinget desværre

har afvist.

En vejledende folkeafstemning om CETA, som kunne

sikre Folketinget befolkningens opbakning til beslutningen

om at tiltræde CETA, ville give god mening, set i lyset af

den massive folkelige protest, aftalen har mødt. Enhedsli-

sten har bl.a. noteret sig at mere end 3,5 millioner europæere

har skrevet under i protest mod CETA og at tusindvis af

borgere over hele Europa har deltaget i demonstrationer for

at vise deres protest imod aftalen. Bl.a. i Berlin, hvor

250.000 gik på gaden i okt. 2015. Samtidig har en bred alli-

ance af udviklings-, forbruger- og miljøorganisationer samt

fagbevægelsen, på begge sider af Atlanten, kritiseret aftalen

i skarpe vendinger.

Enhedslisten har også noteret sig, at i Danmark har en

række store organisationer, som tilsammen repræsenterer tu-

sindvis af danskere også udtrykt deres skepsis og bekymring

overfor CETA. Heriblandt kan bl.a. nævnes Dyrenes Be-

skyttelse, Forbrugerrådet Tænk, Afrika Kontakt, Mellemfol-

kelig Samvirke, Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfred-

ningsforening, FOA, Danske Studerendes Fællesråd og en

B 74 - 2016-17 - Bilag 16: 2. udkast til betænkning

række 3F-afdelinger. Organisationerne er bekymret for at

CETA vil føre til ringere fødevare- og forbrugersikkerhed,

deregulering, tab af arbejdspladser og mere udlicitering og

privatisering af den offentlige sektor. Denne bekymring de-

ler Enhedslisten.

Trods Enhedslistens bekymring og kritik af CETA, har vi

noteret os en række formaninger, vurderinger og garantier,

som regeringen har givet i sine svar til Folketinget. Det dre-

jer sig bl.a. om svarene på spørgsmål

1, 5, 6, 7,8, 9,10, 12 13, 14,15,17,19, 21, 22, 23, 24, 30,

31, 32, 35, 36, 38,39, 40, 41, 43, 46, 49, 50, 54, 64, 68, 69,

70, 71, 91, 95, 98,99, 101, 109, 111, 112 (optrykt)

Alternativets medlemmer af udvalget går ind for stærke

internationale aftaler og samarbejder om grænseoverskri-

dende udfordringer og støtter derfor op om et multilateralt

samarbejde om handelspolitikken, hvor alle lande og inte-

resser bliver hørt, respekteret og balanceret.

Bilaterale handelsaftaler som CETA er en sidste udvej,

hvis der på multilateralt plan ikke kan findes enighed om

retningen for bæredygtig frihandel. Bilaterale aftaler kan i

bedste fald bruges som løftestang for globale bæredygtige

handelsaftaler. CETA har desværre misset muligheden for at

skabe en reel bæredygtig frihandelsaftale mellem EU og Ca-

nada, der kunne tjene som global guldstandard for fremtidi-

ge handelsaftaler.

Særligt problematisk er CETA’s investeringsbeskyttel-

seskapitel, der giver udenlandske virksomheder ret til at sag-

søge stater unde om de nationale domstole, hvis de mener

deres fremtidige profit hæmmes. Dertil har kapitlerne om

miljø, arbejdstagerrettigheder og bæredygtig udvikling kun

symbolsk karakter, og mangler sanktionsmekanismer, der

kan sikre garanti for, at parterne til aftalen holder deres for-

pligtelser i forhold til opfyldelse af internationale forpligtel-

ser, herunder klimaaftalen fra Paris og de 17 verdensmål for

bæredygtig udvikling.

CETA’s investeringsbeskyttelsesmekanisme er ikke en

forbedring i forhold til tidligere modeller. Med CETA indfø-

rers et nyt ”Investment Court System” (ICS), som indehol-

der flere af samme problematiske bestemmelser, som man

kender fra den kontroversielle investor-stat tvistbilæggelses-

mekanisme (ISDS), der er indeholdt i en række tidligere

handelsaftaler, herunder de åbne bestemmelser som ”fair og

lige behandling” (art. 8.10) og ”indirekte ekspropriation”

(art. 8.12). Disse to bestemmelser udgør de mest benyttede

klausuler til at sagsøge stater.

Retten til at regulere er indskrevet i investeringsbeskyt-

telseskapitlet i CETA, og bekræfter således, at stater har ret

til at regulere, også selvom det måtte påvirke en udenlandsk

investering. Dette er dog ikke nogen garanti, eller noget ny-

brud, da reguleringen stadig ikke må overtræde de vidtgåen-

de rettigheder, som udenlandske investorer tildeles i blandt

andet artikel 8.10 og artikel 8.12., som risikerer koste skatte-

yderne milliarder i kompensation.

Alternative bemærker også, at det er et nybrud at inklu-

dere investeringsbeskyttelsesmekanismer mellem to udvik-

lede lande, hvor der ikke er grund til at anse domstolene

som diskriminerede eller investeringer, og hvor udenlandske

investorer kan forvente relativt stabile og forudsigelige inve-

steringsklimaer.

Bæredygtighedskapitler

De mekanismer i CETA, der fremhæves som garant for,

at CETA sikrer bæredygtig udvikling har desværre kun en

symbolsk karakter, og er derfor utilstrækkelige til at sikre

balance mellem den økonomiske, sociale og miljømæssige

bundlinje. De kapitler der omhandler handel og bæredygtig

udvikling, arbejdstagerrettigheder og miljø, er undtaget fra

aftalens stat-stat tvistbilæggelsesmekanisme, og der kan så-

ledes kun udarbejde rapporter eller konsultationer, uden

konsekvenser for en part til aftalen, såfremt denne måtte

bryde med CETA’s bæredygtighedskapitler.

Forsigtighedsprincip

I CETA-aftalen nævnes forsigtighedsprincippet ikke en

eneste gang, på trods af, at EU ved flere lejligheder er blevet

anklaget af Canada for at indføre tekniske handelsbarriere

med henvisning til dette princip under WTO. I stedet henvi-

ser CETA til ”videnskabsbaseret-tilgang”, der modsat for-

sigtighedsprincippet kræver utvetydig dokumentation for at

et givent produkt er skadeligt før det kan forbydes, modsat

forsigtighedsprincippet, hvor tvivl om skadelighed kommer

forbrugerne til gode.

CETA garanterer altså ikke eksplicit forsigtighedsprin-

cippet, hvilket kan lede til tvister mellem parterne over regu-

lering til fordel for forbrugere og miljø, hvis et givent for-

bud med henvisning til forsigtighedsprincippet betragtes

som en teknisk handelsbarriere af Canada.

Det er samtidig bekymrende, at CETA inkluderer en ”ne-

gativ-liste” tilgang for tjenesteydelser, hvor kun de tjeneste-

ydelser, som medlemslandende har bedt om at få eksklude-

ret ikke automatisk er omfattet af CETA’s liberaliserings-

krav. En foretrukken tilgang havde været igennem en ”posi-

tiv-liste”, hvor sektorer kan tilføjes løbende, hvis der opstår

behov for dette. Ydermere indeholder CETA den problema-

tiske ”standstill” mekaniske, som forhindrer re-nationalisere

sektorer, der eventuelt ikke har fungerede optimalt på priva-

te hænder.

Bæredygtig frihandel

CETA kunne have været en guldstandard for fremtidige

handelsaftaler, hvis den havde ekskluderet særdomstole for

udenlandske virksomheder, indeholdt bindende klausuler

om bæredygtig udvikling, miljø, arbejdstagerrettigheder,

miljø og menneskerettigheder, med sanktionsmekanismer

som en mulighed, såfremt parterne til aftalen ikke kunne nå

til enighed. Og videre ville CETA være en god aftale, hvis

den benyttede ”positiv-lister” frem for ”negativ-lister” for

regulering af tjenesteydelser.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret

med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-

tænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen. [Der gøres opmærksom på, at et flertal eller

et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/

mindretal ved afstemning i Folketingssalen. ]

B 74 - 2016-17 - Bilag 16: 2. udkast til betænkning

Kenneth Kristensen Berth (DF)

nfmd.

Peter Kofod Poulsen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Mikkel Dencker (DF)

Hans Kristian Skibby (DF) Karina Due (DF) Jan E. Jørgensen (V) Marcus Knuth (V) Erling Bonnesen (V)

Jakob Ellemann-Jensen (V) Eva Kjer Hansen (V) Thomas Danielsen (V) Christina Egelund (LA) Villum Christensen (LA)

Merete Scheelsbeck (KF) Jens Joel (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Kaare Dybvad (S) Erik Christensen (S)

fmd.

Mette Reissmann (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Karin Gaardsted (S) Søren Søndergaard (EL)

Nikolaj Villumsen (EL) Finn Sørensen (EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Christian Poll (ALT) Zenia Stampe (RV)

Holger K. Nielsen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

B 74 - 2016-17 - Bilag 16: 2. udkast til betænkning

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 74

Bilagsnr. Titel

Materiale vedr. CETA

Henvendelse af 13/3-17 fra Forbrugerrådet Tænk om 1. behandling af

CETA

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

Henvendelse af 15/3-17 fra Dansk Metal og Dansk Industri om tiltræ-

delse af økonomi- og handelsaftalen mellem Den Europæiske Union

og Canada

Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

Henvendelse af 31/3-17 fra LO om Folketingets behandling af beslut-

ningsforslag om CETA

Revideret udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutnings-

forslaget

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

Henvendelse af 11/4-17 fra Biodynamisk Forbrugersammenslutning

og Forebyggelses- og Patientrådet vedr. CETA-aftalen

Det svenske handelskammers analyse af CETA

Åben høring om CETA-aftalen

Udkast til revideret tidsplan for udvalgets behandling af beslutnings-

forslaget

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

Henvendelse af 8/5-17 fra NOAH vedr. CETA

Udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 74

Spm.nr.

Titel

Spm. om kendelser afsagt af CETA�½s særdomstole (ICS), til udenrigs-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt ministeren vil gøre Danmarks bilaterale investe-

ringsaftaler tilgængelige for offentligheden ved at lægge dem på

Udenrigsministeriets hjemmeside, til udenrigsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om, hvordan listen over Danmarks undtagelser i CETA-aftalens

bilag 1 og bilag 2 er blevet til, til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om oversendelse af forliget mellem Mærsk og Algeriet i sagen

om oliebeskatning, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om det fælles fortolkende instrument om den samlede økonomi-

og handelsaftale (CETA), til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvorvidt der er fuld overensstemmelse mellem EU’s forsig-

tighedsprincip og CETA-aftalens artikel 24.8, stk. 2, til udenrigsmini-

steren, og ministerens svar herpå

B 74 - 2016-17 - Bilag 16: 2. udkast til betænkning

Spm. om, hvilke internationale standarder, retningslinjer og henstillin-

ger, der henvises til i CETA-aftalens artikel 24.8, stk. 1, til udenrigs-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorledes formuleringen i det fælles fortolkende instrument,

om at CETA forpligter Canada og EU til at ”yde høj arbejdstagerbe-

skyttelse”, vil blive håndhævet, til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvordan forsigtighedsprincippet er sikret i CETA’s kapitler

om sanitære og phytosanitære standarder og om tekniske handelshin-

dringer, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad procedurerne er, når Det Blandede CETA-udvalg vil

anvende artikel 26.1.5, litra e, til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvorledes EU’s repræsentanter i Det Blandede CETA-ud-

valg skal indhente mandat til arbejdet i udvalget, til udenrigsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorledes EU’s repræsentanter i Forum for Reguleringssam-

arbejde skal indhente mandater til arbejdet i forummet, til udenrigsmi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm. om ICS-tribunalet, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om ministerens svar på KOM (2016) 0470 - spørgsmål 13 om

ICS-mekanismen, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke formål der under reglerne om investeringsbeskyttelse

er legitime politiske formål, til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvem der vil bestemme, og hvordan erklæringerne om ret-

ten til at regulere på baggrund af legitime politiske mål skal afvejes i

forhold til bestemmelserne om investeringsbeskyttelse i CETA�½s kap.

8, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren kan garantere, at eventuelle sager mod Danmark,

der har regler for at sikre folkesundheden som genstand, ikke vil føre

til forsinkelser i behandlingen og implementeringen af ny regulering,

når eller hvis CETA træder i kraft, til udenrigsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om tredjepartsinvesteringer fra bl.a. hedgefonde, til udenrigsmi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministerens holdning til, at det ikke forbydes medlemmerne

af ICS-tribunalet at arbejde som ISDS-arbitratorer i andre sager, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt ICS-mekanismen i CETA lever op til de danske

krav til dommeres uafhængighed og andre retssikkerhedsgarantier, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om fair and equitable treatment-standarden i CETA art. 8.10, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt det stiller canadiske virksomheder bedre end dan-

ske virksomheder, at de får adgang til et særligt domstolslignende or-

B 74 - 2016-17 - Bilag 16: 2. udkast til betænkning

gan, hvor kun canadiske virksomheder kan anlægge sag, til udenrigs-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan CETA-aftalens kapitel 24 om handel og miljø in-

fluerer på kapitel 5 om sundheds- og planteforanstaltninger, til uden-

rigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorledes EU’s repræsentanter til Det Blandede Forvalt-

ningsudvalg for Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger udpe-

ges, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor proceduren for anerkendelse af ækvivalens endnu

ikke er aftalt, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan procedurerne for anerkendelse af ækvivalens på

sundheds- og plantesundhedsområdet skal se ud, til udenrigsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om, i hvilke sager SPS-aftalen har været grundlag for officielle

klager fra Canada i WTO over EU-standarder på området, til uden-

rigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om CETA-aftalens kapitel om sundheds- og plantesundhedsfor-

anstaltninger og tilsidesættelse af forsigtighedsprincippet, til udenrigs-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt ministeren kan bekræfte, at Europa-Kommissionen

er i færd med at undersøge, hvorvidt EU�½s regler om pesticidrester bør

bringes i fuld overensstemmelse med de mindre strikse WTO-standar-

der, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt der er noget i CETA-aftalen, som kan bringe sagen

om hormonbøffer til live igen, til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvorvidt reguleringssamarbejdet kan komme til at omfatte

områder, som er helt eller delvist under medlemslandenes kompeten-

ce, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvem der på EU’s vegne vil beslutte om et givet område

skal gøres til genstand for reguleringssamarbejde med Canada, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad det vil sige, at Det Blandede Udvalg har kompetence

til at tage beslutninger vedrørende gennemførelsen af målene for CE-

TA-aftalen, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke protokoller og bilag Det Blandede Udvalg har kom-

petence til at ændre under artikel 30.2.2, til udenrigsministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om, hvorvidt CETA’s ICS-tribunals afgørelse kan håndhæves

ved andre landes domstole, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvorfor CETA indeholder et krav om, at medlemmerne af

CETA�½s ICS-tribunal har kendskab til international ret, særligt inter-

national investeringsret og handelsret, til udenrigsministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om proceduren for appel i CETA�½s ICS-mekanisme, til uden-

rigsministeren, og ministerens svar herpå

B 74 - 2016-17 - Bilag 16: 2. udkast til betænkning

Spm. om CETA’s art. 8.9.1 om retten til at regulere, til udenrigsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt der kan opstå modsætninger mellem CETA-afta-

lens artikel 13.15 om videregivelse af oplysninger og EU’s regler for

videregivelse af personoplysninger til tredjelande, til udenrigsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorledes kapitlet om handel og miljø i CETA-aftalen influ-

erer eller ikke influerer på kapitlet om sundheds- og plantesundheds-

foranstaltninger, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om artikel 1.9, stk. 3, om kommerciel udnyttelse af vandreser-

ver, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt artikel 25.1, stk. 4, giver Det Blandede Udvalg mu-

lighed for at iværksætte reguleringssamarbejde på nye områder, her-

under f.eks. bioteknologi, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvad relationen er mellem kapitlet om handel og miljø og

kapitlet om reguleringssamarbejde, til udenrigsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om, hvilke områder med relevans for arbejdsmarkedspolitik og

rettigheder på det danske arbejdsmarked som kan blive genstand for

reguleringssamarbejde, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvorvidt rækkevidden af kapitlet om reguleringssamarbejde

er tilstrækkeligt veldefineret og afgrænset, til udenrigsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt CETA-aftalens kapitel om reguleringssamarbejde

får indflydelse på beslutningsprocedurerne i Folketinget og for danske

myndigheder, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke emner der tidligere har været genstand for regule-

ringssamarbejde mellem EU og Canada, til udenrigsministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om, hvorvidt artikel 21.4 indebærer, at canadiske myndigheder

får mulighed for at kommentere på nye forslag fra Europa-Kommissi-

onen, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om de forskellige tilgange til vurdering af risici og disses betyd-

ning for reguleringspraksis, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om søgsmål igennem CETA�½s særdomstole (ICS), til udenrigs-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om reformen af ISDS-mekanismen i CETA, til udenrigsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til de rapporter, der kon-

kluderer, at investor-stat-tvistløsningsmekanismer ikke har nogen

nævneværdig betydning for udenlandske investeringer, til udenrigsmi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt ministeren kan fremlægge forligsaftalerne i de

ISDS-sager, hvor danske investorer har indgået forlig med andre stater

B 74 - 2016-17 - Bilag 16: 2. udkast til betænkning

på baggrund af investeringsaftaler indgået af den danske stat, til uden-

rigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om konflikt imellem en afgørelse fra CETA�½s særdomstole

(ICS) og en afgørelse fra EU-Domstolen, til udenrigsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvad det konkret vil sige, når det af det fælles fortolkende

instrument fremgår, at parterne forpligter sig til at forbedre deres love

og politikker ”med det mål at yde høj arbejdstagerbeskyttelse”, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om sanktionsmuligheder ved overtrædelse af regler i kapitlet om

handel og arbejdsmarked, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvordan artikel 23.11, stk. 1, skal forstås, til udenrigsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministerens kommentar til henvendelse fra Dansk Metal og

Dansk Industri af 15/3-17, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om ministerens kommentarer til kritik fremført i "Analyse af re-

geringens svar på spørgsmål om CETA", jf. EUU KOM (2016) 0470 -

bilag 6, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om de økonomiske vurderinger i analysen "CETA Without Blin-

ders", til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke konkrete konsekvenser den såkaldte "sunset clause" i

CETA’s artikel 30.9 (2) får, hvis Danmark vælger at udtræde af CE-

TA-aftalen, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvornår det forventes, at EU-Domstolen kommer med sin

udtalelse om ICS’s forenelighed med EU-traktaterne, til udenrigsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan regeringen fremadrettet vil sikre, at ny lovgivning,

som vedtages i Folketinget, ikke risikerer at medføre sagsanlæg og

evt. erstatningskrav i henhold til investeringsbeskyttelsen i CETA, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad det betyder, hvis en sektor optræder på listen over

undtagelser i bilag I, men ikke i bilag II, til udenrigsministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om, hvorfor Danmark har taget en undtagelse for privatfinansie-

rede sociale tjenesteydelser, men ikke har ladet undtagelsen gælde for

hvilehjem, plejehjem og ældrehjem, til udenrigsministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om, hvorvidt afvikling af statsstøtte til privathospitaler i Dan-

mark vil føre til sagsanlæg under investor-stat tvistbilæggelsesreglerne

i CETA, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om bestemmelser i CETA om offentlig regulering og investe-

ringsret, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor undtagelsen i CETA�½s art. 28.3.2 for regulering, der

er nødvendig for at beskytte naturressourcer, mennesker, dyr eller pla-

net, ikke gælder for sektion 8-D i CETA, der omhandler den omdisku-

B 74 - 2016-17 - Bilag 16: 2. udkast til betænkning

terede investeringsbeskyttelse, til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om CETA�½s artikel 12.3.7 om godkendelsesprocedure og kvali-

fikationsprocedure, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilken bestemmelse der vil få prioritet, hvis der opstår en

konflikt imellem bestemmelserne i CETA om handel og miljø og be-

stemmelserne om investorers rettigheder og markedsadgang, til uden-

rigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om klage over øget adgang til en anden stats marked på bekost-

ning af miljøreguleringen, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om ministerens svar på KOM (2016) 0470 - spørgsmål 30 om

CETA�½s kapitel 13 om finansielle tjenesteydelser, til udenrigsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om tvistløsningsmekanismen i CETA, til udenrigsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om definition af, hvad der konstituerer ”legitime politiske mål”,

til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren kan bekræfte, at en canadisk virksomhed kan fø-

re ICS-sag mod Danmark under CETA’s investeringsbeskyttelseskapi-

tel, selvom den ikke er blevet forskelsbehandlet eller diskrimineret

imod, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt en sag anlagt under NAFTA-aftalens investerings-

beskyttelseskapital om midlertidigt forbud mod skifergasudvinding vil

kunne finde sted under CETA, til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om redegørelse for tilfælde, hvor en bilateral investeringsaftale

er blevet brugt som løftestang for at skabe bedre forhold for klima,

miljø og arbejdstagerrettigheder, til udenrigsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om mulighed for høring ved investeringsaftalernes investor-sær-

domstole (ICS/ISDS), til udenrigsministeren, og ministerens svar her-

på

Spm. om ministerens kommentarer til handelspolitikkens muligheder

for at bidrage til opfyldelse af de 17 verdensmål for bæredygtig udvik-

ling, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministerens kommentarer til handelspolitikkens muligheder

for at bidrage til opfyldelse af at begrænse klimaforandringerne og

stigningen i den globale gennemsnitstemperatur, til udenrigsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministerens kommentarer til handelspolitikkens muligheder

for at for at skabe samarbejde om retfærdige og effektive mekanismer

til at beskatte multinationale selskaber og bekæmpe skattely, til uden-

rigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministerens kommentarer til handelspolitikkens muligheder

for at samarbejde om udfasningen af direkte og indirekte subsidier til

fossile brændsler, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

B 74 - 2016-17 - Bilag 16: 2. udkast til betænkning

Spm. om, hvorvidt ministeren er enig med Europa-Kommissionen i, at

ICS i CETA skal erstattes af en form for Multinational Investment

Court i fremtiden, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om den danske stat vil kunne blive sagsøgt af en canadisk inve-

stor med investeringer i olie- og gasudvindingsvirksomheder i Nord-

søen under ICS i CETA, i tilfælde af at Danmark lige nu beslutter at

udfase olie- og gasproduktionen i Nordsøen, til udenrigsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor CETA ikke inkluderer en bestemmelser, der svarer

til art. 23 i kapitel II i EU�½s originale forslag til TTIP-aftalen med

USA, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om henvendelse fra Dansk Metal og Dansk Industri vedr. Post-

Nords importafgift, til transport-, bygnings- og boligministeren, kopi

til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kritik fra ILO vedr. Danmarks overtrædelse af ILO-konven-

tionerne, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om Danmarks overtrædelse af ILO-konventionerne i forbindel-

se med det danske DIS-register vil give ”det blå Danmark” en konkur-

rencefordel over for ”det blå Canada”, til udenrigsministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om en oversigt over ratificeringsprocessen i alle de omfattede

lande, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om det kan udelukkes, at artikel 24.8, stk. 1, kan anvendes af

Canada som argument mod anvendelse af forsigtighedsprincippet, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om forpligtelserne angående ”arbejdstagerbeskyttelse” i CETA

er politiske tilkendegivelser, der ikke udgør juridiske forpligtelser,

som kan håndhæves gennem sanktioner, således som det f.eks. er til-

fældet, hvad angår beskyttelse af investorer, til udenrigsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om uddybning af, i hvilke tilfælde EU�½s repræsentanter i Det

Blandede CETA-udvalg skal rådføre sig med medlemslandene, når ar-

tikel 26.1.5, litra e, tages i anvendelse, og efter hvilken procedure en

sådan evt. rådføring vil foregå, til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvordan Det Blandede Udvalg indhenter mandat i EU-kred-

sen til beslutninger, der skal træffes i udvalget, og om henvisning til

dokumenter, som beskriver disse procedurer, til udenrigsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren mener, at ICS-mekanismen i CETA lever op til

de danske krav til dommeres uafhængighed og andre retssikkerheds-

garantier, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om det er op til Det Blandede Forvaltningsudvalg for Sundheds-

og Planteforanstaltninger at beslutte, om et givet produkt fra Canada

skal regnes for at være ækvivalent, til udenrigsministeren, og ministe-

rens svar herpå

B 74 - 2016-17 - Bilag 16: 2. udkast til betænkning

100

101

102

103

104

105

106

107

108

109

Spm., om ministeren vil bekræfte eller afkræfte, om Det Blandede Ud-

valg har mulighed for at iværksætte egentligt reguleringssamarbejde

om bioteknologi, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om Det Blandede CETA-udvalg alene vil kunne vælge at ”ind-

gå i visse bilaterale dialoger”, eller om udvalget også – som det synes

at fremgå af artikel 21, stk. 4 – kan omdefinere og overtage en dialog,

til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad der menes med at bestemmelserne i kapitlet om handel

og miljø skal ”holdes for øje” i det reguleringsmæssige samarbejde, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om artikel 21.4 åbner mulighed for gennemførelse af fælles risi-

kovurderinger, som divergerer fra forsigtighedsprincippet, til uden-

rigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at oplyse, om det er muligt at fremskaffe forligsteksterne for

de to nævnte danske ISDS-sager og oversende dem, til udenrigsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om at svare på B 74 - spørgsmål 57 om, hvorvidt der kan være

forhold inden for arbejdsmarkedslovgivning og arbejdstagerbeskyttel-

se, som kan indbringes for investor-stat tvistbilæggelsesorganer, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om regeringen har planer om at indføre en screenings-mekanis-

me, som sikrer, at fremtidige regeringsforslag ikke medfører risiko for

sagsanlæg og evt. erstatning i henhold til investeringsbeskyttelsen i

CETA, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan regeringen fremadrettet vil sikre, at Folketingets

medlemmer på et oplyst grundlag kan træffe beslutninger i Folketin-

get, uden at dette risikerer at medføre sagsanlæg og evt. erstatnings-

krav i henhold til investeringsbeskyttelsen i CETA, til udenrigsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm., om forpligtelsen under GATS alene vedrører ”national behand-

ling”, eller – som tilfældet er under CETA – både ”national behand-

ling”, markedsadgang og præstationskrav, til udenrigsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm., om de danske forpligtelser inden for sociale tjenesteydelser

under GATS er helt identiske med de forudsete forpligtelser under

CETA, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad artikel 8.15 (ratchet og standstill) vil betyde for regule-

ringen af hvilehjem, plejehjem og ældrehjem i Danmark, til udenrigs-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at svare på B 74 - spørgsmål 66, til udenrigsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm., om kapitel 24 og kapitel 22 vil indgå i fremtidige investor-stat

sager som bedømmelsesgrundlag på lige fod med artiklerne i kapitlet

om investeringsbeskyttelse, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om at redegøre for, hvorfor fortolkningen af CETA-aftalen som

værende i overensstemmelse med EU�½s forsigtighedsprincip kun frem-

går af en ensidig erklæring fra Europa-Kommissionen og ikke er en

B 74 - 2016-17 - Bilag 16: 2. udkast til betænkning

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124

125

del af det fælles fortolkende instrument eller CETA-aftalen, til uden-

rigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor det ikke fra dansk side er blevet krævet, at alle de-

taljer og procedurer angående den nye ICS-mekanisme er fastlagt i det

forslag til CETA, der skal stemmes om i det danske folketing, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad der vil ske, hvis ministerens vurdering, at der ikke er

grundlag for en konflikt mellem afgørelser truffet af henholdsvis EU-

Domstolen og ICS, ikke passer, til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om bestemmelser i CETA om ICS-tribunalets behandling af

modkrav, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om forskellige krav til kemikalier i Canada og Danmark vil væ-

re at betragte som en handelshindring ifølge CETA-aftalen, til uden-

rigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om CETA-aftalen vil medføre begrænsninger i myndigheders

reguleringsmuligheder, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvornår national lovgivning skal ’nødvendighedstestes’/

forklare sig over for investorer og spekulanter, til udenrigsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilken personkreds der kommer til at udpege dommerne i

ICS i hhv. EU og Canada, til udenrigsministeren , og ministerens svar

herpå

Spm. om ministerens definition af en ’fair og rimelig behandling’ i

forhold til CETA-aftalen, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om ministerens vurdering af ICS i CETA-aftalen, til udenrigsmi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan en stat vil kunne forklare nødvendigheden af at

komme på en verdensnaturarvsliste over for en investor, til udenrigs-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvem der, når CETA træder i kraft, vil skulle hæfte i en

ICS-dom, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, med hvilken begrundelse EU-Domstolen har nægtet at lade

EU tiltræde menneskerettighedskonventionen, til udenrigsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om en definition af, hvad der forstås ved en oprindelsesdeklara-

tion i CETA-aftalen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ICS i forhold til nationale domstole, til udenrigsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor mange handelsaftaler indgået mellem ilande og EU der

har en ICS-mekanisme, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvilken domstol der fremover vil være den øverste juridiske

myndighed inden for EU med etableringen af ICS i CETA-aftalen, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

B 74 - 2016-17 - Bilag 16: 2. udkast til betænkning

126

127

128

129

130

131

132

133

134

135

136

137

Spm., om CETA sænker standarder for at tiltrække investorer, og om

Danmark er bedre stillet uden CETA, til udenrigsministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm., om der er elementer i CETA, der betyder, at der ikke kan for-

handles overenskomstaftaler i Danmark, når CETA træder i kraft, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke andre domstolssystemer og tvistbilæggelsesmekanis-

mer der findes i handelsaftaler indgået mellem EU og andre lande, til

udenrigsministeren , og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke importprodukter ministeren forventer vil blive billi-

gere for danskerne som følge af CETA-aftalen, til udenrigsministe-

ren , og ministerens svar herpå

Spm. om en indbygget stand-still klausul i CETA-aftalen, således at

det ikke er muligt at ændre på positiv/negativ-listen, til erhvervsmini-

steren , og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt EU’s traktatfæstede forsigtighedsprincip træder ud

af kraft, når EU indgår CETA-handelsaftalen, til udenrigsministeren ,

og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke beføjelser ICS tildeles, og hvorvidt disse er foreneli-

ge med Lissabontraktaten, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm., om en omgørelse af en eventuel afgørelse om tilladelse af kom-

merciel anvendelse af vand vil medføre nogen forpligtelser for Dan-

mark, f.eks. betaling af kompensation eller lignende, til udenrigsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm., om regeringssamarbejdet mellem EU og Canada, jf. aftalen af

21. december 2004, har medført nogle konkrete lovgivningsmæssige

ændringer i Danmark eller EU inden for områderne farma og kemika-

lier, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan det synspunkt, at det ville udhule værdien af sær-

domstolene i CETA (ICS) at undtage regulering, der er nødvendig for

at beskytte naturressourcer, mennesker, dyr eller planter fra særdoms-

tolene, stemmer overens med regeringens tidligere synspunkt, angivet

i spørgsmål 13, 14, 22 m.fl., til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm., om der findes en screeningmekanisme, som sikrer, at regerings-

forslag ikke medfører risiko for sagsanlæg og evt. erstatning i henhold

til investeringsbeskyttelsen i de bilaterale investeringsaftaler, som

Danmark har indgået, til udenrigsministeren, og ministerens svar her-

på

Spm. om privatisering af TV2 og evt. renationalisering, til erhvervs-

ministeren, og ministerens svar herpå