Europaudvalget 2016-17
B 74
Offentligt
1750934_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2016-11811/
2305393
HPA
1. maj 2017
EUU B 74 – svar på spørgsmål 9 fra Folketingets
Europaudvalg stillet den 7. april 2017 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvordan forsigtighedsprincippet – som
dette forstås i Europa-Kommissionens meddelelse fra februar 2000 – er
sikret i CETA's kapitler om sanitære og phytosanitære standarder (SPS)
og om tekniske handelshindringer (TBT).
Svar
EU’s forsigtighedsprincip er en del af EU’s traktatgrundlag. Det hverken
kan eller skal en frihandelsaftale som CETA ændre ved. Der henvises til
svar på spørgsmål 6.
Spørgsmålet er desuden forelagt Miljø- og Fødevareministeriet, som
oplyser følgende:
”Ifølge Kommissionens meddelelse fra 2000 (KOM(2000)1) er
forsigtighedsprincippet indeholdt i WTO’s SPS-aftale, hvilket fremgår af
meddelelsens henvisning til SPS-aftalens artikel 5 stk. 7. WTO
medlemsstater og EU kan således ud fra forsigtighedsprincippet
fastlægge sit ønske til beskyttelsesniveauer på SPS-aftalens område.
Tilsvarende fastslås i CETA-aftalens artikel 5.6, at den importerende part
selv fastlægger sit ønskede beskyttelsesniveau på områder omfattet af
SPS-aftalen.”