Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 75:

Forslag til folketingsbeslutning om en konsekvent linje over for asylansøgere, der begår kriminalitet i Danmark.

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 28.02.2017).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har stor sympati for forslagsstillernes ønske om en stram og konsekvent kurs i forhold til kriminelle asylansøgere. Regeringen ser med meget stor alvor på asylansøgere, der begår kriminalitet under deres ophold her i Danmark. Udlændinge, som søger asyl her i landet, bliver tilbudt mad, tryghed, sikkerhed, mens deres ansøgning behandles af myndighederne, og asylansøgerne skal så selvfølgelig også overholde de regler, som der gælder her i Danmark. Udlændinge, der begår kriminalitet, hører grundlæggende efter min mening slet ikke til i Danmark. Det er helt uacceptabelt, at nogle udlændinge kommer til Danmark for at søge asyl, men derefter misbruger deres ophold til at begå kriminalitet.

Når det er sagt, kan regeringen ikke støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag, dels fordi regeringen allerede har taget initiativ til at se på muligheden for netop at stramme reglerne for kriminelle asylansøgere yderligere, og det skal jeg nok komme ind på lidt senere, dels fordi forslaget efter regeringens opfattelse på flere punkter vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Lad mig først forklare, hvorfor det ikke vil være muligt øjeblikkelig at afbryde sagsbehandlingen af en asylsag, hvis asylansøgeren begår kriminalitet. At stoppe en asylbehandling, før det er klarlagt, hvorvidt asylansøgeren skal anerkendes og beskyttes som flygtning, vil være i strid med vores internationale forpligtelser. Det er en forpligtelse, der jo bl.a. fremgår af flygtningekonventionen, som pålægger medlemsstaterne at beskytte flygtninge efter angivne principper og standarder. Lad mig i den forbindelse understrege, at der ikke skal være tvivl om, at regeringen er indstillet på at gå til kanten af vores internationale konventioner og aftaler.

Men hvis en asylansøger under sit ophold her i landet begår noget kriminelt, kan det altså ikke føre til, at asylbehandlingen automatisk indstilles. Det kan til gengæld få betydning for vurderingen af, hvorvidt den pågældende kan få asyl i Danmark. En udlænding, som idømmes en frihedsstraf og udvises med indrejseforbud, er nemlig allerede efter de gældende regler som udgangspunkt udelukket fra at få asyl i Danmark, medmindre meget særlige grunde taler for at give asyl.

Af den grund kan man sige, at beslutningsforslaget faktisk ikke, hvis man sådan skal sætte det lidt på spidsen, bidrager til så meget nyt. I bund og grund handler det i mange tilfælde mere om, hvorvidt man i strid med vores internationale forpligtelser vil indstille asylbehandlingen helt i tilfælde af kriminalitet, eller om man efter en grundig sagsbehandling vil give afslag på asyl under henvisning til den kriminalitet, der så er begået.

Som jeg også ved tidligere lejligheder har sagt flere gange, er jeg meget enig i, at flere kriminelle udlændinge skal udvises af Danmark. Det var også på den baggrund, at den tidligere Venstreregering strammede udvisningsreglerne, og i forhold til administrativt udviste asylansøgere er det min opfattelse, at der allerede udføres en konsekvent og målrettet indsats over for præcis den her målgruppe. Afgørelser om administrativ udvisning træffes af Udlændingestyrelsen, og det gør de jo så på alle årets dage, faktisk også i weekender og på helligdage, kan jeg sige til ordføreren fra Dansk Folkeparti, hr. Martin Henriksen. Der reageres således allerede i dag straks over for udlændinge, som begår kriminalitet af mindre karakter.

I forhold til Dansk Folkepartis ønske om at udvide gruppen af udlændinge, som kan udvises på grund af mindre alvorlig kriminalitet, kan jeg oplyse, at det netop er et af hovedtemaerne for den arbejdsgruppe, som vil blive nedsat i forbindelse med bandepakke III. Arbejdsgruppen vil se på mulighederne for at udvide den persongruppe, som kan udvises administrativt. Det tror jeg også er noget, som Dansk Folkeparti er tilpas med.

Jeg vil nu vende mig mod den del af forslaget, der handler om kriminelle asylansøgere, der ikke kan udvises, fordi de risikerer at blive udsat for tortur og forfølgelse i deres hjemland. Her ønsker forslagsstillerne, at der skal ske frihedsberøvelse og overvågning af udlændinge på tålt ophold, indtil udsendelsen er mulig, eller indtil de udrejser frivilligt.

Lad mig til det endnu en gang understrege, at udlændinge på tålt ophold er uønskede i Danmark, og lad mig også minde om, at vi for ikke særlig lang tid siden gennemførte en række skærpelser af vilkårene for udlændinge på tålt ophold. Vi har bl.a. indført en underretningspligt, vi har skærpet straffen for overtrædelse af de pålagte forpligtelser og indført en afsoning i fodlænke i udrejsecentrene, og så har vi indført muligheden for at varetægtsfængsle personer på tålt ophold, der groft tilsidesætter deres forpligtelser, og regeringen har altså ikke, må man sige, ligget på den lade side, når det kommer til kontrol med udlændinge på tålt ophold – tværtimod – og det er heldigvis noget, vi har gennemført sammen med Dansk Folkeparti.

Som det også er forslagsstillerne bekendt, sætter Danmarks internationale forpligtelser jo nogle grænser for vores muligheder for at frihedsberøve udlændinge på tålt ophold. Vores internationale forpligtelser indebærer kort sagt, at vi kun kan frihedsberøve udlændinge, der ikke har ret til at være her, hvis der er udsigt til, at de rent faktisk kan sendes ud af landet. Her gælder det jo for udlændinge på tålt ophold, at de netop befinder sig her i landet alene af den grund, at de ikke kan udsendes, fordi de f.eks. står til tortur eller forfølgelse. Derfor kan vi ikke skride til frihedsberøvelse.

Det ændrer dog ikke ved, at udlændinge på tålt ophold skal udsendes, så snart det overhovedet er muligt, og det ændrer heller ikke ved, at mulighederne for udsendelse løbende skal undersøges. Det gør Udlændingestyrelsen allerede i dag. Hvert halve år foretages der en grundig gennemgang af sagerne med personer, der er på tålt ophold, og hvis det viser sig, at de kan vende hjem, og at det er en mulighed, kan vi jo netop skride til frihedsberøvelse.

Herudover ser regeringen på muligheden for at anvende de såkaldte diplomatiske forsikringer. Anvendelse af diplomatiske forsikringer vil kunne gøre det muligt at udsende en udlænding på tålt ophold. Jeg vil dog allerede her sige, at anvendelsen af diplomatiske forsikringer er meget vanskelig, og det skal derfor heller ikke være nogen hemmelighed, at der er tale om et område med begrænsede muligheder, men jeg vil sige det sådan, at det bestemt er noget, vi skal se på og vi skal forsøge.

Lad mig afslutningsvis så vende mig mod den del, der vedrører forslaget om at skærpe muligheden for frihedsberøvelse af afviste asylansøgere og kriminelle udviste, der godt kan sendes ud af landet. Her strammede vi jo reglerne mest muligt i november 2015 sammen med Dansk Folkeparti bl.a., og skærpelsen indebærer, at politiet så vidt muligt skal frihedsberøve afviste asylansøgere, medmindre det er i strid med vores internationale forpligtelser. Det er altså ikke muligt at skærpe reglerne yderligere. I stedet handler det om at få sat gang i udsendelserne. Jo flere muligheder for udsendelse der opstår, jo flere kan vi jo så frihedsberøve. Og ja, jeg tror faktisk, at den her regering har gjort mere end alle andre regeringer på det her område. Der udsendes udlændingeattacheer. Der er udpeget en udsendelsesambassadør, og i mit eget ministerium er der oprettet en særlig enhed, der skal arbejde på at få flest muligt sendt ud i den her gruppe.

Endelig er det vigtigt at holde sig for øje, at det jo også handler om værdier og moral. Også af den grund deltager asylansøgere som udgangspunkt i et asylansøgerkursus, der bl.a. har til formål at give asylansøgerne et kendskab til dansk kultur og samfundsforhold. Specielt for børn i asylcentrene fokuseres undervisningen på demokrati og åndsfrihed bl.a., der skal sikre både en forståelse, men også et medansvar omkring de rettigheder og pligter, vi nu engang har bygget Danmark op på.

Til slut vil jeg gerne sige, at jeg er helt enig i behovet for en konsekvent indsats over for kriminelle asylansøgere. Regeringen kan jo så ikke støtte det her beslutningsforslag. Det skyldes bl.a., at regeringen allerede har et stort fokus på indsatsen imod kriminalitet blandt asylansøgere. Det er også baggrunden for, at der allerede nu gælder en nultolerance over for kriminalitet begået på eller i tilknytning til asylcentre, og det er også baggrunden for, at regeringen for nylig har fremsat et lovforslag om ro og orden – det er det, vi lige har diskuteret – på landets asylcentre, hvor der er indkvarteret uledsagede mindreårige udlændinge. Denne målrettede indsats skal selvfølgelig fortsættes. Hertil kommer, at beslutningsforslaget jo så også indeholder en række elementer, der vil være i direkte strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Men jeg siger tak for, at forslaget er blevet fremsat, fordi det jo rent faktisk også giver mulighed for at diskutere nogle af de store udfordringer, vi står over for, når det handler om kriminelle asylansøgere.

Tak til ministeren. Hr. Martin Henriksen har en kort kommentar.

Hold da op, ministeren fik nævnt de internationale forpligtelser rigtig mange gange. Er ministeren virkelig så glad for dem?

Ministeren siger, at reglerne er strammet mest muligt inden for konventionerne, og at man heller ikke kan gøre mere for at frihedsberøve kriminelle afviste asylansøgere eller gøre mere for at afbryde deres asylsag, hvis de bliver taget i at begå kriminalitet. Så er spørgsmålet: Mener ministeren, at det er en rimelig retstilstand? Man kan diskutere, om det er retstilstanden. Men det er så regeringens opfattelse, at det er sådan, det er, og sådan, det bør være. Mener ministeren, det er rimeligt? Er det der, grænsen går efter regeringens opfattelse: Man kan simpelt hen ikke gøre mere for at komme efter de kriminelle asylansøgere – vi har gjort det, vi kan; der er ikke mulighed for mere? Er det en acceptabel retstilstand efter ministerens opfattelse?

Ministeren.

Jeg kan i hvert fald konstatere, at det jo netop er retstilstanden. Jeg kan da også undre mig nogle gange. Men jeg undrer mig i allerhøjeste grad over, at man kan finde på at komme her som asylansøger og så misbruge vores, kan man sige gæstfrihed og vilje til at passe på de her mennesker med at takke med en omgang kriminalitet. Det begriber jeg simpelt hen ikke. Men jeg kan sige, at det jo så netop også kan få konsekvens for, om man i sidste ende får asyl.

Så kan man skælde ud på de internationale konventioner, og man kan også forsøge at lave dem om. Men man bliver jo nødt til at konstatere, at der er internationale forpligtelser. Det er noget, Danmark har skrevet under på. Vi har sagt som regering, at vi lever op til de internationale forpligtelser, vi har skrevet under på, indtil de eventuelt måtte blive lavet om. Men vi er ved kanten af, hvad vi kan.

Men jeg vil gerne understrege, at hvis man begår en alvorlig form for kriminalitet, så kan man ikke få asyl i Danmark.

Spørgeren.

Men man fortsætter asylbehandlingen, og der er jo nogle, som begår forskellige former for kriminalitet, som alligevel ender med at få asyl i Danmark. Det er jo realiteten.

Retstilstanden: Hvem skaber retstilstanden? Det gør Folketinget jo. Selvfølgelig også domstolene – men lovgivningen kommer jo fra Folketinget. Så herinde i Folketinget kan vi selvfølgelig vedtage en lovgivning, der siger, at vi kan gå længere, hvis der i øvrigt er flertal for det. Så kan man have et politisk ønske om, at man ikke må gå længere. Men når jeg lytter til ministeren, får jeg jo det indtryk, at ministeren ønsker at gå længere; at ministeren ønsker, at der skal gøres mere for at få bedre styr på eksempelvis kriminelle asylansøgere. Og så er spørgsmålet: Vil man så lave nye vurderinger, nye fortolkninger, der gør, at man kan gå længere her i Folketinget? Eller vil man arbejde for at ændre konventionerne, sådan at det er hævet over enhver tvivl, at vi kan gå længere?

Ministeren.

Jeg vil give ordføreren fuldstændig ret i, at min lyst til at få strammet op på det her område er ret stor. Det tror jeg heller ikke kommer bag på ordføreren. Men jeg accepterer også, at Danmark i sin tid skrev under på nogle internationale forpligtelser, som vi jo dermed er forpligtet til at overholde. Og så længe konventionerne er, som de er, og Danmark har skrevet under på dem, som de er nu, jamen så må vi overholde dem. Men det ændrer så ikke på, at vi jo netop også i fællesskab har skærpet regelsættet for de asylansøgere, der kommer til Danmark.

Tak til ministeren. Så går vi over til ordførerne, men inden vi gør det, vil jeg sige, at vi har investeret i et elektronisk ur, som ikke altid fungerer godt. Derfor vil der ske det resten af dagen – i hvert fald mens jeg er her – at når jeg forsigtigt rejser mig op, er der ca. 10 sekunder tilbage. Det er ikke for at vise ekstra respekt for kollegaen, det er først og fremmest for at give signal om, at nu er tiden snart slut. Når jeg så rømmer mig, er det ikke, fordi jeg er forkølet, så er det, fordi tiden er gået. Jeg vil nødig ødelægge ordførertalerne, men jeg vil også gerne have, at vi prøver at finde en ramme omkring taletiden, der er ordentlig.

Værsgo til hr. Dan Jørgensen fra Socialdemokratiet.

Det må ikke være nemt at sidde i den stol. ( Tredje næstformand (Christian Juhl): Det er en fornøjelse!) Jeg skal prøve at gøre det meget kort. Socialdemokratiet deler forslagsstillernes ønske om, at der skal føres en konsekvent linje over for asylansøgere og andre udlændinge, der begår kriminalitet i Danmark. Kriminelle udlændinge, der misbruger deres ophold i vores land til at begå kriminalitet, har ikke noget at gøre i det danske samfund. De skal udvises og sendes hjem.

Derfor har Socialdemokratiet også været med til at stramme udvisningsreglerne, og derfor har vi været med til at lave en aftale om strengere kontrol med personer på tålt ophold. Socialdemokratiet har også et ønske om, at illegale immigranter, der misbruger asylsystemet til ophold her i landet enten for at arbejde illegalt eller for at begå anden kriminalitet, skal mødes med konsekvenser og sendes ud, for de undergraver asylsystemet for alle dem, der rent faktisk har et behov for beskyttelse.

Men vi støtter ikke et beslutningsforslag, der vil straffe en person, uden at vedkommende har været stillet for en dommer. Hvis vi gør, som forslagsstillerne foreslår, og kortslutter asylbehandlingen, aner vi reelt ikke, om vi sender en person i døden eller tilbage til tortur der, hvor vedkommende kommer fra. Det er jo netop hele grunden til, at vi har opbygget et asylsystem, og det skal vi værne om. Vi har underskrevet flygtningekonventionen, og den forbyder os at udsende folk til forfølgelse, tortur eller død. Så det er selvfølgelig et andet stærkt argument. Den står vi ved.

Det samme gælder i forhold til forslaget om, at kriminelle asylansøgere, der ikke kan udsendes af Danmark, skal frihedsberøves frem til en eventuel udsendelse. Ministeren redegjorde godt for de problemer, der vil være med det, og det er vi enige i. Tak.

Der er en kort kommentar fra hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Vores forslag er jo indrettet på en måde, der måske får hr. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet, til at sige, at det måske er meget godt alligevel: Hvis myndighederne vurderer, at man risikerer at blive udvist til et land, hvor man kan blive udsat for tortur eller politisk forfølgelse, vil man ikke blive udsendt, men man vil være frihedsberøvet indtil den dag, hvor udsendelse er mulig, eller indtil man rejser frivilligt. Vil det ikke være en model, som Socialdemokratiet synes kunne være rimelig?

Alternativet er jo, at de her mennesker, som kan have begået meget alvorlig kriminalitet, går rundtomkring i det danske samfund – jeg var lige ved at sige til evig tid – og på et eller andet tidspunkt ved vi, at der, hvis de eksempelvis har fået en dom, udstået deres dom og kommer på tålt ophold, går et stykke tid, og pludselig bliver de krav, der er knyttet til deres ophold i Danmark på tålt ophold, løsnet, og dermed render de reelt frit omkring i det danske samfund, selv om de faktisk er meget kriminelle, og selv om de faktisk ikke må være her.

Ordføreren.

Nu stiller spørgeren et normativt spørgsmål om, hvad jeg synes er rimeligt. Jeg kan sådan set godt være enig i det, der implicit ligger i spørgsmålet, nemlig at det nok ikke er helt rimeligt, at man kan se eksempler på mennesker, som går rundt i samfundet på den måde, som spørgeren beskriver det. Og ja, det er nok urimeligt, at man ikke kan sende dem hjem, men der er tilfælde, hvor man ikke kan gøre det. Nogle gange er lovgivningen skruet sådan sammen, at den ikke er helt rimelig i de konkrete tilfælde, og det er sådan en situation, vi står i nu, fordi vi er underlagt nogle internationale konventioner, som gør, at vi har problemer med at få sendt de mennesker hjem.

Spørgeren.

Tak for det. Men kan ordføreren så bekræfte, at det er Socialdemokratiets opfattelse, at hensynet til de internationale konventioner er vigtigere end hensynet til at sikre lov og orden i det danske samfund? Det er vigtigere end hensynet til at sikre, at de udlændinge, som faktisk er udvist af det danske samfund, ikke bare kan rende frit omkring i det danske samfund.

Ordføreren.

Sådan vil jeg selvfølgelig ikke formulere det, al den stund at der er to forhold, der gør sig gældende. For det første er verden et bedre sted, fordi vi har regler og normer og internationale konventioner. Det er lidt en underlig argumentation, at man skal prøve på at sikre en mere regelret verden ved at bryde regler og love, så nej, den del er jeg selvfølgelig ikke enig i.

Nu rejser formanden sig op; det kan være, der kommer et opfølgende spørgsmål (Tredje næstformand (Christian Juhl): Der er 10 sekunder tilbage!): Jeg lader spørgeren komme med et opfølgende spørgsmål.

Der er ikke flere spørgsmål, så det er slut! Og nu er det også slut for hr. Dan Jørgensen. Tusind tak for indsatsen. Den næste ordfører, vi byder velkommen til, er hr. Jan E. Jørgensen for Venstre, Danmarks liberale parti.

Tak for det. Lad mig indlede med at overbringe en hilsen fra Det Konservative Folkeparti, som ikke kan være til stede i dag, men som støtter Venstres afvisning af Dansk Folkepartis beslutningsforslag.

Når vi afviser det, er det ikke, fordi vi er uenige i overskriften »En konsekvent linje over for asylansøgere, der begår kriminalitet i Danmark«. Det ønsker regeringen også, og det har regeringen. Danmark har en konsekvent linje over for asylansøgere, der begår kriminalitet i Danmark, som man måske for manges vedkommende snarere burde kalde kriminelle, der søger asyl i Danmark, for mange kommer jo desværre for at begå kriminalitet med baggrund i en asylansøgning. Det er desværre realiteten. Det er på alle måder ikke i orden og heller ikke i orden over for alle de asylansøgere, som kommer for at søge asyl og ikke for at begå kriminalitet. Så vi kan være enige i intentionen. Det er helt urimeligt, at man som asylansøger først søger til Danmark for at finde tryghed og beskyttelse fra krig og forfølgelse og derefter siger tak ved at bryde loven og begå kriminalitet.

Men til trods for at vi jo altså er enige i intentionerne bag den hårde og konsekvente linje over for kriminelle, kan vi altså ikke bakke op om forslaget. Det skyldes bl.a. de internationale forpligtelser, som vi omtalte tidligere. Men de internationale forpligtelser er jo også udtryk for nogle retsstatsprincipper, som vi er stolte af i Danmark, bl.a. at man ikke er skyldig, før man er dømt af en dommer. Beslutningsforslaget taler jo bl.a. om, at man administrativt skal kunne udvises, før man overhovedet har været for en dommer. Det er nok lige lovlig frisk.

Så har regeringen altså allerede, som ministeren også var inde på, strammet reglerne ganske markant over for kriminelle udlændinge og asylansøgere og har i øvrigt også taget initiativ til at stramme yderligere på området. Så altså, vi har en vis sympati for intentionerne, men brugen af de værktøjer, der lægges op, vil være i strid med både vores retsstatsprincipper i Danmark og den internationale retsorden, og derfor kan Venstre altså ikke støtte forslaget. Men Venstre er jo samtidig meget tilfreds med de stramninger, som regeringen allerede har gennemført, og regeringens arbejde med at stramme yderligere på reglerne for kriminelle asylansøgere.

Men altså, bundlinjen, som jeg ikke tror overrasker Dansk Folkeparti, er, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Hr. Jan E. Jørgensen sagde, at det her med administrative udvisninger var lige lovlig frisk, men kan hr. Jan E. Jørgensen ikke bekræfte, at der jo allerede i dag i udlændingelovgivningen er mulighed for, at man kan udvise folk administrativt – også folk, som har begået kriminalitet? Vi foreslår sådan set at udvide de muligheder for at kunne udvise folk administrativt. Så jeg går ud fra, at Venstre bakker op om de muligheder, der allerede eksisterer i lovgivningen i forhold til i visse tilfælde at kunne udvise udlændinge – også kriminelle udlændinge – administrativt.

Jeg går ud fra, at Venstre kan bekræfte, at man stadig væk bakker op om den lovgivning. Set i det lys, er det så helt ude i skoven at arbejde på, at man undersøger, om der kan være nye muligheder for at kunne gøre det nemmere at udvise kriminelle udlændinge administrativt?

Ordføreren.

Så har jeg nok ikke fået forklaret mig godt nok. Altså, der er mulighed for administrativ udvisning, men det kan først ske, efter man er blevet dømt. I de tilfælde, hvor folk bliver administrativt udvist for at have begået kriminalitet, er det jo først blevet fastslået, at de har begået kriminalitet. Det er jo ikke bare sådan, at en embedsmand kan fastslå, at man har begået kriminalitet – selv hvis man måtte være blevet taget på fersk gerning, skal man jo altså lige omkring en dommer, for at det kan blive fastslået, at der er blevet begået kriminalitet, før man kan blive udvist.

Det er måske en detalje, men der står i øvrigt heller ikke i beslutningsforslaget, om der er en bundgrænse for, hvilken kriminalitet Dansk Folkeparti mener skal udløse de her sanktioner. Jeg går ud fra, vi er enige om, at det ikke er, hvis man er gået over for rødt lys, men at der skal noget mere til. Det fremgår ikke tydeligt af beslutningsforslaget.

Spørgeren.

Der er jo i dag i visse tilfælde mulighed for, at man kan udvise folk administrativt, hvis de har begået kriminalitet, også uden at de først har været forbi en dommer. De muligheder eksisterer jo i lovgivningen, og vi foreslår så at udvide dem.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge: Er det Venstres synspunkt, at man, hver gang der kommer en juridisk vurdering, der gør, at man ikke kan gå længere inden for de internationale konventioner, så altid skal rette sig efter det? Ønsker man ikke engang imellem fra Venstres side at udfordre konventionerne og begynde at fortolke dem anderledes? Vi ser det jo tit – nogle gange kommer der en juridisk vurdering, der siger, at man kan fortolke noget på en måde, og så kan der gå 1 år, og så kommer der en juridisk vurdering, der siger, at man kan fortolke det på en anden måde.

Ønsker Venstre at udfordre de internationale konventioner, eller ønsker man bare, hver gang der kommer en vurdering, at klappe hælene sammen og sige: Så lader vi være med at gøre noget, som vi et eller andet sted ellers syntes ville være rimeligt?

Ordføreren.

Jeg vil sige det helt kort: De konventioner, vi har tiltrådt, har vi jo tiltrådt, fordi vi er enige i dem. Vi mener, de medvirker til en international retsorden – lad os få det på det rene. Men så er der nogle konventioner, som er uhensigtsmæssige. Vi har jo bl.a. omtalt statsløsekonventionen, som har nogle uhensigtsmæssigheder i sig, der gør, at vi i visse tilfælde har været nødsaget til at give statsborgerskab til personer, som har været mistænkt af PET for at planlægge terror. Det synes vi er meget beklageligt, og derfor gør vi, hvad vi kan, for at få ændret fortolkningen eller indholdet af den konvention.

Tak til hr. Jan E. Jørgensen. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi byder velkommen til fru Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten.

Enhedslisten kan ikke støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Vi mener ikke, at der er behov for at stramme de i forvejen meget stramme regler. Derudover er vi så vældig glade for at leve i en retsstat, og i en retsstat har alle mennesker jo altså krav på en fair rettergang. Dansk Folkepartis forslag indebærer, at mennesker kan få stoppet deres asylbehandling og derefter blive udvist administrativt, hvis politiet mener, at de har gjort noget ulovligt.

Som sagt: I Enhedslisten er vi glade for at leve i en retsstat, og det betyder jo også, at det ikke er politiet, der dømmer, men at det er domstolene, som dømmer. Dansk Folkepartis forslag betyder også, hvis jeg læser dem korrekt, at der ikke er nogen sådan nedre grænse for, hvilken type kriminalitet som kan føre til, at en asylbehandling skal stoppes, og at man skal sendes ud af landet. Jeg vil sige, at jeg f.eks. har utrolig lidt respekt for cykeltyve, og at jeg også synes, at cykeltyve skal straffes, men jeg synes jo ikke, det ville være rimeligt at sende dem i døden eller at frihedsberøve dem på livstid, og begge dele kan sådan set blive konsekvensen af det her forslag. For hvis vi udsender mennesker fra Danmark uden at gøre deres asylsag færdig, risikerer vi at sende dem tilbage til dødsstraf eller tortur, og hvis man frihedsberøver dem, indtil udsendelse kan lade sig gøre, så risikerer vi faktisk at frihedsberøve dem på livstid. Jeg vil igen sige, at jeg f.eks. synes, at cykeltyveri er utrolig dårligt, det er dårlig stil og uforskammet og alt muligt andet, og man skal straffes, hvis man stjæler en cykel, men at blive sendt til dødsstraf eller at blive frihedsberøvet på livstid synes jeg ikke er proportionelt. Enhedslisten kan ikke støtte det her forslag.

Jeg har så lige en kort bemærkning til det her med menneskerettigheder og internationale konventioner. For det første: Jeg synes ikke, at menneskerettigheder er en dårlig ting. Jeg synes, at menneskerettighederne er en god ting. De er sådan et bundniveau for, hvilke rettigheder vi som mennesker har i hele verden, og de findes jo, fordi vi har set eksempler på, at stater kan finde på at behandle deres egne borgere meget, meget dårligt. Det er jo den ene ting. Den anden ting er, at det på Dansk Folkeparti altid lyder, som om menneskerettigheder og internationale konventioner er sådan noget, som bliver proppet ned i halsen på Danmark, og at vi står med armene bundet på ryggen og kan intet gøre, og vi er bare nødt til at følge de der konventioner, men Danmark har jo ganske frivilligt tilsluttet sig FN's konventioner, og Danmark har ganske frivilligt tilsluttet sig den europæiske menneskerettighedskonvention, fordi et flertal i Folketinget synes, det er en god idé. Ingen tvinger os til at følge menneskerettighederne, men vi har besluttet, at det vil vi gerne, og vi arbejder i øvrigt ude i verden for at få flere lande til at overholde menneskerettighederne.

Vi støtter ikke forslaget.

Tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen, og velkommen til fru Laura Lindahl fra Liberal Alliance.

Tak. Med dette forslag ønsker man at sætte mere konsekvent ind over for kriminelle asylansøgere ved at sikre, at asylbehandlingen stoppes ved kriminalitet, så vedkommende kan udvises.

I Liberal Alliance mener vi grundlæggende ikke, at kriminelle udlændinge bør have noget at gøre i Danmark. Det gælder særlig for asylansøgere. Når man som asylansøger beder om hjælp under påstanden om, at man er flygtet fra forfærdelige vilkår, så er kriminalitet et udtryk for en ufattelig mangel på respekt for modtagerlandet. Vi deler derfor forslagsstillernes ambition om at gøre mest muligt for, at kriminelle asylansøgere udvises hurtigst muligt. Vi må dog bare konstatere, at mens man kan lade kriminalitet påvirke en beslutning om, hvorvidt der tildeles asyl, så kan man ikke stoppe asylbehandlingen uden at bryde med Danmarks internationale forpligtelser, om man kan lide det eller ej.

Hvis man mener, at det er på tide at opdatere konventioner fra 1950'erne til det 21. århundredes virkelighed, er det sådan set et synspunkt, vi har stor sympati for. Konventionerne tog udgangspunkt i nogle helt andre asylmønstre end dem, vi ser i dag. I dag er der behov for et internationalt retsgrundlag, der balancerer flygtningenes humanitære behov med modtagerlandenes ret til ikke at blive pålagt urimelige byrder, herunder at skulle behandle kriminelle asylansøgere med fløjlshandsker. Liberal Alliance mener dog ikke, at man her helt unilateralt skal bryde med konventionerne, og vi kan ikke støtte forslaget.

En kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Jeg kan jo huske noget med, at der var engang, hvor Liberal Alliance ikke var i regering, og der talte man en del om de internationale konventioner. Det kan godt være, at man ikke talte om, at man skulle bryde dem, men man talte i hvert fald om, at man skulle fortolke dem anderledes. Men når jeg hører regeringens melding i dag og også lidt det, som fru Laura Lindahl siger, så siger man jo sådan set, at konventionerne er, som de er, og derfor kan vi ikke gøre noget.

Men jeg vil gerne høre, om det fortsat er Liberal Alliances opfattelse, at man som minimum skal kigge på at fortolke konventionerne anderledes, og hvis det fortsat er Liberal Alliances opfattelse, er det så noget, som vi kan regne med regeringen på et eller andet tidspunkt samlet set også indoptager som deres opfattelse, fordi der så i hvert fald er flertal for det?

Ordføreren.

Som nævnt i talen er vi i Liberal Alliance også optaget af, at man opdaterer konventioner, som blev lavet i 1950'erne, til det 21. århundrede, hvor vi ser andre flygtningemønstre, end vi gjorde på det tidspunkt. Det mener vi sådan set giver mening, og det er Liberal Alliances holdning. Det er ikke regeringens holdning endnu, men det er Liberal Alliances holdning

Spørgeren.

Man kunne være fristet til at spørge om en tidsplan, men det gør jeg så ikke. Men jeg vil da ønske Liberal Alliance alt mulig held og lykke med at overbevise de andre partier i regeringen om, at det skal være linjen.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge, om fru Laura Lindahl har en eller anden idé om, hvad det er for nogen konventioner, som Liberal Alliance mener man skal opdatere eller man skal fortolke anderledes. Er det Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? Er det flygtningekonventionen? Hvilke konventioner taler vi om?

Ordføreren.

Det er klart, at når vi taler om de nye mønstre, der er i forhold til flygtningekonventionen, så er det helt afgørende, at vi får opdateret den, fordi vi netop har nogle nye strømninger, nogle andre strømninger. Selvfølgelig skal vi tale om ret til beskyttelse for dem, der har brug for det, men vi er også nødt til at se på, at modtagerlandene står over for nogle udfordringer, nogle store byrder, i de her år, og det skal modtagerlandene kunne håndtere.

Tak til fru Laura Lindahl og velkommen til fru Josephine Fock fra Alternativet.

Tak for det. Det her forslag, som vi behandler, er jo fra Dansk Folkeparti. Sådan som jeg læser det, har det til formål at afskaffe domstolsprøvelsen for asylansøgere, sådan at man kan udvise dem administrativt, hvis de er sigtet for noget kriminelt. Det synes jeg er problematisk. Jeg synes i virkeligheden, det gør op med magtens tredeling, således at den ikke kommer til at gælde for asylansøgere.

I beslutningsforslaget gør Dansk Folkeparti jo heldigvis selv opmærksom på, at det på alle mulige måder strider mod helt fundamentale menneskerettigheder, og det giver jeg Dansk Folkeparti ret i. Jeg synes også, at det ydermere strider fuldstændig grundlæggende mod vores retsprincipper her i Danmark. Vi er en retsstat, og det synes jeg absolut vi skal værne om. Det strider helt grundlæggende mod de internationale konventioner, vi har skrevet under på. Derfor kommer det nok ikke som nogen overraskelse for Dansk Folkeparti, at Alternativet ikke kan bakke op om forslaget.

Tak til fru Josephine Fock. Vi haster videre til fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Tak. Det kommer nok heller ikke som en overraskelse, at Radikale Venstre heller ikke kan bakke op om beslutningsforslaget. Jeg vil egentlig gøre det kort og henholde mig til nogle af de rigtig, rigtig fine ting, som Venstres ordfører sagde. Det handler grundlæggende om forståelsen af retsstaten. Hvad er det for nogle principper, som vi står på? Jeg tror, at Venstres ordfører, hr. Jan E. Jørgensen, sagde, at det var lidt friskt at udvise mennesker, før der er faldet dom, og det var måske en mild udlægning. For man må sige, at træffer man administrative beslutninger, før der er faldet dom i en sag, er det jo helt grundlæggende underminering af tredelingen af magten og dermed af den retsstat og det retssamfund, som vores demokrati hviler på. Det synes jeg er helt rigelig grund nok i sig selv til at være imod dette beslutningsforslag.

Tak til Radikale Venstres ordfører. Jeg ser ikke repræsentanter for SF til stede, så vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen, der har lov til at fremføre sin mening fra talerstolen – eller ret til, for at sige det korrekt. Velkommen.

Tak for det. I Dansk Folkeparti ønsker vi en konsekvent og mere målrettet indsats over for asylansøgere, som begår kriminalitet, mens deres asylsag er under behandling i Danmark. Den konsekvente linje over for kriminelle asylansøgere skal efter vores opfattelse betyde, at sagsbehandlingen af en asylansøgning afbrydes øjeblikkeligt, hvis en asylansøger bliver grebet på fersk gerning i at begå kriminalitet, og vedkommende skal herefter kunne udvises administrativt. Og muligheden for administrativt at frihedsberøve kriminelle asylansøgere skal efter vores opfattelse endvidere udvides, så de kriminelle asylansøgere, der ikke kan udvises – f.eks. på grund af risiko for tortur og forfølgelse i hjemlandet – bliver frihedsberøvet og overvåget, indtil udvisning er mulig, eller indtil de udrejser frivilligt fra Danmark.

Det er vores klare holdning, at der skal slås hårdt ned på mennesker, som under dække af at være på flugt kommer til Danmark for at begå kriminalitet. Ikke blot er denne kriminelle adfærd skadelig for det danske samfund og krænkende for vores retsfølelse, det er også en hån mod de velintegrerede udlændinge, at grupper af kriminelle på groveste vis udnytter et asylsystem, som oprindelig havde til formål og hensigt at hjælpe mennesker i nød.

Dette forslag har derfor til formål, at der opstilles klare sanktioner over for asylansøgere, der begår kriminalitet, mens deres asylsag behandles i Danmark. Der er et presserende behov for en lovgivningsmæssig nytænkning, som samlet set kan give en mere konsekvent linje over for asylansøgere, som begår kriminalitet. Det nuværende asylsystem formår ganske enkelt ikke at håndtere de udfordringer med asylansøgere, som groft og gentagne gange fuldstændig uden tanke for det land, som har taget imod dem, misbruger asylsystemet og misbruger den gæstfrihed, der er vist dem fra det danske samfunds side.

Der er kort sagt efter Dansk Folkepartis opfattelse brug for mere politisk handling. Og derfor foreslår vi jo i dag stop for behandling af asylsag ved begået kriminalitet, og vi foreslår udvidede muligheder for administrativ udvisning. Vi foreslår også, at der kommer udvidede muligheder for administrativ frihedsberøvelse af kriminelle asylansøgere indtil den dag, hvor de kan udsendes.

Det er os i Dansk Folkeparti meget imod, at de her personer har lov til i visse tilfælde at gå frit omkring i det danske samfund. Det er os meget imod, at selv om de faktisk har begået kriminalitet, er der tilfælde, hvor man fortsætter med at behandle deres ansøgning om asyl, deres ansøgning om at få lov til at tage ophold i Danmark. Det burde være fuldstændig indlysende, at hvis de så groft misbruger den gæstfrihed, som man har vist fra det danske samfunds side, som har taget imod de her mennesker og taget dem så alvorligt, at der er blevet lyttet til deres forklaringer, og de alligevel begår kriminalitet og overtræder dansk lovgivning, så burde de selvfølgelig ikke have en chance for at få ophold i Danmark.

Jeg har noteret mig, at der ikke er flertal for forslaget, hvilket er beklageligt og uforståeligt. Men vi arbejder fra Dansk Folkepartis side videre med området, og vi håber, at vi en dag kan overtale nogle af de andre partier til at se fornuften i, at der er behov for en mere konsekvent kurs på det her område. Det skal være ordene.

Tak til hr. Martin Henriksen. Der er ingen korte bemærkninger.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Inden vi går videre, kan jeg meddele, at vores altid opmærksomme medarbejdere har set, at mange af ordførerne her er på mange sager i træk; derfor vil der blive mulighed for at få lidt at styrke sig på ude i baglokalet undervejs – så vi ikke går helt kolde, inden vi er færdige.