Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har stor sympati for forslagsstillernes ønske om en stram og konsekvent kurs i forhold til kriminelle asylansøgere.
Regeringen ser med meget stor alvor på asylansøgere, der begår kriminalitet under deres ophold her i Danmark.
Udlændinge, som søger asyl her i landet, bliver tilbudt mad, tryghed, sikkerhed, mens deres ansøgning behandles af myndighederne, og asylansøgerne skal så selvfølgelig også overholde de regler, som der gælder her i Danmark.
Udlændinge, der begår kriminalitet, hører grundlæggende efter min mening slet ikke til i Danmark.
Det er helt uacceptabelt, at nogle udlændinge kommer til Danmark for at søge asyl, men derefter misbruger deres ophold til at begå kriminalitet.
Når det er sagt, kan regeringen ikke støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag, dels fordi regeringen allerede har taget initiativ til at se på muligheden for netop at stramme reglerne for kriminelle asylansøgere yderligere, og det skal jeg nok komme ind på lidt senere, dels fordi forslaget efter regeringens opfattelse på flere punkter vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Lad mig først forklare, hvorfor det ikke vil være muligt øjeblikkelig at afbryde sagsbehandlingen af en asylsag, hvis asylansøgeren begår kriminalitet.
At stoppe en asylbehandling, før det er klarlagt, hvorvidt asylansøgeren skal anerkendes og beskyttes som flygtning, vil være i strid med vores internationale forpligtelser.
Det er en forpligtelse, der jo bl.a.
fremgår af flygtningekonventionen, som pålægger medlemsstaterne at beskytte flygtninge efter angivne principper og standarder.
Lad mig i den forbindelse understrege, at der ikke skal være tvivl om, at regeringen er indstillet på at gå til kanten af vores internationale konventioner og aftaler.
Men hvis en asylansøger under sit ophold her i landet begår noget kriminelt, kan det altså ikke føre til, at asylbehandlingen automatisk indstilles.
Det kan til gengæld få betydning for vurderingen af, hvorvidt den pågældende kan få asyl i Danmark.
En udlænding, som idømmes en frihedsstraf og udvises med indrejseforbud, er nemlig allerede efter de gældende regler som udgangspunkt udelukket fra at få asyl i Danmark, medmindre meget særlige grunde taler for at give asyl.
Af den grund kan man sige, at beslutningsforslaget faktisk ikke, hvis man sådan skal sætte det lidt på spidsen, bidrager til så meget nyt.
I bund og grund handler det i mange tilfælde mere om, hvorvidt man i strid med vores internationale forpligtelser vil indstille asylbehandlingen helt i tilfælde af kriminalitet, eller om man efter en grundig sagsbehandling vil give afslag på asyl under henvisning til den kriminalitet, der så er begået.
Som jeg også ved tidligere lejligheder har sagt flere gange, er jeg meget enig i, at flere kriminelle udlændinge skal udvises af Danmark.
Det var også på den baggrund, at den tidligere Venstreregering strammede udvisningsreglerne, og i forhold til administrativt udviste asylansøgere er det min opfattelse, at der allerede udføres en konsekvent og målrettet indsats over for præcis den her målgruppe.
Afgørelser om administrativ udvisning træffes af Udlændingestyrelsen, og det gør de jo så på alle årets dage, faktisk også i weekender og på helligdage, kan jeg sige til ordføreren fra Dansk Folkeparti, hr.
Martin Henriksen.
Der reageres således allerede i dag straks over for udlændinge, som begår kriminalitet af mindre karakter.
I forhold til Dansk Folkepartis ønske om at udvide gruppen af udlændinge, som kan udvises på grund af mindre alvorlig kriminalitet, kan jeg oplyse, at det netop er et af hovedtemaerne for den arbejdsgruppe, som vil blive nedsat i forbindelse med bandepakke III.
Arbejdsgruppen vil se på mulighederne for at udvide den persongruppe, som kan udvises administrativt.
Det tror jeg også er noget, som Dansk Folkeparti er tilpas med.
Jeg vil nu vende mig mod den del af forslaget, der handler om kriminelle asylansøgere, der ikke kan udvises, fordi de risikerer at blive udsat for tortur og forfølgelse i deres hjemland.
Her ønsker forslagsstillerne, at der skal ske frihedsberøvelse og overvågning af udlændinge på tålt ophold, indtil udsendelsen er mulig, eller indtil de udrejser frivilligt.
Lad mig til det endnu en gang understrege, at udlændinge på tålt ophold er uønskede i Danmark, og lad mig også minde om, at vi for ikke særlig lang tid siden gennemførte en række skærpelser af vilkårene for udlændinge på tålt ophold.
Vi har bl.a.
indført en underretningspligt, vi har skærpet straffen for overtrædelse af de pålagte forpligtelser og indført en afsoning i fodlænke i udrejsecentrene, og så har vi indført muligheden for at varetægtsfængsle personer på tålt ophold, der groft tilsidesætter deres forpligtelser, og regeringen har altså ikke, må man sige, ligget på den lade side, når det kommer til kontrol med udlændinge på tålt ophold – tværtimod – og det er heldigvis noget, vi har gennemført sammen med Dansk Folkeparti.
Som det også er forslagsstillerne bekendt, sætter Danmarks internationale forpligtelser jo nogle grænser for vores muligheder for at frihedsberøve udlændinge på tålt ophold.
Vores internationale forpligtelser indebærer kort sagt, at vi kun kan frihedsberøve udlændinge, der ikke har ret til at være her, hvis der er udsigt til, at de rent faktisk kan sendes ud af landet.
Her gælder det jo for udlændinge på tålt ophold, at de netop befinder sig her i landet alene af den grund, at de ikke kan udsendes, fordi de f.eks.
står til tortur eller forfølgelse.
Derfor kan vi ikke skride til frihedsberøvelse.
Det ændrer dog ikke ved, at udlændinge på tålt ophold skal udsendes, så snart det overhovedet er muligt, og det ændrer heller ikke ved, at mulighederne for udsendelse løbende skal undersøges.
Det gør Udlændingestyrelsen allerede i dag.
Hvert halve år foretages der en grundig gennemgang af sagerne med personer, der er på tålt ophold, og hvis det viser sig, at de kan vende hjem, og at det er en mulighed, kan vi jo netop skride til frihedsberøvelse.
Herudover ser regeringen på muligheden for at anvende de såkaldte diplomatiske forsikringer.
Anvendelse af diplomatiske forsikringer vil kunne gøre det muligt at udsende en udlænding på tålt ophold.
Jeg vil dog allerede her sige, at anvendelsen af diplomatiske forsikringer er meget vanskelig, og det skal derfor heller ikke være nogen hemmelighed, at der er tale om et område med begrænsede muligheder, men jeg vil sige det sådan, at det bestemt er noget, vi skal se på og vi skal forsøge.
Lad mig afslutningsvis så vende mig mod den del, der vedrører forslaget om at skærpe muligheden for frihedsberøvelse af afviste asylansøgere og kriminelle udviste, der godt kan sendes ud af landet.
Her strammede vi jo reglerne mest muligt i november 2015 sammen med Dansk Folkeparti bl.a., og skærpelsen indebærer, at politiet så vidt muligt skal frihedsberøve afviste asylansøgere, medmindre det er i strid med vores internationale forpligtelser.
Det er altså ikke muligt at skærpe reglerne yderligere.
I stedet handler det om at få sat gang i udsendelserne.
Jo flere muligheder for udsendelse der opstår, jo flere kan vi jo så frihedsberøve.
Og ja, jeg tror faktisk, at den her regering har gjort mere end alle andre regeringer på det her område.
Der udsendes udlændingeattacheer.
Der er udpeget en udsendelsesambassadør, og i mit eget ministerium er der oprettet en særlig enhed, der skal arbejde på at få flest muligt sendt ud i den her gruppe.
Endelig er det vigtigt at holde sig for øje, at det jo også handler om værdier og moral.
Også af den grund deltager asylansøgere som udgangspunkt i et asylansøgerkursus, der bl.a.
har til formål at give asylansøgerne et kendskab til dansk kultur og samfundsforhold.
Specielt for børn i asylcentrene fokuseres undervisningen på demokrati og åndsfrihed bl.a., der skal sikre både en forståelse, men også et medansvar omkring de rettigheder og pligter, vi nu engang har bygget Danmark op på.
Til slut vil jeg gerne sige, at jeg er helt enig i behovet for en konsekvent indsats over for kriminelle asylansøgere.
Regeringen kan jo så ikke støtte det her beslutningsforslag.
Det skyldes bl.a., at regeringen allerede har et stort fokus på indsatsen imod kriminalitet blandt asylansøgere.
Det er også baggrunden for, at der allerede nu gælder en nultolerance over for kriminalitet begået på eller i tilknytning til asylcentre, og det er også baggrunden for, at regeringen for nylig har fremsat et lovforslag om ro og orden – det er det, vi lige har diskuteret – på landets asylcentre, hvor der er indkvarteret uledsagede mindreårige udlændinge.
Denne målrettede indsats skal selvfølgelig fortsættes.
Hertil kommer, at beslutningsforslaget jo så også indeholder en række elementer, der vil være i direkte strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Men jeg siger tak for, at forslaget er blevet fremsat, fordi det jo rent faktisk også giver mulighed for at diskutere nogle af de store udfordringer, vi står over for, når det handler om kriminelle asylansøgere.