Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 30. maj 2017
MFVM 285
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til B 107, forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod giftstoffer i tatoveringsblæk stillet den 30. marts 2017 af Søren Søndergård m.fl. (EL).
B 107
Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod giftstoffer i tatoveringsblæk.
Af Søren Søndergaard (EL) m.fl.
Spørgsmål 1
”Kan
ministeren bekræfte, at Belgien, Frankrig, Holland, Slovenien, Spanien,
Sverige og Tyskland allerede har indført regulering af tatoveringsfarver, der i
praksis svarer til den, som beslutningsforslag B 107
–
under henvisning til det
reguleringsforslag, der herhjemme er sat i bero
–
lægger op til at indføre, jf.
ministerens svar på MOF alm. del
–
spørgsmål 250 og 298?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Miljøstyrelsen
har ikke udført en detaljeret analyse af forskellene på reguleringerne i de syv lande i
forhold til den regulering, som Danmark har sat i bero, udover en sammenligning med reglerne i vores
nabolande Tyskland, Sverige, Norge og Holland (se besvarelse af MIU alm. del spørgsmål 866 fra 2013
og MOF alm. del spørgsmål 298 fra 2017).
De syv landes reguleringer er baseret enten på den første resolution om tatoveringsfarver fra
Europarådet CoE ResAP(2003)2 (Belgien, Frankrig, Tyskland og Holland) eller på den anden
resolution CoE ResAP(2008)1 (Spanien, Slovenien og Sverige). I begge tilfælde reguleres kemiske
stoffer og bakterier i farverne. Herudover er Miljøstyrelsen bekendt med, at Sverige også fører tilsyn
med butikkernes renlighed, hygiejne mv (se besvarelse af MOF alm. del spørgsmål 250 fra 2016).
Det bekræftes, at de reguleringer, som de syv lande har indført af kemiske stoffer og
bakterier i farverne, i praksis svarer til den regulering, som Danmark satte i bero af hensyn til EU. Det
skal dog bemærkes, at det danske forslag ikke omfattede regulering af tatovørernes praksis med
hensyn til sundhed og hygiejne.
Den danske regulering, som blev sat i bero, går længere end Europarådsresolutionen fra 2008, når det
gælder krav til oplysning om indhold af farverne. Den danske regulering fremsatte et krav om
detaljeret oplysning af både de tilsatte ingredienser og eventuelle urenheder i ingredienserne over en
vis mængde, hvor resolutionen kun har krav til oplysning om ingredienserne i farverne.”
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk