Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
12. oktober 2016
J nr. 2016-890
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 7. oktober 2016 stillet mig føl-
gende spørgsmål 3 til B 2, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Christian Poll (ALT).
Spørgsmål 3
Arbejder Danmark for, at de EU-direktiver på klima- og energiområdet, som
på nuværende tidspunkt er under revision, herunder bl.a. udmøntningen af
EU’s 2030-pakke, kommer til at indeholde bestemmelser, som sikrer, at mål-
sætninger nemt kan øges?
Svar
EU’s 2030-mål skal nås gennem reduktioner i henholdsvis de kvotebelagte
sektorer og de ikke-kvotebelagte sektorer. Kommissionen har den 15. juli
2015 fremlagt et forslag til revision af EU’s kvotehandelsdirektiv, der skal
udmønte EU’s 2030-mål inden for de kvotebelagte sektorer. Kommissionen
har desuden den 20. juli 2016 fremlagt to forslag, som skal implementere
den del af målet, der angår de ikke-kvotebelagte sektorer. Det drejer sig om
forslag, der fastlægger en byrdefordeling mellem medlemsstaterne, og som
fastlægger rammerne for, hvordan optag og udledning af drivhusgasudled-
ning i jord og skov (LULUCF) skal inkluderes i EU’s klimaregulering fra 2021.
Kommissionens byrdefordelingsforslag indeholder allerede et forslag til revi-
sionsklausul, som muliggør, at Kommissionen fremadrettet kan fremsætte
forslag om at tilpasse lovgivningen inden for de ikke-kvotebelagte sektorer til
EU’s målsætninger. Kommissionen forpligtes desuden til hvert femte år at
rapportere om forslagets bidrag til EU’s samlede reduktionsmål for drivhus-
gasser i 2030 og dets bidrag til målene i Parisaftalen.
Kommissionens forslag til revision af EU’s kvotehandelsdirektiv indeholder
ikke en lignende revisionsklausul, da forslaget blev fremsat før Parisaftalens
vedtagelse i december 2015. Det kan dog forventes, at der som opfølgning
på Parisaftalen vil blive indsat en lignende klausul i dette forslag med henblik
på at gøre det muligt for Kommissionen fremadrettet at fremsætte forslag om
at tilpasse den pågældende lovgivning til EU’s målsætninger.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk