Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
1
2017-108
EKN
17. marts 2017
EUU B 74 – endeligt svar på spørgsmål 1 fra Søren
Søndergaard stillet den 15. marts 2017 til udenrigsministeren
Spørgsmål
I forlængelse af Folketingets 1. behandling den 14. marts 2017 af beslutningsforslag
nr. B 74 om dansk tiltrædelse af CETA, hvor udenrigsministeren gentagne gange
påstod at have svaret på, om kendelser fra CETA’s særdomstole (ICS) stod over eller
var underlagt EU-Domstolen, bedes ministeren oversende den eller de passager fra
debatten, hvor ministerens svar fremgår.
Svar
Jeg var og er uenig i præmissen for spørgsmålet.
CETA’s investor-stat tvistbilæggelsesmekanisme (ICS) har til formål at
beskytte europæiske investorer i Canada og canadiske investorer i EU
imod usaglig diskrimination, unfair og ulige behandling og ulovlig
ekspropriation efter CETA’s regler herom. EU-Domstolen har til formål
at sikre overholdelse af lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af
EU-retten. CETA’s tvistbilæggelsesmekanisme og EU’s domstolssystem
har således kompetence på hvert sit område.
Et ICS panel under CETA kan på baggrund af en klage rejst af en
investor alene afsige voldgiftskendelse om:
1) økonomisk erstatning og eventuelle renter
2) tilbagelevering af ejendom – alternativt økonomisk erstatning
svarende til en rimelig markedsværdi af pågældende ejendom.
Samtidig kan en investor alene indgive en klage under ICS, såfremt en
række betingelser er opfyldt, herunder hvis investoren trækker enhver
retslig procedure, der allerede verserer ved en anden ret eller domstol