Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) Forespørgsel nr. F 52:

Forespørgsel til beskæftigelsesministeren:

Den fælles myndighedsindsats mod social dumping har nu fungeret i 5 år, og vil ministeren derfor kommentere de foreløbige erfaringer og fremlægge regeringens overvejelser på området fremover?

Af Mattias Tesfaye (S), Claus Kvist Hansen (DF), Finn Sørensen (EL) og Karsten Hønge (SF).

(Anmeldelse 04.04.2017. Fremme 07.04.2017).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til mandag den 29. maj 2017.

Så er det ordføreren for forespørgerne, hr. Mattias Tesfaye, for begrundelse.

Tak. Siden den 1. maj 2004 har det danske arbejdsmarked været åbent for østeuropæisk arbejdskraft, og det har skabt en lang række problemer, som hurtigt fik den fælles betegnelse social dumping. Det omfatter både underbetaling, snyd med overarbejde og andre forhold, der normalt er reguleret i overenskomster, og det omfatter også brud på lovgivningen, f.eks. manglende indbetaling af feriepenge, dårligt arbejdsmiljø eller manglende indbetaling til SKAT.

De urimelig lave lønninger skal selvfølgelig bekæmpes. Der skal være dansk løn i Danmark. Det er først og fremmest vores fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, der må håndtere det. Men de omfattende brud på dansk lovgivning, der både dækker over uvidenhed og decideret snyd, er selvfølgelig myndighedernes ansvar, mens vi her i Folketinget har et ansvar for, at både arbejdsmarkedets parter og myndighederne støttes i deres arbejde for at sikre lige vilkår og konkurrence for danske arbejdspladser.

Fra 2004 til 2011 tog Folketinget ikke så mange initiativer for at leve op til det her ansvar, men på finanslovene fra 2012 og frem til i dag er der blevet afsat penge til, at politiet, Arbejdstilsynet, SKAT og Styrelsen for International Rekruttering og Integration i samarbejde kunne styrke kontrollen med udenlandske virksomheder og ansatte i Danmark. Den indsats har nu fungeret i 5 år og er efter vores opfattelse blevet stadig bedre. Vi ønsker nu at benytte det her 5-årsjubilæum som en anledning til at stoppe op og få diskuteret den fælles myndighedsindsats med henblik på at fortsætte og styrke den. Vi takker selvfølgelig regeringen for at møde op og ser frem til debatten i dag.

Tak for det. Så er det mig en glæde at byde velkommen til selveste beskæftigelsesministeren for en besvarelse. Værsgo.

Tak for det, og også tak for anledningen til den her fælles forespørgselsdebat, som er stillet af en lang række partier, om den fælles myndighedsindsats mod social dumping. Det er en indsats, som hovedparten af partierne her i Folketinget har været med til at støtte gennem en lang række forskellige finanslovsaftaler, som er indgået både under den nuværende, men også under tidligere regeringer, og som hr. Mattias Tesfaye også var inde på i sin begrundelse, er det jo en indsats, der har strakt sig over nogle år.

Den indsats, som vi gør status over i dag, har været i gang i 5 år, og det er derfor også meget relevant, at vi her i Folketingssalen får en drøftelse af de hidtidige erfaringer og ikke mindst en politisk drøftelse af ønskerne til og visionerne for den fremtidige indsats. Lad mig også i den forbindelse nævne, at der også har været en teknisk gennemgang for en række af Folketingets udvalg, og at jeg selv her for efterhånden nogle uger siden sammen med skatteministeren og en række embedsmænd fra både Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Justitsministeriet har stillet mig til rådighed for at gøre en status.

Det er en helt central prioritering for regeringen, at vi har en effektiv indsats, der bidrager til at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked, herunder også at være med til at bekæmpe det, som defineres som social dumping. Det fremgår også meget klart af regeringsgrundlaget. Udenlandske virksomheder og medarbejdere er velkomne i Danmark, men det står uden for diskussion, at de skal overholde vores regler på arbejdsmarkedet, og at udenlandske lønmodtagere skal arbejde under de løn- og arbejdsvilkår, der gælder her i Danmark.

Vi har som politikere ansvaret for at sikre nogle fornuftige rammer for myndighedernes arbejde og for det danske arbejdsmarked, og arbejdsmarkedets parter har ansvaret for at sikre løn- og arbejdsvilkår. Det giver et både velfungerende, men også fleksibelt arbejdsmarked. Derfor prioriterer regeringen, at udenlandske virksomheder skal overholde de danske regler, så de ikke vinder ved unfair konkurrence. Vi skal med andre ord bevare et velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked her i Danmark. Derfor er jeg også tilfreds med, at vi senest med finanslovsaftalen for 2017 har fastholdt bevillingen til den fælles myndighedsindsats til bekæmpelse af social dumping i 2017 og 2018.

Når det handler om at sikre ordnede forhold, herunder bekæmpe social dumping, har vi fokus på flere indsatsområder. Lad mig starte med myndighedsindsatsen. Vi har fastholdt myndighedsindsatsen, hvor Arbejdstilsynet, SKAT og politiet tager ud på fælles og koordinerede kontrolaktioner, for en fælles indsats har nemlig vist sig at være et effektivt redskab til at få fat på de virksomheder, der ikke overholder reglerne. Siden 2012 har der været afsat midler til den styrkede indsats over for social dumping, hvorefter kontrol og tilsyn med udenlandske virksomheders regelefterlevelse er øget betydeligt. Myndighederne gennemfører fælles kontrolaktioner og har daglige aktiviteter på området.

I 2016 og 2017 har der været fortsat fokus på at effektivisere kontrollerne, således at ressourcerne bruges dér, hvor effekten af myndighedernes indsats er størst. Det er sådan set sund fornuft. Endvidere har myndighederne også arbejdet med at indhente ny viden og udvikle værktøjer, så indsatsen forbliver aktuel. Endelig har myndighederne fokus på nye tendenser blandt udenlandske virksomheder, der udfører arbejde her i Danmark. For at understøtte dette arbejde er myndighederne i løbende dialog om både branche- og virksomhedsudvælgelse til kontrolindsatsen med henblik på netop at sikre, at de mest risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest.

Jeg kan oplyse, at der er gennemført 38 landsdækkende fællesaktioner og 131 regionale fællesaktioner i perioden 2012-2016. I perioden 2012-2016 har Arbejdstilsynet besøgt 11.517 udenlandske virksomheder og afgivet 6.348 reaktioner. Knap tre fjerdedele af reaktionerne drejede sig om alvorlige overtrædelser – det er forbud eller strakspåbud. I myndighedsarbejdet er SKAT med til at sikre regelefterlevelse på skatte- og afgiftsområdet. Og jeg har fået oplyst, at SKAT i perioden 2015-2016 har foretaget 7.136 kontroller, hvoraf 2.394 kontroller er endt med regulering, og det beregnede nettoprovenu er på 413 mio. kr. i perioden. Politiet yder bistand til SKATs og Arbejdstilsynets administrative kontrolarbejde og foretager kontrollen med udlændinges opholds- og arbejdsgrundlag, ligesom de efterforsker formodet strafbare forhold. Jeg har fået oplyst, at politiets erfaring med sager om ulovligt arbejde i 2016 bl.a. har medført 463 sigtelser mod arbejdstagere for ulovligt arbejde og 336 sigtelser mod arbejdsgivere for ulovligt arbejde.

Derudover betyder samarbejdet, at Arbejdstilsynet, politiet og SKAT fortsat bliver endnu bedre til at understøtte hinandens myndighedsudøvelse og sikring af en effektiv kontrol. Så med andre ord er den fælles myndighedsindsats helt central og har jo heldigvis også en bred opbakning her politisk i Folketinget og for den sags skyld også en klar støtte fra arbejdsmarkedets parter.

Lad mig også nævne det bilaterale samarbejde. Vi har nemlig styrket samarbejdet med myndighederne i andre lande, hvor vi kan og skal gøre mere for at sikre, at flere udenlandske virksomheder i Danmark overholder reglerne. Beskæftigelsesministeriet har indgået bilaterale samarbejdsaftaler med fire østeuropæiske lande, Polen, Litauen, Letland og Slovakiet, om et styrket myndighedssamarbejde på udstationeringsområdet. Jeg lægger stor vægt på, at myndighederne får et bedre kendskab til de forskellige landes modeller for arbejdsmarkedet og får et bedre samarbejde om udveksling af information og oplysninger. Det kan være med til at sikre en større transparens, en større gennemsigtighed, også for virksomheder og ansatte, som arbejder på tværs af grænser.

Lad mig også knytte et par bemærkninger til RUT-registeret. Etableringen af RUT-registeret i 2008 er et fælles projekt baseret på en bred politisk aftale om at sikre myndighederne og arbejdsmarkedets parter oplysninger om udenlandske virksomheder her i Danmark. Vi har gode erfaringer med RUT-registreret, som på mange måder er et omdrejningspunkt for den fælles myndighedsindsats. RUT-registeret har nemlig vist sig at være et særdeles effektivt redskab til at understøtte myndighederne og arbejdsmarkedets parter i hver deres opgaver med at sikre ordnede forhold hos udenlandske virksomheder. Det er den type redskaber, som jeg mener vi har mest gavn af. Indsatsen viser f.eks., at udenlandske virksomheder, som er anmeldt i RUT, i højere grad lever op til arbejdsmiljølovgivningen end udenlandske virksomheder, der ikke overholder RUT-anmeldepligten.

I gennemsnit får 57 pct. af de udenlandske virksomheder, der ikke er i RUT-registeret, en alvorlig arbejdsmiljøreaktion. Det tilsvarende tal for de virksomheder, som er i RUT, er ca. 1,7 pct. Det er altså en markant og mærkbar forskel. Derfor vil vi også fastholde og udvikle RUT-registeret som et omdrejningspunkt for både myndighederne og arbejdsmarkedets parter i arbejdet med at sikre ordnede vilkår.

Vi har også sidste år fået vedtaget to lovforslag, der gennemfører håndhævelsesdirektivet, og som understøtter indsatsen for ordnede forhold. Det indebærer bl.a., at Arbejdstilsynet har fået mulighed for at finde frem til postkassevirksomheder, der misbruger udstationeringsreglerne. Samtidig udvides RUT, som nu vil indeholde oplysninger, der bidrager til at belyse, om virksomhederne har reelle aktiviteter i hjemlandet.

Lad mig også knytte et par bemærkninger til hele den diskussion, der har været omkring det øgede fokus på illegal arbejdskraft. Regeringen ser med stor alvor på de lommer af det danske arbejdsmarked, hvor man kan slippe af sted med at ansætte tredjelandsborgere uden lovligt ophold og uden arbejdstilladelse. Det skal vi have meget mere fokus på i fremtiden, for det kan vi simpelt hen ikke acceptere. Derfor har regeringen jo også for nylig nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på erfaringerne fra den hidtidige indsats og ikke mindst på mulighederne for at lave forstærkede tiltag. Arbejdsgruppen har deltagelse af Udlændinge- og Integrationsministeriet, Justitsministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet og forventer her senere på året at kunne afslutte sit arbejde. Jeg kan oplyse, at Arbejdstilsynet i en periode vil optælle de gange, hvor der videregives oplysninger til politiet på baggrund af mistanke om illegal arbejdskraft. På den måde får vi et nærmere kendskab til problemets omfang. Desuden har udlændinge- og integrationsministeren tilkendegivet at ville se på muligheden for at skærpe straffen over for arbejdsgivere, som udnytter ulovlig arbejdskraft. Samtidig skal vi have skabt en langt større transparens og gennemsigtighed omkring det danske arbejdsmarked, så udenlandske virksomheder og ansatte får et bedre kendskab og en lettere adgang til information om, hvad der gælder her i Danmark. Men lad mig også her i dag understrege, at det jo er en debat, som jeg også glæder mig til at have med Folketingets partier. Der er ikke nogen tvivl om, at der desværre er behov for et meget stort politisk fokus på bekæmpelse af illegal arbejdskraft. Vi kan simpelt hen ikke være bekendt at se på nogle af de ting, der foregår.

Til sidst vil jeg også knytte et par bemærkninger til den økonomiske situation. Det er jo sådan, at der senest med finanslovsaftalen for 2017 er afsat midler til at fastholde myndighedsindsatsen på niveau med 2016. Aftaleparterne, altså regeringen – det var så den daværende regering, kan man sige, men jo med støtte fra Dansk Folkeparti og på det tidspunkt fra Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti; nu er de sidste to partier så blevet en del af regeringen – var jo enige om at fastlægge et bevillingsniveau fra den fælles myndighedsindsats på 79 mio. kr. i 2017 og 70 mio. kr. i 2018. Vi har således senest med finansloven for 2017 valgt at fastholde en bevilling til den fælles myndighedsindsats som det centrale i at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked. Det er klart, at vi også skal følge området tæt, også i forhold til kommende prioriteringer på nye finanslove.

Med disse ord håber jeg det står klart, at regeringen er meget optaget af at prioritere en fortsat indsats for at sikre ordnede forhold med afsæt i den fælles myndighedsindsats. Vi skal opretholde en målrettet kontrol i de brancher, hvor der erfaringsmæssigt er størst problemer med regelefterlevelsen og sikringen af ordnede forhold. Og vi har også behov for hele tiden at diskutere med hinanden, ikke mindst hvordan vores indsats virker og selvfølgelig også tage en dialog om, om der kan være behov for yderligere tiltag. Det er klart, at det har regeringen allerede bebudet, nemlig at der vil komme yderligere tiltag bl.a. på baggrund af nogle af de eksempler, som vi også har set inden for de seneste måneder, ikke mindst i forhold til illegal arbejdskraft.

Så med det vil jeg faktisk takke for muligheden for den her forespørgsel. Jeg synes, det er helt rigtigt set, at forespørgerne ønsker at lave en status og på den måde også få en opdateret diskussion, bl.a. jo på baggrund af den tekniske gennemgang, men jo også, for at Folketingets partier kan gøre status over indsatsen. Så tak for det.

Tak. Jeg skal gøre opmærksom på, at beskæftigelsesministeren kommer tilbage til sidst, og der kan man så diskutere med ham ved hjælp af korte bemærkninger.

Vi går nu over til forhandlingen, og den første er ordføreren for forespørgerne, hr Mattias Tesfaye, og bagefter er det hr. Claus Kvist Hansen. Med mindre ordføreren for forespørgerne afstår, men det tror jeg ikke han gør.

Velkommen.

Tak. Jeg har ikke helt styr på, hvordan det fungerer dernede.

For Socialdemokratiet er det helt afgørende, at social dumping bekæmpes. Vi ønsker derfor, at den nuværende indsats fra myndighederne gøres permanent, og at den styrkes. Det er en af vores hovedprioriteter.

Man tænker måske ikke over det til daglig, men de lønninger og arbejdsforhold, vi kender i Danmark, er langtfra en selvfølge i de fleste andre europæiske lande. I Tyskland betragtede fagbevægelsen det som et kæmpe fremskridt, at det for få år siden lykkedes at få en mindsteløn på 8,50 euro, altså 65 kr. i timen.

Det fortæller noget om, hvad der kan ske på et arbejdsmarked på meget få år, hvis man ikke passer på. I Tyskland kalder de det for at være arm trotz Arbeit, altså at man er fattig, til trods for at man er beskæftigelse. I England kalder man det the working poor, men uanset betegnelsen fortæller det noget om et arbejdsmarked, som ikke burde høre det her århundrede til.

I Danmark kan man være fattig, men så har man ikke et arbejde. Hvis man er i arbejde, er man ikke fattig, beskæftigelse og fattigdom hænger simpelt hen ikke sammen i Danmark. Sådan skal det selvfølgelig fortsætte med at være, og det er Folketingets opgave at være med til at sikre, at det bliver ved med at være sådan. Det er derfor, at de årlige bevillinger til bekæmpelse af social dumping på finansloven er så afgørende og så vigtige.

I dagens debat kan man selvfølgelig godt vende blikket 5 år bagud og konstatere, at det mildest talt ikke er alle udenlandske virksomheder og ansatte i Danmark, som har noget ønske om at følge dansk lovgivning. Det gælder bl.a. inden for rengøring, transport, byggeri, landbrug og restaurationsbranchen. Omfanget af restancer til SKAT er enormt, og hvis ellers de penge kunne kradses ind, ville udgifterne til myndighedernes indsats blive betalt mange, mange gange tilbage.

Men vi bør også bruge dagen til at vende blikket fremad og bruge tid på at diskutere de aktuelle udfordringer og hvilke konkrete politiske skridt, vi bør samles om for at tage de næste skridt i forsvaret for danske løn- og arbejdsforhold i Danmark. Socialdemokratiet har bl.a. påpeget, at indsatsen mod virksomheder, der bevidst hyrer firmaer, som benytter sig af illegal arbejdskraft, bør skærpes. Vi er indstillet på at diskutere et kædeansvar for overtrædelse af udlændingeloven på det her område, ligesom vi mener, at det generelle bødeniveau for ansættelse af illegal arbejdskraft er for lavt. Vi har bl.a. konstateret, at straffene kan blive markant større i Tyskland.

Vi er desuden opmærksomme på, at et stigende antal mennesker på det danske arbejdsmarked ikke ansættes, men udstyres med deres eget cvr-nummer og dermed omgår lovgivningen om feriepenge, arbejdsmiljøbestemmelser og skatteregler. Det er de såkaldte arme- og benfirmaer. De er et alvorligt problem, og de burde få os her i Folketinget til at give myndighederne nogle bedre muligheder for at fastslå, hvorvidt folk er ansatte eller selvstændige.

På den tekniske gennemgang, vi havde i udvalget, og som ministeren refererede til, kom det også frem, at Arbejdstilsynet og SKAT ikke havde helt den samme vurdering af, hvornår nogen var selvstændige, og hvornår de var ansatte.

Inden for transportbranchen er der også nogle tiltag, der kunne sikre bedre forhold i en meget udsat branche. Nogle af dem har været diskuteret tidligere i dag, og det vigtigste af alt er at genoprette den retstilstand, der var, før der for et par år siden faldt en uheldig dom om, at det nu ikke mere er den mest repræsentative kollektive overenskomst, der skal gælde, når man har godskørsel i Danmark.

Inden for landbruget mener vi, at der også er grund til at være særlig opmærksom på den praktikantordning, som har fungeret i en række år med bl.a. ukrainske landbrugspraktikanter i Danmark. Selv om vi strammede gevaldigt op over for misbrug af den her ordning for få år siden, hører vi stadig om meget svindel på det her område, og det tror jeg vi kommer til at diskutere på den anden side af sommerferien.

Vi mener også, det er gavnligt, at myndighederne kan pålægge enkelte virksomheder ekstra kontrolforanstaltninger. I dag kan SKAT f.eks. pålægge restauratører at føre logbog over de ansatte, og det fungerer udmærket, som vi kan læse i afrapporteringerne.

Vi vil også foreslå, at myndighederne skal kunne pålægge enkelte virksomheder at udlevere ansættelsesbeviser fra første dag, så vi undgår de her situationer, hvor de søreme altid lige er startet, den første dag myndighederne møder dem ude i opvasken.

Vi kan også konstatere, at arbejdsmarkedets parter bruger ret mange penge på tolkning, både mundtligt og skriftligt, og når vi nu har vedtaget i Danmark, at tvister om løn- og arbejdsforhold afgøres gennem det arbejdsretlige system, så kan det ikke være meningen, at det skal være de organiserede lønmodtagere, der gennem deres kontingent betaler for, at anklageskrifter og andre retsdokumenter oversættes til alverdens sprog. Her burde det efter vores mening være samtlige skatteydere, der er med til at sikre, at udgifterne i arbejdsretten bliver betalt.

Vi skal heller ikke glemme de muligheder, den offentlige sektor har for at påvirke markedet i en positiv retning gennem indkøbs- og licitationspolitikken. Det er kun rimeligt, at de virksomheder, der leverer ydelser eller bygger for det offentlige, følger de danske løn- og arbejdsforhold. Her har der nok været lidt for meget snak og lidt for lidt handling, lidt for mange vedtagelser og lidt for lidt opfølgning og lidt for få sanktioner. Det tror jeg også vi skal se lidt nærmere på, altså hvordan vi håndhæver de her sociale klausuler.

Her til slut vil jeg gerne gentage og understrege, at vi kan beslutte alt muligt i den her sal, men hvis reglerne ikke håndhæves meget kontant over for udenlandske virksomheder, så er reglerne ikke det papir værd, de er skrevet på.

Derfor er den absolut vigtigste opgave for os her i Folketinget at sikre, at bevillingerne til den fælles myndighedsindsats mod social dumping fortsætter, og for vores vedkommende meget gerne på mindst det niveau, der var afsat i finansloven for 2015. Derfor er vi også rigtig glade for, at der ser ud til at være et bredt flertal bag det her forslag til vedtagelse.

Der er en kort bemærkning til hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Det var mere, fordi hr. Mattias Tesfaye ikke kom ind på nogle af de mere grundlæggende årsager til, at vi overhovedet slås med det her problem med social dumping, nemlig at vi jo i EU har det indre marked med den fri bevægelighed, som giver sig udslag i, at der kommer arbejdskraft til landet, som arbejder til det absolutte minimum, hvad angår løn, hvis de altså arbejder på overenskomster, og så kommer der jo også rigtig mange, som arbejder uden overenskomster.

Jeg er jo helt enig i mange af de forslag og de ting, som hr. Mattias Tesfaye remsede op som et godt værn og middel mod det her, men jeg mangler f.eks., at vi her i Folketinget faktisk vedtager lovpligtigt kædeansvar som et af de mere effektive midler til at imødegå den sociale dumping.

Ordføreren.

Jamen det rigtigt – der er fordele og ulemper ved, at Danmark er medlem af EU. En af fordelene er, at vi kan rejse ud i resten af Europa og arbejde, og en af ulemperne er, at vi skal håndtere de her problemer med udenlandske virksomheder, der er her og udnytter tjenesteydelsernes frie bevægelighed, men også udenlandske lønmodtagere, der er her og udnytter arbejdskraftens frie bevægelighed. Det må vi så forsøge at få håndteret.

Med hensyn til kædeansvar vil jeg sige, at jeg tror, det er vigtigt at sondre mellem et kædeansvar i forbindelse med de rettigheder, der er beskrevet i overenskomsterne, f.eks. med hensyn til løn, hvor vi ikke tilhængere af at vedtage kædeansvar herinde, og i forbindelse med de regler, der er beskrevet i lovgivningen, hvor jeg mener at man kan diskutere om noget af det skal være omfattet af kædeansvar.

Vi har jo allerede nu en omvendt moms, som man med lidt kreativitet godt kan kalde et kædeansvar, og nu står jeg også her og foreslår, at der i forbindelse med grove brud på udlændingeloven, altså i tilfælde, hvor vi mener at virksomheden burde have været bekendt med, at den underentreprenør, de brugte, benyttede sig af illegal arbejdskraft, godt kan indføres et kædeansvar. Men det er selvfølgelig noget, man skal være meget forsigtig med, for hvis man vedtager sådan noget, skal udgangspunktet i hvert fald være, at virksomhederne skal have været i ond tro for at blive omfattet af det.

Spørgeren.

Jeg er enig i det fokus, som hr. Mattias Tesfaye her har på de arbejdsgivere, som udnytter systemet og udnytter den arbejdskraft, som jo klart, hvis de kommer fra lande som Bulgarien, Rumænien eller for den sags skyld Polen med elendige arbejdsforhold eller uden social sikring eller andet, tager til takke med, om jeg så må sige, næsten hvad som helst. Men når vi nu snakker om EU, går jeg ud fra, at hr. Mattias Tesfaye også er opmærksom på, at det jo altså også er EU eller EU-Domstolen, der har lanceret mindst fire forskellige domme, som jo indskrænker strejkeretten og derfor indskrænker fagbevægelsens muligheder for i virkeligheden at slås imod den sociale dumping.

Ordføreren.

Ja, det er rigtigt. Siden 2004 er der jo faldet en lille håndfuld domme, som griber urimelig meget ind i det danske aftalesystem – det vil jeg da ikke tale mig ud af. Lige nu står vi jo midt i en diskussion om implementeringen af udstationeringsdirektivet, og her er vi heldigvis meget bredt i Folketinget enige om, at det skal implementeres i Danmark. For det første skal direktivet se ud på en måde, hvor det ikke griber ind i den danske arbejdsmarkedsmodel, og for det andet skal det implementeres i Danmark på en måde, hvor det styrker og ikke svækker den måde, vi aftaler os frem til løn- og arbejdsforhold i Danmark på.

Inden vi siger tak til hr. Mattias Tesfaye, skal jeg huske at meddele, at hvis ordførerne ønsker at fremsætte forslag til vedtagelse, skal de huske at læse dem op, mens de er her, og de får tiden til at læse dem op. Så hvis hr. Mattias Tesfaye har et forslag til vedtagelse, skal han huske at læse det op nu.

På vegne af Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet, Det Radikale Venstre, SF og Det Konservative Folkeparti vil jeg så gerne fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at såvel regeringen som Folketinget har ansvaret for at sikre, at arbejdsmarkedets parter og myndighederne har de rette rammer til at sikre, at arbejde i Danmark foregår lovligt og på ordnede vilkår.

Dette skal ske i samklang med den danske aftalemodel, hvor arbejdsmarkedets parter fastlægger og regulerer løn- og arbejdsvilkår via kollektive overenskomster.

Myndighederne har ansvaret for at sikre, at lovgivningen overholdes.

Folketinget konstaterer med tilfredshed, at indsatsen for at sikre ordnede forhold på arbejdsmarkedet prioriteres, og at der fremadrettet vil blive en skærpet indsats mod illegal udenlandsk arbejdskraft, herunder afsøge mulighed for yderligere stramninger. Folketinget pålægger derfor regeringen fortsat at arbejde for at opretholde indsatsen, herunder skærpe indsatsen mod illegal udenlandsk arbejdskraft. Dette skal bl.a. ske med afsæt i en forstærket myndighedsindsats mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 117).

Tak for det til hr. Mattias Tesfaye. Velkommen til hr. Claus Kvist Hansen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Social dumping. Lad os lige prøve at smage på ordet. Det er et relativt nyt begreb i den danske ordbog, og det er måske så et meget godt eksempel på, at ikke alt nyt er godt nyt. Social dumping har kostet rigtig mange danskere deres job og efterladt endnu flere med en bekymring for at blive udkonkurreret af først tyskere, siden polakker, letter, og hvad vi nu ellers har, der kommer fremover.

Helt grundlæggende – og her vil Enhedslisten sikkert give mig ret – er det EU, der er skurken, EU og arbejdskraftens fri og uhæmmede bevægelighed, og det har været særlig slemt efter østudvidelsen. Dansk Folkeparti advarede i detaljer om østudvidelsen i sin tid, og vore værste anelser blev overtrumfet flere gange. Østeuropæiske chauffører dominerer nu de europæiske veje, og det koster eksempelvis danske chauffører jobs. Men ingen brancher er jo hellige, i servicebranchen, i byggebranchen, ja, selv i offshorebranchen, på hoteller, på ruteflyet, på vore jordbærmarker opleves nu et pres på danske arbejdere, for arbejdsgiveren har jo altid muligheden for at ansætte mere medgørlig arbejdskraft fra Tyskland, Polen og nu også Filippinerne, som vi ser i transportbranchen. Ja ja, vil nogle så sige, men der findes jo også eksempler på arbejdsgivere, som har haft svært ved at finde dansk arbejdskraft. Og ja, det gør der helt sikkert. Vil det i sådanne undtagelsesvise situationer være okay midlertidigt at rekruttere udenlandsk arbejdskraft? Ja, naturligvis. Men som det har udviklet sig, er den udenlandske arbejdskraft efterhånden en stående arbejdsstyrke, som permanent presser danske arbejdere. Den fri bevægelighed og adgangen til et dansk velfærdssystem gør helt klart Danmark attraktivt for enhver EU-borger, som gerne vil arbejde hårdt og tjene, hvad der i hjemlandet kan være en mindre formue. Stort arbejdsudbud og lønpres er muligvis i arbejdsgivernes interesse, men det er ikke i den mere almindelige danske arbejders interesse. Samlet set har en europæisk drøm om et frit arbejdsmarked udviklet sig til et mareridt for mange ufaglærte danskere og håndværkere. Det er givetvis lovligt i mange tilfælde, forhåbentlig i de fleste tilfælde, men det er en ringe trøst for hr. Jensen, der må se sit job forsvinde til hr. Stanislaw.

Dagens tekst omhandler så bekæmpelsen af den ulovlige del af social dumping. Jeg vil godt understrege, at jeg ganske udmærket er klar over, at der er en lovlig del af social dumping, hvis vi skal kalde det det, og så er der den ulovlige del. Jeg ser frem til, at hele spørgsmålet om social dumping – skråstreg – løndumping, lovlig eller ulovlig, bliver et tema, som vi meget bredt her i Folketinget fremover vil tage meget mere alvorligt, for det er jo tankevækkende, at problemet med tilvandret arbejdskraft, som ikke overholder danske løn- og arbejdsvilkår, synes at være stigende, og jeg håber, at det vækker til eftertanke, at vi med arbejdskraftens fri bevægelighed har skabt en situation, hvor vi er nødt til at sætte hårdt ind med myndighedskontrol for at opretholde tålelige tilstande, og det er så det, vi taler om her i dag.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at vi selvfølgelig tilslutter os forslag til vedtagelse.

Tak til hr. Claus Kvist Hansen. Der var ikke nogen, der fandt anledning til en kort bemærkning.

Den næste ordfører er hr. Klaus Markussen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Først og fremmest en tak til partierne bag den her forespørgselsdebat. Jeg har set frem til at tage debatten om, hvordan vi fremtidssikrer vores fleksible og velfungerende danske model imod social dumping. Det er nemlig helt afgørende, at alle i Danmark arbejder under danske løn- og arbejdsvilkår. Derefter vil jeg sådan set også rette en tak til beskæftigelsesministerens, synes jeg, grundige gennemgang af den fælles myndighedsindsats.

Arbejdsmarkedet står over for den fjerde industrielle revolution, og derfor er det helt naturligt, at vi i dag drøfter, hvordan den danske model skal overleve i en globaliseret og ikke mindst digitaliseret verden. For det, der er nødvendigt i dag, kan være mindre brugbart i morgen. I Venstre ønsker vi at stille Danmark eller danske virksomheder bedst muligt i den globale konkurrence. Det gør vi, for selv om danske virksomheder konkurrerer globalt, bliver deres konkurrenceevne skabt lokalt og nationalt. Jeg tror på, at vejen bl.a. skal gå via ansvar og fri bevægelighed, for Danmark er et lille land, og hvis vi skal sikre os, at danske virksomheder ser en fremtid herhjemme, er det nødvendigt, at vi skaber de bedste rammer for at producere og afsætte varer.

Lige nu står dansk erhvervsliv over for en enorm udfordring. Det økonomiske opsving har skabt en situation, hvor der er mangel på højtkvalificeret arbejdskraft. Men Finansministeriets analyse af udlændinges nettobidrag viser med al tydelighed, at vi ikke skal frygte den arbejdskraft, der kommer til Danmark, for den gavner entydigt de offentlige finanser. Vi må ikke fornægte den fri bevægelighed og det indre marked, for vi er afhængige af det indre marked. Danmark er et af de lande, der får allermest ud af at være med, og næsten 600.000 danske job er direkte afhængige af det indre marked. Derfor er det helt essentielt, at vi fortsat prioriterer den fri bevægelighed. I samme åndedrag er det også vigtigt for mig at understrege, at vi kun bør åbne døren for personer, som kan og vil Danmark. Fleksibilitet og effektivitet er indbegrebet af den danske model, og hvis vi også i fremtiden skal være konkurrencedygtige, er det helt essentielt, at vi bevarer den omstillingsparathed, som den danske arbejdsmarkedsmodel sikrer os. Venstre vil bekæmpe social dumping med ansvarlighed. Heldigvis viser en analyse fra 3F, at tre ud af fire udlændinge er dækket af en overenskomst. Det er ansvarligt.

Jeg ved godt, at der er partier, der mener, at kædeansvar er løsningen på det her problem, men mit liberale synspunkt er, at kædeansvar er en unødvendig skævvridning af konkurrencens grundpræmis. Kædeansvar vil skabe monopollignende tilstande over for især små og mellemstore entreprenører. Det mener jeg faktisk er helt urimeligt. Vi skal bekæmpe social dumping, og vi skal gøre det ved at sikre ordnede forhold, sådan som vi bl.a. gør det med Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede. Kædeansvar vil ifølge Dansk Byggeri undergrave den danske model, fordi det rykker ansvaret for myndigheder over på hovedentreprenørernes skrivebord, og det gør det uden at give dem myndigheden. Venstre ser derfor ikke kædeansvar som en løsning, det er nemlig et decideret opgør med den danske model, hvis vi fra politisk side blander os i overenskomstmæssige forhold. Jeg er helt overbevist om, at ingen i Folketingssalen ønsker at slå hul på den danske arbejdsmarkedsmodel.

Det glæder mig, at den nuværende regering og Dansk Folkeparti fastlagde et bevillingsniveau til SKAT og til Arbejdstilsynet, så myndighederne kan fortsætte deres gode arbejde imod illegal arbejdskraft. Vi skal fastholde det særligt skærpede og effektiviserede kontrolbesøg i de risikofyldte brancher, for at vi kan se, at det virker, og jeg er overbevist om, at den tværfaglige vidensdeling og samarbejdet om aktuelle værktøjer giver os betydelige gevinster. SKAT har f.eks. skabt et betydeligt merprovenu i perioden mellem 2015 og 2016. Så for at vende tilbage til spørgsmålet om den fælles myndighedsindsats' fremtid kan jeg oplyse, at vi i 2017 og 2018 kommer til at prioritere en styrket og fokuseret indsats. Det er vores politiske ansvar at give vores myndigheder de bedst mulige kort på hånden i kampen mod unfair konkurrence, og af samme grund har vi sikret midler til skærpet tilsyn med infrastrukturprojekter, kontrol med ulovlig cabotagekørsel, og i indsatsen mod illegal arbejdskraft har vi bl.a. afsat penge til en styrkelse af RUT-registeret. Tak.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Henning Hyllested.

Det er til ordførerens bemærkninger om, at man skal bekæmpe social dumping med ansvarlighed – tror jeg var ordvalget – og i samme moment nævnte ordføreren så, at derfor glædede man sig over i Venstre, at tre fjerdedele af de udenlandske lønmodtagere faktisk var overenskomstdækket. Så slutter jeg jo, at ansvarlig bekæmpelse af social dumping betyder, at man arbejder under overenskomster. Betyder det så også, at vi for fremtiden kan forvente, at Venstre vil bakke op, når fagbevægelsen tager kampskridt i form af blokader eller strejker til fordel for at overenskomstdække udenlandske virksomheder, som ikke vil overenskomstdækkes.

Ordføreren.

Det synes jeg ville være en underlig indblanding af politik i noget, som er så centralt som den danske arbejdsmarkedsmodel. Jeg synes, at det er en stærk, at det er en fleksibel, at det er en solid ordning, vi har i Danmark, hvor arbejdsmarkedets parter sikrer ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og hvor vi skal passe utrolig meget på med fra politisk side at engagere os i den kamp. Så det forventer jeg ikke.

Spørgeren.

Men det kan være en god, en rigtig god moralsk opbakning til fagbevægelsen og til de lokale fagforeninger, når de tager den slags fremskridt, hvis regeringspartiet Venstre i sådan en situation ville bakke op.

Et andet spørgsmål, jeg lige vil nå at stille, er: I forslaget til vedtagelse snakker man om, at myndighedsindsatsen skal forstærkes, og der vil jeg gerne vide, om det betyder, at der kommer flere penge i forhold til det niveau, ministeren var inde på, nemlig at vi nu lå på det niveau, som også gjaldt for 2016. Betyder det, at der kommer flere penge, og at vi derfor hæver niveauet – hvis jeg skal forstå udtrykket forstærket myndighedsindsats rigtigt?

Ordføreren.

Jeg synes, at ministeren redegjorde godt og grundigt for gevinsten af den koordinerede indsats, som vi ser, og noget af det, man skal holde sig for øje, er jo, at der er rigtig mange flere måder at forstærke en indsats på end at bruge flere penge. Jeg synes, at det er vigtigt at holde fast i den rigtige vej, vi er gået ned ad, med en god og koordineret indsats imellem de fælles myndigheder, og det er jo sådan set også det, ministeren lægger op til skal forstærkes.

Hr. Mattias Tesfaye.

Jeg vil starte med at sige, at jeg synes, det er rigtig godt, at vi, 5 år efter at de første bevillinger blev afsat, nu faktisk hele Folketinget kan enes om, at det er en god fælles myndighedsindsats, og at det er noget, vi ønsker at fortsætte med. Så langt, så godt. Så slipper vi for, at der ligesom går partipolitik i, hvorvidt vi skal bekæmpe kriminalitet i arbejdslivet. Det synes jeg faktisk er rigtig, rigtig godt.

Nu handler diskussionen så om, hvordan vi sørger for, at de bevillinger, der er afsat i 2017 og også i 2018, ikke hvert eneste efterår skal indgå som en del af en finanslovsforhandling, så de mennesker, der er ansat i de her myndigheder, kan vide sig rimelig sikre på – ligesom alle mulige andre mennesker, der er ansat i myndighederne og arbejder med at håndhæve den danske lovgivning – at bevillingerne ikke hele tiden er i risiko for at løbe ud. Vi kan jo allerede nu se på den finanslov, der fungerer, altså for 2017, at lige så snart vi når frem til 2019, er der stort set ikke afsat noget, og det er der heller ikke i 2020.

Så det, der egentlig er mit spørgsmål, er: Er Venstre indstillet på at gøre de her midler permanente og dermed sende det signal både til arbejdsmarkedet og til de mennesker, der er ansat hos myndighederne, at det er noget, Folketinget står bredt bag? Så kan vi altid diskutere, om der skal skrues lidt op eller lidt ned. Men jeg tror, det er et afgørende signal fra Folketingets side, at det her ikke er en midlertidig bevilling, men sådan set en permanent tilstand, som vi er klar til at afsætte penge til permanent.

Ordføreren.

Jeg vil gentage, hvad jeg sagde i min ordførertale, nemlig at jeg glæder mig over, at der er fastlagt et bevillingsniveau, som gør, at indsatsen kan fortsætte. Og så synes jeg helt klart, at det med, om sådan noget skal være permanent, en del af finansloven, skal være et tema i den sammenhæng; det synes jeg ikke hører hjemme i en forespørgselsdebat om det her emne.

Spørgeren.

Men grunden til, jeg spørger, er, at hvis man slår op i en finanslov, vil man se, at der står året, altså 2017, men at der som regel også står nogle år omme bagved. Det er jo ikke sådan, at vi ikke har afsat penge til folkeskolen i år 2020 eller i 2021 eller til drift af vejanlæg eller andet. Altså, der er vi jo enige om, at hvad angår de centrale dele af statens økonomi, kan vi i hvert fald godt finde ud af at kigge 4-5 år frem og sørge for, at der er afsat penge. Men lige præcis på det her område, altså med bekæmpelse af kriminalitet i arbejdslivet, social dumping, forlænger vi hele tiden bevillingerne 1 år med brædder. Det er jo det, som regeringen har gjort sammen med Dansk Folkeparti i forbindelse med de sidste to finanslove, og hvis vi skal være ærlige fra Socialdemokratiets side, foregik der jo noget af det samme sammen med Enhedslisten, vores støtteparti, da vi havde regeringsmagten.

Der, hvor jeg synes vi er nu, er der, hvor vi skal få gjort det her permanent og få det indarbejdet som en fast del af finansloven. Jeg er klar over, at vi ikke er til finanslovsforhandling, men det er dog et politisk standpunkt fra Venstres side, om man er indstillet på at gøre den her bevilling permanent, ligesom det gælder med alt andet myndighedsarbejde.

Ordføreren.

Jeg tror, det var ordføreren selv, der i sin ordførertale sagde noget, jeg syntes var godt sagt, bl.a. at vi nu kan bruge den her forespørgselsdebat til enten at kigge bagud eller i fællesskab at kigge frem. Jeg noterer mig i dag, at der fra fleres side, bl.a. af ministeren, er redegjort for en politisk ambition, en politisk vilje og en dedikation til at bekæmpe ulovlig social dumping. På samme måde har jeg selv understreget glæden over, at vi har kunnet fastholde bevillinger, som har muliggjort, at en indsats har kunnet fortsætte uændret. Jeg vil gerne gentage min pointe fra svaret på spørgerens tidligere spørgsmål om, at sådan en snak og forhandling selvfølgelig skal tages i forbindelse med en finanslovsdebat og ikke i forbindelse med den her helt centrale og vigtige beskæftigelsesmæssige debat.

Tak til hr. Klaus Markussen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og velkommen til hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten.

Tak for det. Man kan jo ikke sige andet, end at den fælles myndighedsindsats, som er centrum for forespørgselsdebatten i dag, i høj grad er en indsats, der betaler sig. Ministeren har allerede nævnt det: Alene SKATs indsats indbragte statskassen 290 mio. kr. i 2016, og det tilsvarende beløb i 2015 var 123 mio. kr. i nettoprovenu. Så der er jo i virkeligheden tale om en ren pengemaskine, kan man næsten sige. Og Arbejdstilsynets indsats, som ministeren også omtalte, har jo altså ført til de her ganske mange besøg, 11.500, hos udenlandske virksomheder. Der er foretaget det, der hedder reaktioner i 3.348 tilfælde, og tre fjerdedele af disse har drejet sig om overtrædelser, alvorlige overtrædelser, som har medført forbud eller strakspåbud, hvor arbejdet jo rent faktisk standses. Så det er ganske alvorligt.

Så en stærk myndighedsindsats og kontrol med social dumping, hvad enten det er snyd med lønninger eller skat eller moms, som er noget af det, vi har indflydelse på, er noget, der virker, og det er faktisk en god forretning oven i hatten. Problemet er, at det efter regeringsskiftet i 2011 er gået den forkerte vej med bevillingerne. 3F har således beregnet, at der er skruet 25 pct. ned for myndighedsindsatsen over de seneste par år. Og det synes jeg og Enhedslisten ikke er acceptabelt – altså at en indsats, som i den grad virker, er udsat for besparelser og er sådan en, som man skruer op eller ned for fra finanslov til finanslov. Der er brug for, som også den socialdemokratiske ordfører har nævnt, en permanent indsats med faste bevillinger på finansloven år efter år.

Så vil jeg også tillade mig at bruge lejligheden til ligesom at slå på tromme for, at det jo i tilknytning til den her myndighedsindsats er vigtigt, at man har et redskab som kædeansvar. Der er en diskussion om, om vi skal gøre det obligatorisk fra lovgivningsmæssig side. Der er en frygt for, at så blander vi os i den danske model osv. Det er jeg slet, slet ikke enig i. Vi kan sagtens vedtage et kædeansvar, uden at vi af den grund blander os i overenskomster eller i overenskomstindgåelse. Og så skal vi jo også være opmærksomme på, at der er faldet en række EU-domme, som indskrænker strejkeretten og dermed fagbevægelsens mulighed for at gøre noget ved det her problem.

Social dumping er en svøbe. Det er en svøbe for de arbejdere, som presses på lønnen. Det er en svøbe for arbejdsmiljøet – det dårlige arbejdsmiljø, der skabes, slider folk ned og udgør en fare for liv og helbred, og det er også noget af det, der fremgår af rapporten om den fælles myndighedsindsats. Og det er også en svøbe for vores samfund, for fælleskassen, der jo snydes for indtægter i form af skat og moms f.eks. Men det er jo også en svøbe for de arbejdsgivere, som udsættes for unfair konkurrence – de arbejdsgivere, som har orden i tingene og forsøger at opretholde en anstændig forretning i forhold til deres ansatte og i forhold til de kunder, som de selvfølgelig også betjener.

Fra Enhedslistens side har vi aldrig lagt skjul på og lægger fortsat ikke skjul på, at vi finder, at det er EU, der i høj grad i den her forbindelse er problemet. Det er det indre marked med fri bevægelighed af arbejdskraft, som skaber problemet, og vi synes jo, at det langt hen ad vejen er blevet til fri bevægelighed for løntrykkere og unfair konkurrence. Og det er jo ikke, fordi Enhedslisten har noget imod, at folk fra andre lande kommer hertil for at arbejde, men det skal ske til danske løn- og arbejdsvilkår, og derfor skal vi være udstyret med nogle redskaber, fagbevægelsen skal være udstyret med nogle redskaber, og vi skal udstyre arbejdsmarkedet med redskaber, som gør, at man effektivt kan bekæmpe social dumping. Vi har derfor fra Enhedslistens side foreslået, at man skal have en kontrakt med en arbejdsplads, hvis man skal komme her og arbejde som udenlandsk arbejder – en kontrakt, der garanterer, at der arbejdes til overenskomstmæssige vilkår, og som er kontrolleret af arbejdsmarkedets parter. Så skulle vi mene at man ligesom har hånd i hanke med tingene.

Der har jo forud for forespørgselsdebatten her været en del mailkorrespondance om en vedtagelsestekst, og der er så fremsat et forslag til vedtagelse, som hele Folketinget står bag undtagen Enhedslisten – det er ligesom i gamle dage. Men vi syntes ikke, at vi ville være med til den fælles vedtagelse, fordi vi ikke synes, den er særlig konkret. Der tales ganske vist om at opretholde indsatsen, og der tales om en forstærket myndighedsindsats, men sammenlignet med hvad? Og det er noget af det, jeg har været inde på i ordførertalen her. Opretholder man indsatsen på det nuværende og efter vores mening utilstrækkelige niveau, eller forstærker man indsatsen, i forhold til at den jo løber ud om et par år, hvis der altså ikke kommer nye bevillinger? Der står faktisk ikke noget i vedtagelsesteksten om en permanentgørelse af indsatsen, som den socialdemokratiske ordfører jo ellers helt rigtigt gjorde opmærksom på at der i høj grad er behov for, og som vel også var en del af formålet med forespørgselsdebatten her og den vedtagelse, som skulle komme ud af det.

Enhedslisten havde naturligvis håbet, at vi i forlængelse af den her debat kunne manifestere et markant krav om en myndighedsindsats på niveau med det, som vi selv tidligere aftalte med den daværende S-ledede regering. Og derfor har vi også et forslag til vedtagelse, som vi selv vil fremsætte, og det vil jeg læse op:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at den fælles myndighedsindsats mod social dumping nu har fungeret i 5 år. Folketinget konstaterer dog samtidig, at bevillingerne til bekæmpelse af social dumping desværre er faldet siden 2015. Dette er sket, selv om der ikke har været mindre behov for at sikre, at udenlandske virksomheder og lønmodtagere overholder dansk lovgivning. Folketinget pålægger derfor regeringen at gøre indsatsen mod social dumping permanent på mindst 2015-niveau, og at besparelserne på området skal stoppes.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 118).

Tak til hr. Henning Hyllested. Der er ingen korte bemærkninger. Velkommen til hr. Villum Christensen fra Liberal Alliance.

I vores arbejdsmarkedsordførers fravær kan jeg oplyse, at vi i Liberal Alliance er enige i, at vi på det her område må gøre en særlig indsats for at sikre, at lovgivningen overholdes. Social dumping er et vigtigt emne. Vi har allerede diskuteret det en gang i dag i en time eller halvanden, og det er ikke et emne, som forsvinder, så jeg vil tro, at vi også snakker om det her om 5 år.

Dilemmaerne er tydelige for enhver. Vi har den danske model på den ene side, som vi synes rigtig godt om, og på den anden side er det også indlysende, at den danske model ikke kan levere alt det råstof, der skal til, så vi skal også have fat i noget lovgivning, og det giver naturligvis nogle dilemmaer. På den samme vis kan man sige, at EU, som på mange måder er en institution, der sikrer den fri bevægelighed og dermed også er årsagen til nogle af de problemer, vi ser, giver et dilemma. Men da vi i hvert fald er af den opfattelse, at den fri bevægelighed af arbejdskraft og kapital er en af de helt afgørende forudsætninger for vores velstand og rigdom her i landet, mener vi også, at vi skal fastholde disse mekanismer med de ulemper, der omend måtte være, og jeg tror faktisk, og det sagde jeg også i min første tale her tidligere i dag, at det er i EU-regi, mange af de her løsninger skal findes. Især inden for transportområdet, som vi brugte rigtig meget tid på, er det jo ret evident, at de problemstillinger, vi diskuterer, er grænseoverskridende, og så må det også handler om, at vi får nogle fælles definitioner og en fælles opfattelse af, hvad det er for nogle størrelser, vi skal håndtere rent juridisk.

Jeg synes, at vi, når vi håndterer de her problemer med social dumping, også skal huske at være opmærksomme på, at vi ikke kan undvære udenlandsk arbejdskraft; det er nogle gange sådan, at man får en fornemmelse af, at det er rigtig skidt, at udlændinge overhovedet kan komme til Danmark og arbejde; det er det, der også er en del af dilemmaet, når vi har et stort marked og man kommer med vidt forskellige vilkår. Det skal vi håndtere, og det tror jeg også godt vi kan. Jeg bilder mig ind, at den omstændighed, at vi digitaliserer vores samfund mere og mere, vil være en hjælp i løsningen af de problemer, som vi ser. Vi får trods alt mere transparens, og det snakkede vi også en del om på transportområdet.

Jeg vil slutte af med at sige, at ministeren jo har redegjort for de indsatser, der er foretaget, og for, hvor effektfulde de i virkeligheden har været, og jeg synes faktisk, det er rigtig mange ting, vi får for 70-80 mio. kr., eller hvor meget det er, når man tænker på, at det er i tusindtal af indgreb, der skal foretages, også i forhold til SKAT. Så det skal vi fortsætte med, og det fremgår også tydeligt af teksten. Så jeg vil sige: Husk, det er ikke altid antallet af kroner, det kommer an på, det handler også om, hvordan vi organiserer den indsats, og hvordan vi udnytter teknologien! Så vi kan faktisk godt forbedre indsatsen, uden at vi nødvendigvis skal hive flere kroner ud af skatteborgerne.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Jeg kan jo forstå på hr. Villum Christensen, at Liberal Alliance har forladt det standpunkt, som jeg faktisk tror det var arbejdsmarkedsordføreren der i sin tid slog sig op på – eller hvad man skal sige – nemlig at social dumping blot er et andet ord for konkurrence. Er det sådan, at Liberal Alliance nu har forladt det standpunkt, og i og med at Liberal Alliance også står bag et forslag til vedtagelse i dag, har man meldt sig under fanerne for et organiseret og ordentligt arbejdsmarked bygget på overenskomster mellem fagbevægelse og arbejdsgivere?

Ordføreren.

Nu synes jeg måske ikke, det er i strid med ønsket om konkurrence. Det er givet, at social dumping-problematikken jo har et konkurrenceelement i sig. Det giver ligesom sig selv, når arbejdskraft og kapital flytter sig. Så støder tingene sammen. Jeg vil ikke sætte lighedstegn mellem social dumping og fri konkurrence.

Vi skal holde øje med det her, og det fremgår også af, at vi er med i den her vedtagelsestekst. Jeg sagde også, at jeg ikke tror, det er gået over, for når der er gået 5 år, vil der komme nye kreative løsninger, nye teknologier, nye måder at gøre tingene på. Det skal vi holde øje med, og det skal vi fortsætte med.

Spørgeren.

Jeg konstaterer i hvert fald, at tingene indimellem flytter sig i dansk politik, og jeg må sige, at det her efter min mening er en af de større flytninger, der er sket.

Jeg kan så forstå, at Liberal Alliance altså bakker op om det her organiserede arbejdsmarked. Altså, det er jo også tidligere blevet sagt fra Liberal Alliances arbejdsmarkedsordførers side – tror jeg det var – at en overenskomst var en privat aftale og som sådan måske ikke af så stor betydning, eller hvordan og hvorledes det nu skulle forstås. Nu skal jeg passe på ikke at begive mig ud i noget stråmandsagtigt noget. Men er hr. Villum Christensen enig i, at overenskomster er et fuldstændig bærende element, både i, hvordan vi har indrettet arbejdsmarkedet, men søreme også i velfærdssamfundet og udviklingen af velfærdssamfundet som sådan?

Ordføreren.

Der er mange ting i det her samfund, som baserer sig på, at man har indgået aftaler, og at man holder aftaler. Sådanne aftaler kan have mange forskellige udtryksformer. De kan være mere eller mindre kollektive, de kan være private, der kan være mange med, der kan være få med, men det at have et velorganiseret velfærdssamfund tror jeg betinger, at man laver aftaler på mange leder og kanter.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Claus Kvist Hansen.

Jeg er nødt til lige at udfordre ordføreren lidt. Jeg synes, jeg hørte, at det blev nævnt, at den tilvandrede arbejdskraft i Danmark var en god forretning for Danmark. Er det ikke korrekt forstået?

Ordføreren.

Ja. Det er fuldstændig rigtigt, at vi mener, at den fri bevægelighed af arbejdskraft er en af forudsætningerne for den velstand, vi har i kongeriget Danmark – yes.

Spørgeren.

Men hvis det er sådan, at vi har en fri adgang til vores marked og vi har et meget stort Europa, muligvis befolket med en hær af virkelig dygtige håndværkere, ser ordføreren så ikke et problem i, at den danske arbejdsstyrke på et tidspunkt i princippet – og måske endda i realiteten – rent faktisk kan blive erstattet af en udenlandsk arbejdsstyrke? Jeg husker, at ordføreren under vores transportdiskussion tidligere ikke rigtig så noget problem i det, men for eksempelvis murere, elektrikere og tømrere vil det jo være en reel risiko. Ser ordføreren ikke det som et problem?

Ordføreren.

Jeg tror ikke på, at vi skal sætte hegn op om det danske samfund. Det bliver vi ikke rigere af. Og jeg er ikke vildt optaget af, om det er den ene eller den anden, der løser opgaven. Hvis folk er kvalificerede, må arbejdsgiverne gerne ansætte dem, de har lyst til. Og jeg er sikker på, at hvis der var rigtig mange danskere, som bed på de mange annoncer om stillinger, som vi ved står ubesatte hen, så ville man jo ikke gå til udenlandske rekrutteringsbureauer. Arbejdsgiverne skal have ret til og mulighed for at ansætte det personale, de har brug for.

Tak til Villum Christensen. Og velkommen til hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Mange tak. Social dumping er et af de områder, hvor den danske model virkelig skal vise sin styrke ved at sikre, at der er et godt sammenspil mellem de aftaler og løsninger, som arbejdsmarkedets parter finder frem til, og så myndighederne, der i den grad bør støtte op og sikre, at lovgivningen bliver fulgt, og at der ikke svindles. Når der er rigtig grelle eksempler på social dumping, er det ofte tilfældet, at der i bund og grund er tale om gemen kriminalitet og svindel, og derfor er myndighedsopgaven utrolig vigtig. Hvis vi svigter vores del af ansvaret, sker der det, at det at bryde loven bliver et konkurrenceparameter, et elendigt arbejdsmiljø bliver et konkurrenceparameter osv.

Derfor det er også vigtigt, at vi med mellemrum får taget den her debat i Folketinget. Jeg er glad for, at der er bred enighed om, at indsatsen skal prioriteres, og at der fremadrettet vil være skærpet opmærksomhed på det her område for at sikre, at SKAT, Arbejdstilsynet og politiet i Danmark har de rette forhold til at løfte opgaven.

Rent konkret går vi i Alternativet også ind for at indføre kædeansvar. Vi vil også gerne have en permanent bevilling, gerne med udgangspunkt i 2005-budgettet eller højere, til at sikre en kontinuitet i indsatsen. Jeg synes også, at den socialdemokratiske ordførers idé om en logbog, altså hvor man fører logbog over sine ansatte, og hurtige ansættelseskontrakter er rigtig gode ideer. Jeg synes simpelt hen, at der har været udtrykt så stor modstand mod social dumping her i dag, at det er meget, meget entydigt. Og selv om Enhedslisten ikke er med på vedtagelsesteksten, er der ingen, der betvivler Enhedslistens kraftfulde modstand mod social dumping.

Det synes jeg også lige er et enormt tydeligt signal til danskerne om, at det her finder vi os ikke i, og at vi vil bekæmpe det kraftfuldt. Hvis der skulle være nogen, der lytter med, der sysler med tanker om at lave aktiviteter, der fører til social dumping, så vil jeg godt sige direkte: Måske ville det være en god idé at begynde at rode med noget andet.

Tak til hr. Torsten Gejl. Velkommen til hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre.

Tak for det, og tak til forespørgerne for den her debat om social dumping. Som det jo er fremgået af debatten og i forvejen er kendt, er det et område, der har størstedelen af Folketingets partiers interesse. Det er ikke et emne, som nogle har patent på, hvilket nogle partier ellers nogle gange kan få det til at fremstå som. For selvfølgelig skal lov og orden holdes, overenskomster skal holdes, skat skal betales osv. – det siger ligesom sig selv.

Derfor er Radikale Venstre glade for at have været en del af den regering, der for alvor satte skub på indsatsen. Det gjorde vi bl.a. i 2012 og ved aftalen i november 2014. Her fik vi sat fokus på intensivering af samarbejdet mellem politi, SKAT og Arbejdstilsynet, altså en bedre myndighedsindsats og skrappere kontrol. Det er glædeligt, at regeringen nu her i dag ved sin besvarelse af forespørgslen er enig i, at det er gået den rigtige vej på det her område, selv om man ikke dengang i 2014 deltog i aftalen. Det er glædeligt at høre, at der har været så stort et fælles fodslag på mange punkter i debatten i dag.

Jeg synes dog, at vi har hørt for lidt til EU i debatten i dag, og dem, der har nævnt noget om EU, har ikke gjort det for det bedste. Der synes jeg bare, at vi skal gøre meget mere for at tale EU op og tale EU ind og få en erkendelse af, at EU formentlig er blandt de allervæsentligste redskaber til at mindske social dumping. Vi skal se EU som muligheden, ikke begrænsningen. EU er muligheden for, at vi ikke bare som land alene gør indsatsen, men at der er flere, der engagerer sig i det vigtige arbejde.

Det er jo ikke EU's skyld, at der er nogle lande, der har en lavere levestandard end Danmark med dertil hørende lavere lønninger osv. Det er der en række andre årsager til, og det kan vi debattere en anden dag. Men med fælles europæiske løsninger og svar kan vi nå endnu længere. Vi er allerede nået et stykke vej med den indsats, som den tidligere regering med radikal deltagelse iværksatte, men lad os fortsætte den indsats og det mod. Det synes jeg vi gør med det forslag til vedtagelse, der er lagt frem af størstedelen af partierne, og som Radikale Venstre fuldt ud kan tilslutte sig.

Der er en kort kommentar fra hr. Henning Hyllested.

Jeg vil lige anholde hr. Kristian Hegaards bemærkning om, at det jo ikke er EU's skyld, at der er elendige løn- og arbejdsvilkår i en række EU-lande. Nej, ikke fuldstændig. Man kan da sige, at lande som Bulgarien og Rumænien og sådan nogle jo kommer fra et helt andet niveau, men jeg synes nu ikke helt, at man kan fradømme EU skyld i de forhold, som bydes befolkningerne rundtomkring. EU har jo en klar, klar liberalistisk økonomisk politik, ja, det er jo nærmest grundlovsfæstet, at man skal føre en meget liberalistisk-økonomisk politik, og jeg synes da nok, at man kan påstå, at grækerne sandelig har fået pisken at føle her for nylig. Da man egentlig gerne ville en anden vej, end EU normalt vil, skal jeg da lige love for, at de fik forringet deres løn- og arbejdsvilkår, eller i hvert fald deres arbejdsvilkår, deres pensionsvilkår osv. osv.

Ordføreren.

Det glæder mig da, at spørgeren siger så diplomatisk, at det ikke fuldstændig er EU's skyld. Det rykker da lidt i forhold til, hvad vi nogle gange hører Enhedslisten sige, så er det da glædeligt. Hvis vi bare har bevæget os en lille smule i retning af hinanden i debatten i dag, så synes jeg også, vi er nået et godt stykke. Det, jeg måske i større omfang håber, er, at spørgeren i stedet for at tale om skyld osv. så ser muligheder fremadrettet, ser på, hvad det er for nogle værktøjer, EU jo har, og ser på, hvordan vi flere lande i fællesskab kan styrke myndighedsindsatsen sammen og ikke bare ser på Danmarks isolerede indsats, men på at få flere med på vognen, få flere med på skrappere kontrol og flere med på fælles myndighedsindsats, som jo i høj grad har præget den enighed, der har været i debatten i dag. Så en lille kvittering for, at vi går hinanden lidt i møde og med et håb om at se lidt mere på mulighederne i EU.

Spørgeren.

Jeg vil sige til hr. Kristian Hegaard, at det er lidt af en misforståelse, hvis man synes, at Enhedslisten tilskriver EU alverdens ulykker. Så slemt er det trods alt ikke. Men når hr. Kristian Hegaard snakker om at opbygge nogle værktøjer og sådan noget i EU, så skal jeg lige hilse og sige, at et af værktøjerne, som EU har til at drive den liberalistiske udvikling igennem, som man kan sige ligger grundlovsfæstet i EU, jo netop er EU-Domstolen, som jo hen over årene de sidste 10-15 år har dømt forskellige medlemslande i ikke mindre end fire retssager, hvor man har indskrænket fagbevægelsens muligheder for at bekæmpe social dumping. Det værktøj bryder jeg mig i hvert fald ikke om.

Ordføreren.

Jeg hørte ikke så mange spørgsmål i det, jeg hørte det mest som et politisk indlæg, men det er selvfølgelig også fair nok. Men jeg vil bare endnu en gang gentage, at jeg synes, at det er lidt ærgerligt, at spørgeren ligesom udelukkende ser på begrænsningerne i det fælleseuropæiske samarbejde, i de fælleseuropæiske muligheder, der er for både løsninger og svar. Så jeg vil da håbe, at spørgeren bruger de kommende fridage på at tænke lidt mere over de løsninger og muligheder, der er i det fælleseuropæiske samarbejde, og ikke ser snævert på nogle få ting, hvor spørgeren mener at der er begrænsninger.

Hr. Claus Kvist Hansen.

Tak for det. Jeg synes, det er en interessant debat om, hvorvidt EU har skylden for det hele eller ej. Jeg vil bare nøjes med at sige, at det vist ikke er endeligt bevist endnu, at de har skylden for det hele. Men den tid skal nu nok komme.

Jeg vil gerne anholde ordførerens EU-glæde og hans tillid til, at de værktøjer, der kommer, rent faktisk er brugbare. For er sagen ikke netop sådan, at nogle af de regler, instrumenter og i det hele taget remedier, som EU stiller til rådighed, bare ikke duer i Danmark, fordi vi er på et andet niveau? Og anerkender ordføreren ikke, at der vil være danskere, som bliver udkonkurreret fuldt lovligt, og som kan gå ned og hæve deres dagpenge, mens de kan se, at deres job forsvinder til eksempelvis østeuropæere, og at det er fuldt lovligt? Og er det ikke et problem?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, at det europæiske samarbejde er et problem. Det er klart, at der selvfølgelig nogle gange vil være nogle få tilfælde, hvor man kan opnå noget konkurrence, og det skal selvfølgelig altid ske på lovlig vis osv. Nogle gange udkonkurrerer vi også andre på kvalitet. En globaliseret verden byder på, at man konkurrerer med hinanden. Det skal selvfølgelig altid ske på ordentlige vilkår: Skatten skal betales, love skal overholdes osv. osv. Så jeg ser sådan set ikke et problem i, at der er nogle fælleseuropæiske forhold, der skaber konkurrence forskellige lande imellem. Det er ganske normalt i et globaliseret samfund.

Spørgeren.

Jeg hæfter mig egentlig bare ved ordførerens sidste ord, at ja, det er nok helt normalt i et globaliseret samfund. Men det betyder jo ikke, at det er hensigtsmæssigt, og det betyder heller ikke, at det er en, hvad skal man sige, tilstand, vi skal tilstræbe at bevæge os hen imod. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg kan få ordføreren overbevist om det modsatte. Men jeg må dog bare stadig væk appellere til, at ordføreren ser, at det for en ganske almindelig dansk arbejder, en ganske almindelig dansk murer faktisk er et problem, at man bliver udkonkurreret fra sit fag – fuldt lovligt – af udenlandsk arbejdskraft.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at vi skal se så meget på fortiden, men se på fremtiden og tilsvarende se på, hvad det er for nogle muligheder, som det europæiske samarbejde og de fælleseuropæiske løsninger kan give, og ikke se på begrænsningerne. Og der sker en udvikling, ikke bare i Danmark, ikke bare i Europa, men globalt, hvor der er konkurrence. Og der er da også nogle steder, hvor Danmark vinder i konkurrencen, fordi vi er dygtige, vi er skarpe, vi er kloge. Så det er det, udviklingen byder i et globaliseret samfund, og det kan vi ikke forhindre. Det kan vi kun møde på bedst mulig vis.

Tak til hr. Kristian Hegaard. Der er ikke flere korte kommentarer, så vi byder velkommen til hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Udenlandske firmaer og lønarbejdere er velkomne i Danmark, men de har ikke så meget som et hammerslag at gøre her i landet, hvis de ikke kan finde ud af at overholde danske overenskomster, dansk arbejdsmiljølovgivning, betale skatter og moms og i øvrigt respektere fagforeningerne, for vi vil ikke have, at det danske arbejdsmarked kommer på udsalg. Hurtig profit har jo vist sig meget hurtigt at kunne skabe en kreativitet med hensyn til, hvordan man undergraver organiserede arbejdsforhold. Så pibler det frem med dårlige ideer som ukrudt i en forårsvarm have. Derfor er det, at det er så vigtigt, at både fagforeninger og politikere er udstyret med lugejern.

Udfordringen kommer jo i alle mulige former. Den ene dag er det østarbejdere i byggeriet, den næste er det filippinske chauffører på de europæiske landeveje, det er Uber den tredje dag, det er habil og debil den fjerde, og nu har vi noget, der hedder – og det må være med et strøg af selvironi – happy helper, som på nettet holder auktion over arbejde, hvor folk på forskellig måde kan byde ind med, hvor langt de vil gå ned i løn, og det hele foregår på nettet til melodien Limbodansen, how low can you go. Det er rigtig fint med platformsøkonomi, men det er aldrig fint med en plat form for økonomi. Unfair og ulige konkurrence ødelægger gode danske firmaer og stjæler arbejdet fra de danske lønarbejdere.

Heldigvis er det danske arbejdsmarked robust. Vi har stærke organisationer, og vi har et stærkt samarbejde mellem organisationerne på arbejdsmarkedet og det politiske system. Der er to ting, der skal være til stede, hvis vi skal gøre en virkelig indsats mod social dumping. Den ene er, at vi skal have stærke faglige organisationer, og den anden, at vi skal have et politisk flertal, der er villig til at holde hånden under arbejdsmarkedet. At styrke det, som vi kalder den danske model, er at styrke det bedste i det Danmark, som vi holder så meget af, for vi kombinerer nemlig tryghed med dynamik og fleksibilitet. Social dumping slår igennem på flere måder, og det vil derimod skabe en ny arbejdende underklasse og trække et spor af utryghed efter sig.

Lige her og nu er det jo især brancher, der, som man vel kan sige, er særlig påvirkelige over for de omskiftelige vind- og vejrforhold på arbejdsmarkedet. Det er byggeriet, det er landbruget, det er hotel og restauration. Men på længere sigt trækkes tæppet væk under velfærdssamfundet, og så rammer det alle, også gymnasielæreren, også kommunefuldmægtigen. Men vi skal skærme arbejdsmarkedet og velfærdssamfundet mod social dumping, og så må vi samtidig tage stilling til, at vi skal støtte det organiserede, det regulerede og det civiliserede arbejdsmarked. Man kan ikke på samme tid påstå, at man vil kampen mod social dumping og ikke samtidig støtte fagbevægelsen.

Jeg tænkte på, at det er lidt, som om man kan stå og kigge på Christiansborg, og så er der nogle, der siger: Tårnet, det er flot, og taget, det er rigtig flot – det er jo også bygget af tømrere. Så står man og kigger og siger, at jeg gerne vil have taget, og jeg vil også gerne have tårnet, men jeg vil ikke have murene, og jeg vil ikke have fundamentet. Det giver jo ingen mening.

Derfor må vi sammen i kampen mod social dumping også sige fra over for private forsikringer og forretninger, der påstår, at de er fagforeninger. De er nemlig ikke andet end free riders. Det er ikke andet end tomme kalorier, som de har på kontorerne i det såkaldt faglige hus, i Krifa eller hos Frie Funktionærer. De graver tværtimod faldgrupper for den danske model for arbejdsmarkedet. Måske kan I lægge mærke til det, næste gang I er ude i byen. De er lette at genkende. Hvis I kommer forbi sådan en tandemcykel og I ser, at der sidder en bagpå med benene oppe, men alligevel bliver trukket igennem byen, kan I være sikre på, at det et medlem af en af de gule foreninger, fordi de er vant til at lade sig transportere rundt, mens de organiserede lønarbejdere træder i pedalerne. De gule foreninger holder døren pænt og gør honnør, når social dumping masser sig på.

Men vi kan styrke det robuste og organiserede arbejdsmarked ved at gøre det mere attraktivt at være medlem af en rigtig fagforening. Vi burde gøre det muligt at kunne trække en større del af kontingentet fra i skat, og til gengæld vil jeg sige, at der ikke er nogen grund til overhovedet, at kontingentet til de her gule discountforeninger skulle kunne trækkes fra. De løfter ingen samfundsmæssige opgaver, herunder kampen mod social dumping, og derfor skal de selvfølgelig heller ikke nyde nogen som helst samfundsmæssige fordele.

Gode, gamle danske ordsprog kan bruges i forhold til de gule discountforretninger: Noget for noget; man skal jo altså yde, før man kan nyde. I forhold til gerne at ville have hænderne ned i skatteborgernes lommer og støtte skattemæssigt må man sige, at hvis man ikke vil løfte noget, så gælder ordsproget: Ingen arme, ingen kager. For SF er kampen mod social dumping en hjertesag. Det er kampen om selve det, som har gjort Danmark til det velfærdssamfund, som vi holder så meget af.

Tak til hr. Karsten Hønge. Det affødte ingen korte bemærkninger. Jeg vil gerne byde velkommen til fru Merete Scheelsbeck fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for ordet, og tak for initiativet til debatten her i aften. Jeg er enig i det, som hr. Kristian Hegaard var inde på, nemlig at bekæmpelse af social dumping hverken er noget, der er forbeholdt de røde partier eller de såkaldte blå partier. Det fremgår også klart af det regeringsgrundlag, som Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre har, at man ønsker at bekæmpe social dumping.

Vi skal sikre et fleksibelt og velfungerende arbejdsmarked, hvor både danske og udenlandske virksomheder overholder dansk lovgivning. Vi skal samtidig sikre, at udenlandske virksomheder og udenlandske arbejdere har lyst til at komme til Danmark og slå sig ned. De skal naturligvis overholde de danske regler, så konkurrencen foregår på lige vilkår, samtidig med at vi alle sammen skal huske på, at Danmark ikke er en lille isoleret ø uden konkurrenter. Konkurrence er sundt, også for danske virksomheder, og kan vi ikke tiltrække udenlandsk arbejdskraft og virksomheder, er det hele Danmark, der taber i sidste ende.

Det gælder eksempelvis brugen af RUT, som viser, at det er lettere at følge op og kontrollere virksomheder, når de er registreret i systemet. Det er positivt, og derfor skal vi fastholde og udvikle RUT som et omdrejningspunkt i både myndighedernes og arbejdsmarkedets parters arbejde med at sikre ordnede vilkår.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Det Konservative Folkeparti er et lov og orden-parti. Derfor mener vi også, at der skal slås hårdt ned på illegalt arbejde. Det er et problem, der strækker sig over flere ministeriers ansvarsområder, og derfor er vi også positive over for, at samarbejdet mellem Udlændinge- og Integrationsministeriet, Justitsministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet skal fungere for at løse den opgave. Vi glæder os derfor også til at høre fra den arbejdsgruppe, der er blevet nedsat, om erfaringerne med de hidtidige indsatser og om mulighederne for yderligere tiltag, så vi sammen kan komme illegalt arbejde til livs. Det hører ingen steder hjemme i et retssamfund, og det undergraver vores arbejdsmarked og vores velfærdsmodel.

Det Konservative Folkeparti er positiv over for resultaterne af indsatsen, som ministeren her til aften har fremlagt, og er indstillet på fortsat at prioritere indsatsen, hvilket også fremgår af bevillingsniveauet for den fælles myndighedsindsats, og ser derfor også frem til det videre arbejde på området. Vi kan derfor naturligvis tilslutte os den vedtagelsestekst, som hr. Mattias Tesfaye tidligere har læst op, nemlig efter hans ordførertale.

Tak til fru Merete Scheelsbeck. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er vi kommet til beskæftigelsesministeren. Velkommen på talerstolen.

Tak for det, og tak for en, synes jeg selv, meget nuanceret, men også bred debat om hele spørgsmålet, som vi har behandlet i dag, vedrørende social dumping og myndighedsindsatsen. Jeg startede jo sådan set med at kvittere for, at et bredt flertal i Folketinget på tværs af skiftende regeringer har, synes jeg selv, meget rigtigt prioriteret det her område. Jeg er sådan set også meget enig i det, som flere har udtrykt fra talerstolen, og det, som den radikale ordfører meget rigtigt siger, nemlig at det jo ikke er sådan, at man kan tage patent på hele spørgsmålet om fair konkurrence. Det er jeg jo hundrede procent enig i. Der er jo ikke nogen, der synes, at det, at folk arbejder under slavelignende forhold, er noget, man på nogen måde kan billige. Det er vi lodret imod, og det er der et bredt flertal der er.

Så har debatten jo også kredset meget om, hvad man skal gøre fremover, og det er sådan set godt. Derfor glæder jeg mig sådan set også over, at der nu er en bred opbakning til et forslag til vedtagelse, hvor man jo både konstaterer, at den indsats, man har gjort, har gjort en forskel, men hvor man også ser frem til de yderligere initiativer, der kan komme. Som jeg nævnte i min besvarelse, er det jo sådan, at vi her i løbet af efteråret forventer at fremlægge yderligere initiativer, som skal være med til at sikre, at vi – som et vigtigt tema – bliver endnu bedre til at straffe og gå målrettet efter dem, der f.eks. benytter illegal arbejdskraft, dem, der udnytter illegal arbejdskraft.

Derudover skal der selvfølgelig også være en forstærket myndighedsindsats. Det er for mig at se helt afgørende. Der er ikke nogen tvivl om, at der har været forskellige nuancer, kan man sige, i det samarbejde, der har været mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet. Det tror jeg blev åbenbart for alle – jeg tror faktisk, at det var hr. Mattias Tesfaye, der også sagde det fra talerstolen – under den tekniske gennemgang, der var her i Folketinget for nylig. Der er heller ikke nogen tvivl om, at selv om arbejdet er blevet bedre og det er blevet mere strømlinet, skal vi også lære af de ting, som de sidste år har vist måske kunne blive endnu bedre. Så der vil jeg også sige at jeg tror at vi kan gøre mere, og en forstærket indsats ligger jo også lige for. Det vil jeg så også vende tilbage til senere, når jeg her i efteråret får mulighed for at præsentere regeringens tanker.

Men jeg synes sådan set, der er grund til at kvittere for en meget fin og nuanceret debat. Det er klart, at der også er et vist spænd blandt de partier, der nu er enige om det her forslag til vedtagelse. Det tror jeg ikke at man skal lægge skjul på. Det er jo ikke uden grund, at hr. Karsten Hønge fra SF, må man sige, også kom vidt omkring i forhold til det her tema. Det er jo altid godt at opleve, men alligevel var der stadig væk opbakning til vedtagelsen, og det skal man også notere sig.

Ministeren er så heldig, at der også er korte bemærkninger. Den første er fra hr. Henning Hyllested.

Det var til ministerens bemærkning – og her henviste ministeren til hr. Kristian Hegaard – om, at der ikke er nogen, der kan tage patent på kampen mod social dumpning. Det er jeg sådan set helt enig i, men så må man spørge: Hvad er der sket siden 2012, 2014 og 2015, hvor den her myndighedsindsats jo blev sat på skinner af den tidligere socialdemokratisk ledede regering og støttet af bl.a. Enhedslisten? Dengang var der jo ikke opbakning til det fra bl.a. ministerens parti. Er det, fordi det nu er konstateret, at forholdene er så uacceptable rundtomkring, hvor vi oplever social dumping, at det kan man simpelt hen ikke sidde overhørig? Det er lige nøjagtig også noget af det, som myndighedsindsatsen har afsløret og har sat ind over for.

Ordføreren. Undskyld, ministeren.

Måske bliver ministeren ordfører igen på et tidspunkt, det kan man ikke udelukke. Jamen det er altså helt utroligt: Man tillader sig at rose Det Radikale Venstre, og straks falder i Enhedslisten over en, som om man har gjort noget kriminelt. Det er helt vildt. Man tillader sig at sige, at den radikale ordfører har sagt noget klogt, og jeg har da aldrig oplevet, at man, hvis man har rost Radikale Venstre, så bagefter skal stå til spanking for det.

Jeg vil slet ikke lægge skjul på, at spørgsmålet om bekæmpelse af illegal arbejdskraft for mig at se er en ting, der desværre har udviklet sig i en alvorlig retning, og det er jo derfor, Venstre synes, at det her er et tema, som man skal have absolut opmærksomhed om. Hvis man så også går ind for et frit marked, skal det jo altså også være et marked, der fungerer, og så kan det ikke nytte noget, at der er nogle, der ligesom spiller efter nogle andre regler. Det var vel det, som hr. Karsten Hønge faktisk meget malerisk fik beskrevet. Om eksemplet så lige var et, som jeg synes var fornuftigt, skal jeg ikke kommentere. Jeg skal bare sige, at det sådan set er det, der er vigtigt for mig.

Spørgeren.

Altså, hvis det her skulle være spanking, skal ministeren ikke glæde sig til, at vi rigtig ruller os ud. Så det var det ikke. Det var sådan en forholdsvis afdæmpet bemærkning, vil jeg selv vove at påstå.

Nej, det handler jo ikke bare om illegal arbejdskraft. Der tror jeg ikke at der er ret mange der kan være i tvivl om, at det, der foregår, er helt uacceptabelt, og at de arbejdsforhold, der tilbydes der, er vildt kritisable. Men der er jo også tale om ganske almindelig arbejdskraft, som underbydes rundtomkring, og det er arbejdere, som egentlig ikke er her illegalt på nogen måde. Det er jo i høj grad det, som myndighedsindsatsen har afsløret, nemlig forhold, der er blevet så uacceptable, at også Venstre nu ligesom bakker op om en kraftig indsats mod social dumping.

Ministeren.

Godt ord igen, vil jeg sige til hr. Henning Hyllested. Altså, for Enhedslisten er der jo ligesom et lighedstegn mellem dårligt arbejdsmiljø og Venstre, som om Venstre dagligt arbejder på at sikre et så dårligt arbejdsmiljø som overhovedet muligt. Intet er jo mere forkert. Jeg har siddet i utallige samråd her i Folketinget og talt om arbejdsmiljø, herunder så sent som i går – bare for at nævne et af de områder, som bekymrer mig stærkt. Det er da stærkt bekymrende, at vi kan se, at nogle af de udenlandske virksomheder, der opererer i Danmark, har udfordringer på det område. Det er stærkt bekymrende, for det er jo det danske sundhedsvæsen og også det danske samfund, som potentielt har nogle udfordringer, hvis folk kommer alvorligt til skade, for slet ikke er tale om dem, der så har et godt og sundt arbejdsmiljø. Man kan jo spørge, hvorfor de skal investere i det, hvis andre bare, om jeg så må sige, kører på fribillet.

Så det er ikke sådan noget med, at der er gået et lys op for Venstre, efter at Venstre har taget regeringsmagten – eller fået eller samarbejdet om at få den. Det er sådan set en reel bekymring, som jeg tillod mig at sige at jeg tror at vi godt kan være enige om at have her i Folketinget. Det er jo faktisk også derfor, det er meget trist, at Enhedslisten ikke er med i det her forslag til vedtagelse, men lad det være.

Hr. Mattias Tesfaye.

Tak. Jeg vil i forlængelse af de spørgsmål, jeg stillede til Venstres ordfører, høre, om ministeren måske kan løfte lidt af sløret for, hvad der kommer til at stå i det finanslovsforslag, som er under udarbejdelse nu. For når jeg slår op i den finanslov, der gælder for 2017, kan jeg jo se, at der er afsat penge i 2017 – det er vi glade for – også i 2018, dog lidt mindre, men så begynder det allerede at svinde ind til stort set ingenting i 2019.

Ministeren.

Jeg kan godt afsløre finansloven i dag, men jeg har ikke tænkt mig at gøre det. Så det er meget simpelt. Det venter vi med, til vi præsenterer det samlede finanslovsforslag.

Spørgeren.

Ja, det kan jeg jo godt have respekt for, men jeg vil alligevel tillade mig at spørge lidt ind til nogle generelle betragtninger, og det er, om det er regeringens holdning, at den fælles myndighedsindsats, som vores forespørgselsdebat i dag handler om, skal fortsætte, eller om den skal stoppe. For hvis den skal forsætte, synes jeg da, det er relevant at spørge, om den skal fortsætte ud over 2019, altså, om det danske arbejdsmarked kan forvente, at et bredt flertal i Folketinget er enige i, at de myndigheder, der arbejder med de her spørgsmål, også kan have et perspektiv, der rækker lidt længere end 1 år ud i fremtiden.

Ministeren.

Tja. Jeg synes ikke, der er nogen grund til at have en lang diskussion om det her, vil jeg sige til hr. Mattias Tesfaye. Altså, vi er enige om en bred vedtagelse, og lad mig bare læse op af den, for jeg synes efterhånden tiden nærmer sig det tidspunkt, hvor man måske skulle konstatere, at der ikke skal skabes en unødvendig uenighed, når vi er enige. Jeg citerer:

»... Folketinget pålægger derfor regeringen fortsat at arbejde for at opretholde indsatsen, herunder skærpe indsatsen mod illegal udenlandsk arbejdskraft...«.

Det er for bare at nævne et område. Det er jo ikke, fordi vi så står og aflyser den her indsats. Jeg synes faktisk, at hr. Mattias Tesfaye kom til at indrømme noget meget fornuftigt, nemlig kritikken af den gamle, røde regering om, at man sagt med et tømrerudtrykt, tror jeg, havde forlænget det med brædder, altså at man ikke havde fået lavet en fast årlig bevilling. Respekt for det. Derfor skal vi også overveje, hvordan den her indsats skal se ud fremover. Men det er jo ikke sådan, at jeg står og siger, at den her indsats ikke er nødvendig, for der var ingen grund til at have den her debat, hvis jeg mente, at der ikke var et problem.

Der er et problem. Men hvordan det skal finansieres fremover, og hvordan de årlige bevillinger skal være, afgør jeg altså ikke her i dag i Folketingssalen.

Tak til den ordførende minister.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet... Jo, det er der. Okay, det er rigtigt, ordføreren for forslagsstillerne har ønsket ordet i anden runde, og det har man lov til. Værsgo.

Tak for det. På vegne af forespørgerne vil jeg tillade mig at sige tak for en rigtig god debat – og nu kører jeg så solo, for jeg kan jo ikke helt garantere, hvor meget mine medforespørgere er enige i det følgende, men jeg vil sige, at jeg synes, det har været en imponerende debat, vi har haft i dag – for vi er jo dybest set enige. Det er sådan, jeg hører det.

Vi erkender alle sammen, at vi har et problem med social dumping, og vi er enige om, at fremadrettet skal der stadig væk ske noget. Jeg hører faktisk ministeren spille lidt med musklerne, og det er jeg egentlig glad for, for så er vi fri for at skulle mødes hernede i salen hver onsdag til spørgmål om en eller anden sag, vi har fundet frem. Så det er glædeligt.

Jeg er optimistisk, og jeg er fra Jylland, det er ikke hver dag, jeg er optimistisk, men det er jeg rent faktisk. Jeg er måske ikke helt så optimistisk, som Enhedslisten måtte ønske sig, men jeg synes alligevel, at der er grund til glæde i dag, ikke mindst fordi det forslag til vedtagelse, vi har fremsat her, er så bredt. Det tror jeg ikke sker hver dag. Så jeg sammenligner det med, at vi står i et hus og kan se, at der er hul i taget, og at vi, selv om vi er meget forskellige alle sammen, er enige om, at det hul bare skal fikses, og at det skal gøres fremadrettet. Det synes jeg faktisk er et rigtig godt udgangspunkt.

Vi kom vidt omkring. Der var gule fagforeninger, der var cykelbude, der var spanking, og der var EU's rolle i alt det her, men alligevel synes jeg faktisk, at jeg ser, at vi samles om at konstatere, at det her er et kolossalt problem, og at det skal der også tages hånd om fremover. Og med disse ord tror jeg jeg vil sige stop.

Tak til hr. Claus Kvist Hansen.

Så tror jeg ikke, der er flere, der ønsker ordet til dette punkt, og derfor er forhandlingerne sluttet.

Afstemning om de to fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt finde sted på mandag den 29. maj 2017.