kom (2013) 0071 - Bilag 2: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 317 om ministeren vil redegøre for, hvad en indførelse af en afgift på finansielle transaktioner i Danmark isoleret set kan betyde, fra finansministeren

Skatteudvalget 2016-17
KOM (2013) 0071 Bilag 2
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

24. august 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 317 (Alm. del) af 25. april

2017

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvad en indførelse af en afgift på finansielle transakti-

oner (FTT) i Danmark isoleret set kan betyde for henholdsvis

(a) danskernes pensionsopsparing på kort og langt sigt og for

(b) danske boligejeres låneomkostninger i forbindelse med køb af bolig og om-

lægning af lån på kort og langt sigt, idet ministeren i sit svar bedes antage, at alle

EU-medlemsstater

indfører FTT’en, at modellen for en afgift på finansielle trans-

aktioner kombinerer det såkaldte residensprincip med et udstedelsesprincip, og at

aktier og obligationer beskattes med 0,1 pct. af handelsværdien, mens derivater

beskattes med 0,01 pct. af handelsværdien? Ministeren bedes opgøre de øgede

årlige omkostninger for henholdsvis danske pensionsopsparere og boligejere i

kroner og øre. Ministeren bedes endvidere opgøre det for den samlede pensions-

indbetalings- og udbetalingsperiode samt for den samlede periode, en dansk bo-

ligejer i gennemsnit afbetaler på sit realkreditlån. Ministeren bedes gøre det for

hver af nedenstående familietyper, og ministeren bedes opgøre det i en tabel:

a. LO-par med to børn i ejerbolig

b. LO-par med to børn i lejebolig

c. Funktionærpar med to børn i ejerbolig

d. Ufaglært HK’er (minimalløn) uden børn i lejebolig

e. Ufaglært HK-par (minimalløn) med to børn i lejebolig

Enlig LO’er uden børn lejebolig

g. Pensionistpar i lejebolig

h. Enlig pensionist i lejebolig

i. Pensionistpar i ejerbolig

j. Enlig pensionist i ejerbolig.

Svar

De beregninger og vurderinger, som efterspørges, forudsætter, at der gøres en

lang række konkrete antagelser, som vil være behæftet med usikkerhed. Herunder

bl.a. om overvæltning og byrdefordeling af den i spørgsmålet omtalte afgift samt

hvilke muligheder, der i praksis vil være for at omgå afgiften. Herunder også mu-

lighederne for at opnå det fornødne samarbejde om transaktionsskatten med ikke-

EU-lande. En samlet analyse heraf med henblik på at identificere sandsynlige

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

kom (2013) 0071 - Bilag 2: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 317 om ministeren vil redegøre for, hvad en indførelse af en afgift på finansielle transaktioner i Danmark isoleret set kan betyde, fra finansministeren

Side 2 af 5

virkninger på familietyper vil være særdeles omfattende. I stedet gøres i det føl-

gende rede for nogle hovedtræk af de virkninger, der kan forventes.

Helt overodnet må introduktionen af en FTT forventes at resultere i en negativ

engangskorrektion i husholdningernes eksisterende formue, dels gennem en lavere

værdi af danskernes opsparing, herunder pension, og dels gennem lavere priser på

boligmarkedet. Der må også forventes at ske en varig reduktion i arbejdskraftens

aflønning gennem et mindre kapitalapparat. Dertil må et generelt samfundsøko-

nomisk tab forventes, som resultat af mindre effektive finansielle markeder.

Det lægges til grund, at skattepligten påhviler finansielle institutioner, som enten

handler med FTT-omfattede aktier, obligationer eller derivater og er underlagt

etableringsprincippet, eller handler med finansielle aktiver, der er underlagt udste-

delsesprincippet,

jf. boks 1.

Boks 1

Etableringsprincippet og udstedelsesprincippet

Etableringsprincippet

betyder, at når der handles med (eller mellem) finansielle institutioner mv. etableret i et delta-

gerland (i dette tilfælde hele EU), skal der betales FTT til det pågældende land.

Udstedelsesprincippet

indebærer, at finansielle institutioner (fx en amerikansk bank), som handler med FTT-

omfattede aktiver udstedt i et EU-medlemsland, er skattepligtige til det land, aktiverne er udstedt i.

Etableringsprincippet har ifølge EU-Kommissionens forslag prioritet over udstedelsesprincippet, dvs. det vurderes

først om en finansiel institution, som indgår i en transaktion, opfylder betingelserne for beskatning efter

etableringsprincippet og

–

for finansielle institutioner uden for de deltagende lande

–

evt. derefter udste-

delsesprincippet. Rækkefølgen har betydning for, hvilke deltagerlande beskatningen af de konkrete transaktioner i

givet fald skal tilfalde.

På linje med eksempelvis en punktafgift må det forventes, at det typisk ikke er

dem, som formelt skal beregne og indbetale skatten (her finansielle institutioner),

der i sidste ende bærer omkostningen. Men at den i stedet bæres af andre,

jf. senere.

Dertil kan der være forskel på, hvem der bærer omkostningen af skatten på kort

og lang sigt.

En eventuel introduktion af en FTT ville i første omgang slå igennem på priserne

på de finansielle markeder og derefter påvirke realøkonomien, efter en tilpas-

ningsperiode gennem bl.a. lavere produktivitet, der måtte forventes at give udslag i

lavere lønninger til arbejdskraften

jf. senere.

Introduktionen af en FTT måtte i givet fald forventes at resultere i en umiddelbar

negativ korrektion i kurserne på den eksisterende markedsbeholdning af aktier,

obligationer og derivater, der afspejler de samlede fremtidige meromkostninger

ved handel med de pågældende aktiver. Dette måtte forventes at være en en-

gangskorrektion, da udstedelser foretaget efter introduktionen af FTT ville have

indregnet de nye markedsvilkår i en lavere udstedelsespris.

Side 3 af 5

Det er altså de eksisterende ejere af aktiverne, herunder husholdninger, der sparer

op til pension, som ville bære omkostningen ved engangskorrektionen (gennem

en reduktion af værdien af deres nuværende pensionsopsparing). Pensionskasser-

nes efter-skat afkastkrav på investeringer foretaget i FTT-lande efter indførslen vil

være uændret, svarende til verdensmarkedsafkastet, da markedspriserne ville være

korrigeret for transaktionsomkostningerne. Danske pensionskassers efter-skat

afkast på investeringer i aktiver udstedt udenfor EU måtte dog forventes at være

lavere end verdensmarkedsafkastet. Det skyldes, at priserne på disse markeder

ikke ville være fuldt ud korrigeret for de øgede transaktionsomkostninger, da det

kun er den del af investorerne, der er etableret i et EU-land, som ville være pålagt

en FTT. I det omfang, at danske pensionskasser, fx af hensyn til diversificering,

vælger at fastholde deres investeringer i lande uden for EU, ville pensionskasser-

nes samlede efter-skat afkastkrav være lavere end niveauet før indførelse af en

FTT.

Omkostningen ved engangskorrektionen må også forventes båret af boligejerne,

via en generel reduktion af boligpriserne, der afspejler de øgede finansieringsom-

kostninger ved boligkøb. I modsat retning trækker en reduktion i værdien af deres

eksisterende gæld i boligen, hvilket vil være et tab for investorer i boliggæld, her-

under pensionskasser,

jf. ovenfor.

Når engangskorrektionen på de finansielle markeder har fundet sted, betyder

FTT’en

generelt øgede finansieringsomkostninger ved virksomhedernes investe-

ringer i realkapital (fx maskiner mv.) samt øgede omkostninger ved risikoafdæk-

ning. De øgede omkostninger for virksomhederne forventes enten overvæltet til

forbrugerne gennem højere priser eller nedvæltet til arbejdskraften gennem lavere

lønninger. I begge tilfælde er det husholdningerne, der i sidste ende bærer om-

kostningen. I en lille åben økonomi, som den danske, forventes størstedelen af

omkostningen dog nedvæltet til arbejdskraften gennem en reduktion i virksomhe-

dernes kapitalapparat, der forringer arbejdskraftens produktivitet og dermed deres

lønninger. Det skyldes, at kapitalen generelt er mere mobil på tværs af landegræn-

ser end arbejdskraft, hvorfor lønningerne på sigt giver sig lettere end prisen på

kapital eller varer

og de øgede omkostninger påhviler husholdningerne. På sigt

ville afkastet af investeringer i realkapital således vende tilbage til niveauet på ver-

densmarkedet.

En FTT øger transaktionsomkostningerne ved de berørte aktiver og må, alt andet

lige, forventes at føre til lavere likviditet på disse markeder. Lavere likviditet må

forventes at resultere i en mindre effektiv prisdannelse, hvilket potentielt kan give

større volatilitet på de berørte markeder. Dertil kommer, at en mindre effektiv

prisdannelse er forbundet med et samfundsmæssigt tab.

For uddybning af overvæltning

til arbejdskraften, se “Vækst og Velstand 2025”

- Regeringen/Finansministeriet (30-05-

2017), side 105, boks 4.8.

Side 4 af 5

Den samlede værdi af de finansielle transaktioner, som vil være omfattet af en

FTT, er potentielt meget stor. Ifølge Værdipapircentralen (VP) blev der i 2016

omsat aktier, obligationer og investeringsforeningsbeviser for 44.338 mia. kr. i

Danmark. En betydelig del af denne base må dog forventes at blive udhulet ved

indførslen af en FTT, som følge af markedets reaktion. Dels fra indenlandske

investorer, hvis transaktioner ophører med at være profitable og dels fra investo-

rer uden for EU, der flytter deres finansielle transaktioner. Dertil kommer omgå-

else af afgiften, herunder også snyd.

Europa-Kommissionen skønnede i forbindelse med deres direktivforslag om en

fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner af 28. september 2011

at det samlede provenu for hele EU ved indførsel af FTT vil udgøre ca. 57 mia.

EUR årligt (ca.

0,4 pct. af EU’s BNP).

Dette skøn er endvidere behæftet med be-

tydelig usikkerhed og vil i høj grad afhænge af markedernes reaktioner og risikoen

for omgåelse af afgiften, herunder også snyd.

Usikkerheden belyses også af kommissionen, idet det bemærkes, at provenuet kan

variere fra 16,4 mia. EUR

(ca. 0,1 pct af EU’s BNP)

til 400 mia. EUR (ca. 3 pct. af

EU’s BNP),

afhængigt af antagelser om afgiftsgrundlagets følsomhed, den nøjag-

tige udformning samt afgrænsning af base og satser mv. Til grund for Europa-

Kommissionens skøn ligger minimumsafgiftssatser på 0,1 pct. for andre finansiel-

le instrumenter end derivater og 0,01 pct. for derivater.

I forlængelse heraf bør det også bemærkes, at det fremsatte direktivforslag fra

2011 indeholdt etableringsprincippet, men ikke udstedelsesprincippet. Ovenståen-

de provenuskøn er altså ikke direkte sammenligneligt med den model, der bliver

spurgt til. Et lignende direktiv blev dog foreslået 14. februar 2013 på foranledning

af 11 EU-lande. Dette forslag omfattede både etablerings- og udstedelsesprincip-

pet, men altså ikke alle EU-medlemslande. I Europa-Kommissionens konse-

kvensanalyse fra 2013

skønnes merprovenuet forbundet med denne model til 0,4-

0,5 pct. af de deltagende landes samlede BNP.

Europakommissionen præsenterer i deres konsekvensanalyse fra 2011

relativt

høje empiriske semi-elasticiteter (procentvis ændring i omsætningen af et aktiv,

når skattesatsen hæves/sænkes med 1 basispoint). Om end der er betydelig usik-

kerhed forbundet med skønnene, og de varierer på tværs af aktivklasser, indikerer

det, at de forvridende effekter af en FTT er relativt store.

De danske husholdninger vil også bære en omkostning, der ligger udover skatte-

provenuet, via svækkede rammevilkår for bl.a. opsparing, investeringer og risiko-

styring. Det er samfundsøkonomiske tab, der kan henføres til den skattemæssige

http://ec.europa.eu/taxation_customs/taxation-financial-sector/further-background-information_en

(05-05-2017)

(“Impact Assessment” kapitel 1)

http://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/resources/documents/taxation/swd_2013_28_en.pdf

(05-05-

2017)

]

Side 5 af 5

forvridning som en FTT skaber på de finansielle markeder. Størrelsen på tabet er

svært kvantificerbart, men omkostningen for borgerne må forventes fordelt som

en proportional reduktion i den disponible indkomst.

Der foreligger ikke umiddelbart noget grundlag for at foretage en yderligere de-

komponering af skattens incidens, herunder på de efterspurgte familietyper.

Afslutningsvis bemærkes det, at en gruppe af EU-lande siden februar 2013 har

drøftet

–

og fortsat drøfter

–

en FTT inden for rammerne af det forstærkede sam-

arbejde. Der foreligger endnu ikke en endelig model for en FTT, og det er usik-

kert hvad de deltagende lande kan og vil blive enige om.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister