Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0052 Bilag 5
Offentligt
1694007_0001.png
Energi-, forsynings- og klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23. november 2016
J nr. 2016-565
Energi-, forsynings- og klimaudvalget stillede under samråd forud for
energirådsmøde den 5. december 2016 følgende spørgsmål 76 alm. del, som
jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Poll
(ALT).
Spørgsmål 76
Finder regeringen det rimeligt med en lavere tærskelværdi for med-
delelse til Kommissionen af kontrakter om levering af gas end de fo-
reslåede 40 pct. af en medlemsstats gasforbrug, f.eks. 20 pct.?
Svar
I Kommissionens forslag til revision af gasforsyningssikkerhedsforordningen
lægges der op til en udvidelse af omfanget af de kontraktmæssige oplysnin-
ger, som skal anmeldes til Kommissionen, samt at dette skal gælde for alle
kontrakter og ikke blot kontrakter med tredjelande, som det er tilfældet i den
eksisterende forordning. De kontraktmæssige oplysninger er bl.a. oplysnin-
ger om kontrakters varighed, gasmængder, leveringssted m.v.
Som noget nyt foreslår Kommissionen endvidere for de helt store gas-
kontrakter, som leverer mere end 40 procent af en medlemsstats samlede
nationale naturgasforbrug, at naturgasvirksomheder forpligtes til at meddele
hele kontraktens indhold.
Regeringen støtter generelt set tiltag til større åbenhed og gennemsigtighed
om kommercielle gaskontrakter herunder forslaget fra Kommissionen om, at
man for de meget store kontrakter, som leverer mere end 40 procent af en
medlemsstats samlede nationale naturgasforbrug, forpligtes til at meddele
hele kontraktens indhold.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
kom (2016) 0052 - Bilag 5: Kopi af EFK alm. del - svar på spm. 76 om regeringen finder det rimeligt med en lavere tærskelværdi for meddelelse til Kommissionen af kontrakter om levering af gas end de foreslåede 40 pct. af en medlemsstats gasforbrug, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1694007_0002.png
Regeringen finder det samtidig vigtigt, at man finder den rette balance mel-
lem på den ene side åbenhed og gennemsigtighed og på den anden side de
administrative byrder forbundet hermed. Da der i Kommissionens forslag
lægges op til, at man for de øvrige kontrakter også skal anmelde en række
kontraktmæssige oplysninger, som grundlag for vurdering af gasforsynings-
sikkerhedssituationen i EU, finder regeringen det ikke nødvendigt med en la-
vere tærskelværdi for, hvornår det er nødvendigt at notificere hele kontrak-
ten.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2