FAKTAARK - FOLKETINGETS EU-KONSULENTENHED / DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT
6-12-2016
En europæisk søjle af sociale
rettigheder
FORVENTET MODSTAND?
De europæiske arbejdsgiveror-
ganisationer, de central og øst-
europæiske lande.
FORVENTET OPBAKNING?
De europæiske fagforeninger
(der dog gerne ser det mere
ambitiøst og bindende), Eu-
ropa-Parlamentet og de sydeu-
ropæiske lande.
HVILKE SPØRGSMÅL REJ-
SER HØRINGEN?
- Kommissionen ønsker en sta-
tus og vurdering af, om eksiste-
rende regler og rettigheder fort-
sat er relevante og/eller om der
er behov for nye
- Kommissionen spørger til be-
hov for nye tiltag i lyset af ten-
denser for fremtidens arbejds-
marked og velfærdssystemer.
- Kommissionen spørger, hvor-
dan en social søjle kan bidrage
til en stærkere ØMU.
HVILKEN ROLLE FOR AR-
BEJDSMARKEDETS
PAR-
TER?
Kommissionen opfordrer ar-
bejdsmarkedets parter til at
spille en aktiv rolle.
JUNCKERS AMBITION
Kommissionsformanden øn-
sker, at EU skal kvalificere sig
til en social tripple A-rating.
HVAD BETYDER SOCIALE
RETTIGHEDER?
Det er uklart, hvordan EU skal
kunne sikre borgerne sociale
rettigheder med EU’s begræn-
sede kompetencer på området.
Kommissionens skitse taler
også om principper.
FLEXICURITY PÅ DAGSOR-
DENEN IGEN?
Noget tyder på, at Kommissio-
nen igen vil tale om kombinati-
onen af fleksible arbejdsmarke-
der og social beskyttelse efter
dansk forbillede.
Baggrund
I en dansk kontekst, hvor social
union er et fyord, kan det måske
opfattes som tonedøvt, når Kom-
missionen lancerer en europæisk
søjle af sociale rettigheder. Men
sådan er det ikke overalt i Europa.
Adspurgt, hvad der kan få bor-
gerne i EU til føle sig europæiske,
svarede den største gruppe (32
%) i 2014: Et europæisk velfærds-
system, der er harmoniseret mel-
lem EU-landene. Ikke mindst i
Sydeuropa er der en efterspørgsel
efter sociale tiltag fra EU.
Udover at imødekomme denne ef-
terspørgsel, mener Kommissio-
nen, der er behov for at se på ten-
denser og udfordringer på ar-
bejdsmarkedet (fx ændringer i fa-
milie- og arbejdsmønstre, demo-
grafi og digitalisering).
Hvor er vi og næste skridt
Kommissionen lancerede i marts
en bred offentlig høring, der løber
til 31. dec. 2016. Samtidig udgav
Kommissionen en skitse med fo-
reløbige tanker om en social søjle.
I marts 2017 vil Kommissionen
komme med en hvidbog om frem-
tidens økonomiske og monetære
union. I den forbindelse ventes
Kommissions udspil til en søjle af
sociale rettigheder.
Hvem skal være omfattet
Initiativet retter sig primært mod
eurozonen, men skal være åbent
for deltagelse af andre EU-lande,
der måtte ønske det.
Kommissionens tanker
Den sociale søjle skal fungere
som: en ramme for vurdering af de
deltagende landes resultater og
indsatser på social og beskæfti-
gelsesområdet. Og som en rette-
snor for fornyet konvergens i euro-
zonen.
Kommissionens skitse er inddelt i
tre kapitler:
1) Lige muligheder og adgang til
arbejdsmarkedet
2) Retfærdige arbejdsvilkår
3) Passende social beskyttelse
Herunder ligger 20 politikområder,
der dækker uddannelse, løn, ar-
bejdsmiljø, kontrakter, børnepas-
ning, sociale ydelser mm. På de
områder fastlægges principper,
som EU-landene kan måles på.
Hvilken retlig status?
Det er uklart, hvilken status søjlen
vil få. Det kunne være i form af en
henstilling, der ikke binder juridisk.
Kommissionen siger, at søjlen vil
berøre områder, hvor EU hverken
kan eller vil vedtage lovgivning,
men hvor landene skal udveksle
erfaringer og vejledning. Det leder
tanken hen på den åbne koordina-
tionsmetode, der anvendes i dag.
Samtidig vil der ske ændringer af
eksisterende lovgivning.
EU’S KOMPETENCER PÅ SOCIAL OG BESKÆFTIGELSE
En søjle kan hverken tilføje eller fjerne EU’s kompetencer. Det kan
kun ske gennem traktatændringer. Medlemslandene har primær kom-
petence på dette område, mens EU har en supplerende og støttende
rolle. EU har vedtaget lovgivning inden for arbejdsmiljø og -vilkår
samt ligebehandling og ikke-diskrimination på arbejdsmarkedet.
EU2020 strategien opstiller en række målsætninger (fx om erhvervs-
frekvens for kvinder og mænd, fattigdomsreduktion mv.), som EU-lan-
dene har forpligtet sig på politisk, men hvor de selv bestemmer, hvilke
midler de vil anvende for at nå målene. I EU-regi udveksles erfarin-
ger, best practise og fremskridt vurderes. Denne arbejdsform, der
ikke binder landene juridisk, kaldes den åbne koordinationsmetode.
KOM (2016)127
FREMSAT 8. MARTS 2016