kom (2016) 0270 - Bilag 5: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 400 om personer, der under kontrollen i lufthavnen ikke kan identificeres, fordi de ikke er i besiddelse af et pas eller lignende id-dokument vil være omfattet af Dublin-forordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0270 Bilag 5
Offentligt

Ministeren

Retsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Retsudvalget har den 21. februar 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 400 (Alm.

del) efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF) til udlændinge- og integrationsmini-

steren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 400:

Vil ministeren, i forlængelse af samrådet med justitsministeren den 2. februar

2017 om kritik af grænsekontrollen i Københavns Lufthavn redegøre for om per-

soner, der under kontrollen i lufthavnen ikke kan identificeres, fordi de ikke er i

besiddelse af et pas eller lignende id-dokument, og som er ankommet fra et andet

Schengenland, vil være omfattet af Dublin-forordningen og dermed kan sendes

tilbage til det Schengenland, de er ankommet fra, og vil ministeren i bekræftende

fald oplyse, hvor mange der har været af disse sager?

Svar:

Formålet med Dublinforordningen er at sikre, at en asylansøgning, der indgives

i EU, kun behandles af én medlemsstat.

Dublinforordningen finder anvendelse for tredjelandsstatsborgere, som i Danmark

søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl), såvel som for tredje-

landsstatsborgere, der forud for indrejsen i Danmark har søgt asyl i en anden

medlemsstat. For sidstnævnte gruppe gælder det, at den pågældende medlems-

stat vil være forpligtet i henhold til Dublinforordningen til at tilbagetage tredje-

landsstatsborgeren.

Hvis en tredjelandsstatsborger f.eks. søger om asyl på grænsen til Danmark, træf-

fer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om, hvorvidt asylansøgningen

skal behandles i Danmark, eller om der skal ske f.eks. afvisning eller overførsel af

den pågældende til en anden medlemsstat efter kriterierne fastsat i Dublinfor-

ordningen, jf. nedenfor under pkt. 3.

Hvis en tredjelandsstatsborger hverken har søgt om asyl i Danmark eller i en an-

den medlemsstat, finder Dublinforordningen ikke anvendelse.

16. marts 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

2017 - 3004

199383

Side

1/3

kom (2016) 0270 - Bilag 5: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 400 om personer, der under kontrollen i lufthavnen ikke kan identificeres, fordi de ikke er i besiddelse af et pas eller lignende id-dokument vil være omfattet af Dublin-forordningen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Fastlæggelsen af ansvaret for behandlingen af en asylansøgning i medfør af Dub-

linforordningen sker som oftest på baggrund af fingeraftryk registreret i Eurodac-

databasen.

Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at en anden EU-medlemsstat efter Dublinfor-

ordningen er ansvarlig for at behandle en asylansøgning, f.eks. fordi den pågæl-

dende tidligere har søgt om asyl i en anden medlemsstat, vil den pågældende

medlemsstat normalt blive bedt om at overtage ansvaret for ansøgningen. Hvis

medlemsstaten påtager sig ansvaret, vil asylansøgeren blive overført og få sin

asylansøgning behandlet dér.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgs-

målet om antallet af sager efter Dublinforordningen indhentet en udtalelse fra

Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:

”Udlændingestyrelsen har i 2016 sendt 4.879 anmodninger om tilbageta-

gelse/overtagelse i medfør af Dublin-forordningen til et EU-medlemsland

eller Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz (Dublin-lande).

Udlændingestyrelsen har i 2016 truffet 3.299 afgørelser om overførsel til et

EU-medlemsland eller Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz (Dublin-

lande) på baggrund af en accept om tilbagetagelse/overtagelse i medfør af

Dublin-forordningen.

Opgørelsen omfatter afgørelser om overførsel på baggrund af en accept,

der er modtaget som følge af Udlændingestyrelsens anmodning om tilbag-

etagelse/overtagelse til et EU-medlemsland eller Norge, Island, Liechten-

stein eller Schweiz (Dublin-lande) eller en revurdering om tilbagetagel-

se/overtagelse i medfør af Dublin-forordningen. Det er ikke muligt at oplyse

antallet af accepter, der er modtaget fra andre EU-medlemslande eller Nor-

ge, Island, Liechtenstein eller Schweiz om tilbagetagelse/overtagelse i med-

før af Dublin-forordningen, da dette ikke bliver registreret i udlændinge-

myndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem.

Det bemærkes, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem antallet af

fremsendte anmodninger i perioden og antallet af afgørelser om overførsel

i den samme periode, idet samtlige anmodninger ikke nødvendigvis er ble-

vet besvaret i samme periode, ligesom samtlige afgørelser om overførsel,

der er truffet i perioden, ikke nødvendigvis vedrører anmodninger frem-

sendt i den samme periode.

Det kan generelt oplyses, at Udlændingestyrelsen i nogle tilfælde sender

flere anmodninger om tilbagetagelse/overtagelse til et EU-medlemsland el-

ler Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz (Dublin-lande), der vedrører

den samme udlænding. Dette kan fx være tilfældet hvis udlændingen er re-

gistreret flere gange i Eurodac-databasen, og det land, som styrelsen har

anmodet om tilbagetagelse/overtagelse, har afvist anmodningen med hen-

visning til, at et andet land er ansvarlig for behandlingen af den pågælden-

Side

2/3

des asylsag. På baggrund heraf vil styrelsen som udgangspunkt sende en

anmodning om tilbagetagelse/overtagelse til det pågældende land.

Derudover kan der være tilfælde, hvor det har været uklart hvilket land, der

var ansvarlig for at behandle den pågældendes asylsag, og styrelsen af hen-

syn til fristerne, som fastsat i Dublin-forordningen, har sendt en anmodning

om tilbagetagelse/overtagelse til flere lande. Der kan endvidere være til-

fælde, hvor styrelsen har sendt en eller flere anmodninger om tilbagetagel-

se/overtagelse til et EU-medlemsland eller Norge, Island, Liechtenstein eller

Schweiz (Dublin-lande), og styrelsen til trods for at have modtaget en ac-

cept, har besluttet at behandle den pågældendes asylsag i Danmark. Det

kan bl.a. skyldes, at det efterfølgende har vist sig, at Danmark rettelig er an-

svarlig for behandlingen af asylsagen, at styrelsen har besluttet at tage asyl-

sagen under behandling i Danmark af humanitære årsager eller udlændin-

gen er forsvundet, og det ikke har været muligt at træffe en afgørelse på

det foreliggende grundlag.

Opgørelsen for 2016 er endelig, opgjort på baggrund af registreringer i ud-

lændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem. Generelt

bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da

det elektroniske sagsbehandlingssystem er opbygget som et journaliserings-

og sagsstyringssystem og ikke som et egentligt statistiksystem.

Oplysninger om asylansøgninger registreres af politiet i politiets elektroni-

ske sagsbehandlingssystem POLSAS. Oplysningerne sendes herefter til Ud-

lændingestyrelsen med henblik på statistikføring. Styrelsen kan ikke oplyse

asylansøgernes indrejsested eller stedet hvor asylansøgningerne er indgi-

vet, da dette ikke fremgår af de oplysninger som styrelsen modtager fra po-

litiet.”

For så vidt angår antallet af sager, hvor udlændinge, der er ankommet til Kø-

benhavns Lufthavn med fly fra andre Schengenlande, er blevet afvist eller har

indgivet ansøgning om asyl, skal Udlændinge- og Integrationsministeriet henvise

til justitsministerens besvarelse af 1. februar 2017 af spørgsmål nr. 291 (Alm. del)

fra Folketingets Retsudvalg.

Inger Støjberg

Lars Lichtenstein

Side

3/3