Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0287 Bilag 7
Offentligt
1777712_0001.png
DR
Caroline Reiler
Direktør i Rådgivning,
Strategi og
Kommunikation
Høringssvar
15. august 2016
DRs høringssvar vedr. Europa-Kommissionens forslag om ændring af direktiv 2010/13/EU
om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud
af audiovisuelle medietjenester i betragtning af de ændrede markedsforhold.
Indledningsvis vil DR gerne anerkende Kommissionens initiativ og behovet for at revidere
AVMS-direktivet, således, at lovgivningen følger medieudviklingen med bl.a. opblomstringen af
nye internationale audiovisuelle tjenester på internettet.
I nærværende høringssvar kommenterer DR på temaerne: tilgængelighedstjenester til
handicappede, beskyttelse af mindreårige, fremme af europæisk indhold og kommerciel
kommunikation.
1. Tilgængelighedstjenester til handicappede
DR er af den opfattelse, at tilgængelighedsområdet i fremtiden bedst varetages ved at indgå i
AVMS-direktivets lovramme frem for tilgængelighedsdirektivet, European Accessibility Act
(EAA). På lige fod med European Broadcasting Union (EBU) og Association of Commercial
Television in Europe (ACT) jf. joint statement by public and private broadcasters (
European
accessibility act: AV services should remain in AVMS
), mener DR, at tilgængelighedsområdet
får de bedste vilkår for udvikling, hvis det indgår i en specifik branchekontekst, som
eksempelvis i dette tilfælde med audiovisuelle services, modsat EAA, der er et langt bredere
direktiv, som spreder sig på tværs af en lang række brancher. Et sektorspecifikt redskab er at
foretrække, da den enkelte sektor i højere grad er i stand til at fokusere indsatsen, hvilket
øger forudsætningerne for at skabe bedre løsninger til brugere med et handicap. Ulempen ved
at fastholde tilgængelighedsindsatsen i EAA-direktivet er, at direktivet breder sig over for
stort et område, hvor man risikerer at gøre indsatsen upræcis, hvilket potentielt kan give
usikkerhed i lovgivningen samt resultere i en stor administrativ byrde.
Som supplerende bemærkning vedr. tilgængelighedsområdet, vil DR benytte lejligheden til at
gentage en bekymring som DR tidligere har påpeget overfor Kulturministeriet. DR er bekymret
for kravet om at påføre broadcastere tilgængelighedsstandarden WCAG2.0 AA i fuld skala,
idet i tilgængelighedsstandarden indgår, at alt videoindhold (broadcast/streamet visuelt
indhold) skal tekstes og synstolkes. Et eventuelt krav om synstolkning af al videoindhold vil
have nær uoverstigelige konsekvenser og meget store omkostninger for DR. DR ved, at man i
Side 1 af 4
 kom (2016) 0287 - Bilag 7: Tillæg til grund- og nærhedsnotat om udbud af audiovisuelle medietjenester - DR's høringssvar
1777712_0002.png
Norge har en undtagelse for broadcastere på dette område i den norske lovgivning, og DR
foreslår, at lignende undtagelser indføres på EU-niveau.
86 pct. af DRs forproducerede programmer og 63 pct. af de direkte programmer var i 2015
tekstede ved førstegangsudsendelse, hvilket er en markant stigning i forhold til 2014. I alt er
der på DR TV blevet tilbudt 81,4 timer synstolkning (førstegangs og genudsendelsestimer),
hvilket bl.a. har været flere af DRs dramaproduktioner, julekalenderen Absalons Hemmelighed
m.fl.
2. Beskyttelse af mindreårige
Fokus på beskyttelse af mindreårige er vigtigere end nogensinde før set i lyset af
medieudviklingen, hvor adgangen til nye audiovisuelle tjenester og videodelingsplatforme med
ureguleret indhold er blevet lettilgængeligt på nettet. AVMS-direktivet er et udemærket
redskab til at forme en overordnet ramme for beskyttelse af de mindreåriges færden på de
nye platforme.
Det er en klar prioritet for DR, at mindreårige sikkert og trygt skal kunne benytte sig af DRs
tjenester både på tv, radio og net. DR sikrer for det første børn trygge rammer på DRs
digitale platforme ved, at børneindholdet tilgås via de to separate universer DR Ramasjang og
DR Ultra, der er adskilt fra DRs øvrige tilbud på tværs af digitale platforme. På dr.dk kan
børnene kun tilgå børneindhold på de separate sider dr.dk/ramasjang og dr.dk/ultra, hvorfra
børnene ikke direkte kan bevæge sig over på andre sider på dr.dk og herved undgår indhold,
der er uegnet for børn. Med de to Ramasjang- og Ultra-apps har børnene alene adgang til
indhold til børneindholdet og kan kun bevæge sig inden for de to universers rammer og
eksponeres derfor ikke for indhold, der er uegnet. På DR TV tilgås børneindholdet ligeledes i
separate sektioner, hvor børnene ikke eksponeres for tv-indhold, der er målrettet voksne eller
er uegnet for børn. I Ramasjang-universet er det desuden muligt for forældre at tilvælge en
børnelås, som sikrer, at børnene ikke kan klikke sig ud af Ramasjang-universet.
Det er vigtigt, at man i revision af AVMS-direktivet har blik for de nationale karakteristika og
kulturelle forskelle ift. graden og genstanden for beskyttelse. Ofte vil dette være genstand
for diskussion, da det i høj grad hviler på kulturel forståelse og national lovgivning. Hvad der i
Sydeuropa kan opfattes som værende stødende overfor børn, kan i en skandinavisk kontekst
være ganske normalt og harmløst.
Mindreårige og unges medievaner ændrer sig hurtigere end nogensinde før. Det er vigtigt, at
DR fortsat har frihed og fleksibilitet til at nå de mindreårige og unge med public service-
indhold tilpasset deres skiftende vaner. Det betyder, at DR løbende skal have mulighed for at
tilpasse sit indhold og platforme, så DR kan lave interessante og sikre miljøer til de
mindreårige og de unge.
Artikel 12
, omhandler til dels indføring af specifikke tekniske
foranstaltninger på audiovisuelle tjenester, der f.eks. kan styre
sendetidspunkt og værktøjer
til alderskontrol
, kryptering etc. I stedet for en bred europæisk lovgivning, der skal passe til
alle EU-medlemslande, mener DR, at det bør være et anliggende for national lovgivning at
kigge på, hvordan man bedst muligt kan udforme beskyttelse af mindreårige på audiovisuelle
medietjenester
–
både med henblik på genstanden for beskyttelsen, samt de tekniske
beskyttelsesmekanismer, der skal anvendes.
Side 2 af 4
 kom (2016) 0287 - Bilag 7: Tillæg til grund- og nærhedsnotat om udbud af audiovisuelle medietjenester - DR's høringssvar
1777712_0003.png
Udkastet til direktivet lægger i art. 9, stk. 2 op til en udvikling af European codes of conduct i
forhold til beskyttelse af mindreårige og vedrørende reklamer, madvarer indeholdende visse
tilsætningsstoffer, samt alkoholiske drikkevarer. Mens DR anerkender behovet for at beskytte
mindreårige mod sundhedsskadelige stoffer i mad- og drikkevarer mener DR dog, at dette
bedst kan reguleres på nationalt niveau og under hensyntagen til de enkelte nationale
forskelle.
3. Fremme af europæisk indhold
Det er vigtigt fortsat at understøtte europæisk indhold og her har public service-
broadcastere en gunstig position og forpligtelse til at styrke specielt det danske
produktionsmiljø, men også investere i andet godt europæisk indhold. Det er udmærket, at
man med lovgivning forpligter public service brodcastere og andre audiovisuelle
medietjenester til at skulle opfylde en hvis procentdel
–
i dette tilfælde 20 pct. Andelen af
europæisk indhold på DRs tv-tilbud på nettet, DR TV, var i 2015 91 pct. Det skal understreges,
at sådan et krav bør være generelt og ikke placeret på kanalniveau, da public service
broadcastere forsat bør have den redaktionelle frihed til at sammensætte programfladerne
på kanalerne.
Kommissionen foreslår, at audiovisuelle medietjenester skal give europæisk indhold en
”tilstrækkelig fremtrædende placering”.
Europæisk indhold får allerede en fremtrædende
placering på DRs tv-tilbud på nettet, DR TV. Det er en vigtigt prioritering for og DR er helt
enig med Kommissionen i, at europæisk indhold bør fremhæves. Dog mener DR ikke, at det er
hensigtsmæssigt, at en tung lovgivning fra EU bør rammesætte dette. Det er vigtigt for DR
og andre uafhængige mediehuse at have fuld redaktionel frihed til selv at bestemme placering
af indhold. Dette standpunkt er principielt i forhold til armlængdeprincip, men også i forhold til
brugervenlighed og mulighed for at være aktuel i programindholdet. Eksempelvis kører DR lige
nu en tematisk kampagne i forbindelse med det amerikanske valg, hvor der sættes massivt
fokus på Amerika og amerikanske forhold på radio, tv og net. Udover egenproducerede
programmer, er denne indsats suppleret af en række indkøbte ikke-europæiske
dokumentarprogrammer eksempelvis om Bill Clintons og Barack Obamas præsidentperioder
og O.J. Simpson og det amerikanske race -og fængselssystem. Emner, der er med til at
skærpe forståelsen for USA som nation. Det er vigtigt, at DR fortsat kan være
dagsordensættende med vigtige og ikke mindst aktuelle debatter til brugerne. For at DR kan
det, skal DR kunne vælge de bedste og mest relevante programmer, dokumentarer, serier etc.,
der vælges på baggrund af relevansen for det givne emne og ikke valgt på baggrund af et
givent produktionsland.
4. Kommerciel kommunikation
Sponsorering
DR er af
den opfattelse, at formuleringen ”må
især ikke indeholder særlig reklameomtale af
sådanne varer eller tjenesteydelser” i art. 10, stk. 1, litra b)
har været behæftet med en vis
Side 3 af 4
 kom (2016) 0287 - Bilag 7: Tillæg til grund- og nærhedsnotat om udbud af audiovisuelle medietjenester - DR's høringssvar
usikkerhed, Derfor hilser det DR vedkommen, at Kommissionen har valgt at slette denne
formulering, og i stedet tillader
”promotional references” til sponsors produkter eller services
i programmet, så længe dette ikke resulterer i en direkte opfordring til køb eller leje af de
pågældende varer eller tjenesteydelser (præambel nr. 37).
Side 4 af 4