Notat
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af standarder for
modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (omarbejdning)
KOM(2016) 465 endelig
Nyt notat.
Nærværende grund- og nærhedsnotat sendes tillige til Udlændinge-, Integrations- og Bo-
ligudvalget.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
1
31. oktober 2016
1. Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til omarbejdning af direktivet om fastlæggelse af stan-
darder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (modtagelsesdirektivet).
Formålet med forslaget er at sikre en øget harmonisering af modtagelsesforholdene i EU
bl.a. for derved at reducere incitamentet til asylansøgeres sekundære bevægelser. Det skal
bl.a. ske ved at medlemsstaterne får bedre muligheder for at boligplacere asylansøgere og
pålægge dem meldepligt. Det foreslås også, at kun den medlemsstat, der er ansvarlig for
behandling af en ansøgning, stiller modtagelsesforhold til rådighed, og at der indføres
klarere regler for, i hvilke tilfælde retten til materielle modtagelsesforhold kan begrænses.
Endvidere foreslås det, at asylansøgere – med undtagelse af dem, hvis ansøgning sandsyn-
ligvis vil blive afvist – hurtigt får adgang til arbejdsmarkedet for derved at reducere ansø-
gernes afhængighed og forbedre mulighederne for senere at blive integreret. Forslaget er
omfattet af retsforbeholdet. Nærhedsprincippet vurderes opfyldt. Forslaget vurderes ikke
at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen er generelt
positivt indstillet over for forslaget.
2. Baggrund
Kommissionen har den 13. juli 2016 fremsat forslag til omarbejdning af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøge-
re om international beskyttelse (modtagelsesdirektivet). Forslaget er sendt til Rådet den 9.
september 2016 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78,
stk. 2 litra f), om standarder for modtagelse af asylansøgere eller ansøgere om subsidiær
beskyttelse.
Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget er fremsat som led i Kommissionens anden pakke af lovforslag til reform af det
fælles europæiske asylsystem. Forslagene er en udmøntning af Kommissionens meddelel-
se af 6. april 2016 om en reform af det fælles europæiske asylsystem og om fremme af
lovlige migrationsveje til Europa.
Internationalt
udlændingesamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
6198 4000
www.uibm.dk
1
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF),
tredje del, afsnit V. Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af
foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er ingen af
de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke
finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).
Side
1/6