Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0470 Spørgsmål 39
Offentligt
1693571_0001.png
Europaudvalget
Til:
Dato:
Statsministeren
28. november 2016
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
KOM (2016) 0470
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den midlertidige anvendelse af den
samlede økonomi- og handelsaftale mellem Canada på den ene side og Den
Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side
Spørgsmål 39
Statsministeren udtalte i forbindelse med sin afrapportering fra møde i Det
Europæiske Råd for Europaudvalget den 9. november 2016, at Storbritannien
ikke ’bare’ kan få en handelsaftale i stil med Canada, fordi det vil føre til en
ubalanceret aftale, hvilket statsministeren begrundede således: ”Og det er og-
så derfor, at EU’s udgangspunkt er helt naturligt, at den aftale, man ønsker at
indgå med Storbritannien, den skal være balanceret. Og det vil sige, at rettig-
heder og pligter skal følges ad. Vi skal jo have en sikkerhed for, at der ikke
finder konkurrenceforvridning sted, eller statsstøtte, den ene vej altså sådan,
at danske eksportvirksomheder er bagud i konkurrencen, fordi vi jo åbner op
for, at Storbritannien bare kan give statsstøtte, når vi i øvrigt har reguleret os
selv, altså de tilbageværende 27 lande på en måde, hvor vi ikke kan gøre det,
så det er jo sådan set det, der er mit afsæt til at sige, at nu handler det om, på
en trist baggrund, for jeg synes, det er ærgerligt, at Storbritannien nu har truf-
fet denne beslutning, men der handler det om at få identificeret, hvad er Dan-
marks interesser”. Anerkender statsministeren, at der i økonomi- og handels-
aftalen CETA er taget højde for konkurrenceforvridende statsstøtte, ved at ca-
nadiske virksomheder kan sagsøge EU-medlemslande for konkurrenceforvri-
dende statsstøtte, og at statsministerens eksempel derfor er forkert? Og kan
statsministeren bekræfte, at økonomi- og handelsaftalen CETA ikke vil få ind-
flydelse på det generelle niveau af udlicitering i Danmark og resten af EU?
Hvis dette er tilfældet for handelsaftalen mellem Canada og EU, anerkender
statsministeren så, at det vil være muligt at indgå en lignende aftale mellem
EU og Storbritannien?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Dencker (DF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
[email protected].
På udvalgets vegne
Erik Christensen
formand
Kopi til udenrigsministeren
1/1