NOTAT
Dato
J. nr.
28. september 2016
2016-4471
Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en EU-
certificeringsordning for udstyr til securityscreening inden for luft-
farten.
KOM(2016) 491 final
Notatet er fremsendt parallelt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets
Transport- og Bygningsudvalg.
Nyt notat
1. Resumé
Europa-Kommissionen fremsatte den 7. september 2016 et forslag til en ny
forordning om oprettelsen af en EU-certificeringsordning for udstyr til secu-
rityscreening inden for luftfarten, der eksempelvis kan bruges til at detektere
metal og eksplosiver i bagage.
Det overordnede formål med forordningen er at etablere et velfungerende
indre marked i EU for udstyr til securityscreening inden for luftfarten og for-
bedre den globale konkurrenceevne for de virksomheder i EU, der producerer
det pågældende udstyr.
Med forslaget indføres en certificeringsordning, der vil gøre det muligt for
producenter af screeningsudstyr inden for luftfarten at markedsføre og sælge
deres udstyr i hele EU, når udstyret er godkendt i én medlemsstat.
Forslaget forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen støtter det overordnede mål om at skabe et velfungerende indre
marked for udstyr til securityscreening inden for luftfarten i EU. Der er dog
behov for en yderligere afklaring af, hvordan forslagets bestemmelser skal
efterleves i praksis.
Særligt de nationale myndigheders rolle bør afdækkes yderligere. Herunder
hvilke nye opgaver, som myndighederne skal løfte, samt myndighedernes
ansvar ved godkendelse af nyt udstyr.