Enhed
Danmarks
Statistik, Direk-
tionssekreta-
riatet &
Lovkoordine-
ring og Interna-
tionale Forhold
Sagsbehand-
ler
Naja Andersen
(DST) &
Eva Ejdrup
Winther (SIM)
Grund- og nærhedsnotat
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg angående Forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om oprettelse af en fælles ramme
for europæiske statistikker vedrørende personer og husholdninger baseret på
data på individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver (KOM (2016) 551 final)
Nyt notat.
Sagsnr.
2016 - 7273
Doknr.
399139
Dato
03-10-2016
1. Resumé
Forslaget omfatter udarbejdelsen af europæisk statistik om individer og husholdninger
inden for områderne arbejdsmarked, indkomst og levevilkår, sundhed, uddannelse,
brug af informations- og kommunikationsteknologi, tidsanvendelse og forbrug. Forsla-
get samordner en række eksisterende områdespecifikke retsgrundlag for udarbejdel-
sen af socialstatistik med henblik på at øge harmonisering og fleksibilitet i udarbejdel-
sen af europæisk socialstatistik. Ved implementering af forslaget skønnes merom-
kostninger i Danmark på ca. 2,7 mio DKK årligt og fra 2025 yderligere 4,5 mio DKK i
etablering samt 2 mio DKK årligt i driftsomkostninger for den harmoniserede europæi-
ske tidsanvendelsesundersøgelse (HETUS).
Regeringen støtter intentionerne om at integrere og harmonisere de berørte europæi-
ske statistikker samt at øge fleksibiliteten i det juridiske grundlag, men er samtidig af
den opfattelse, at omfanget af delegering af ansvar til Kommissionen skal afgrænses og
præciseres med henblik på at skabe gennemsigtighed omkring forordningsforslagets
implikationer. Regeringen lægger herudover stor vægt på, at det fortsat vil være muligt at
anvende administrative data som grundlag for udarbejdelsen af de omfattede statistikker.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte 24. august 2016 ovennævnte forslag til forordning. Den dan-
ske version af forslaget blev modtaget i Danmarks Faste Repræsentation ved EU 25.
august 2016.
Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 338 om udarbejdelse af fællesskabsstati-
stikker. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efter den almindelige lovgiv-
ningsprocedure i henhold til traktatens artikel 294.
3. Formål og indhold
Forslaget har til formål at etablere en fælles lovgivningsramme for europæisk social-
statistik vedrørende personer og husholdninger indenfor områderne arbejdsmarked,
indkomst og levevilkår, sundhed, uddannelse, brug af informations- og kommunikati-
onsteknologi, tidsanvendelse og forbrug. Forslaget samordner en række eksisterende
områdespecifikke retsgrundlag for udarbejdelsen af socialstatistik med henblik på at
øge harmonisering af begreber, definitioner m.m. på tværs af forskellige statistikker