Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0551 Bilag 2
Offentligt
1679143_0001.png
Enhed
Danmarks
Statistik, Direk-
tionssekreta-
riatet &
Lovkoordine-
ring og Interna-
tionale Forhold
Sagsbehand-
ler
Naja Andersen
(DST) &
Eva Ejdrup
Winther (SIM)
Grund- og nærhedsnotat
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg angående Forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om oprettelse af en fælles ramme
for europæiske statistikker vedrørende personer og husholdninger baseret på
data på individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver (KOM (2016) 551 final).
Revideret notat.
Sagsnr.
2016 - 7273
Doknr.
399139
Dato
24-10-2016
1. Resumé
Forslaget omfatter udarbejdelsen af europæisk statistik om individer og husholdninger
inden for områderne arbejdsmarked, indkomst og levevilkår, sundhed, uddannelse,
brug af informations- og kommunikationsteknologi, tidsanvendelse og forbrug. Forsla-
get samordner en række eksisterende områdespecifikke retsgrundlag for udarbejdel-
sen af socialstatistik med henblik på at øge harmonisering og fleksibilitet i udarbejdel-
sen af europæisk socialstatistik. Ved implementering af forslaget skønnes merom-
kostninger i Danmark på ca. 2,7 mio DKK årligt og fra 2025 yderligere 4,5 mio DKK i
etablering samt 2 mio DKK årligt i driftsomkostninger for den harmoniserede europæi-
ske tidsanvendelsesundersøgelse (HETUS).
Regeringen støtter intentionerne om at integrere og harmonisere de berørte europæi-
ske statistikker samt at øge fleksibiliteten i det juridiske grundlag, men er samtidig af
den opfattelse, at omfanget af delegering af ansvar til Kommissionen skal afgrænses og
præciseres med henblik på at skabe gennemsigtighed omkring forordningsforslagets
implikationer. Regeringen lægger herudover stor vægt på, at det fortsat vil være muligt at
anvende administrative data som grundlag for udarbejdelsen af de omfattede statistikker.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte 24. august 2016 ovennævnte forslag til forordning. Den dan-
ske version af forslaget blev modtaget i Danmarks Faste Repræsentation ved EU 25.
august 2016.
Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 338 om udarbejdelse af fællesskabsstati-
stikker. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efter den almindelige lovgiv-
ningsprocedure i henhold til traktatens artikel 294.
3. Formål og indhold
Forslaget har til formål at etablere en fælles lovgivningsramme for europæisk social-
statistik vedrørende personer og husholdninger inden for områderne arbejdsmarked,
indkomst og levevilkår, sundhed, uddannelse, brug af informations- og kommunikati-
onsteknologi, tidsanvendelse og forbrug. Forslaget samordner en række eksisterende
områdespecifikke retsgrundlag for udarbejdelsen af socialstatistik med henblik på at
øge harmonisering af begreber, definitioner m.m. på tværs af forskellige statistikker
kom (2016) 0551 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om oprettelse af en fælles ramme for europæiske statistikker vedr. personer og husholdninger (IESS-forordningen)
1679143_0002.png
samt at øge fleksibiliteten med hensyn til at kunne ændre i de underemner, der skal
udarbejdes statistik om.
Det overordnede formål med forslaget er at sikre sammenlignelig, relevant og rettidig
statistik om sociale forhold med henblik på opfølgning, evaluering og politikudvikling i
EU, herunder opfølgning på Europa 2020-strategien.
Konkret omfatter forslaget fem europæiske sociale undersøgelser, der i dag er regule-
ret igennem individuelle forordninger:
undersøgelsen af arbejdsstyrken (LFS),
de europæiske statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC),
undersøgelsen af voksenuddannelse (AES),
interviewundersøgelsen vedrørende sundhed i EU (EHIS),
undersøgelsen af husholdningers brug af informations- og kommunikations-
teknologier (ICT-HH).
Forordningsforslaget omfatter herudover to europæiske undersøgelser, som i dag ikke
er lovbundne:
undersøgelsen af husholdningsbudgetter (HBS)
den harmoniserede europæiske tidsanvendelsesundersøgelse (HETUS).
Selv om det i forslagets titel nævnes, at data er ”indsamlet ved hjælp af stikprøver”,
giver forordningsforslaget mulighed for at anvende survey såvel som administrative
data og andre datakilder i udarbejdelsen af de pågældende statistikker.
Forslaget fastlægger, hvilke underemner der skal udarbejdes statistikker om, men
lægger samtidig op til, at Kommissionen bemyndiges til at kunne ændre i disse emner
ved brug af delegerede retsakter med henblik på at imødekomme ændrede brugerbe-
hov. Ligeledes lægger forslaget op til, at Kommissionen bemyndiges til gennem gen-
nemførelsesretsakter at fastlægge det konkrete indhold af statistikkerne med hensyn
til blandt andet antallet og beskrivelsen af variable, statistiske klassifikationer, dataind-
samlingsmetode m.m. Kommissionen bemyndiges således til i vidt omfang at fastlæg-
ge forordningens indhold ved brug af delegerede og gennemførelsesretsakter.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal udtale sig i henhold til traktatens artikel 294 vedr. procedu-
ren om almindelig lovgivning. Der foreligger endnu ingen udtalelse fra Europa-
Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen angiver, at den foreslåede lovgivning er nødvendig for at sikre sammen-
hæng, sammenlignelighed og kvalitet af europæiske sociale statistikker om individer og
husholdninger på tværs af EU’s medlemslande.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-
pet, eftersom udarbejdelsen af sammenlignelig europæisk statistik nødvendiggør en
fælles lovgivningsramme, der fastlægger fælles definitioner, tidsfrister, krav til kilde- og
metodedokumentation m.v.
6. Gældende dansk ret
Forordningsforslaget erstatter en række sektorspecifikke Råds- og Parlamentsforordnin-
ger såvel som Kommissionsforordninger vedr. udarbejdelsen af europæiske sociale
undersøgelser på områderne arbejdsmarked, indkomst og levevilkår, sundhed, ud-
dannelse samt brug af informations- og kommunikationsteknologi.
2
kom (2016) 0551 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om oprettelse af en fælles ramme for europæiske statistikker vedr. personer og husholdninger (IESS-forordningen)
1679143_0003.png
Herudover er gældende dansk ret på området Lov om Danmarks Statistik.
7. Konsekvenser
Forslaget forudses ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Den finansielle ramme for gennemførelsen af forslaget vil udgøre ca. 28,8 mio. EUR
på EU’s budget i perioden 2019-2020. Den danske finansieringsandel udgør ca. 2
pct., hvilket svarer til ca. 0,6 mio. EUR for perioden 2019-2020.
Ved gennemførelse af forslaget skønnes meromkostninger i Danmark til etablering på
950.000 DKK og driftsomkostninger på ca. 1,9 mio DKK i 2018 samt årlige driftsom-
kostninger på ca. 2,7 mio DKK fra 2019 og frem. Fra 2025 skønnes der ydermere
omkostninger forbundet med gennemførelse af forslagets krav om udarbejdelse af
tidsanvendelsesundersøgelsen (HETUS), som Danmark ikke laver i dag. Tidsanven-
delsesundersøgelsen vurderes at medføre meromkostninger på ca. 4,5 mio DKK i
etablering samt ca. 2 mio DKK årligt i driftsomkostninger. Omkostningerne ventes
afholdt inden for de eksisterende rammer på de ansvarlige ministerområder.
Ovenstående skøn over meromkostninger er baseret på gennemførelsen af de berør-
te socialstatistikker, som de ser ud i dag. Forslaget åbner for, at Kommissionen (Euro-
stat) kan ændre i indholdet af statistikkerne gennem brug af gennemførelsesretsakter
og delegerede retsakter. Det konkrete indhold af disse retsakter er endnu ikke kendt,
hvorfor det ikke er muligt at skønne over meromkostningerne.
Forslaget har ingen umiddelbare samfundsøkonomiske konsekvenser og forslaget har
ingen umiddelbare administrative konsekvenser for erhvervslivet i form af øget indbe-
retningsbyrde, da forordningen omhandler oplysninger om personer og husholdninger.
8. Høring
Forslaget er sendt i høring med svarfrist 14. oktober til følgende interessenter:
Akademikerne
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Biostatistisk afdeling, KU
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Danske Regioner
De Økonomiske Råds Sekretariat
DREAM
DRUID
Finansrådet
FSD Socialchefer
FTF
Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, SDU
Kommunernes Landsforening
Kommunaldirektørforeningen i Danmark
KORA
Københavns Kommune
Københavns Universitet
Landsorganisationen i Danmark
Rigspolitiet
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sociologisk Institut, KU
Statens Institut for Folkesundhed
Økonomidirektørforeningen
Økonomisk Institut, KU
3
kom (2016) 0551 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om oprettelse af en fælles ramme for europæiske statistikker vedr. personer og husholdninger (IESS-forordningen)
1679143_0004.png
Der er ikke modtaget substantielle høringssvar.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
På grundlag af de holdninger, som har været tilkendegivet i Kommissionens ekspert-
grupper, fremgår det, at der er generel støtte til at integrere og harmonisere de berørte
europæiske socialstatistikker samt at øge fleksibiliteten i det juridiske grundlag. Flere
medlemsstater er dog skeptiske med hensyn til omfanget af delegering af ansvar til
Kommissionen samt forslag vedr. harmonisering af input (datakilder m.v.).
Finansudvalget i det svenske parlament (Riksdagen) har 20. oktober indstillet, at
Riksdagen indgiver en motiveret udtalelse til Europaparlamentet, Rådet og
Kommissionen om, at forslaget er i strid med nærhedsprincippet. Begrundelsen
er, at forordningsforslaget i sin nuværende form giver Kommissionen for vide
beføjelser til at gennemføre delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter,
og at dette betyder, at Kommissionen på
en uforudsigelig måde kan påvirke
forordningens fremtidige udformning og indhold - en opgave der i mange hen-
seender normalt bør ligge hos lovgiver eller domstol. I begrundelsen fremgår
ligeledes, at det findes i strid med proportionalitetsprincippet, at de to undersø-
gelser (HBS og HETUS) nu gøres obligatoriske, idet man ikke mener, at Kom-
missionen har fremført en tydelig begrundelse for behovet herfor.
Rigsdagen
skal tage endelig stilling til sagen d. 26. oktober.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter intentionerne om at integrere og harmonisere statistiske begreber,
definitioner m.v. på tværs af forskellige socialstatistiske områder og anerkender beho-
vet for at have en vis fleksibilitet i retsgrundlaget med hensyn til at ændre emner på
baggrund af ændrede brugerbehov.
Regeringen er samtidig af den opfattelse, at en række elementer, som anses for at
være essentielle for forordningens indhold (herunder valg af variable), bør defineres i
selve forordningen, og at man, i de tilfælde hvor man beslutter at delegere ansvar til
Kommissionen, præciserer og afgrænser denne delegering med henblik på at skabe
gennemsigtighed omkring forordningsforslagets implikationer.
Regeringen er herudover af den opfattelse, at fokus bør være på at sikre sammenlig-
nelige statistikker på europæisk plan (output), men at det overlades til medlemsstater-
ne at vurdere, hvilke datakilder, indsamlingsmetoder m.v. (input) der er de bedst eg-
nede i den konkrete nationale kontekst. Dette er afgørende for, at Danmark fortsat kan
gøre brug af administrative data i statistikproduktionen og dermed sikre både kvalitet
og omkostningseffektivitet i statistikproduktionen.
I lighed med en række øvrige medlemsstater er det yderligere regeringens vurdering,
at man ikke bør inkludere området ’tidsanvendelse’ i forordningen, da dette er en
yderst omkostningstung undersøgelse og det ikke er sandsynliggjort af Kommissio-
nen, at efterspørgslen blandt brugerne kan stå mål med omkostningerne forbundet
med at producere statistikken.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været fremlagt for Folketingets Europaudvalg.
4