kom (2016) 0590 - Bilag 3: Samlenotat vedr. forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation samt BEERC

Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0590 Bilag 3
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

27. september 2017

Telekommunikationssager

Dagsorden

Forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

Tidlig forelæggelse

Side

Forslag om oprettelsen af Sammenslutningen af Europæiske Tilsyns-

myndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)



Tidlig forelæggelse

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/26

www.efkm.dk

kom (2016) 0590 - Bilag 3: Samlenotat vedr. forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation samt BEERC

1. Forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunika-

tion

KOM (2016)590

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 14. september 2016 fremsat forslag om at revidere de fire

centrale direktiver på telekommunikationsområdet og samle dem i ét nyt. Hoved-

formålet med det nye direktiv vil være at understøtte udbredelsen af højha-

stighedsbredbånd overalt i EU.

Med forslaget foreslår Kommissionen særligt at fokusere på øget konkurrence og

forudsigelighed for investeringer i digital infrastruktur, en mere harmoniseret for-

valtning af frekvenser, en stærkere og mere ensartet forbrugerbeskyttelse samt

online sikkerhed og mere ensartede regler for traditionelle telekommunikationstje-

nester og kommunikationstjenester, der leveres over internettet og er sammenlig-

nelige. Forslaget indebærer endvidere, at der fastlægges et minimumssæt af opga-

ver, som de nationale tilsynsmyndigheder skal varetage, samt at der skal være

forsyningspligt på en basal bredbåndstjeneste. Forsyningspligten vil betyde, at alle

slutbrugere vil få ret til at få adgang til basale bredbåndstjenester til en rimelig pris

på en fysisk adresse.

Forslaget vil kræve en revision af den danske lovgivning på teleområdet samt mu-

ligvis på radio- og tv-området. Forslaget kan medføre statsfinansielle konsekven-

ser, hvis staten skal indføre forsyningspligt på basalt bredbånd. Forslaget vurderes

ligeledes potentielt at have erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet forslaget om

præciserede muligheder for at pålægge adgangsforpligtelser på udbydere kan på-

virke udbyderes incitament til at foretage investeringer i ny infrastruktur, samt idet

udbyderne af internetbaserede kommunikationstjenester pålægges en række nye

sikkerhedskrav. Forslaget vurderes at ville få positive konsekvenser for samfunds-

økonomien i det omfang, at målet om udbredelse af højhastighedsnet kan nås med

omkostningseffektive virkemidler.

Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at et velfungerende digitalt indre

marked er af afgørende betydning for hele den europæiske økonomi, og regeringen

er enig med Kommissionen i, at reguleringen på teleområdet bør understøtte ud-

bredelsen af højhastighedsnet. Overordnet lægger regeringen vægt på, at dette

følger princippet om markedsbaseret udrulning. Regeringen lægger samtidig vægt

på, at den konkrete regulering ikke forringer konkurrencen på telemarkedet.

Rådet forventes i andet halvår af 2017 under estisk formandskab at nå til enighed

om et mandat til at indlede trilog-forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Side 2/26

kom (2016) 0590 - Bilag 3: Samlenotat vedr. forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation samt BEERC

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 590 af den 14. september 2016 fremsat forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk

kommunikation. Forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion den 13. ok-

tober 2016. Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Eu-

ropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal således behandles efter den al-

mindelige lovgivningsprocedure.

Der blev i EU

gennemført en liberalisering af telesektoren i 1990’erne.

Som opfølg-

ning herpå blev rammerne for telereguleringen i EU fastsat i en række direktiver,

der blev vedtaget i 2002 og efterfølgende revideret i 2009. Teledirektiverne inde-

holder et sæt af fælles regler, som implementeres af uafhængige, nationale til-

synsmyndigheder, der har ansvaret for at regulere telemarkederne i de enkelte

medlemsstater. Tilsynsmyndighederne på teleområderne samarbejder i Sammen-

slutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation

(BEREC) for at sikre en ensartet anvendelse af EU-regelsættet. Herudover foregår

der på EU-niveau et samarbejde mellem myndighederne med ansvar for frekvens-

området i den såkaldte Frekvenspolitikgruppe (RSPG).

Som led i sin strategi for et digitalt indre marked annoncerede Kommissionen i for-

året 2015, at man ville fremsætte forslag til revision af reglerne. Kommissionen

gennemførte i slutningen af 2015 en offentlig høring om evaluering af de gældende

regler på teleområdet samt forslag til ændringer af reglerne. Parallelt hermed gen-

nemførtes en høring om forventningerne til fremtidens behov for bredbånd.

På denne baggrund har Kommissionen fremsat forslag om at revidere teledirekti-

verne og samle dem i ét direktiv. Samtidig har Kommissionen fremsat to forslag om

hhv. en ny forordning om Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder

inden for Elektronisk Kommunikation og om en ændring af forordningen om Con-

necting Europe-faciliteten med henblik på fremme af internetkonnektivitet i lokal-

samfund. Kommissionen har endvidere offentliggjort to meddelelser om henholds-

vis konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked og en

handlingsplan for 5G til Europa.

3. Formål og indhold

Kommissionen foreslår at revidere og samle de fire centrale teledirektiver (ramme-

direktivet, adgangsdirektivet, tilladelsesdirektivet og forsyningspligtdirektivet) i ét nyt

direktiv. Hovedformålet med det nye direktiv vil være at understøtte udbredelsen af

højhastighedsbredbånd overalt i EU.

Kommissionen foreslår særligt at fokusere på følgende:



Øget konkurrence og forudsigelighed for investeringer i digital infrastruktur:

Kommissionen ønsker at fremme den langsigtede investeringssikkerhed ved at

skabe stabile lovgivningsmæssige rammer og reducere forskellene mellem den

måde, hvorpå der reguleres i de enkelte medlemsstater. Med de nye regler øn-

sker Kommissionen at sikre, at markederne kun reguleres, hvor der er konkur-

Side 3/26

kom (2016) 0590 - Bilag 3: Samlenotat vedr. forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation samt BEERC

renceproblemer på detailmarkedet, og hvor saminvestering eller kommercielle

aftaler mellem teleselskaberne ikke leverer den ønskede konkurrence. Med

forslaget reduceres reguleringen, når konkurrerende teleselskaber sammen in-

vesterer i højhastighedsnet. Dette skal gøre det lettere for mindre teleselskaber

at være en del af investeringsprojekter.



Mere harmoniseret forvaltning af frekvenser: For at fremme en mere konsistent

forvaltning af frekvenser på tværs af EU foreslår Kommissionen, at den får

kompetence til at harmonisere principper og rammer for, hvordan medlemssta-

terne kan fastsætte dækningskrav. Endvidere foreslår Kommissionen, at kom-

petencen til ved tildeling af frekvenstilladelser at vurdere konkurrencemæssige

forhold, som har betydning for markedssituationen på frekvensområdet, samt

kompetencen til at fastsætte konkrete vilkår i frekvenstilladelser af konkurren-

cemæssige hensyn, overføres til de uafhængige nationale tilsynsmyndigheder.

Disse myndigheder skal koordinere deres administration af reglerne med de

øvrige medlemsstaters uafhængige nationale tilsynsmyndigheder og Kommis-

sionen i regi af BEREC.

Stærkere og mere ensartet forbrugerbeskyttelse: Med forslaget gøres det lette-

re at skifte leverandør, når en forbruger abonnerer på en pakke, som kombine-

rer flere tjenester såsom internet, telefoni, TV m.v. Som udgangspunkt bliver

det desuden ikke tilladt for de enkelte medlemsstater at fastsætte andre forbru-

gerbeskyttelsesregler, end direktivet fastlægger. Endvidere sikres det, at alle

kan få adgang til basale bredbåndstjenester til en rimelig pris gennem nye reg-

ler om forsyningspligt.

Sikkerhed i net og tjenester og mere ensartede regler for sammenlignelige

tjenester: De eksisterende regler, som skal beskytte sikkerheden i nettene, vi-

dereføres med en række præciseringer. Endvidere udvides reglerne til også at

gælde kommunikationstjenester, som leveres over internettet. Tilsvarende ud-

vides kravet om adgang til det fælles alarmnummer 112 til også at gælde nogle

af disse tjenester.



Regler på det institutionelle område

På det institutionelle område foreslår Kommissionen, at BEREC tillægges nye

kompetencer, herunder kompetencer omkring frekvens- og nummerregulering, som

sammenslutningen ikke tidligere har beskæftiget sig med. Kommissionen foreslår

endvidere, at BEREC omdannes til et egentligt agentur, jf. særskilt grund- og nær-

hedsnotat herom. Hver medlemsstat vil som i dag alene kunne deltage i BEREC

med én national tilsynsmyndighed, og Kommissionen foreslår på denne baggrund,

at alle de sagsområder, hvor BEREC har kompetencer, samles i én enkelt national

tilsynsmyndighed i hver medlemsstat. Kommissionen foreslår at udvide den natio-

nale tilsynsmyndigheds uafhængighed til alle de sagsområder, som skal være pla-

ceret i denne myndighed. Myndigheden skal have et separat budget, ledelsen skal

udpeges for en 4-årig periode og kan maksimalt genudpeges for én yderligere peri-

ode, og ledelsen må kun afskediges i utide på baggrund af på forhånd i lovgivnin-

gen fastsatte kriterier.

Side 4/26

kom (2016) 0590 - Bilag 3: Samlenotat vedr. forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation samt BEERC

Konkurrence

På konkurrenceområdet foreslår Kommissionen en revideret adgangsregulering.

Udgangspunktet vil fortsat være at udpege udbydere med stærk markedsposition

og pålægge dem adgangsforpligtelser, men fremover vil reguleringen fokusere på

højhastighedsnet og på såvel konkurrence som at øge incitamentet til at investere i

sådanne net. Kommissionen foreslår bl.a. at begrænse muligheden for at pålægge

udbydere med en stærk markedsposition forpligtelser om adgang på nybyggede

højhastighedsnet, hvis der fx er givet rimelig mulighed for saminvestering i det nye

net.

Til støtte for markedsundersøgelserne foreslår Kommissionen, at den nationale

tilsynsmyndighed skal gennemføre en geografisk kortlægning af teleinfrastruktur,

der er tilstrækkelig detaljeret til, at der kan identificeres lokale og regionale marke-

der, såfremt dette er relevant. Kortlægningen skal endvidere indeholde udbydernes

udrulningsplaner for de kommende tre år, så områder med begrænset udrulning

kan identificeres.

Kommissionen foreslår endvidere at præcisere mulighederne for, at den nationale

tilsynsmyndighed kan pålægge adgangsforpligtelser på udbydere, der ikke af til-

synsmyndigheden er udpeget til at have en stærk markedsposition, men som kon-

trollerer en infrastruktur, som det vil være økonomisk ineffektivt at replikere. Forsla-

get er målrettet de yderste dele af nettet tættest på slutbrugeren, hvor det er dyrest

at etablere teleinfrastruktur. Forslaget indeholder bestemmelser, der skal sikre mu-

lighed for tjenestebaseret konkurrence og dermed mere valgfrihed for forbrugerne i

disse områder.

Herudover indeholder forslaget en kodificering af en række allerede gældende

principper, der tidligere fremgik af praksis og henstillinger, herunder f.eks. princip-

per for beregning af termineringsomkostninger, principper for netadgang til passiv

infrastruktur og ikke-diskrimination.

Forslaget indeholder endvidere en ny mulighed for den nationale tilsynsmyndighed

til at pålægge krav om national roaming på mobilnet i områder, hvor en parallel

etablering af mobilnet er økonomisk ineffektivt eller fysisk umuligt, og hvor dette har

væsentlig betydning for forbrugernes valgmuligheder og tjenesternes kvalitet. Nati-

onal roaming betyder, at én udbyder kan benytte en anden udbyders mobilnet i

områder, hvor udbyderens eget net ikke har dækning. Dette er en kommerciel mu-

lighed under det nuværende regelsæt, men kan ikke pålægges som en forpligtelse.

Frekvenser

På frekvensområdet foreslår Kommissionen, at de uafhængige nationale tilsyns-

myndigheder skal have kompetence til at træffe afgørelse om de elementer af med-

lemsstaternes procedurer for tildeling af frekvenstilladelser, som har betydning for

markedssituationen, herunder de konkurrencemæssige forhold på markedet. De

uafhængige nationale tilsynsmyndigheder skal bl.a. træffe beslutning om udvælgel-

sesproceduren og den økonomiske værdiansættelse af frekvenser i forbindelse

Side 5/26

kom (2016) 0590 - Bilag 3: Samlenotat vedr. forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation samt BEERC

med auktioner, vilkår om varighed og fornyelse af tilladelser, overdragelse af fre-

kvenstilladelser, delt anvendelse af frekvenser og trådløs infrastruktur samt den

konkrete udmøntning af dækningskrav i overensstemmelse med principper og

rammer, som fastsættes af Kommissionen via gennemførelsesretsakter. Kommis-

sionen foreslås på samme vis at kunne beslutte, om medlemsstaterne skal udstede

tilladelser til at anvende frekvenser i harmoniserede frekvensbånd, eller om fre-

kvenserne kan anvendes uden tilladelse. Der vil stadig være muligt at benytte sær-

lige procedurer og kriterier ved tildeling af frekvenser til broadcast af radio og tv.

Det foreslås endelig, at tilladelser til at anvende frekvenser i harmoniserede frek-

vensbånd skal have en varighed på minimum 25 år, og at frekvensmyndigheden

senest tre år inden tilladelsernes udløb skal vurdere efterspørgslen efter frekven-

serne med henblik på at beslutte, om disse kan fornys i yderligere 25 år eller for

eksempel skal udbydes ved auktion. For at sikre rettidig ibrugtagning af nye fre-

kvenser og fremme trådløs dækning i hele EU foreslås Kommissionen endelig be-

myndiget til at vedtage gennemførelsesretsakter om fastsættelse af frister for ud-

stedelse af tilladelser til at anvende harmoniserede frekvenser.

Forbrugerbeskyttelse

Med henblik på at reducere forskellene i de nationale forbrugerbeskyttelsesregler

foreslår Kommissionen at totalharmonisere bestemmelserne på forbrugerbeskyttel-

sesområdet, så medlemsstaterne ikke må indføre regler, der afviger fra de i direkti-

vet fastsatte, medmindre direktivet eksplicit tillader dette. Bestemmelserne om for-

brugernes ret til en kontrakt opdateres, så de i højere grad svarer til den almindeli-

ge EU-forbrugerbeskyttelsesregulering. Den maksimale bindingsperiode på EU-

plan på 24 måneder bibeholdes, men det vil fortsat være muligt at have en kortere

national maksimal bindingsperiode som den danske på seks måneder.

Bestemmelserne om gennemsigtighed foreslås strammet, så de nationale tilsyns-

myndigheder fremover har pligt til at sikre, at slutbrugere har gratis adgang til

mindst én uafhængig sammenligningstjeneste, der gør det muligt at sammenligne

og vurdere priser og kvaliteten af forskellige tjenester, f.eks. priser for mobilabon-

nementer eller hastigheden af internetforbindelser. De nationale tilsynsmyndighe-

der forpligtes desuden til at certificere sammenligningstjenester, der opfylder en

række nærmere angivne kriterier. Forbrugerbeskyttelsesreglerne om kontrakter,

kontraktlængde, opsigelse, gennemsigtighed og skift af udbyder udstrækkes desu-

den til at omfatte pakker af tjenester, hvori der indgår en elektronisk kommunikati-

onstjeneste.

Forsyningspligt

På forsyningspligtområdet foreslår Kommissionen at sikre alle adgang til basale

bredbåndstjenester til en rimelig pris. Basalt bredbånd defineres som en forbindel-

se, der understøtter en række tjenester som eksempelvis netbank, køb på internet-

tet, brug af offentlige myndigheders hjemmesider og videotelefoni. Forsyningsplig-

ten på taletelefoni foreslås opretholdt, mens forsyningspligten på nummeroplys-

ningstjenester og mønttelefoner ophæves på EU-niveau. Medlemsstaterne kan dog

fortsætte med at have forsyningspligt på disse og andre ydelser, i det omfang der

Side 6/26

kom (2016) 0590 - Bilag 3: Samlenotat vedr. forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation samt BEERC

er forsyningspligt på disse ved forslagets ikrafttræden. På handicapområdet æn-

dres pligten til at sikre personer med handicap adgang til taletelefoni og nummerop-

lysning til en forpligtelse til om nødvendigt at sikre rimelige priser for udstyr eller

tjenester med henblik på handicappedes lige adgang til elektroniske kommunikati-

onstjenester.

Sikkerhed i net og tjenester og mere ensartede regler for sammenlignelige tjenester

Hvad angår online sikkerhed og mere ensartede regler for sammenlignelige tjene-

ster

foreslås det, at begrebet ”elektronisk kommunikationstjeneste” udvides. Begre-

bet vil således som noget nyt ikke kun dække traditionelt udbud af elektronisk

kommunikation som telefoni og bredbånd, men også kommunikationstjenester, der

leveres via internettet såsom e-mail og instant messaging services, og dermed

også tjenester, der ikke er afhængige af et telefonnummer (de nummeruafhængige

tjenester). Det vil betyde, at de sikkerhedskrav, som i dag gælder for traditionelle

teleudbydere, også i nogen grad vil finde anvendelse for udbydere af de nævnte

kommunikationstjenester.Udbyderne af disse tjenester kan desuden blive forpligtet

til at sikre slutbrugerne alarmopkald (112) til den mest hensigtsmæssige alarmcen-

tral.

Nummeradministration

Med forslaget øges fleksibiliteten på nummerområdet, så den nationale tilsynsmyn-

dighed får mulighed for at tildele numre fra den nationale nummerplan til andre end

teleselskaber, ligesom der lægges op til en begrænset mulighed for brug af natio-

nale numre ekstraterritorialt, dvs. uden for en medlemsstats grænser. Det foreslås

således, at medlemslandene skal allokere særlige nummerserier i deres nationale

nummerplan til tjenester, som kan bruges i hele EU, og som ikke anvendes til per-

son-til-person kommunikation, fx i biler. Endelig strammes reglerne om nummerpor-

tering, det vil sige retten til at tage sit nummer med fra én udbyder til en anden,

ligesom der som noget nyt fastsættes regler for skift af internetudbyder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

art. 294 medlovgiver. Europa-Parlamentets ITRE-udvalg skal behandle forslaget.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet, men i ordførerens

udkast til betænkning (dokument nr. PE 601.017v01-00) udtrykkes støtte til Kom-

missionens ønske om at fremme udbredelsen af højhastighedsbredbånd overalt i

EU. Ordføreren foreslår at samle alle bestemmelserne om højhastighedsnet i et nyt

kapitel i kodeks og at ændre definitionen på sådanne net for at øge den teknologi-

ske neutralitet og fokusere på nettets evne til dynamisk at imødekomme efter-

spørgslen. Ordføreren ønsker, at de nuværende mål om fremme af konkurrencen

m.v. gøres til midler til at nå det overordnede mål om udbredelse af højhastigheds-

net. På konkurrenceområdet ønsker ordføreren at sikre, at der kun indføres regule-

ring, hvis markedet ikke i sig selv er i stand til at sikre konkurrencen. På frekvens-

området støtter ordføreren Kommissionens forslag om at sikre rettidig frigivelse af

frekvenser, forenklet regulering og større konsistens og forudsigelighed i frekvens-

administrationen.

Side 7/26

kom (2016) 0590 - Bilag 3: Samlenotat vedr. forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation samt BEERC

ITRE-udvalget forventes at stemme om den endelige betænkning den 2. oktober

2017.

5. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en opdatering af allerede gældende EU-regler, fokuserer Kom-

missionen i sin vurdering af nærhedsprincippet på den nye målsætning om konnek-

tivitet for højhastighedsbredbånd, harmoniseringen af tilsynsmyndighedernes kom-

petence, harmoniseringen af frekvensforvaltningen og de nye regler for elektroni-

ske tjenester.

Hvad angår målet om udbredelsen af højhastighedsbredbånd anfører Kommissio-

nen, at der er væsentlige forskelle i udrulningen mellem medlemsstaterne, som

ikke kan forklares ud fra faktorer som økonomi, befolkningssammensætning eller

geografi, men i stedet bunder i forskelle i den førte politik. Hvis der ikke handles på

fællesskabsniveau, vil disse forskelle fortsætte med negative konsekvenser for det

indre marked og for forbrugerne.

Kommissionen anfører om tilsynsmyndighedernes kompetencer, at det eksisteren-

de system giver de nationale tilsynsmyndigheder en høj grad af fleksibilitet til at

tilpasse reguleringen til særlige nationale eller lokale forhold. Systemet har dog en

svaghed på områder, hvor en ensartet regulering er væsentlig og fremmer fælles

europæiske interesser. Noget regulering kræver således en mere koordineret eller

harmoniseret tilgang på EU-plan. Dette kan opnås ved at sikre, at opgaverne ligger

hos de nationale tilsynsmyndigheder, som deltager i BEREC-samarbejdet.

På frekvensområdet anfører Kommissionen, at ensartede regler på EU-plan er

nødvendige bl.a. for at gøre det muligt for udbydere at udvide deres tjenester til

andre medlemsstater for at sikre, at nye, trådløse tjenester rulles hurtigt ud og der-

ved understøtte fordelene ved den digitale økonomi og for at behandle alle fre-

kvensbrugere på en ensartet måde i hele EU.

Hvad angår de nye regler for tjenester anfører Kommissionen, at der er behov for

at handle på fællesskabsniveau for at sikre ensartede konkurrencebetingelser, idet

udbyderne af tjenester, der leveres over internettet, ofte er globale aktører.

På det foreliggende grundlag er regeringen enig i Kommissionens vurdering og

finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget vil berøre følgende dansk lovgivning:



Lov om elektroniske kommunikationsnet og

–tjenester,

jf. lovbekendtgørelse nr.

128 af 7. februar 2014 med senere ændringer (teleloven)

Lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 10. august 2016 (fre-

kvensloven)

Side 8/26

kom (2016) 0590 - Bilag 3: Samlenotat vedr. forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation samt BEERC



Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 681 af 23. juni 2004 (masteloven)

Lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål, jf.

lovbekendtgørelse nr. 662 af 10. juni 2003 (graveloven)

Lov om net- og informationssikkerhed, jf. lov nr. 1567 af 15. december 2015

Samt bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lovgivning, herunder særligt:



Bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 om udbud af elektroniske kommunika-

tionsnet og -tjenester

Bekendtgørelse nr. 402 af 3. maj 2012 om det frekvenspolitiske rammemandat

Bekendtgørelse nr. 758 af 1. juni 2015 om anvendelse af radiofrekvenser uden

tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1420 af 3. december 2015 om tilladelser til at anvende

radiofrekvenser

Bekendtgørelse nr. 482 af 20. maj 2016 om forsyningspligtydelser

Bekendtgørelse nr. 566 af 1. juni 2016 om oplysnings- og underretningspligter

vedrørende net- og informationssikkerhed

Bekendtgørelse nr. 567 af 1. juni 2016 om informationssikkerhed og beredskab

i net og tjenester

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens forslag vil medføre en omfattende revision af den danske lovgiv-

ning på teleområdet med tilhørende bekendtgørelser.

Særligt kan nævnes, at en udvidelse af den nationale tilsynsmyndigheds uaf-

hængighed vil kræve en justering af flere af de gældende love. En samling af de i

forslaget opregnede opgaver i én national telemyndighed vil kræve, at de pågæl-

dende opgaver samles under ét ressort. Opgaver om sikkerhed i net og tjenester er

ikke omfattet af opregningen. Den uafhængige nationale tilsynsmyndighed vil skulle

tilføres en række nye kompetencer, som i dag ligger hos energi-, forsynings- og

klimaministeren og Energistyrelsen samt hos erhvervs- og vækstministeren og

Erhvervsstyrelsen. Det drejer sig bl.a. om varetagelse af væsentlige samfunds-

mæssige hensyn, herunder fastsættelse af dækningskrav, i forbindelse med aukti-

oner og udbud over frekvenser. Der kan endvidere være behov for at fastsætte

yderlige regler om tilsynsmyndighedens uafhængighed, herunder ledelsens ansæt-

telsesforhold.

Den foreslåede kortlægning af teleinfrastrukturen vil kræve hjemmel for den natio-

nale tilsynsmyndighed til at indsamle oplysninger herom. Der vil herunder navnlig

skulle skabes klar hjemmel til en bindende indsamling af oplysninger om udbyder-

nes fremtidige udrulningsplaner.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Side 9/26

kom (2016) 0590 - Bilag 3: Samlenotat vedr. forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation samt BEERC

Forslaget kan medføre statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vedrørende forsy-

ningspligt vil kunne medføre udgifter, idet nettoomkostninger ved udbud af basalt

bredbånd skal dækkes af staten. Det vurderes dog, at stort set alle boliger allerede

i dag enten via fastnettet eller via mobilnettet kan få en forbindelse, der er tilstræk-

kelig til at muliggøre det beskrevne minimumssæt af tjenester. Grundet usikkerhe-

den i kortlægningerne kan det dog ikke udelukkes, at der kan være enkelte boliger,

som ikke er dækket. Ligeledes kan kravene til den nationale tilsynsmyndighed

medføre udgifter til omorganisering af opgaverne. På sigt vil der dog ikke være

mérudgifter forbundet hermed, idet der overordnet set ikke er tale om nye admini-

strative opgaver.

Forslaget om at udvide begrebet ”elektronisk kommunikationstje-

neste” vil bl.a. have som konsekvens,

at staten som noget nyt vil skulle regulere og

føre tilsyn med sikkerheden i kommunikationstjenester, der er nummeruafhængige

og leveres over internettet. Dette må forventes at medføre statsfinansielle konse-

kvenser. Evt. statsfinansielle konsekvenser afholdes, jf. budgetvejledningens ret-

ningslinjer, inden for ressortministeriets egne rammer.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En række af Kommissionens forslag vurderes at kunne få positive samfundsøko-

nomiske konsekvenser, særligt hvis målet om at udbrede højhastighedsnet kan nås

med omkostningseffektive virkemidler. Således er det vurderingen, at de øgede

incitamenter til at investere i højhastighedsnet samlet set vil have en positiv effekt

på samfundsøkonomien i form af øget produktivitet og konkurrenceevne. Dette

skyldes, at en øget udbredelse af net med meget høj hastighed er en afgørende

forudsætning for digitaliseringen.

Forslagene om præciserede muligheder for at pålægge adgangsforpligtelser på

andre end udbydere med stærk markedsposition og om kortlægning af infrastruktur

vil på samfundsniveau kunne sikre en bedre udnyttelse af infrastrukturen og bedre

konkurrence, hvilket potentielt kan have positive effekter for samfundsøkonomien.

Dette kan dog også have negative konsekvenser for udbydernes incitament til at

foretage investeringer i ny infrastruktur.

På frekvensområdet vurderer Kommissionen, at der vil være samfundsøkonomiske

gevinster som følge af en konsolidering på markedet. Hertil kan det dog bemærkes,

at det hidtil ofte har været de mindre selskaber, som har medvirket til at konkurrere

priserne ned til gavn for virksomheder og forbrugere.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om præciserede muligheder for at pålægge adgangsforpligtelser på an-

dre end udbydere med stærk markedsposition kan for visse selskaber skabe en

økonomisk usikkerhed omkring forretningsgrundlaget for fremtidige investeringer.

Dette risikerer at mindske disse selskabers investeringslyst. Det vurderes imidlertid,

at forslaget indeholder muligheder for at tage højde for disse risici i forbindelse med

implementeringen, eksempelvis idet nye net kan undtages, hvis adgangforpligtelser

kompromitterer nettets økonomiske levedygtighed. Forslaget om kortlægning af

infrastruktur kan ligeledes medføre øgede administrative omkostninger for udbyde-

re, der skal levere data.

Endelig vil en udvidelse af begrebet ”elektronisk kommuni-

Side 10/26

kom (2016) 0590 - Bilag 3: Samlenotat vedr. forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation samt BEERC

kationstjeneste” til

også at omfatte kommunikationstjenester, der leveres over in-

ternettet betyde, at virksomheder, der udbyder sådanne tjenester bliver pålagt en

række nye forpligtelser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Det forventes, at forslagets bestemmelser på forbrugerbeskyttelsesområdet, her-

under hvad angår pakker af tjenester, vil bidrage til den retlige sikkerhed på områ-

det til gavn for både forbrugere og virksomheder. Udvidelse af reguleringen til i et

vist omfang at gælde andre kommunikationstjenester end traditionelle teletjenester

vil ligeledes styrke forbrugerbeskyttelsen.

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsy-

nings- og Klimapolitik. De indkomne svar resumeres nedenfor. Der er indkommet

følgende høringssvar fra Dansk Energi, SE/Stofa, Teleindustrien, DI, TDC og DR:

Dansk Energi hilser Kommissionens meddelelse og udspil til ny teleregulering vel-

kommen. Dansk Energi anfører, at de regionale energiselskaber i Danmark over de

seneste 10 år har foretaget massive investeringer i fibernet

–

både i byer og i man-

ge landdistrikter. Energiselskabernes fibernet fremmer den infrastruktur-baserede

konkurrence og udvisker mange steder den digitale kløft mellem by og land. Stabile

og forudsigelige rammevilkår er helt afgørende for energiselskabernes videre inve-

steringer i fibernet frem mod 2025.

Dansk Energi forventer, at regeringen i de kommende forhandlinger om teledirek-

tivpakken vil arbejde for at varetage danske interesser, herunder særligt i forhold til

at sikre incitamenter, som fremmer investeringer i udbredelsen af gigabit-

infrastruktur i både byer og i landdistrikter. Dansk Energi finder det derfor helt afgø-

rende, at der ikke indføres regulering, som kan føre til en mindre grad af infrastruk-

tur-baseret konkurrence i Danmark.

Dansk Energi er enig med Kommissionen i, at effektiv konkurrence er en afgørende

drivkraft for investeringer i gigabit-infrastruktur. Dansk Energi er også enig med

Kommissionen i, at den sektorspecifikke regulering skal tage udgangspunkt i kon-

kurrencen på detailmarkedet, og at der kun foretages markedsregulering, når det

kræves af hensyn til slutbrugernes interesser (priser, kvalitet, valgfrihed mv.). Dette

for at undgå unødvendig og bebyrdende regulering af markedsaktører med det

sigte at fremme den infrastruktur-baserede konkurrence og investeringer i opgrade-

ring og udbygning af teleinfrastruktur.

Dansk Energi støtter Kommissionens forslag om at skabe større klarhed om an-

vendelse af de eksisterende regler i EU-lovgivningen om fælles udnyttelse af led-

ningsnet i bygninger (symmetrisk regulering), hvor det ikke er praktisk gennemfør-

ligt at anlægge en parallel og konkurrerende infrastruktur. Dansk Energi finder, at

Kommissionens forslag om endvidere at give nationale telemyndigheder mulighed

for at pålægge netoperatører i de mere tyndt befolkede landområder en adgangs-

forpligtelse kan åbne op for en betydelig økonomisk usikkerhed omkring forret-

Side 11/26

kom (2016) 0590 - Bilag 3: Samlenotat vedr. forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation samt BEERC

ningsgrundlaget for langsigtede fiberinvesteringer i de mere tyndt befolkede land-

områder. Usikkerheden vil potentielt kunne mindske de regionale energiselskabers

incitament til at investere i fibernet og derved mindske den infrastruktur-baserede

konkurrence i Danmark. Dansk Energi opfordrer derfor regeringen til at sikre, at der

bringes overensstemmelse med de allerede vedtagne regler og beskyttelsesværn i

infrastrukturdirektivet og den nye teledirektivpakke.

Dansk Energi vurderer, at Kommissionens ønske om at pålægge netoperatører i de

mere tyndt befolkede landområder en adgangsforpligtelse kan få den konsekvens,

at investeringsincitamenter for nye og alternative teleoperatører i Danmark reduce-

res, og at hensigten om at skabe mere infrastruktur-baseret konkurrence dermed

modvirkes. Dansk Energi skal derfor opfordre regeringen til at tage behørigt hensyn

til disse bekymringer i de kommende forhandlinger om teledirektivpakken. Endelig

opfordrer Dansk Energi regeringen til at gå aktivt ind i Kommissionens arbejde med

statsstøttereglerne, så reglerne bliver langt mindre byrdefulde for bredbåndsaktø-

rerne og i højere grad fremmer den infrastrukturbaserede konkurrence på marke-

det, herunder udbygning af infrastruktur med meget høj kapacitet.

Dansk Energi står uforstående overfor, at de lokale og regionale energiselskabers

fiberudrulning i samlenotatet adresseres som en konkurrencemæssig udfordring,

idet Dansk Energi mener, at energiselskabernes fibernet baner vej for en tiltrængt

konkurrence i forhold til det tidligere statsmonopol, samt at den tidligere monopol-

udbyder for mange år siden har fravalgt at investere i hurtigere bredbåndsinfra-

struktur til husstande og erhverv i landområder. Dansk Energi glæder sig over, at

Kommissionen har lagt op til en replikationstest for at undgå, at de tidligere mono-

poludbydere blot kan læne sig tilbage og fæste lid til en reguleret adgang til nye

lokale/regionale højhastighedsnet i landområder.

Dansk Energi anfører, at der i Tyskland er stor modstand i Forbundsrådet imod

Kommissionens forslag om øget brug af symmetrisk regulering. Forbundsrådet

finder fsva. symmetrisk regulering, at indførelse af yderligere symmetriske forplig-

telser vil udgøre et uacceptabelt paradigmeskifte i forhold til de hidtil gældende

bestemmelser, som funger på forudsætning om, at regulering i det væsentligste

kun kræves for udbydere med stærk markedsposition. Efter Forbundsrådet opfat-

telse vil den foreslåede tilgang fra Kommissionen føre til mere regulering, mindre

konkurrence og færre investeringer. Dansk Energi anfører også, at EU-direktivet

2014/61 om reducering af omkostninger ved etablering af bredbånd allerede indført

yderligere symmetriske forpligtelser, og at Forbundsrådet derfor er imod indførel-

sen af yderligere symmetriske forpligtelser.

SE/Stofa er generelt positiv over for telepakkens formål om at fremme overgangen

til gigabitsamfundet og herunder fremme investeringer i bredbånd. Man finder dog

ikke, at de af Kommissionen foreslåede konkrete initiativer er tilstrækkelige til at nå

målet. SE/Stofa foreslår, at man fra dansk side ønsker endnu mere fokus på kon-

krete initiativer, der kan løfte investeringerne.

Side 12/26

kom (2016) 0590 - Bilag 3: Samlenotat vedr. forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation samt BEERC

Iflg. SE/Stofa går Kommissionens forslag om udvidelsen af symmetrisk regulering

direkte imod målsætningen om at øge investeringerne. SE/Stofa har investeret i

tillid til de gældende regler om asymmetrisk regulering. Med denne nye type regule-

ring vil SE/Stofa genoverveje sin investeringsstrategi. Incitamentet til at investere

forringes med forslaget, idet infrastrukturejer tvinges til at give adgang på regulere-

de vilkår. Incitamentet til at investere forringes også fra andre teleoperatører, som

nu kan lade være med selv at investere i tillid til, at den symmetriske regulering vil

åbne andre net i relevante områder.

SE/Stofa peger i stedet på infrastrukturbaseret konkurrence som virkemiddel. I

konkurrenceudsatte områder, hvor der nu dereguleres, skabes der incitament til at

åbne nettene for andre operatører, idet der ikke længere er en reguleret engrospris

til at danne et prispunkt i markedet. Med kommercielt forhandlede engrospriser

bliver det attraktivt for alle infrastrukturejere at tilbyde engrosadgang for 3. parter.

SE/Stofa forventer derfor, at regeringen afviser udvidelsen af den symmetriske

regulering med henvisning til, at infrastrukturbaseret konkurrence skal være den

relevante metode i områder, hvor der er konkurrence.

SE/Stofa ser positivt på, at man fra Kommissionens side vil skabe konkurrence-

mæssig ligestilling mellem OTT-tjenester og traditionelle tjenester. Hertil bemærker

SE/Stofa, at der på tv-området mangler en klar ligestilling mellem tv leveret over

internettet og tv over andre infrastrukturer. Således opkræves retransmissionsafgif-

ten forskelligt alt efter hvilken teknologi, der benyttes.

Teleindustrien deler Kommissionens ambitioner om at fremme investeringer i den

digitale infrastruktur i EU. Man finder dog ikke, at der er sammenhæng mellem

ambitionerne og de tiltag, der lægges op til. Ifølge Teleindustrien anerkender

Kommissionen, at ambitionerne er underfinansieret, og det er vanskeligt at se,

hvordan de fremlagte initiativer vil medføre øgede investeringer. Teleindustrien

mener, at der er tiltag på den europæiske dagsorden, som vil have den modsatret-

tede effekt, herunder den kommende roamingregulering og offentlig finansiering af

gratis internetadgang via wifi i byer.

Teleindustrien opfordrer til, at man fra dansk side arbejder for et primært fokus i

reguleringen på at stimulere investeringer i den digitale infrastruktur, for øget for-

enkling af regelsættet og for lettelse af byrder for branchen. Endvidere opfordrer

man til at støtte tiltag, der skaber ”level playing field” mellem teleselskaber og ud-

bydere af OTT tjenester og støtte til tiltag, der fremmer udviklingen af 5G. Endelig

ønsker Teleindustrien klare rammer for anvendelse af offentlig finansiering til digital

infrastruktur, så private investeringer ikke fortrænges fra markedet.

Teleindustrien anfører, at branchen ønsker varigheden af frekvenstilladelser til at

være så lang som mulig op til 25 år for at understøtte selskabernes investeringer i

infrastrukturen. Teleindustrien opfordrer derfor regeringen til at arbejde for længere

varighed af frekvenstilladelser

–

og ikke som anført 15-20 år. Teleindustrien anfører

Side 13/26

kom (2016) 0590 - Bilag 3: Samlenotat vedr. forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation samt BEERC

desuden, at det ikke er ikke nogle erfaringer fra det danske marked, der på nogen

måde legitimerer den foreslåede varighed på 15-20 år.

Teleindustrien undrer sig over, at regeringen vil ”acceptere forslaget om forsy-

ningspligt på basalt bredbånd, såfremt evt. udgifter ved forsyningspligten kan finan-

sieres af telebranchen”. Dette vil kunne medføre betydelige byrder og omkostninger

for branchen og have negativ indflydelse på incitamenterne til at investere i infra-

strukturen.

DI støtter Kommissionens ambitiøse vision for et europæisk gigabit samfund i

2025, det politiske fokus på behovet for bedre vilkår for private investeringer i digital

infrastruktur samt hensigten om at styrke medlemsstaternes koordinering af fre-

kvensallokering og udrulning af 5G-internet i EU.

DI kan derimod ikke støtte Kommissionens stærke fokus på offentligt finansieret

internet, (f.eks. gratis wifi i europæiske byer). Etableringen af et europæisk gigabit

samfund skal ske ved at styrke investeringsvilkårene for telebranchen, bl.a. ved

større fokus på at deregulere sektorreguleringen om f.eks. persondatabeskyttelse

og forbrugervilkår, samt generelt sikre en teknologineutral EU-regulering, der un-

derstøtter en markedsbaseret udrulning af digital infrastruktur i hele Europa. Flere

offentlige midler til udrulning af internet risikerer derimod at fortrænge de private

investeringer, der, som Kommissionen selv påpeger, er helt afgørende for at opnå

EU’s strategiske målsætninger i 2025.

DI anfører, at direkte offentlig støtte skal

begrænses til områder, hvor de politiske målsætninger om bedre bredbånds- og

mobildækning ikke kan opnås på kommercielle vilkår. Helt grundlæggende skal

EU’s teleregulering derfor opdateres og forenkles, og den skal prioritere

private

investeringer, tjenesteudvikling og konkurrencefremme.

DI finder, at der er behov for bedre europæisk koordinering af timing, licensperioder

og vilkår for nationale frekvensauktioner, ligesom en koordineret frigivelse af fre-

kvenser til 5G er afgørende for nye digitale løsninger som selvkørende biler, smarte

energiløsninger, telemedicin og fuldautomatiske fabrikker. Længere licensperioder

og krav om effektiv udnyttelse vil iflg. DI understøtte det sekundære marked for

frekvenser og sikre en mere optimal udnyttelse af en knap ressource.

DI mener, at det er unødvendigt at indføre forsyningspligt på bredbånd og mobilte-

lefoni. Såfremt en forsyningspligt på bredbånd gennemføres, bør det finansieres af

det offentlige budget, da det ellers vil fungere som en ekstra økonomisk belastning

på telebranchen. Enhver form for priskontrol i detailmarkedet skal undgås.

DI mener, at den forældede sektorregulering af telebranchen skal moderniseres, så

televirksomhederne bedre kan tilpasse sig den digitale udvikling. Særkrav til per-

sondatabeskyttelse og forbrugerrettigheder, som televirksomheder i dag er under-

lagt, skal reduceres mest muligt. Grundlæggende skal der gælde ’ensartede regler

for ensartede tjenester’, men med udgangspunkt i deregulering, frem for at udvide

forældet sektorregulering til også at omfatte internettjenester. Såfremt internettje-

nester underlægges dele af den eksisterende teleregulering, bør kravene tilpasses

Side 14/26

kom (2016) 0590 - Bilag 3: Samlenotat vedr. forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation samt BEERC

tjenesternes tekniske karakteristika og brugernes anvendelse heraf, så innovatio-

nen i markedet ikke hæmmes.

DI anfører, at den europæiske teleregulering skal understøtte nye private investe-

ringer i udvidelse og modernisering af den digitale infrastruktur. Hvor der kan kon-

stateres konkurrence i markedet for tele- og internetadgang, bør vilkårene for net-

værksadgang overlades til markedet og virksomhedernes aftalefrihed. Derfor bør

redskaber for regulatorisk indgriben i markedet, som f.eks. symmetrisk regulering,

kun anvendes såfremt det ikke underminerer investeringsniveauet for ny digital

infrastruktur, særligt i tyndt befolkede områder, hvor markedsvilkårene ikke tillader

samme investeringsafkast, som i tætbefolkede områder.

DI finder det positivt, at Kommissionen lægger op til en mere målrettet regulering af

markedet for tele- og internetadgang, fremme af co-investeringer i ny infrastruktur

og engrossalg af netværksadgang. DI mener, at varigheden af markedsanalyser

bør forlænges på markeder, der har en statisk natur (terminering), mens den bør

fastholdes på markeder med en mere dynamisk natur (access).

DI mener ikke, at krav om kortlægning af operatørernes udbygningsplaner bør på-

lægge operatørerne unødige administrative byrder eller kompromittere virksomhe-

dernes konkurrencemæssige interesser. DI finder det grundlæggende afgørende,

at incitamentet for private investeringer i digital infrastruktur øges, da det udgør en

forudsætning for en digital omstilling i Europa.

TDC finder, at et af de vigtigste elementer i forslaget m.h.t. at sikre et bæredygtigt

og fair konkurrenceudbud for alle forbrugere på telemarkedet er, at der i forslaget

tilnærmelsesvis gives nationale telemyndigheder fleksibilitet til at pålægge ad-

gangsforpligtigelser til access linier under bestemte forudsætninger, men uden

forudgående markedsanalyse og udpegning af en udbyder med dominerende mar-

kedsposition. Forslaget har taget et vigtigt skridt i denne retning, men har ledsaget

denne mulighed af nogle begrænsninger, der dels ikke er begrundede og dels vil

kunne forsinke processen og skabe usikkerhed om de reelle muligheder. Forsla-

gets indskrænkning af fleksibiliteten for telemyndigheder til at pålægge adgangs-

forpligtelser, som ikke er baseret på dominerende markedsposition, til kun at omfat-

te tyndtbefolkede områder er en unødig indskrænkning af de nationale telemyndig-

heders beføjelser. Det forhindrer telemyndighederne i at agere netop med sigte på

at sikre alle slutkunder konkurrencemuligheder. Faktisk anvendelse af bestemmel-

serne vil være essentiel for at imødekomme behovet for at sikre konkurrencebase-

ret adgang til lokale monopolnet og dermed konkurrence på slutbrugermarkedet.

Dette behov kan optræde i et givet område uanset befolkningstæthed, idet det i et

sådant område stadig ikke vil være økonomisk meningsfuldt at duplikere f.eks. et

fibernet.

TDC finder på linje med Kommissionen, at regulatorisk stabilitet og forudsigelighed

er vigtigt, men m.h.t. varighed af markedsanalyser vil en generel forlængelse til fem

år betyde, at markedsanalysens resultater ikke vil være i stand til at afspejle den

dynamiske udvikling i markedet. Der kan i stedet med fordel skelnes mellem mar-

Side 15/26

kom (2016) 0590 - Bilag 3: Samlenotat vedr. forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation samt BEERC

kederne for hhv. terminering, hvor markedsforhold per definition vil forblive uæn-

drede, og markederne for access (3-4) og evt. andre markeder, hvor udviklingen er

dynamisk med nye aktører, løbende netudbygning og skiftende markedsandele.

Her betyder den afledte uforudsigelighed, at den nuværende treårstakt for revision

bør fastholdes.

TDC finder, at omfanget af forslagets forpligtelser mht. bredbåndsdækning og ud-

bygningsplaner samt sanktioner i tilfælde af, at udbygningsplaner ikke overholdes,

er uklare. Forslaget er specielt m.h.t. udbygningsplaner potentielt konkurrencefor-

vridende og kan være en yderligere byrde for industrien. Bestemmelsen bør derfor

indskrænkes til at sikre kortlægning af eksisterende net svarende til eksempelvis

bredbåndskortlægningen, mens krav om udbygningsplaner kun bør aktiveres i for-

bindelse med offentlig støtte.

TDC finder som udgangspunkt, at det principielt ikke er begrundet at indføre forsy-

ningspligt på bredbånd i lyset af de muligheder, der i øvrigt ligger for bredbåndsud-

rulning med offentlig støtte til områder, hvor markedsmekanismer ikke sikrer dæk-

ning. Det vil for at mindske de mulige skadevirkninger af en sådan forpligtelse væ-

re vigtigt, at det fra dansk side i det fremadrettede forhandlingsforløb fastholdes, at

det drejer sig om en basal bredbåndstjeneste, der skal defineres funktionelt i for-

hold til at kunne tilgå grundlæggende, offentlige digitale tjenester og ikke ud fra

gennemsnitsværdier af national internetadgang. Forslagets mulighed for regulato-

risk at fastlægge detailpriser for bredbånd er særligt problematisk, idet det potenti-

elt kan undergrave priskonkurrencen.

TDC finder det positivt, at regeringen støtter Kommissionens intention om at give

nationale tilsynsmyndigheder mulighed for at pålægge adgangsforpligtelser på

regionale og lokale udbydere med dominerende markedspositioner, uanset om

disse er påført SMP-status på nationalt plan.

TDC finder det stærkt bekymrende,

at regeringen kan ”acceptere forslaget om for-

syningspligt på basalt bredbånd, såfremt evt. udgifter ved forsyningspligten kan

finansieres af telebranchen”. Forslaget står i åbenlys

modstrid med Kodeksets mål-

sætninger om at stimulere private investeringer i digital infrastruktur samt regerin-

gens egne kommentarer om reducerede reguleringsbyrder på teleområdet. TDC

anfører, at i Energistyrelsens rapport ’Forsyningspligt på teletjenester’ påpeger

styrelsen ”risiko for konkurrenceforvridning” og ”betydelige omkostninger” ved at

indføre forsyningspligt på basalt bredbånd, som ville være ”byrdefuldt for alle bred-

båndsudbydere og i sidste instans også for slutbrugere”. TDC anfører desuden,

Energistyrelsen konkluderer, at det ikke er anbefalelsesværdigt at indføre forsy-

ningspligt på bredbånd. I forlængelse af samlenotatets erklæring om at ”Regerin-

gen lægger vægt på, at den konkrete regulering ikke forringer konkurrencen på

telemarkedet” burde

en sådan forsyningsforpligtelse, finansieret af telesektoren,

således ikke komme på tale.

DR anfører, at de nuværende regler giver de nationale myndigheder mulighed for

at stille krav til netværksleverandører om at distribuere specifikke radio- og tv-

Side 16/26

kom (2016) 0590 - Bilag 3: Samlenotat vedr. forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation samt BEERC

kanaler samt tillægstjenester som f.eks. synstolkning (must carry), hvis deres tje-

nester dækker et betydeligt antal slutbrugere, som er afhængige af dette netværk

for at kunne modtage radio- og tv-indhold. Reglerne er dog afgrænset til kun at

gælde lineær radio og tv. I en verden, hvor en større og større del af medieforbru-

get flyttes til streaming og on demand, finder DR det vigtigt, at reguleringen moder-

niseres og anbefaler derfor, at medlemsstaterne får mulighed for at sikre fremtræ-

dende og synligt indhold af samfundsmæssig og kulturel værdi på tværs af alle

platforme og tjenester i fremtiden.

DR har noteret sig, at der i forslaget er en række tiltag, som skal forsøge at fremme

udbredelsen af infrastruktur til mobilt bredbånd og i særdeleshed 5G. Dette skal

bl.a. ske ved indførelse af regler for tilladelsers løbetid og fornyelse, fleksibilitet til at

handle, lease eller dele frekvenstilladelser samt at stille krav til dækning. DR gør

opmærksom på, at frekvensanvendelsen imellem forskellige tjenester og brugere er

meget alsidig, og det er vigtigt, at reguleringen tager højde for dette. Reguleringen

af spektrum til broadcast er bygget op om et regelsæt (distribution- og programtilla-

delser) og en lovgivning, der er med til at sikre mediepluralisme, ytringsfrihed, kul-

turel og sproglig diversitet samt social inklusion. DR er af den holdning, at det er

medlemsstaterne, der bedst varetager disse aspekter. Det er derfor vigtigt for DR,

at medlemsstaterne fortsat har kompetencerne til at formulere og udfærdige be-

slutninger vedrørende regulering og administration af spektrum.

Telia anfører, at det er Telia Danmarks klare holdning, at frekvenstilladelser skal

have så lang en varighed som muligt af hensyn til investeringsmiljøet. Regeringen

bør derfor understøtte en varighed på 25 år - særligt hvis der skal tænkes fremad i

forhold til de ønsker, som regeringen har til digitalisering og 5G i Danmark, som

forudsætter massive investeringer i infrastruktur.

Dansk Erhverv støtter, at regeringens udgangspunkt for at opnå effektiv konkurren-

ce og give incitament til investeringer fortsat er en markedsbaseret og teknologi-

neutral tilgang. Samtidig er det positivt, at regeringen vil forfølge mulighederne for

at forenkle og modernisere reguleringen og reducere administrative byrder.

Specifikt lægger Dansk Erhverv stor vægt på regeringens tilkendegivelse af, at den

vil arbejde for, at det med de reviderede regler bliver muligt i tilstrækkeligt omfang

at adressere de konkurrencemæssige udfordringer, der er opstået i forbindelse

med udbygning af regionale eller lokale fibernet.

Dansk Erhverv er enig med regeringen i, at forsyningspligten ikke er det rette værk-

tøj til at løse dækningsproblematikken. Men det er ikke hensigtsmæssigt at lade

udgifter ved forsyningspligten finansieres af telebranchen. Det går imod målet og

for Dansk Erhverv et grundprincip om at fremme investeringer ved at fjerne byrder.

Dansk Erhverv finder i øvrigt, at en varighed på 25 år i stedet for som foreslået af

regeringen på maksimalt 15-20 år er mere passende for frekvenstilladelser.

Side 17/26

kom (2016) 0590 - Bilag 3: Samlenotat vedr. forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation samt BEERC

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Under det maltesiske formandskab i første halvår 2017 har forslaget været behand-

let på ugentlige møder i rådsarbejdsgruppen for it og telekommunikation. Medlems-

landene støtter overordnet op om forslagets formål om at understøtte udbredelsen

af højhastighedsbredbånd overalt i EU.

På en række områder er medlemslandene delte i deres vurdering af Kommissio-

nens forslag. Det gælder eksempelvis kommunikationstjenester leveret over inter-

nettet, som ikke anvender nummerressourcer. En gruppe af medlemslande mener,

at disse tjenester helt skal undtages fra reguleringen, mens en anden gruppe af

lande gerne ser dem omfattet. På konkurrenceområdet er medlemslandene delte

for såvidt angår telemyndighedernes mulighed for at pålægge symmetriske ad-

gangsforpligtelser på andre udbydere end udbydere med en stærk markedspositi-

on. En gruppe af lande ønsker en meget fleksibel tilgang for at kunne løse deres

problemer med oligopoler og duopoler, mens en række andre lande er modstande-

re heraf, idet de ønsker at sikre, at udgangspunktet også fremover skal være regu-

lering af udbydere med en stærk markedsposition.

Medlemslandene er generelt afvisende over for en række af Kommissionens for-

slag til yderligere harmonisering på teleområdet, herunder på frekvensområdet, idet

landene her ser et behov for at opretholde den nationale kompetence og fleksibili-

tet. Også på det institutionelle område er landene afvisende over for en række ele-

menter i forslaget, herunder særligt at fastlægge minimumskompetencer for de

nationale tilsynsmyndigheder.

Rådet forventes i andet halvår af 2017 under estisk formandskab at nå til enighed

om et mandat til at indlede trilog-forhandlinger med Europa-Parlamentet.

10. Regeringens generelle holdning

Kommissionens forslag har overordnet til formål at understøtte realiseringen af et

digitalt indre marked. Regeringen støtter dette formål. Regeringen mener endvide-

re, at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes ved åbenhed over for

digital innovation og konkurrence, hvorved der bør være fokus på at sikre lave

adgangsbarrierer for nye digitale virksomheder samt på at undgå protektionistiske

tiltag. Endvidere bør det sikres, at der ikke indføres unødige byrder for erhvervs li-

vet eller det offentlige i forbindelse med bestræbelserne på at fremme det digitale

indre marked.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at det er et vigtigt mål for reguleringen på

teleområdet at understøtte udbredelsen af højhastighedsnet. Regeringen lægger

vægt på, at den konkrete regulering ikke forringer konkurrencen på telemarkedet.

Realiseringen af det digitale indre marked skal bl.a. ske ved at sikre lige konkurren-

cemuligheder for selskaberne samt sikre incitament til investering og innovation.

Regeringen mener, at udgangspunktet fortsat bør være at opnå effektiv konkurren-

ce ved en markedsbaseret og teknologineutral tilgang. Regeringen vil arbejde for,

at der tages behørigt hensyn til en effektiv konkurrence i de tiltag, der skal styrke

investeringsincitamenterne. Regeringen arbejder for, at mulighederne for at forenk-

Side 18/26

kom (2016) 0590 - Bilag 3: Samlenotat vedr. forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation samt BEERC

le og modernisere reguleringen skal forfølges for at skabe lige vilkår for alle virk-

somheder og reducere administrative byrder, hvor det er muligt.

Regeringen støtter, at regulering af udbydere med en stærk markedsposition fortsat

skal være udgangspunktet for den sektorspecifikke konkurrenceregulering. Rege-

ringen vil derudover arbejde for, at det med de reviderede regler bliver muligt i til-

strækkeligt omfang at adressere de konkurrencemæssige udfordringer, som kan

opstå i takt med udbygningen af regionale eller lokale fibernet. Regeringen støtter

dermed Kommissionens intention om at skabe en bedre sammenhæng mellem de

adgangsforpligtelser, der kan pålægges udbydere med stærk markedsposition, og

de adgangsforpligtelser, der kan pålægges en bredere kreds af udbydere.

Regeringen er enig i, at fastsættelse af fælles frister for, hvornår der i medlemssta-

terne skal udstedes tilladelser til at anvende frekvenser i harmoniserede frekvens-

bånd, kan fremme rettidig ibrugtagning af nye frekvenser og fremme trådløs dæk-

ning på tværs af EU og dermed det digitale indre marked. Regeringen kan støtte

reglerne om mere ensartet varighed for tilladelser til at anvende frekvenser i har-

moniserede frekvensbånd, men finder, at en varighed på maksimalt 15-20 år vil

være passende. En varighed af denne længde vil efter regeringens opfattelse give

en passende balance mellem forudsigelighed, en rimelig investeringshorisont, ef-

fektiv anvendelse af frekvenser og dynamik på markedet samt konkurrence.

Regeringen ønsker, at der skal fastsættes ambitiøse dækningskrav i de kommende

frekvensauktioner i Danmark. I lyset af betydningen af fortsat bl.a. at kunne fast-

sætte nationale dækningskrav i kommende frekvensauktioner, lægger regeringen

vægt på at kunne fastholde den nuværende kompetencefordeling mellem Kommis-

sionen og medlemsstaterne på frekvensområdet.

Det er regeringens vurdering, at en mere ensrettet auktionstilrettelæggelse og tilla-

delser med mere ens vilkår, som foreslået af Kommissionen, mere vil gavne de

store end de små aktører på det europæiske telemarked og potentielt kan føre til

mindre konkurrence i de enkelte medlemsstater. Kommissionens forslag kan med-

føre færre udbydere på det danske marked med risiko for stigende priser og mindre

attraktive produkter for virksomhederne og forbrugerne. Regeringen er derfor skep-

tisk over for denne del af Kommissionens forslag.

Regeringen støtter ambitionen om at skabe lige konkurrencevilkår for sammenlig-

nelige tjenester, men er skeptisk over for forslaget om at pålægge udbydere af

internetbaserede, nummeruafhængigekommunikationstjenester en række nye sik-

kerhedskrav der svarer til, hvad der gælder for traditionelle teleudbydere. Regerin-

gen arbejder i den forbindelse for at sikre, at forslaget ikke pålægger erhvervslivet

og det offentlige unødige byrder.

Regeringen kan generelt støtte, at der på forbrugerbeskyttelsesområdet tilstræbes

totalharmonisering, så danske virksomheder kan konkurrere på lige fod med andre

virksomheder i Europa. Regeringen støtter tillige, at der er øget fokus på gennem-

sigtighed for forbrugerne med henblik på at skabe et rationelt og gennemsigtigt

Side 19/26

kom (2016) 0590 - Bilag 3: Samlenotat vedr. forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation samt BEERC

marked. Regeringen er tilfreds med, at de danske regler om maksimalt seks måne-

ders binding med Kommissionens forslag vil kunne bevares.

Forslaget om forsyningspligt på basalt bredbånd ventes ikke at få den store betyd-

ning i Danmark, hvor der generelt ikke efterspørges adgang til bredbånd med lave

hastigheder, men til højhastighedsbredbånd. Regeringen finder, at forsyningsplig-

ten ikke er det rette værktøj til at løse dækningsproblematikken, men kan dog ac-

ceptere forslaget om forsyningspligt på basalt bredbånd, såfremt evt. udgifter ved

forsyningspligten kan finansieres af telebranchen i lighed med resten af tjenesterne

under forsyningspligten på teleområdet.

Regeringen anerkender behovet for at tilpasse den institutionelle struktur, så den

afspejler de nye regler på teleområdet, som bliver resultatet af forhandlingerne om

Kommissionens forslag. Regeringen lægger dog i den forbindelse vægt på, at med-

lemsstaterne også fremadrettet selv kan fastlægge arbejdsopgavernes fordeling

internt i de enkelte medlemsstater.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev senest forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 2. juni

2017 forud for rådsmødet den 9. juni 2017.

Side 20/26

kom (2016) 0590 - Bilag 3: Samlenotat vedr. forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation samt BEERC

2. Forslag om oprettelsen af Sammenslutningen af Europæiske

Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation

(BEREC)

KOM (2016) 591

Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Det centrale EU-regelsæt på telekommunikationsområdet håndhæves af uaf-

hængige, nationale tilsynsmyndigheder. Siden revisionen af teledirektiverne i 2009

har disse samarbejdet i Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder

inden for Elektronisk Kommunikation (Body of European Regulators for Electronic

Communications - BEREC).

Som led i den igangværende revision af reglerne på telekommunikationsområdet

foreslår Kommissionen at tilføre BEREC en række nye opgaver. Kommissionen har

den 14. september 2016 fremsat et forordningsforslag, hvori de ønsker at styrke

BEREC og at gøre det til et egentligt agentur i overensstemmelse med den fælles

tilgang til decentraliserede agenturer.

BEREC’s væsentligste

opgave vil fortsat

være at sikre en ensartet anvendelse af EU-reglerne om elektronisk kommunikation

og derved bidrage til udviklingen af det indre marked.

Regeringen finder det vigtigt at sikre og bevare de nationale tilsynsmyndigheders

og BEREC’s uafhængighed.

Regeringen er skeptisk over for en række af de nye

kompetencer, som Kommissione ønsker at tillægge BEREC. På denne baggrund

finder regeringen ikke grundlag for at gøre BEREC til et agentur. Regeringen læg-

ger vægt på en særdeles restriktiv tilgang til udviklingen i administrationsudgifter i

EU's institutioner og agenturer og kan derfor i udgangspunktet ikke støtte en stig-

ning i antallet af ansatte i BEREC.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 591 af den 14. september 2016 fremsat forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelsen af Sammenslutningen

af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC).

Forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion den 12. oktober 2016. For-

slaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF) og skal således behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure.

Teledirektiverne, som senest er revideret i 2009, indeholder et sæt af fælles EU-

regler, som implementeres af uafhængige, nationale tilsynsmyndigheder, der har

ansvaret for at regulere telemarkederne i medlemsstaterne. I Danmark er det Er-

hvervsstyrelsen, der er national uafhængig tilsynsmyndighed for så vidt angår den

sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet. Ved direktivrevisionen i

2009 blev samarbejdet mellem de nationale tilsynsmyndigheder formaliseret med

en forordning om oprettelsen af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndig-

Side 21/26

kom (2016) 0590 - Bilag 3: Samlenotat vedr. forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation samt BEERC

heder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC), som har til formål at sikre

udvikling af en konsekvent reguleringspraksis og ensartet anvendelse af EU-

regelsættet på tværs af medlemsstaterne. BEREC består af et repræsentantskab,

hvor lederne af de nationale tilsynsmyndigheder mødes. BEREC’s arbejde under-

støttes allerede i dag af et agentur-lignende støttekontor med hjemsted i Riga, Let-

land.

Som led i sin strategi for et digitalt indre marked annoncerede Kommissionen, at

Kommissionen ville fremsætte forslag til revision af det centrale EU-regelsæt på

teleområdet. På denne baggrund har Kommissionen fremsat forslag om at revidere

teledirektiverne og samle dem i ét direktiv ((KOM 2016)590). Samtidig har Kom-

missionen fremsat to forslag om henholdsvis en ny forordning om Sammenslutnin-

gen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation og

om en ændring af forordningen om Connecting Europe-faciliteten med henblik på at

fremme internetforbindelser i lokalsamfundene ((KOM 2016)287). Kommissionen

har endvidere offentliggjort to meddelelser om henholdsvis konnektivitet med hen-

blik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked ((KOM 2016)597) og om en

handlingsplan for 5G ((KOM 2016)588).

3. Formål og indhold

Kommissionen anfører, at BEREC siden sin oprettelse har medvirket positivt til en

ensartet anvendelse af EU-reglerne på telekommunikationsområdet i medlemssta-

terne. Med forslaget om et nyt direktiv, som samler det centrale EU-regelsæt på

telekommunikationsområdet, tilføres BEREC en række nye opgaver såsom en

styrket rolle i forhold til de nationale tilsynsmyndigheders regulering af telemarkedet

og i forhold til de markedsmæssige aspekter af tildelingen af radiofrekvenser.

Kommissionen ønsker derfor at styrke BEREC og at gøre det til et egentligt agentur

i overensstemmelse med den fælles tilgang til decentraliserede agenturer, som

blev aftalt mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen i 2012. Kommissi-

onen har derfor fremsat forslag om en ny forordning, som erstatter den hidtidige

BEREC-forordning.

BEREC skal forfølge de samme mål som de nationale tilsynsmyndigheder. Navnlig

skal BEREC sikre en ensartet anvendelse af EU-reglerne om elektronisk kommuni-

kation og derved bidrage til udviklingen af det indre marked. BEREC skal også

fremme udbredelsen af højhastighedsforbindelser, konkurrencen inden for udbud af

elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og borgernes interesser.

BEREC’s hovedopgaver vil bl.a. være



at rådgive Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet samt de nationale

tilsynsmyndigheder om tekniske spørgsmål inden for sit område,

at træffe beslutninger om udpegning af transnationale markeder,

at udvikle en økonomisk model for at bistå Kommissionen ved fastsættelsen af

de maksimale termineringstakster,

at afgive udtalelser på en række områder nævnt i EU-reglerne, herunder om

løsningen af grænseoverskridende tvister, om udkast til nationale foranstaltnin-

Side 22/26

kom (2016) 0590 - Bilag 3: Samlenotat vedr. forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation samt BEERC



ger i forbindelse med reguleringen af telemarkederne og om udkast til nationale

foranstaltninger i forbindelse med tildelingen af radiofrekvenser,

at overvåge og rapportere om udviklingen i detail- og engrospriser for roaming-

tjenester,

at udstede henstillinger og bedste praksis rettet til de nationale tilsynsmyndig-

heder for at fremme en konsekvent anvendelse af reglerne.

De nationale tilsynsmyndigheder

skal overholde BEREC’s beslutninger og tage

størst muligt hensyn til udtalelser, retningslinjer, anbefalinger og bedste praksis

udarbejdet af BEREC for at sikre en ensartet gennemførelse af regelsættet for

elektronisk kommunikation.

BEREC skal ledes af en bestyrelse bestående af lederne af de nationale tilsyns-

myndigheder samt to repræsentanter fra Kommissionen. Alle medlemmer af besty-

relsen er stemmeberettigede, og de udnævnes for fire år af gangen med mulighed

for forlængelse. Bestyrelsen vælger en formand og en næstformand for en fireårig

periode med mulighed for én forlængelse.

En stor del af BEREC’s arbejde udføres af ekspertarbejdsgrupper, hvor relevante

medarbejdere fra de nationale tilsynsmyndigheder mødes og udarbejder forslag til

BEREC’s udtalelser,

henstillinger, bedste praksis m.v. I henhold til Kommissionens

forslag skal arbejdet i disse grupper fremover koordineres og ledes af en repræsen-

tant fra BEREC’s sekretariat.

Bestyrelsen udpeger en direktør for BEREC, som har til opgave at lede det daglige

arbejde og er øverste leder af sekretariatet. Direktøren vælges ud fra en liste over

kandidater, som Kommissionen opstiller på baggrund af en åben rekrutteringspro-

ces. Direktøren forbereder og har ansvaret for gennemførelsen af det arbejdspro-

gram for BEREC, som bestyrelsen skal vedtage årligt. Direktøren udpeges for fem

år med mulighed for én forlængelse i yderligere fem år.

BEREC skal nedsætte et klage-organ, hvortil dets afgørelser kan påklages.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294 medlovgiver. Europa-Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og

Energi (ITRE) skal behandle forslaget.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet, men i ordførerens

udkast til betænkning (dokument nr. PE600.889v01-00) anføres, at man bør undgå

institutionelle omvæltninger, medmindre de er absolut nødvendige. Ordføreren

mener, at BEREC’s nuværende struktur fungerer godt og gør det muligt at drage

fordel af nationale erfaringer på EU-plan,

fordi medlemmerne af BEREC’s repræ-

sentantskab har praktisk dagligdags erfaring med telekommunikationslovgivningen

i deres hjemlande. Hovedformålet med udkastet til betænkning er på den baggrund

at bevare repræsentantskabet som et uafhængigt organ i stedet for at lade det blive

inddraget i et fuldgyldigt EU-agentur. Ordføreren mener, at BEREC bør holdes fri af

Side 23/26

kom (2016) 0590 - Bilag 3: Samlenotat vedr. forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation samt BEERC

påvirkning fra Kommissionen, så man ikke forstyrrer den nuværende institutionelle

balance.

ITRE-udvalget forventes at stemme om den endelige betænkning den 2. oktober

2017.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at der er behov for at handle på fællesskabsplan for at sikre

en ensartet anvendelse af EU-reglerne på teleområdet på tværs af medlemsstater-

ne og for at sikre ensartede institutionelle rammer og en klar ansvarsfordeling mel-

lem medlemsstaterne, de nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen. Opsplit-

ningen af telemarkederne i nationale markeder kan ikke alene tilskrives den nuvæ-

rende institutionelle struktur, men den manglende konsistens i reguleringen skyl-

des, i hvert fald delvis, den nuværende struktur og den måde, især de nationale

tilsynsmyndigheder, BEREC og Kommissionen interagerer på. En styrkelse af BE-

REC’s beføjelser vil derfor styrke retssikkerheden og bidrage

til regulatorisk konsi-

stens.

Kommissionen anfører endvidere, at den markedsmæssige og teknologiske udvik-

ling betyder, at der er en række grænseoverskridende aspekter, som kræver ensar-

tet regulering på tværs af medlemsstaterne. Et EU-organ kan bedre håndtere disse

aspekter end de enkelte medlemsstater.

På det foreliggende grundlag er regeringen enig i Kommissionens vurdering og

finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Den gældende lovgivning omfatter:



Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbek. nr. 128 af 7.

februar 2014, med senere ændringer.

Lov om radiofrekvenser, jf. lovbek. nr 1100 af 10/08/2016.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er tale om et forslag til forordning, der finder direkte anvendelse i national ret

og ikke kræver implementering. Forslaget kan dog medføre ændringer på lovgiv-

nings- eller bekendtgørelsesniveau, særligt hvad angår procedurebestemmelser,

når den samlede revision af EU-regelsættet for telekommunikation skal indarbejdes

i dansk ret.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser i kraft af indvirkningen på EU’s

budget. Kommissionen vurderer, at BEREC’s sekretariat på sigt skal vokse til 60

fuldtidsansatte fra de nuværende 26 i det eksisterende støttekontor. Sekretariatet

forventes at være fuldt udbygget i 2022. Den nye BEREC-forordning forventes at

Side 24/26

kom (2016) 0590 - Bilag 3: Samlenotat vedr. forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation samt BEERC

træde i kraft i 2019, og frem til 2020 forventes merudgifter på ca. 9,5 mio. euro på

EU’s budget. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig

udgift på 1,4 mio. kr. Udgifterne forventes at stige yderligere efter 2020, indtil sekre-

tariatet når sin fulde bemanding.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at få samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at få erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsy-

nings- og Klimapolitik. Der er kommet høringssvar fra TDC og DI:

TDC peger på det overordnede problem, der utilsigtet kan komme til at opstå i form

af to-tre lag af regulatoriske myndigheder, især i lyset af det omfang det nye BE-

REC skal have i henhold til forslaget.

TDC anfører videre, at BEREC’s arbejdsopgaver som beskrevet i forslaget griber

ind i de nationale telemyndigheders muligheder for inden for de givne regulatoriske

rammer at tilpasse anvendelsen af regulering til nationale forhold. TDC har vanske-

ligt ved at se et behov for yderligere harmonisering m.h.t. udformning af standardaf-

taler, måling af tjenestekvalitet eller lokalisering af nettermineringspunkter. Specielt

m.h.t. referencetilbud, netneutralitet og parametre for tjenestekvalitet synes der at

være tale om harmonisering for harmoniseringens skyld, som kan lede til overregu-

lering i forhold til konstaterede behov. TDC opfordrer derfor til, at der fra dansk side

fokuseres på at få disse punkter fjernet fra listen over BEREC’s arbejdsopgaver.

DI finder det positivt, at der lægges op til øget europæisk koordinering gennem

BEREC’s vejledninger og deling af best practise mellem nationale

myndigheder.

For DI er det imidlertid vigtigt at sikre nationale myndigheders mulighed for at til-

passe den europæiske regulering til nationale forhold.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har endnu ikke været sat på dagsorden for rådsarbejdsgruppen for it og

telekommunikation. På trods heraf har langt hovedparten af medlemslandene i

forbindelse med drøftelserne af de institutionelle aspekter af forlslaget om en euro-

pæisk kodeks for elektronisk kommunikation anført, at de generelt ikke støtter en

øget centralisering af beføjelser hos BEREC eller at gøre BEREC til et agentur.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig med Kommissionen i det ønskelige i en styrkelse af det digitale

indre marked gennem en større ensartethed i de enkelte landes anvendelse af EU-

Side 25/26

kom (2016) 0590 - Bilag 3: Samlenotat vedr. forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation samt BEERC

reglerne. Regeringen vurderer, at det hidtidige samarbejde mellem de nationale

tilsynsmyndigheder i BEREC har været frugtbart. Regeringen anerkender, at der

kan blive behov for tilpasninger af den institutionelle struktur, når der er enighed om

de nye regler på teleområdet. I den forbindelse finder regeringen det afgørende at

sikre og bevare de nationale tilsynsmyndigheders og BEREC’s uafhængighed.

Regeringen er skeptisk over for en række af de nye kompetencer, som Kommissio-

ne ønsker at tillægge BEREC. På denne baggrund finder regeringen ikke grundlag

for at gøre BEREC til et agentur.

Regeringen finder det ikke hensigtsmæssigt at give BEREC opgaver på frekvens-

området. Ekspertisen på dette område er at finde i Frekvenspolitikgruppen (RSPG),

hvorfor sådanne opgaver fortsat bør placeres i denne gruppe.

Regeringen lægger vægt på overholdelsen af EU’s målsætning om, at antallet af

EU-årsværk reduceres med 5 pct. i alle EU-institutioner i perioden 2013-2017.

Agenturerne indgår også i denne målsætning. Regeringen kan derfor i udgangs-

punktet ikke støtte en stigning i antallet af ansatte i BEREC

–

medmindre en sådan

kan finde sted inden for rammerne af den overordnede målsætning om en nettore-

duktion i antallet af EU-årsværk. Såfremt det besluttes at tilføre flere ansatte til

BEREC, lægges der vægt på, at dette modsvares af en tilsvarende reduktion an-

detsteds i EU-institutionerne. Regeringen lægger vægt på en særdeles restriktiv

tilgang til udviklingen i administrationsudgifter i EU's institutioner og agenturer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 2. juni 2017

forud for rådsmødet den 9. juni 2017.

Side 26/26