Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0593 Bilag 5
Offentligt
1707268_0001.png
Grund- og nærhedsnotat
Kulturministeriet, 21. december 2016
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det
digitale indre marked
Revideret notat af 21. december 2016
1. Resumé
EU-kommissionen har den 14. september 2016 fremsat et
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre
marked. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 114 og er oversendt til Rådet den
4. oktober 2016 i dansk sprogversion.
Forslaget har til formål at gennemføre en yderligere harmonisering af Unionens
lovgivning om ophavsret og beslægtede rettigheder inden for rammerne af det indre
marked med særlig hensynstagen til digitale og grænseoverskridende anvendelser af
beskyttet indhold. Forslaget indeholder bl.a. undtagelser til fordel for
undervisningsinstitutioner, forskningsinstitutioner og museer samt regler om
tvistløsning mellem udbydere af video on demand-tjenester, nye rettigheder for udgivere
af nyhedspublikationer, regler om forholdet mellem online platforme m.fl. og
rettighedshavere samt regler, der kan få betydning for kontrakter mellem
ophavsmænd/udøvende kunsterne og dem, som disse personer overdrager deres
rettigheder til.
Det vurderes, at nærhedsprincippet er overholdt.
2. Baggrund
Den 14. september 2016 offentliggjorde EU-Kommissionen fire lovgivningsinitiativer,
der tilsammen har til formål at modernisere de europæiske ophavsretsregler. Udover
ovennævnte forslag består denne pakke af
et forslag til en forordning om regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede
rettigheder, der gælder for visse af radio- og tv-selskabernes onlinetransmissioner
af radio- og tv-programmer; og
en forordning og et direktiv, der har til formål at implementere Marrakesh-
traktaten om syns- og læsehandicappedes adgang til bøger.
Disse forslag behandles i selvstændige grund- og nærhedsnotater.
Ophavsretspakken supplerer Kommissionens meddelelse ”På vej mod en tidssvarende,
mere europæisk ramme for ophavsret” og ”forslag til forordning om sikring af
Dok nr. 16/02949-92
kom (2016) 0593 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om ophavsret på det digitale indre marked
1707268_0002.png
Side 2
grænseoverskridende mobile indholdstjenester i det indre marked”, der begge blev
offentliggjort den 9. december 2015. Forslaget supplerer desuden Kommissionens
meddelelse om online platforme mv. af 25. maj 2016.
Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale
indre marked er bl.a. baseret på en række høringer, som Kommissionen har foretaget:
Høring om EU´s ophavsretsregler fra den 5. december 2013 til marts 2014;
Høring om de lovgivningsmæssige rammer for online platforme m.fl. fra den 24.
september 2015 til januar 2016; og
Høring om udgivernes rolle i den ophavsretlige værdiæde og om
”panoramaundtagelsen”.
Direktivforslaget er oversendt til rådet den 4. oktober 2016 i dansk sprogversion.
Forslaget er udarbejdet med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles efter den
almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Det følger af direktivets artikel 1, at det har til formål at gennemføre en yderligere
harmonisering af Unionens lovgivning om ophavsret og beslægtede rettigheder inden
for rammerne af det indre marked, under særlig hensynstagen til digitale og
grænseoverskridende anvendelser af beskyttet indhold.
Direktivet indeholder definitioner af ”forskningsinstitutioner”, ”tekst- og datamining”,
”kulturarvsinstitution” og ”pressepublikation”.
Artiklerne 3-6 indeholder forslag til undtagelser til den ophavsretlige eneret. I medfør
af artikel 3 skal medlemsstaterne give mulighed for, at forskningsinstitutioner kan
foretage eksemplarfremstilling og udtræk af værker mv., som forskningsinstitutionerne
har lovlig adgang til med henblik på tekst- og datamining.
Artikel 4 forpligter medlemsstaterne til at indføre en undtagelse med henblik på at
tillade digital anvendelse af værker mv., når brugen udelukkende finder sted med
henblik på undervisningsbrug. Medlemsstaterne har forskellige muligheder for at
indskrænke denne undtagelse, fx hvis undervisningsinstitutionerne har let adgang til
passende licenser på samme område. Artikel 4 indeholder ligeledes et
oprindelseslandsprincip for så vidt angår anvendelse i sikre elektroniske netværk (e-
læring).
Artikel 5 forpligter medlemsstaterne til at indføre en undtagelse, der giver
kulturarvsinstitutioner mulighed for at fremstille eksemplarer af visse værker mv. med
det formål at bevare kulturarven.
kom (2016) 0593 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om ophavsret på det digitale indre marked
1707268_0003.png
Side 3
Artikel 6 bestemmer, at ovennævnte undtagelser er underlagt visse af de samme regler
som de andre ophavsretlige undtagelser, herunder at undtagelserne kun må anvendes i
visse specielle tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af værket eller
andre frembringelser og ikke indebærer urimelig skade for rettighedshaverens legitime
interesser.
Artiklerne 7-9 indeholder nye regler om værker, der ikke længere forhandles (out-of-
commerce-værker). I medfør af disse regler skal medlemsstaterne sikre, at når en
kulturarvsinstitution indgår aftale med en kollektiv forvaltningsorganisation, så bliver
denne aftale udvidet til også at gælde de rettighedshavere, som ikke er medlem af
forvaltningsorganisationen (aftalelicens). Bestemmelserne indeholder ligeledes krav til
den kollektive forvaltningsorganisation, fx at den skal være bredt repræsenteret i
forhold til den pågældende rettighedshavergruppe samt forskellige regler om, hvordan
systemet skal fungere i praksis. Kulturarvsinstitutioner har mulighed for at anvende
værkerne over grænserne, hvis værkerne først offentliggøres i en international
database. Medlemsstaterne skal sikre, at der er løbende dialog mellem rettighedshavere
og brugere om anvendelse af systemet.
I artikel 10 forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at rettighedshavere og brugere kan
gå til et uafhængigt organ, hvis parterne ikke kan blive enige om en aftale om on
demand brug af værker mv. Dette organ skal give assistance i forbindelse med
forhandlingen og kontraktindgåelsen.
Artikel 11 indeholder nye eksklusive rettigheder for udgivere af pressepublikationer. De
berettigede udgivere får således en eneret til den digitale brug af deres
pressepublikationer. Denne eneret gælder i 20 år fra udgivelsen og er omfattet af de
samme undtagelser som andre enerettigheder.
I artikel 12 sikres det, at når medlemsstaterne giver kompensation til
rettighedshaverne i forbindelse med anvendelse af en undtagelse, så kan udgiverne
også få del i denne kompensation.
Artikel 13 indeholder forpligtelser for leverandører af informationssamfundstjenester,
som lagrer og giver offentlig adgang til store mængder af værker og andre
frembringelser, der uploades af deres brugere. Disse tjenester skal i samarbejde med
rettighedshaverne træffe foranstaltninger til at sikre funktionen af de aftaler, der er
indgået med rettighedshaverne om anvendelsen af deres værker mv., eller til at
forhindre tilgængeligheden i deres tjenester af værker mv., som er blevet identificeret af
rettighedshaverne via samarbejdet med disse tjenesteudbydere. Tjenesterne skal også
give visse informationer til rettighedshaverne og indføre klageprocedurer.
Medlemsstaterne skal facilitere dialogen mellem tjenesterne og rettighedshaverne.
Artiklerne 14-16 indeholder regler om et rimeligt vederlag til ophavsmænd og udøvende
kunstnere. Artikel 14 indeholder transparensforpligtelser for dem, som
ophavsmændene eller de udøvende kunstnere har overdraget eller licenseret
kom (2016) 0593 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om ophavsret på det digitale indre marked
1707268_0004.png
Side 4
rettigheder til. Reglen gælder ikke for kollektive forvaltningsorganisationer m.fl., der er
underlagt transparenskrav i medfør af direktivet om kollektiv forvaltning af ophavsret.
I medfør af artikel 15 skal medlemsstaterne sikre, at ophavsmændene og de udøvende
kunstnere kan kræve yderligere vederlag fra dem, som de har overdraget rettighederne
til, hvis det oprindelige vederlag var urimeligt lavt. I medfør af artikel 16 skal
ophavsmænd og udøvende kunstnere have mulighed for at forelægge tvister relateret til
artikel 14 og 15 til et uafhængigt, alternativt tvistløsningsorgan.
Artikel 17 indeholder en række ændringer til direktiv om 96/9/EC om retlig beskyttelse
af databaser og direktiv 2001/29/EC om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og
beslægtede rettigheder i informationssamfundet.
Artiklerne 18-24 indeholder forslagets afsluttende bestemmelser. Det følger bl.a. heraf,
at forslaget skal være gennemført i dansk ret 12 måneder efter, det er trådt i kraft, og
at der gælder visse overgangsregler for fx pressepublikationer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke afgivet udtalelse.
JURI-udvalget er det ansvarlige udvalg, og Therese Comodini Cachia er udnævnt som
Rapporteur. INTA-, ITRE-, IMCO- og CULT-udvalgene har også mulighed for at give
udtalelse, og INTA-udvalget har allerede oplyst, at det ikke vil afgive udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt.
For så vidt angår de undtagelser, der er beskrevet i artiklerne 3-5, bemærkes det, at de
ophavsretlige regler er harmoniseret i høj grad, og at Danmark derfor kun har
begrænset råderum ift. indførelse eller revidering af de ophavsretlige undtagelser uden,
at EU-reglerne samtidig bliver ændret.
For så vidt angår de nye regler i artiklerne 7-9 om anvendelse af værker, der ikke
forhandles, bemærkes det, at den nye ordning giver mulighed for, at de omfattede
værker kan anvendes over grænserne. For at en sådan løsning skal være effektiv, er det
nødvendigt med et fælleseuropæisk tiltag, således at der sikres en ensartet proces i hele
EU.
For så vidt angår reglerne i artikel 10 bemærkes det, at udbydere af on demand
tjenester almindeligvis agerer i en grænseoverskridende kontekst, og at de foreslåede
regler kan være med til at sikre, at det bliver nemmere at indgå licensaftaler om
anvendelse af værker mv. Uden en fælleseuropæisk løsning vil udbydere af on demand
tjenester i visse lande have dårligere muligheder for at indgå licensaftaler med
rettighedshaverne, og det vil derfor tage længere tid, før de kan give adgang til deres
repertoire i hele EU.
kom (2016) 0593 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om ophavsret på det digitale indre marked
1707268_0005.png
Side 5
For så vidt angår artiklerne 11-12 om rettigheder i pressepublikationer bemærkes det –
som nævnt ovenfor – at de ophavsretlige EU-regler er harmoniseret i høj grad,
herunder ved at der sikres et ensartet beskyttelsesniveau for ophavsrettigheder og
beslægtede rettigheder. Såfremt de i artikel 11-12 nævnte regler skal indpasses under
dette system er det hensigtsmæssigt med en fælleseuropæisk løsning.
For så vidt angår artikel 13 om regulering af onlineplatforme mv. er der tale om
regulering af tjenester, der agerer i en grænseoverskridende kontekst. Hertil kommer,
at reglerne om ansvar for onlineplatforme, hostere mv. er harmoniseret i e-
handelsdirektivet. For at sikre en ensartet regulering af disse tjenester i hele EU er det
nødvendigt med en fælleseuropæisk løsning.
For så vidt angår artiklerne 14-16 kan der henvises til, at en sikring af det påtænkte
beskyttelsesniveau for ophavsmænd og udøvende kunstnere i hele EU kun kan opnås
ved at lave fælleseuropæiske regler. Det bemærkes endvidere, at dette allerede er gjort
for så vidt angår kollektiv forvaltningsorganisationer i direktivet om kollektiv
forvaltning af ophavsret, og at forslagets regler supplerer dette direktiv.
Kommissionen vurderer, at da undtagelser og indskrænkninger af ophavsretten og
beslægtede rettigheder er harmoniseret på EU-plan, har medlemsstaterne et begrænset
råderum med hensyn til at indføre eller tilpasse dem. Kommissionen anfører også, at et
indgreb på nationalt plan ikke vil være tilstrækkelige på grund af de påpegede
problemers grænseoverskridende karakter, hvorfor det vurderes, at det er nødvendigt
at gribe ind på EU-plan for at opnå fuld retssikkerhed med hensyn til
grænseoverskridende anvendelser inden for forskning, uddannelse og kulturarven.
Kommissionen bemærker også, at der er allerede udviklet en række nationale tiltag til
at lette formidlingen af og adgangen til værker, der ikke længere forhandles, men at
disse tiltag kun eksisterer visse medlemsstater og anvendes kun på deres nationale
område. Kommissionen anfører derfor, at det er nødvendigt, at EU griber ind for at
sikre, at licensordningerne for adgang til og formidling af værker, der ikke længere
forhandles, indføres i alle medlemsstaterne, og at sikre ordningernes
grænseoverskridende virkning. Kommissionen vurderer endvidere, at hvad angår
udnyttelsen af audiovisuelle værker online er der behov for at lette udarbejdelsen af
licensaftaler i alle medlemsstaterne med henblik på at fremme tilgængeligheden af
europæiske værker på video on demand-platforme i hele EU.
Kommissionen bemærker også, at onlinedistribution af ophavsretligt beskyttet indhold
er i sagens natur grænseoverskridende, og at kun ordninger, som er blevet vedtaget på
EU-plan, har mulighed for at sikre en velfungerende markedsplads til distribution af
værker og andre frembringelser og at sikre udgivelsessektorens bæredygtighed i lyset af
det digitale miljøs udfordringer. Endelig vurderer Kommissionen, at ophavsmænd og
udøvende kunstnere bør sikres det høje beskyttelsesniveau, der følger af EU-
lovgivningen, i alle medlemsstater, og at det er nødvendigt at fastlægge en fælles EU-
tilgang til gennemsigtighedskrav og -ordninger, der gør det muligt at tilpasse
kom (2016) 0593 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om ophavsret på det digitale indre marked
1707268_0006.png
Side 6
kontrakter i visse tilfælde og at bilægge tvister, for at opnå dette mål og forhindre
uoverensstemmelser på tværs af medlemsstaterne.
6. Gældende dansk ret
De danske regler om ophavsret reguleres hovedsageligt i lov om ophavsret (LBK nr.
1144 af 23. oktober 2014, som ændret ved lov nr. 321 af 5. april 2016).
Ophavsretslovens § 2 indeholder en række enerettigheder for ophavsmanden, idet
denne tillægges en eneret til at fremstille eksemplarer af et beskyttet værk og til at
gøre værket tilgængeligt for almenheden. Enerettigheder gives herudover til udøvende
kunstnere (§ 65), lydfremstillere (§ 66), fremstillere af billedoptagelser (§ 67), radio- og
fjernsynsudsendelser i form af signalretten (§ 69), fotografer (§ 70) og fremstillere af
kataloger mv. (§ 71). Pressemeddelelser beskyttes efter ophavsretslovens § 72. Bog- og
nyhedsforlag mv. har således ikke i dag selvstændige rettigheder ud over den
beskyttelse, som forlaget måtte have i forhold til § 72.
Ophavsretslovens § 13 indeholder en aftalelicensordning, der gør det muligt for
undervisningsinstitutioner at fremstille kopier af udgivne værker mv., hvis der indgås
aftale med en kollektiv forvaltningsorganisation, der er godkendt af Kulturministeriet.
Ophavsretslovens § 16 giver mulighed for, at biblioteker og museer kan foretage visse
eksemplarfremstillingshandlinger, bl.a. ved at fremstille sikkerhedseksemplarer og ved
at komplettere ufuldstændige værker. Biblioteker må fremstille eksemplarer af udgivne
værker, der bør være tilgængelige i bibliotekets samlinger, men som ikke kan erhverves
i almindelig handel eller hos udgiveren.
I henhold til ophavsretslovens § 50, stk. 2, kan aftalelicens påberåbes af en bruger, der
inden for et nærmere defineret område har indgået aftale om værksudnyttelse med en
kollektiv forvaltningsorganisation, der er godkendt af Kulturministeriet. Aftalelicensen
kan på den baggrund bruges ift. aftaler om digitalisering og tilgængeliggørelse af
værker, der ikke længere forhandles. Reglerne giver dog kun mulighed for anvendelse i
Danmark.
Ophavsretslicensnævnet har i medfør af § 52 mulighed for at mægle, hvis forhandlingen
mellem en bruger og en kollektiv forvaltningsorganisation om indgåelse af visse aftaler
ikke fører til et resultat.
Ophavsretslovens §§ 53-59 fastlægger generelle regler om overdragelse af
ophavsrettigheder. Reglerne baseres som udgangspunkt på et princip om aftalefrihed.
Det følger af ophavsretslovens § 57, at en ophavsmand kan kræve, at der sker afregning
mindst en gang om året, hvis ophavsmandens vederlag afhænger af erhververens
omsætning, salgstal eller lignende. Ophavsmanden kan ligeledes kræve, at hver
afregning ledsages af fyldestgørende oplysninger om de forhold, der har ligget til grund
for vederlagsberegningen.
kom (2016) 0593 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om ophavsret på det digitale indre marked
1707268_0007.png
Side 7
Det følger af ophavsretslovens § 58 a, at såfremt en ophavsmand til en producent af
billed- og lydoptagelser har overdraget sin ret til gennem udlejning af sådanne
optagelser at gøre et værk tilgængeligt for almenheden, har ophavsmanden ret til et
rimeligt vederlag fra producenten for udlejningen.
I medfør af ophavsretsloven § 66 b, stk. 1, har en udøvende kunstner, der medvirker i
en lydoptagelse, ret til et supplerende vederlag, hvis den udøvende kunstner aftalte et
engangshonorar med lydfremstilleren. Det supplerende vederlag gælder for hvert år,
der følger, umiddelbart efter at 50 år er forløbet, efter at lydoptagelsen blev udgivet,
eller, såfremt sådan en udgivelse ikke har fundet sted, når 50 år er forløbet efter at
lydoptagelsen blev offentliggjort.
Det bestemmes i § 19 i lov om kollektiv forvaltning af ophavsret, at kollektive
forvaltningsorganisationer skal give rettighedshaverne en række oplysninger, når de
tildeler eller fordeler beløb til dem. Rettighedshaverne skal også modtage disse
oplysninger, hvis fordelingen sker gennem den kollektive forvaltningsorganisations
medlemsorganisationer.
Aftaleloven indeholder regler om aftaleindgåelse på formuerettens område. Efter
aftalelovens § 36, stk. 1, kan en aftale ændres eller tilsidesættes helt eller delvist, hvis
det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Ved
afgørelsen af, om en aftale kan ændres eller tilsidesættes, tages der efter aftalelovens §
36, stk. 2, hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere
indtrufne omstændigheder.
E-handelsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni
2000) er gennemført i dansk ret ved e-handelsloven (lov nr. 227 af 22. april 2002).
Selvom om e-handelsdirektivet er et minimumsdirektiv, er e-handelsloven en ren
gennemførelse af direktivet uden nationale særregler eller overimplementering. Loven
finder anvendelse på tjenester i informationssamfundet. Det vil sige tjenester med et
kommercielt sigte, der stilles til rådighed online på en individuel anmodning fra en
tjenestemodtager. Denne definition omfatter e-handel med varer og tjenesteydelser,
herunder e-bøger.
Reglerne indebærer bl.a., at en virksomhed er forpligtet til at give nogle generelle
oplysninger om sig selv, oplysninger om priser, udforme reklame så den er
identificerbar (forbud mod skjult reklame), give nogle tekniske oplysninger i forbindelse
med aftaleindgåelsen og give en ordrebekræftelse. Reglerne supplerer de regler, der
allerede gælder efter dansk ret, fx i markedsføringsloven og forbrugeraftaleloven.
Derudover indeholder direktivet en række regler om ansvaret for internetmellemmænd.
Reglerne fastlægger, hvornår indholdsudbydere på internettet kan ifalde ansvar for
videreformidling mv. i forhold til brugerleveret indhold på kommunikationsnet.
kom (2016) 0593 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om ophavsret på det digitale indre marked
1707268_0008.png
Side 8
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Gennemførelse af forslaget vil kræve ændring af lov om ophavsret.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget indeholder en række forpligtelser for medlemsstaterne af mindre karakter,
som fx at medlemsstaterne skal opfordre rettighedshavere og forskningsinstitutioner til
at udvikle best practices, og at medlemsstaterne skal offentliggøre information om
tilgængelige licenser på undervisningsområdet. Hertil kommer, at medlemsstaterne
skal sikre, at visse tvister kan indbringes for uafhængige nævn eller domstole.
Kommissionen har offentliggjort en konsekvensanalyse sammen med forslaget. I
analysen vurderes det overordnet set, at de valgte løsninger ikke vil have betydelig
indvirkning på de nationale budgetter eller myndigheder. Kommissionen bemærker
dog, at visse af løsningerne indebærer specifikke forpligtelser for medlemsstaterne.
De statsfinansielle konsekvenser vil skulle afdækkes nærmere i forbindelse med
forhandlinger samt ved møder med de berørte interessenter.
Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser
De samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser kan ikke opgøres på nuværende
tidspunkt. Konsekvenserne vil skulle afdækkes nærmere i forbindelse med
forhandlinger samt ved møder med de berørte interessenter.
Kommissionen har i direktivforslaget redegjort for sin vurdering af forslagets
konsekvenser.
Med hensyn til de anvendelser, der er omfattet af de nye undtagelsesbestemmelser,
vurderer Kommissionen, at forslaget vil give uddannelsesinstitutioner, almennyttige
forskningsinstitutioner og kulturarvsinstitutioner mulighed for at reducere deres
transaktionsomkostninger. De mindskede transaktionsomkostninger medfører ikke
nødvendigvis, at rettighedshaverne taber indkomst eller licensindtægter. Det vurderes
ligeledes, at undtagelsernes omfang og vilkår sikrer, at rettighedshaverne kun lider et
minimalt tab. Kommissionen finder ligeledes, at virkningen på små og mellemstore
virksomheder inden for disse områder (især videnskabs- og uddannelsesforlag) og på
deres forretningsmodeller vil være begrænset.
Kommissioner vurderer videre, at forslagene, der har til hensigt at forbedre
licenspraksisser, sandsynligvis vil reducere transaktionsomkostningerne og øge
rettighedshavernes licensindtægter, og at små og mellestore virksomheder inden for
disse områder (producenter, distributører, udgivere, osv.) vil blive påvirket positivt.
Andre interessenter såsom video on demand-platforme vurderes også at blive påvirket
positivt. Kommissionen bemærker, at forslaget indeholder en række foranstaltninger
(en gennemsigtighedsforpligtelse for rettighedshavernes kontraktpartnere, indførelsen
af en ny rettighed for presseudgivere og forpligtelser for visse onlinetjenester), der vil
kom (2016) 0593 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om ophavsret på det digitale indre marked
1707268_0009.png
Side 9
styrke rettighedshaverne forhandlingsposition og deres kontrol over anvendelsen af
deres værker og andre frembringelser, og at dette forventes at få en positiv virkning på
rettighedshavernes indtægter.
Forslaget indeholder nye forpligtelser for visse onlinetjenester og dem, som
ophavsmænd og udøvende kunstnere overdrager deres rettigheder til, som efter
Kommissionens vurdering kan medføre yderligere omkostninger. Kommissionen mener
dog, at forslaget sikrer, at omkostningerne forbliver rimelige, og at visse aktører, når
det er nødvendigt, ikke underlægges forpligtelsen. Kommissionen henviser til, at
gennemsigtighedsforpligtelsen fx ikke finder anvendelse, hvis de forbundne
administrationsomkostninger er uforholdsmæssigt store i forhold til indtægterne. Det
bemærkes endvidere, at forpligtelsen for onlinetjenester kun finder anvendelse på
informationssamfundstjenester, der lagrer og giver adgang til store mængder af
ophavsretligt beskyttet indhold, som uploades af deres brugere.
8. Høring
Forslaget er sendt i bred høring til berørte interessenter den 6. oktober 2016 med frist
den 4. november 2016. Høringssvarene er summarisk gengivet nedenfor. Der henvises
til de konkrete høringssvar, der er offentligt tilgængelige på Kulturudvalgets
hjemmeside.
Generelle synspunkter om forslaget
Copydan AV-foreningerne er overordnet set positive over for forslagets identificering af
specifikke problemstillinger, der ønskes løst. Copydan AV-foreningerne finder det i
særdeleshed positivt, at der søges at gøre op med den største udfordring for den
fremtidige finansiering af originalt dansk og europæiske indhold samt nationale
distributionsplatforme i form af amerikanske teknologi-giganter. Copydan AV-
foreningerne udtrykker bekymring i forhold til, at Kommissionen i stigende grad
anvender juridiske mekanismer såsom ”oprindelseslandsprincippet”.
Copydan Billeder finder det overodnet set positivt, at Kommissionens forslag bygger på
en grundlæggende anerkendelse af, at det er nødvendigt at sikre skaberne af
kulturprodukter indtægter fra udnyttelsen af deres værker.
Copydan Tekst & Node understreger vigtigheden af aftalelicenssystemet og bakker op
om regeringens positionspapir på ophavsretsområdet fra november 2015 og
Folketingsbeslutning V37.
Creative Commons finder ikke, at Kommissionens oplæg vil medføre en moderne
ophavsrettighedslovgivning i Europa og beder om et ophavsretligt system, som vil passe
til den digitale tidsalder, og som er fleksibelt nok til at tilpasse sig en hastigt
forandrende virkelighed.
Dansk Erhverv bakker op om intentionerne om at styrke det digitale indre marked,
men finder bl.a., at ny EU-regulering på ophavsretsområdet kun bør indføres i det
kom (2016) 0593 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om ophavsret på det digitale indre marked
1707268_0010.png
Side 10
omfang, at det er nødvendigt for at fremme det digitale indre marked samt, at det er
afgørende, at eventuel ny lovgivning på dette område er fremsynet, evidensbaseret og at
det bygger på grundige høringer og konsekvensanalyser. Dansk Erhverv bakker op om
de danske grundholdninger om hensynstagen til film og tv-branchen og om
folketingsbeslutning V37.
Dansk Industri støtter grundlæggende EU´s vision om det digitale indre marked. Dansk
Industri støtter derfor også fælles EU-regler for at beskytte de kreative branchers
ophavsrettigheder i en digital tidsalder. For Dansk Industri er det afgørende, at disse
regler skal virke som gode rammevilkår for, at virksomheder på tværs af værdikæder
selv kan aftale sig frem til anvendelse af værker mv. Samtidig finder DI det dog også
vigtigt, at de europæiske ophavsretsregler ikke udformes på en måde, så de bliver en
barriere for at udvikle nye innovative digitale tjenester.
Danske Forlag henviser til folketingsbeslutning V37.
Dansk Forfatterforening henviser til, at udgangspunktet bør være frivillige aftaler,
herunder ved kollektive forvaltningsaftaler, hvor individuel klarering ikke er realistisk.
DFI anerkender EU-Kommissionens mål om at skabe et digitalt indre marked for
digitalt indhold og tjenester samt EU-Kommissionens mål om at fremme nye
anvendelser af ophavsretligt beskyttet materiale på tværs af grænserne til gavn for
bevarelse af bl.a. kulturarven. DFI anerkender også det potentiale, der kan være i at
skabe juridiske klarhed over de ophavsretlige undtagelser, der er nævnt i forslaget.
FDV bemærker, at området for ophavsret og reguleringen heraf i allerhøjeste grad bør
ske via frivillige aftaler og gennem individuel forhandling mellem rettighedshaverne og
erhververe.
IVÆKST finder det positivt, hvis ophavsretten kan gøres tidssvarende og forenelig med
den digitale tidsalder.
Producentforeningen finder ikke, at der eksisterer et reelt behov for yderligere,
grundlæggende regulering af ophavsretten i EU, og at eventuel lovgivning på tv- og
filmområdet skal bygge på en forståelse af tv- og filmbranchens udfordringer, herunder
være baseret på grundige konsekvensanalyser. Producentforeningen finder ikke, at
dette er gældende for forslaget og henviser til folketingsbeslutning V37.
Statens Museum for Kunst hilser direktivet velkomment som et reelt udtryk for EU-
kommissionens ambition om at etablere et digitalt fællesmarked, hvor den
digitaliserede kulturarv opnår fri bevægelighed på tværs af landegrænser mv. Statens
Museum for Kunst har dog en række bekymringer. Statens Museum for Kunst ser det
som et positivt tegn, at digitalisering og tilgængeliggørelse af værker, der ikke længere
forhandles, er blevet taget med i direktivet.
kom (2016) 0593 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om ophavsret på det digitale indre marked
1707268_0011.png
Side 11
Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder, at forslaget især er positivt for de
EU-lande, hvor der i dag er færre undtagelser til ophavsretten end i Danmark, og hvor
der ikke er aftalelicens. Bibliotekerne finder ikke, at forslaget har taget fat på at løse
problemerne med at sikre bedre adgang til kulturarven.
TV2 DANMARK A/S opfordrer til, at det sikres, at velfungerende aftalelicenssystemer
mv. kan opretholdes.
Wikimedia Danmark finder det vigtigt, at lovgivningen er balanceret, og at den
varetager både rettighedshavernes og brugerne rettigheder. Wikimedia Danmark finder
ikke, at det foreliggende forslag opfylder dette.
Tekst- og datamining (artikel 3)
Aarhus Universitet ser meget positivt på artiklens overordnede formål og bemærker, at
adgang til tekst- og datamining bør omfatte værker mv., som befinder sig ved
forskningsinstitutionerne. Aarhus Universitet er desuden bekymret over muligheden
for at anvende sikkerhedsforanstaltninger, da dette findes at kunne føre til, at formålet
med bestemmelsen forspildes.
Akademikerne/UBVA finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at der udarbejdes
retningslinjer for, hvornår tekst- og datamining altid skal kunne udøves uden
rettighedshavernes aktive medvirken. Akademikerne/UBVA finder, at
forskningsinstitutioner, der forud varsler planlagte tekst- og datamining aktiviteter,
bør kunne gennemføre disse uden risiko for blokering.
Creative Commons finder, at forslaget vil hæmme potentialet for tekst- og datamining,
og at dette vil mindske den potentielle virkning af specifikke tekst- og datamining
anvendelser. Det anføres dog, at det er positivt, at forslaget ikke kan tilsidesættes ved
hjælp af kontrakter, men det findes, at brugen af teknologiske
beskyttelsesforanstaltninger bør forbydes. Creative Commons finder på den baggrund,
at undtagelsen bør ændres, så den tillader enhver at foretage tekst- og datamining i al
lovligt tilgængeligt materiale til ethvert formål.
Danmarks Biblioteksforening finder forslaget positivt, dog således at det findes
hensigtsmæssigt, at der i undtagelsen fastsættes konkrete minimumsbetingelser for,
hvornår tekst- og datamining altid skal kunne udøves uden rettighedshavernes aktive
medvirken. Danmarks Biblioteksforening peger endvidere på, at forslaget ikke
forholder sig til tekst- og datamining baseret på indhold, der befinder sig uden for EU.
Dansk Erhverv finder, at undtagelsen i artikel 3 bør udvides til at omfatte både
kommercielle og ikke-kommercielle aktiviteter. Det anføres også, at artiklen ikke må
skabe uklarhed om vilkårene, og at det skal gøres helt tydeligt, at alle aktører kan
udføre tekst- og datamining på det åbne internet.
kom (2016) 0593 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om ophavsret på det digitale indre marked
1707268_0012.png
Side 12
Dansk Industri støtter forslaget, men mener, at der bør udvides til kommercielle,
videnskabelige formål.
IVÆKST finder, at forslagets afgrænsning er uklar, og at det medfører en betydelig
usikkerhed for virksomheder, som baserer sin forretningsmodel på tekst- og
datamining. IVÆKST finder, at man i stedet bør fokusere på at skabe et innovativt og
digitalt EU.
Nationalmuseet stiller spørgsmålstegn ved, om de er omfattet af artikel 3 og oplyser, at
muligheden for at foretage tekst- og datamining kan være relevant for museet i
fremtiden.
Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder forslaget positivt, men finder det
hensigtsmæssigt, at det præciseres, at bibliotekerne er omfattet af forslaget. Det findes
også vigtigt, at det præciseres, at der kan foretages tekst- og datamining i andres
samlinger.
Wikimedia Danmark ønsker en udvidelse af forslaget til også at gælde fx
datajournalister, iværksættervirksomheder mv.
Anvendelsen af værker og andre frembringelser i digital og grænseoverskridende
undervisning (artikel 4)
Aarhus Universitet finder, at forslaget imødekommer universitets behov, dog således at
det findes beklageligt, at undtagelsen ikke er præceptiv, bl.a. fordi det er muligt at
fravige undtagelsen, hvis der er passende licenser på området.
Akademikerne/UBVA, Copydan AV-foreningerne, Copydan Tekst & Node, Copydan
Billeder, Dansk Forfatterforening, Dansk Journalistforbund, Danske Forlag, Egmont og
Samrådet for Ophavsret udtrykker generelt bekymring over for forslaget. I
høringssvarene henvises der bl.a. til, at undtagelsen risikerer at medføre stor skade på
markedet og det danske aftalelicenssystem. Det vurderes ligeledes, at omfanget af
forslaget er uklart, særligt i forhold til begreberne ”undervisningsbrug” og ”digital
brug”, og at forslaget vil kunne føre til en ”fair use” regel for så vidt angår undervisning.
Flere af høringsparterne foreslår derfor, at området i stedet bør håndteres via frivillige
aftaler og aftalelicenssystemet, og at licenser bliver givet forrang frem for en
undtagelse. I høringssvaret fra Copydan AV-foreningerne foreslås det, at der indføres
kollektiv forvaltning på området. Det foreslås også, at materiale, som udvikles specifikt
til undervisningsbrug, helt undtages fra forslaget. Såfremt undtagelsen bibeholdes,
anbefales det i flere af høringssvarene, at muligheden for at anvende licensmodeller i
stedet for undtagelsen og muligheden for at fastsætte kompensation bliver gjort
obligatoriske. Der henvises i den forbindelse til, at forslaget ellers kan være i strid med
international lovgivning på området. Det bemærkes også i enkelte høringssvar, at selv
med muligheden for at anvende licenser i stedet for undtagelsen, vil forslaget kunne
forrykke balancen i forhold til forhandlingerne mellem rettighedshaverne og
undervisningsinstitutionerne. Endelig udtrykkes der i flere høringssvar generel
kom (2016) 0593 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om ophavsret på det digitale indre marked
1707268_0013.png
Side 13
bekymring over, at Kommissionen i stigende grad anvender mekanismer som fx
oprindelseslandsprincippet på ophavsretsområdet.
Creative Commons finder forslaget skuffende, fordi det vil tillade medlemsstater at se
bort fra undtagelsen, hvis undervisningsmaterialerne er tilgængelige gennem
licensmuligheder. Creative Commons peger endvidere på, at undtagelsen kun gavner
officielle uddannelsesinstitutioner. Creative Commons finder derfor, at undtagelsen bør
tilrettes, så den tillader alle inden for undervisningssektoren mv. at bruge og dele
indhold online i forbindelse med undervisningsformål uden at skulle afgøre, om der er
en licensmulighed til rådighed.
Danmarks Biblioteksforening finder det positivt, at der er lagt op til en licens til
massedigitalisering samt brug af værker i digital og grænseoverskridende
undervisning. Danmarks Biblioteksforening finder, at der er punkter, hvor der er
grundlag for at supplere, men ikke erstatte, det danske aftalelicenssystem.
Dansk Erhverv mener, at forslaget er problematisk, og at der i stedet bør reguleres via
frivillige og fleksible aftaler. Dansk Erhverv finder også, at hvis forslaget bevares, bør
det være ledsaget af en kvantitativ begrænsning på omfanget af anvendelsen, og
virksomhederne skal som minimum sikres et rimeligt vederlag for udnyttelsen af deres
indhold.
DFI finder det afgørende, at filmværker helt undtages anvendelsesområdet, og at
artikel 4, stk. 2, ikke gøres betinget af, at der er adgang til kollektive licensaftaler, der
giver adgang til anvendelsen. DFI bemærker dog, at aftalelicenssystemet ikke må gå
forud for den individuelle aftaleindgåelse. DFI opfordrer i stedet til aftalefrihed på
området. DFI finder ikke, at en kompensation for en undtagelse vil kunne udgøre en
sikring af det tab, som det kommercielle marked kan imødese, såfremt forslaget
gennemføres i sin nuværende form.
Egmont er modstander af forslaget og bemærker, at forslaget vil kunne fjerne ethvert
incitament til at udvikle digitalt undervisningsmateriale.
Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder det positivt, at der er tale om en
obligatorisk undtagelse samt at grundlaget for digital brug af materiale bliver meget
klart. Bibliotekerne finder det også positivt, at bl.a. filmværker og aviser er medtaget i
forslaget. Det vurderes vigtigt at få klargjort, hvad der forstås ved ”ikke-kommercielle
formål”.
Bevarelse af Kulturarven (artikel 5)
Copydan Tekst & Node har ikke noget problem med forslaget, forudsat at det
begrænses til eksemplarfremstilling til bevaringsformål og ikke udvides til at gælde
tilgængeliggørelse af værker til almenheden.
DFI finder forslaget positivt.
kom (2016) 0593 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om ophavsret på det digitale indre marked
1707268_0014.png
Side 14
Nationalmuseet bemærker, at museer mv. allerede i dag har mulighed for at foretage
kopier i bevaringsøjemed i medfør af den danske ophavsretslov. Nationalmuseet oplyser
også, at muligheden for at tilgængeliggøre de omfattede værker er af lige så stor
betydning for museerne som muligheden for at foretage kopier med henblik på
bevaring.
Samrådet for Ophavsret finder bestemmelsen uproblematisk i den nuværende form.
Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder det positivt, at der fastsættes en
obligatorisk undtagelse.
Almindelige bestemmelser (artikel 6)
Samrådet for Ophavsret og Danske Forlag ønsker en udvidelse af forslagets artikel 6.
Værker, der ikke længere forhandles (artikel 7-9)
Akademikerne/UBVA finder forslaget fornuftigt og afbalanceret.
Copydan AV-foreningerne finder, at det er positivt, at forslaget anerkender
aftalelicensmodellen. Dog bør det undersøges, om den foreslåede ordning er anderledes
end den danske aftalelicens, og om indførelsen af en EU-aftalelicens kan få negativ
afsmittende virkning på den velfungerende danske model.
Copydan Tekst & Node finder som udgangspunkt forslaget positivt, men er dog
opmærksom på, at direktivforslagets aftalelicensbestemmelser adskiller sig fra den
danske aftalelicensordning på enkelte punkter, hvilket Copydan Tekst & Node samlet
set kan leve med, så længe forslaget isoleres til værker, der ikke længere forhandles.
Copydan Billeder hilser forslaget velkomment, men mener ikke, at der er behov for den
administrativt tungere procedure, som foreslås i forslaget. Herudover ønsker Copydan
Billeder en række ændringer, herunder at det fastslås, at den danske
aftalelicensordning ikke berøres af forslaget.
Creative Commons finder, at løsningen måske vil virke for nogle typer af værker, men
at en bedre løsning ville være at introducere en undtagelse for brug af værker, der ikke
længere forhandles, som virker sideløbende med licens- og kollektive
håndteringsløsninger, der er i brug i dag.
Danmarks Biblioteksforening advarer mod at fastsætte en tung administrativ proces.
Dansk Forfatterforening er tilfreds med, at aftalelicensen bringes i anvendelse til at
regulerer brugen af out-of-commerce værker i kulturarvsinstitutioner via kollektive
forvaltningsselskaber.
kom (2016) 0593 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om ophavsret på det digitale indre marked
1707268_0015.png
Side 15
Dansk Erhverv finder det positivt, at EU-Kommissionen anerkender aftalelicensens
fordele, og at produkterne har en kommerciel værdi for rettighedshaverne.
DFI er positive over for artikel 7, herunder at aftalelicenssystemet er et bærende
element i forslaget. DFI finder dog, at artikel 8 bør overvejes nøje, og at ordningen kan
være omkostningstung. DFI finder, at det bør være muligt at indgå aftalelicenser, der
er begrænset til kulturarvsinstitutionernes naturlige virkeområde.
DR finder det afgørende, at forslaget ikke medfører afgørende ændringer af det danske
aftalelicenssystem. DR foreslår endvidere, at det præciseres, at radio- og tv-stationers
arkiver ikke falder under definitionen på værker, som ikke længere forhandles.
Nationalmuseet vurderer, at de nye regler vil være relevante, men finder, at forslaget
medfører store krav til museerne, hvorfor Nationalmuseet er i tvivl om, hvorvidt det vil
gøre en afgørende positiv forskel. Det problematiseres bl.a., at det vil være vanskeligt at
fastslå, hvornår noget ikke længere forhandles.
Producentforeningen er ikke enig i, at værker, som ikke længere forhandles, skal kunne
klareres via en kollektiv forvaltningsorganisation.
Samrådet for Ophavsret hilser forslaget velkomment, men er opmærksomt på, at
direktivforslagets aftalelicensbestemmelser adskiller sig fra den danske ordning.
Samrådet for Ophavsret finder dog, at dette mere end opvejes af en så principiel
anerkendelse fra EU-kommissionen af aftalelicensen som håndteringsmodel.
Statens Museum for Kunst er positive i forhold til, at forslaget indeholder regler om
værker, der ikke længere forhandles. Statens Museum for Kunst er dog bekymret for, at
den licenseringsmodel, som foreslås, ikke er adækvat, og at den vil medføre en
udpræget risiko for, at den ikke løser de udfordringer, som kulturarvssektoren står over
for.
Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder det positivt, at der er tale om en
obligatorisk undtagelse, som gælder alle samlinger og medietyper, samt at forslaget kan
anvendes over grænserne. Bibliotekerne finder dog, at forslaget indeholder
administrative tunge krav, og at det er vigtigt, at implementeringen af forslaget ikke
medfører en så omfattende søgeproces, at reglerne ikke vil blive brugt. Bibliotekerne er
derfor tilfredse med, at der lægges op til dialog om omfanget af disse søgekriterier.
Endvidere findes det vigtigt, at ”digitaliseres” slettes, da denne ret følger af artikel 5.
TV2 DANMARK A/S finder, at definitionen af værker, der ikke længere forhandles, er
uklar og foreslår, at det præciseres, at radio- og tv-stationernes arkivindhold ikke skal
være omfattet af definitionen.
Adgang til og tilgængelighed af audiovisuelle værker på video on demand-platforme
(artikel 10)
kom (2016) 0593 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om ophavsret på det digitale indre marked
1707268_0016.png
Side 16
Copydan AV-foreningerne, DR og FDV mener, at forslaget er uklart. Copydan AV-
foreningerne foreslår, at der i stedet bliver åbnet op for frivillig, kollektiv forvaltning på
området.
DFI finder artikel 10 fornuftig og god.
Samrådet for Ophavsret og Dansk Journalistforbund finder forslaget positivt, men
mener, at det bør præciseres, at forhandlingsadgangen også skal gælde for ophavsmænd
og udøvende kunstnere.
Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder forslaget positivt.
Beskyttelse af pressepublikationer med henblik på digital anvendelse (artikel 11)
Creative Commons, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Google Danmark ApS,
Forbrugerrådet Tænk, IT-Politisk Forening, IVÆKST, Prauda og Wikimedia udtrykker
overordnet set bekymring over for forslaget. I høringssvarene bemærkes det, at
forslaget vil gøre mere skade end gavn, da det bl.a. kan skade den måde, som
internettet fungerer på i dag, gøre det sværere for internetbrugere at finde nyheder, gå
ud over særligt de små og mellemstore virksomheder samt være til skade for
ytringsfriheden. Der peges også på, at det principielt er betænkeligt at indføre nye
enerettigheder, særligt i det digitale domæne, og at konsekvenserne af forslaget er
svære at forudsige. Der henvises også til, at forslaget ligner to lovforslag i Tyskland og
Spanien, som høringssvarene peger på har været fejlslagne. Endelig henvises der til, at
udgiverne rent teknisk har mulighed for at kontrollere deres værker, og det påpeges, at
konsekvenserne af forslaget er svære at forudsige.
Danmarks Biblioteksforening finder, at forslaget giver grund til bekymring for, at det
vil gøre det endnu sværere og dyrere at gøre materiale tilgængeligt, når der tilføjes nye
rettighedshavere.
Dansk Journalistforbund mener, at det vil være forkert at indføre en beskyttelse af
udgivere til pressepublikationer med henvisning til, at producenter på andre områder
beskyttes. Det anføres endvidere, at forslaget ikke vil medføre, at udgivere af
pressepublikationer får bedre mulighed for at indgå aftaler end i dag. Derimod findes
det, at de nye regler kan påvirke styrkeforholdet mellem udgiverne og ophavsmændene.
Dansk Journalistforbund opfordrer derfor til, at den danske regering arbejde for, at
artikel 11 fjernes, og at der i stedet arbejdes for, at der indføres en ophavsretlig
beskyttelse som reelt kan bremse udviklingen på området.
Danske Medier vurderer, at forslaget vil få stor principiel såvel som praktisk betydning
for udgiverne. Det anføres, at den vil bidrage markant til udgivernes muligheder for at
skabe sådanne bæredygtige forretningsmodeller for publicering af indhold på digitale
platforme. Der henvises også til, at der kunne være undgået en række sager, såfremt
forslaget havde været gældende tidligere. Danske Medier støtter derfor Kommissionens
forslag helhjertet.
kom (2016) 0593 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om ophavsret på det digitale indre marked
1707268_0017.png
Side 17
Egmont støtter forslaget, da det bl.a. vil gøre det nemmere for presseudgivere at
udstede licenser ved at udgivernes bevisbyrde for, at samtlige underliggende
rettigheder er erhvervet øjensynligt vil blive lempet med forslaget. Egmont finder også,
at udgiverne vil få nemmere ved at håndhæve deres rettigheder, da udgiverne ikke
behøver at dokumentere, at de har rettigheder. Egmont henviser endvidere til, at der er
givet selvstændige rettigheder til fx lyd- og filmproducenter samt tv-stationer.
Samrådet for Ophavsret finder, at hvis forslaget gennemføres, så bør det fremgå, at det
ikke kan være på bekostning af eller til skade for ophavsmænds og udøvende
kunstneres rettigheder.
Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder, at forslaget giver anledning til
bekymring for, at det bliver både sværere og dyrere at gøre kulturarven tilgængelig, når
der er yderligere en rettighedshaver, som der skal indhentes tilladelse fra og betales
vederlag til. Det findes også, at forslaget på visse punkter er uklart, og det foreslås, at
forslaget kun får virkning fremadrettet.
Krav om rimelig kompensation (artikel 12)
Danmarks Biblioteksforening finder det væsentligt at få understreget, at forslaget kun
bør gælde under forudsætning af, at udgiver har betalt vederlag til ophavsmanden.
Dansk Erhverv bakker op om forslaget.
Dansk Forfatterforening finder, at modellen understøtter de velfungerende og
aftalemæssigt tilvejebragte ordninger i Danmark, men er bekymret ved motiverne bag
forslaget. Dansk Forfatterforening vurderer, at det bør fremgå af de tilhørende
betragtninger, at kollektive overenskomster kan anvendes til at fastlægge, hvornår en
udgiver bærer en juridisk og økonomisk risiko ved udgivelsesprocessen, der kan danne
grundlag for, at udgiveren har krav på kompensation for en mistet indtægt.
Danske Forlag finder forslaget vigtigt. Danske forlag mener dog, at bestemmelsen skal
suppleres af en bestemmelse, som udtrykkeligt anerkender, at forlagene bliver
rettighedshavere som følge af det kontraktuelle forhold med forfatteren, og at det
præciseres, at retten til rimelig kompensation ikke kun dækker de tilfælde, hvor
udnyttelsen har fundet sted i henhold til en undtagelse, men også hvor udnyttelsen har
fundet sted i henhold til kollektiv forvaltning.
Egmont støtter det stillede forslag i artikel 12.
Samrådet for Ophavsret finder, at hvis forslaget gennemføres, så bør det fremgå, at det
ikke kan være på bekostning af eller til skade for ophavsmænd og udøvende kunstneres
rettigheder.
Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder, at forslaget giver anledning til
bekymring for, at det bliver både sværere og dyrere at gøre kulturarven tilgængelig, når
kom (2016) 0593 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om ophavsret på det digitale indre marked
1707268_0018.png
Side 18
der er yderligere en rettighedshaver, som der skal indhentes tilladelse fra og betales
vederlag til.
Visse anvendelser af beskyttet indhold via onlinetjenester (artikel 13)
Copydan AV-foreningerne, Dansk Artistforbund, Dansk Forfatterforbund, Dansk
Journalistforbund, DJBFA, DKF, DPA, IFPI, Koda, Musikforlæggerne i Danmark, og
Samrådet for Ophavsret er overordnet set positive over for forslaget, som flere mener er
et skridt i den rigtige retning, bl.a. fordi ”safe harbour”-reglerne i e-handelsdirektivet
findes at have medført en urimelig retstilstand. Der peges også på, at det er afgørende,
at der etableres et ophavsretligt medansvar for udbyderne af de omfattede tjenester,
der faciliterer, katalogiserer og profiterer på brugernes uploads af ophavsretligt
beskyttet indhold. Høringsparterne finder, at det bør tydeliggøres, at når tjenesteyderen
spiller en aktiv rolle i formidlingen af indhold fra sin platform, så er tjenesteyderen ikke
ansvarsfri. I flere høringssvar peges der også på vigtigheden af betragtning 38, som
foreslås skrevet direkte ind i artikelbestemmelsen.
Creative Commons, Google Denmark ApS, IT-Politisk Forening, IVÆKST og Wikimedia
Danmark vurderer overordnet set, at forslaget vil have negative konsekvenser. Der
peges blandt andet på, at forslaget kan medføre en adgangsbarriere for bl.a. digitale
iværksættere og mindre platforme, at forslaget kan skade internettets funktion, og at
det kan have en negativ indflydelse på borgernes grundlæggende rettigheder på
internettet. I visse høringssvar understreges det også, at forslaget kan være vanskeligt
eller umuligt at opfylde for små og mellemstore virksomheder. Endelig udtrykkes der
bekymringer ift., om forslaget vil medføre en omskrivning af e-handelsdirektivet, bl.a.
ved at pålægges onlineudbyderne en monitoreringspligt. Det foreslås i flere af
høringssvarene, at forslaget udgår og i andre at fx visse typer af tjenester undtages.
Dansk Erhverv anerkender behovet for at sikre sunde og lige konkurrencevilkår på
internettet. Det anføres dog, at lovgivning på området skal være gennemtænkt og
fremsynet for at minimere risikoen for utilsigtede konsekvenser af lovgivningen.
Dansk Industri støtter som udgangspunkt, at der kan stilles krav om
indholdsgenkendelsesteknologier for at beskytte ophavsretligt indhold, dog således at
de skal være proportionale. Det skal også sikres, at kravene ikke bliver uoverstigelige
adgangsbarrierer for iværksættere mv. Dansk Industri støtter også, at der bliver større
gennemsigtighed omkring data og aflønningsforhold for kunsterne og komponister på
forskellige tjenester og platforme.
Forbrugerrådet Tænk kan ikke støtte forslaget, da det er meget bredt formuleret og
også har til formål at fjerne brugergenereret indhold. Forbrugerrådet Tænk finder
ligeledes, at forslagets konsekvenser er uklare. Forbrugerrådet Tænk finder videre, at
brugergenereret indhold uden kommercielt formål skal være undtaget forslaget.
Endelig udtrykkes der skepsis i forhold til, om klageadgangen i bestemmelsen i sidste
ende vil have nogen gavn.
kom (2016) 0593 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om ophavsret på det digitale indre marked
1707268_0019.png
Side 19
Hi3G Denmark ApS finder artikel 13 uklar.
Rettighedsalliancen støtter forslaget og bemærker, at der generelt er behov for større
klarhed i forhold til de omfattede tjenester, der spiller en afgørende rolle i forhold til
fremtidens online marked. Rettighedsalliancen bemærker dog samtidig, at der også er
behov for at fokusere på at hæmme de digitale kriminelles rolle, bl.a. ved at forslaget
faciliterer en tilgang, hvor alle tager ansvar for at fremme og understøtte en fælles
approach til digital kriminalitet.
Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder det vigtigt, at det understreges endnu
tydeligere, at forslaget kun gælder for leverandører af onlinetjenester med store
mængder værker mv.
TDC finder artikel 13 problematisk, når den læses i sammenhæng med betragtning 38,
da den potentielt kan udvande e-handelsdirektivet.
Aftaler med rimelige vederlag til ophavsmænd og udøvende kunstnere (artiklerne 14-
16)
Akademikerne/UBVA er meget positive over for forslaget. Akademikerne/UBVA finder
dog, at artikel 14 bør udvides til også at gælde vederlagsfri overdragelser/licenser.
Akademikerne/UBVA finder endvidere, at artikel 15 bør udvides til ikke kun at gælde
den oprindelige kontraktpart, men også til andre parter, som efterfølgende benytter
rettighederne.
Copydan AV-foreningerne finder formålet med artikel 15 positivt, men finder, at den
bedste forudsætning for adækvat honorering er aftalebaseret.
Copydan Tekst & Node hilser det velkomment, at der foreslås regulering på området og
mener, at forslagets regler er et godt udgangspunkt, da Copydan Billeder finder, at det
adresserer misforholdet i forhandlingsstyrken som mange billedskabere mv. oplever,
når de leverer værker til udgivere. Copydan Billeder finder dog, at reglerne bør være
præceptive.
Dansk Artist Forbund bakker op om de foreslåede bestemmelser, men ønsker dog, at
artikel 14 bliver udvidet til også at gælde bl.a. vederlag, som vanskeligt kan allokeres
til den enkelte kunstner, fx klumpsummer og forligs- og erstatningsbeløb. Dansk Artist
Forbund finder endvidere, at der i forbindelse med forslagene bør indføres en
omsorgspligt for medkontrahenter til skabende og udøvende kunstnere i situationer,
hvor der er overdraget rettigheder til medkontrahenten.
Dansk Erhverv finder, at artikel 15 er unødvendig, og at den kan skabe juridisk
usikkerhed og svække den aftalefrihed, der findes på området i dag.
Dansk Forfatterforening finder artikel 14 positiv, men er dog bekymret over
muligheden for at justere forpligtelsen i tilfælde af, at den administrative byrde som
kom (2016) 0593 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om ophavsret på det digitale indre marked
1707268_0020.png
Side 20
følge heraf er uforholdsmæssigt stor i forhold til indtægterne fra udnyttelsen. Dansk
Forfatterforening finder endvidere artikel 15 positiv, men finder dog, at det bør
præciseres, at fastsættelsen af priser kan ske på baggrund af kollektive overenskomster
og vejledende honoraraftaler mv. Endelig forventer Dansk Forfatterforeningen ikke, at
muligheden i artikel 16 vil blive anvendt ofte, da udgiften ved at køre en sag i langt den
overvejende del af tilfældene vil stå i væsentlig misforhold til sagens genstand.
Dansk Journalistforbund støtter generelt forslaget, men opfordrer til en tydeligere
markering af, at anvendelsen af kollektive overenskomster kan være en metode til at
sikre et rimeligt vederlag til ophavsmændene og gennemsigtighed i forhold til
rettighedserhververens indtjening.
Dansk Musiker Forbund, Fair Internet og Dansk Skuespillerforbund ser positivt på
forslagene. Organisationerne finder dog, at forslagene ikke kommer til at løse
problemerne for udøvende kunstnere som følge af en svag forhandlingsposition.
Danske Forlag finder, at artikel 15 bør udgå af direktivforslaget, da det griber ind i
aftalefriheden, og at den ikke tager højde for den måde, som forlag agerer på i dag.
DFI finder artikel 16 fornuftig og god.
DJBFA, DKF og DPA støtter forslaget, men ønsker dog generelt, at forslagene bliver
yderligere styrket, bl.a. ved at forbyde urimelige kontraktklausuler. I forhold til artikel
16 ønsker foreningerne, at der skal gives mulighed for kollektiv forhandling.
DR er for gennemsigtighed og noterer sig, at medlemsstaterne har fleksibilitet til at
fastsætte omfanget af forpligtelsen i forhold til artikel 14. I forhold til artikel 15 finder
DR, at forslaget muligvis vil kunne anvendes med rimelighed inden for visse områder,
men at bestemmelsen i forhold til public service forpligtelsen vil være urimelig. DR
foreslår derfor, at art. 15 udgår af forslaget, alternativt at public service broadcastere
undtages.
Egmont er modstander af artikel 15, da det vurderes urimeligt, at der gives den ene
part i en kontraktforhandling en ensidig ret til efterfølgende at få justeret et aftalt
vederlag. Egmont henviser endvidere til, at forslaget på visse punkter vil være
urimeligt for den oprindelige kontraktpart.
IFPI finder artikel 15 unødvendig, da den bidrager til at skabe usikkerhed i forhold til
den aftalefrihed, der gælder i musikbranchen i dag.
TV2 DANMARK A/S tilslutter sig krav om gennemsigtighed, men påpeger vigtigheden
af proportionalitetskravet i artikel 14, stk. 2. TV2 DANMARK A/S finder artikel 15
problematisk, da den vurderes at være urimelig set i lyset af det store antal aftaler, der
skal indgås på tv-området. TV2 DANMARK A/S foreslår i stedet, at bestemmelsen helt
kom (2016) 0593 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om ophavsret på det digitale indre marked
1707268_0021.png
Side 21
skal udgå af forslaget, alternativt at det præciseres, at den ikke omfatter den
audiovisuelle sektor.
Samrådet for Ophavsret hilser forslagene velkommen, dog således at de bør udvides til
ikke kun at gælde den oprindelige kontraktpart men også andre parter, som
efterfølgende benytter rettighederne.
Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder, at der bør tages særligt hensyn til
ABM-institutioner som følge af aktiviteternes karakter og formål. Det ønskes også, at
det i forslaget tydeliggøres, at det er rettet mod kommercielle aktører.
TDC finder, at forslagets artikel 15 kun bør gælde fremadrettet.
Andet
Akademikerne/UBVA foreslår, at der bliver indført en undtagelse, der gør det muligt for
akademiske forfattere at selvarkivere deres forskningsartikler og stille disse frit til
rådighed.
Copydan AV-foreningerne mener, at det bør være af afgørende betydning for Danmarks
støtte til direktivforslaget, at brugen af legal fiction kun vil blive benyttet restriktivt.
Creative Commons ønsker, at der bliver indført en generel undtagelse, som kan
anvendes på specifikke tilfælde, som lovgivningen ikke forudser. En sådan undtagelse
vil skulle være i overensstemmelse med den ophavsretlige tretrinstest. Der henvises fx
til den amerikanske ”fair use”-klausul.
Danmarks Biblioteksforening ønsker en sikring af en ret til bibliotekerne vedrørende
digitalt udlån af materiale.
Danske Forlag henviser til de synspunkter i forhold til artikel 13, som er fremkommet i
Rettighedsalliancens høringssvar.
Dansk Musiker Forbund, Fair Internet og Dansk Skuespillerforbund ønsker, at der
bliver foreslået en ny vederlagsret for udøvende kunstnere i forbindelse med on demand
udnyttelser.
Dansk Journalistforbund støtter Samrådet for Ophavsrets høringssvar samt Copydans
Billeders høringssvar for så vidt angår artikel 5.
Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening, Tegnerne/Tegnerforbundet af 1919, DJ:
Fotograferne og Dansk Fotografisk Forening støtter høringssvaret fra Copydan Billeder.
KODA støtter høringssvaret fra Samrådet for Ophavsret.
Musikforlæggerne, DJBFA, DKF og DPA bakker op om Kodas høringssvar.
kom (2016) 0593 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om ophavsret på det digitale indre marked
1707268_0022.png
Side 22
Wikimedia og Creative Commons ønsker, at den såkaldte ”panorama”-undtagelse, der
gør det muligt at tage billeder af fx offentlige pladser mv., gøres obligatorisk.
Wikimedia foreslår, at der indføres en regel, som gør det klart, at når rettighederne til
et værk er udløbet, skal hele eller dele af direkte digitale afbildninger, uanset hvordan
de er opstået, aldrig omfattes af ophavsret mv.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke på nuværende tidspunkt kendskab til andre landes holdninger til
direktivforslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter Kommissionens ambitioner om at styrke det digitale indre marked
til gavn for forbrugere og virksomheder. Regeringen mener, at det digitale indre
marked generelt bør kendetegnes ved åbenhed over for digital innovation og
konkurrence, og at der ikke indføres unødige byrder for erhvervslivet eller det offentlige
i forbindelse med bestræbelserne på at fremme det digitale indre marked.
Regeringen mener også, at det er vigtigt, at ophavsretten fortsat er udtryk for en god
balance mellem hensynet til dem, der skaber værkerne, og hensynet til samfundets
interesse i at få adgang til disse værker. Det er også vigtigt, at ophavsretsreglerne er
tidssvarende, og at de er klare og forudsigelige for borgere, brugere og rettighedshavere.
Regeringen finder det afgørende, at det danske aftalelicenssystem kan opretholdes og
fungere side om side med direktivforslagets løsninger.
Direktivforslaget indeholder regler, der påvirker store dele af det ophavsretlige system,
og der er tale om komplekse problemstillinger, hvis nærmere indhold og konsekvenser
skal afklares yderligere i de kommende forhandlinger.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Det
oprindelige grund- og nærhedsnotat blev oversendt til udvalget den 25. oktober 2016.