Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0596 Bilag 5
Offentligt
1750988_0001.png
Samlenotat
Kulturministeriet, den 1. maj 2017
Forslag til direktiv om visse tilladte former for anvendelse af værker og andet
materiale, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder til gavn for
personer, der er blinde, svagsynede eller på anden måde læsehandicappede,
og om ændring af direktiv 2001/29/EF om harmonisering af visse aspekter af
ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet
- KOM (2016) 596
[Revideret samlenotat i forhold til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg d.
9. februar 2017]
1. Resumé
EU-kommissionen har den 14. september 2016 fremsat et forslag til direktiv om visse
tilladte former for anvendelse af værker og andet materiale, der er beskyttet af ophavsret
og beslægtede rettigheder til gavn for personer, der er blinde, svagsynede eller på anden
måde læsehandicappede [målgruppepersonerne], og om ændring af direktiv 2001/29/EF
om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i
informationssamfundet. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 114 og er
oversendt til Rådet den 3. oktober 2016 i dansk sprogversion.
Forslaget har til formål at give mulighed for, at værker og andet beskyttet materiale, fx
bøger, tidsskrifter, aviser, blade og andet skriftligt materiale, herunder i lydform, kan
gøres tilgængeligt i formater, der kan anvendes af målgruppepersonerne. Forslaget
indeholder undtagelser til ophavsrettens enerettigheder til fordel for personer med syns-
og læsehandicap. Forslaget kan få betydning for den gældende retstilstand på området.
2. Baggrund
Den 14. september 2016 offentliggjorde EU-Kommissionen en såkaldt pakke med fire
lovgivningsinitiativer, der tilsammen har til formål at modernisere de europæiske
ophavsretsregler. Udover ovennævnte direktivforslag består ophavsretspakken af en
forordning om grænseoverskridende udveksling mellem Unionen og tredjelande af visse
værker og andet materiale, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder, i
tilgængeligt format til gavn for personer, der er blinde, svagsynede eller på anden måde
læsehandicappede, et direktiv om ophavsret i det digitale indre marked samt en
forordning om regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder
for visse af radio- og tv-selskabernes onlinetransmissioner samt retransmissioner af
radio- og tv-programmer. De fire lovgivningsforslag suppleres af en meddelelse om
fremme af en retfærdig, effektiv og konkurrencedygtig europæisk ophavsretsbaseret
økonomi i det digitale indre marked.
Dok nr. 17/00700-97
 kom (2016) 0596 - Bilag 5: Revideret samlenotat forud for Europaudvalgets møde 5/5-17 om forslag til direktiv om visse tilladte former for anvendelse af værker m.v. beskyttet af ophavsret
1750988_0002.png
Side 2
Ophavsretspakken supplerer Kommissionens meddelelse ”På
vej mod en tidssvarende,
mere europæisk ramme for ophavsret”
og forslag til forordning om sikring af
grænseoverskridende mobile indholdstjenester i det indre marked, der begge blev
offentliggjort den 9. december 2015.
Forslaget til direktiv er oversendt til Rådet den 3. oktober 2016 i dansk sprogversion.
Forslaget er udarbejdet med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles efter den
almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Direktivforslaget har til formål at give mulighed for, at værker og andet beskyttet
materiale, fx bøger, tidsskrifter, aviser, blade og andet skriftligt materiale, herunder
lydbøger og e-bøger, kan gøres tilgængeligt i formater, der kan anvendes af personer
med syns- og læsehandicap (målgruppepersonerne). Dette skal ske ved at sikre, at alle
målgruppepersoner samt de organisationer, der bistår disse på et almennyttigt
grundlag, kan gøre brug af en obligatorisk og harmoniseret undtagelse fra de
ophavsretlige enerettigheder. Det vil således blive muligt uden forudgående tilladelse
fra og vederlagsbetaling til rettighedshaverne at fremstille tilgængelige formater af
værker m.v., der allerede er blevet udgivet eller på anden måde offentliggjort af
rettighedshaverne. Det foreslåede direktiv vil ændre den eksisterende
lovgivningsmæssige EU-ramme og sikre, at de tilgængelige formater, der fremstilles i
én medlemsstat, kan udbredes og tilgås i hele Unionen.
Direktivforslaget indeholder 11 artikler.
I artikel 1 præciseres forslagets genstand og anvendelsesområde. Det foreslåede
direktiv vil fremme anvendelsen af visse typer ophavsretligt beskyttet indhold uden
rettighedsindehaverens tilladelse til gavn for personer, der er blinde, svagsynede eller
på anden måde læsehandicappede.
Artikel 2 indeholder definitioner af begreberne "værk og andre beskyttede
frembringelser", "målgruppeperson", "tilgængeligt format" og "bemyndiget enhed", der
gælder for det foreslåede direktivs formål.
Artikel 3 opstiller en obligatorisk undtagelse og angiver den brug, der er tilladt for
målgruppepersonerne og de bemyndigede enheder.
Artikel 4 omhandler udbredelse af materiale i tilgængeligt format inden for det indre
marked. Bestemmelsen har til formål at sikre, at de materialer i tilgængeligt format,
der fremstilles i medfør af artikel 3, kan udbredes eller tilgås i alle medlemsstater.
Artikel 5 fastsætter de gældende regler for beskyttelse af personoplysninger.
Artikel 6 indeholder de ændringer, der skal foretages af direktiv 2001/29/EF for at sikre
sammenhæng med dette direktiv.
 kom (2016) 0596 - Bilag 5: Revideret samlenotat forud for Europaudvalgets møde 5/5-17 om forslag til direktiv om visse tilladte former for anvendelse af værker m.v. beskyttet af ophavsret
1750988_0003.png
Side 3
Artikel 7 fastsætter, at Kommissionen fremlægger en rapport om mængden af værker
og andet materiale i tilgængeligt format, der findes på det indre marked, og som kan
tilgås af personer med andre handicap end dem, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 8 fastsætter rammerne for evalueringen af det foreslåede direktiv i
overensstemmelse med retningslinjerne for bedre regulering.
Artikel 9 fastsætter en tidsramme for medlemsstaternes gennemførelse af det
foreslåede direktiv og præciserer en række tilknyttede forpligtelser, som
medlemsstaterne skal overholde, f.eks. meddelelse til Kommissionen af de vigtigste
bestemmelser, de indfører med henblik på gennemførelsen af direktivet i deres
nationale lovgivning.
Artikel 10 angiver datoen for direktivets ikrafttræden, og af artikel 11 fremgår det, at
direktivet er rettet til medlemsstaterne.
Af direktivforslagets præambelbetragtning 11 fremgår, at det med undtagelsens særlige
art og målrettede anvendelsesområde samt behovet for målgruppens retssikkerhed for
øje ikke bør være muligt for medlemsstaterne at begrænse anvendelsen af undtagelsen
ved at pålægge krav om kompensationsordninger eller forudgående verificering af, om
tilgængelige formater stilles til rådighed på det kommercielle marked.
For så vidt angår den grænseoverskridende udveksling af værker mv. med tredjelande,
skal direktivet læses i sammenhæng med forslag til forordning om
grænseoverskridende udveksling mellem Unionen og tredjelande af visse værker og
andet materiale, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder, i tilgængeligt
format til gavn for personer, der er blinde, svagsynede eller på anden måde
læsehandicappede.
Forslagene til direktiv og forordning opfylder samlet set nye internationale forpligtelser
på handicapområdet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Det ansvarlige udvalg i Europa-Parlamentet er JURI- udvalget, som den 28. marts 2017
har afgivet endelig udtalelse om direktivforslaget. Af udtalelsen fremgår det blandt
andet, at direktivets betragtning 11 ikke skal give mulighed for, at medlemsstaterne
kan pålægge yderligere krav i forhold til anvendelse af undtagelsen, såsom
kompensationsordninger eller forudgående verificering af, hvorvidt de handicapegnede
formater stilles kommercielt til rådighed. Europa-Parlamentet mener således, at
sådanne krav vil risikere at være i strid med formålet med de undtagelser, der
fastsættes i direktivforslaget og med målet om at lette grænseoverskridende udveksling
af handicapegnede formater på det indre marked.
 kom (2016) 0596 - Bilag 5: Revideret samlenotat forud for Europaudvalgets møde 5/5-17 om forslag til direktiv om visse tilladte former for anvendelse af værker m.v. beskyttet af ophavsret
Side 4
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt. Kommissionen lægger i
den forbindelse vægt på, at formålet med det foreslåede direktiv er at fremme adgang
til litterære værker mv., der beskyttes af ophavsret og beslægtede rettigheder til gavn
for Marrakesh-traktatens målgruppepersoner på det indre marked. Idet ændringen af
EU-retten foretages inden for et område, der allerede er harmoniseret ved hjælp af EU-
lovgivning, finder Kommissionen, at dette kun kan ændres ved EU-lovgivning.
Kommissionens bemærker endvidere, at medlemsstaterne ikke vil kunne nå direktivets
mål, hvis Unionen ikke skrider ind, og at det desuden vil være nemmere at opnå målet
på EU-plan grundet dets omfang og virkning.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens betragtninger om nærhedsprincippet. De
eksisterende bestemmelser i national lovgivning adresserer ikke grænseoverskridende
brug af materialer til personer med syns- og læsehandicap. Det fremgår endvidere af
direktivudkastet, at de eksisterende undtagelser til gavn for personer med syns- og
læsehandicap er gennemført meget forskelligt i medlemsstaterne, hvilket skaber en
uensartet og usikker retstilstand for de personer med syns- og læsehandicap. I det
omfang, der er behov for bindende, ensartede løsninger på tværs af landegrænser i EU,
vil der være behov for EU-regulering. Det er regeringens vurdering, at dette er tilfældet
her.
6. Gældende dansk ret
De danske regler om ophavsret reguleres hovedsageligt i lov om ophavsret (LBK nr.
1144 af 23. oktober 2014, som ændret ved lov nr. 321 af 5. april 2016).
Ophavsretslovens § 2 indeholder en række enerettigheder for ophavsmanden, herunder
eneret til at fremstille eksemplarer af et beskyttet værk, og at gøre værket tilgængeligt
for almenheden. En ophavsmand er den, der frembringer et litterært eller kunstnerisk
værk, herunder forfattere.
Ophavsretslovens § 17, stk. 1, indeholder en fribrugsregel til fordel for personer med
syns- og læsehandicap, hvoraf det fremgår, at det er tilladt at gengive og sprede
eksemplarer af udgivne værker, når gengivelsen og de spredte eksemplarer er særligt
bestemt til brug for blinde, svagtseende, døve og talelidende samt personer i øvrigt, der
på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst, og såfremt det ikke sker i
erhvervsøjemed.
Fribrugsreglen medfører, at ophavsmændene i de nævnte tilfælde ikke har ret til
vederlag for brug af deres ophavsretligt beskyttede materialer, hvorfor bestemmelsen er
en undtagelse til den ophavsretlige eneret. I praksis medfører bestemmelsen, at
ophavsmændene til litterære værker ikke får vederlag for gengivelse og spredning af fx
bøger med brailleskrift.
 kom (2016) 0596 - Bilag 5: Revideret samlenotat forud for Europaudvalgets møde 5/5-17 om forslag til direktiv om visse tilladte former for anvendelse af værker m.v. beskyttet af ophavsret
1750988_0005.png
Side 5
Undtagelsesbestemmelsen skal i medfør af Bernerkonventionen og Infosoc-direktivet
leve op til den såkaldte ”tre-trins-test”, hvoraf det følger, at undtagelser kun må
anvendes i visse specielle tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af
værket og ikke indebærer urimelig skade for rettighedshavernes legitime interesser.
Det er ministeriets opfattelse, at gengivelse og spredning af bøger med brailleskrift og
lign. er i overensstemmelse med tre-trins-testen.
Kulturministeriet finder derimod ikke, at undtagelsen i lovens § 17, stk. 1, er i
overensstemmelse med tre-trins-testen for så vidt angår e-bøger og lign.
Gengivelse og spredning af e-bøger og lign. kan således ske, hvis der indgås aftale med
rettighedshaverne. Denne fortolkning har været drøftet med Kammeradvokaten.
Af lovens § 17, stk. 3, fremgår, at lydoptagelser af udgivne litterære værker må
gengives og spredes til brug for personer med syns- og læsehandicap, når det ikke sker i
erhvervsøjemed. Ophavsmanden har dog krav på vederlag. Der er således tale om en
tvangslicensordning for lydbøger.
Det er Kulturministeriets vurdering, at § 17, stk. 3, er i overensstemmelse med tre-
trins-testen.
De danske regler i ophavsretsloven om gengivelse og spredning af litterære værker til
brug for personer med syns- og læsehandicap er territorialt afgrænset. Der findes
således ingen bestemmelser i ophavsretslovgivningen vedrørende udveksling af
litterære værker med andre lande i EU.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Gennemførelse af direktivforslaget vil kræve ændring af lov om ophavsret.
Statsfinansielle konsekvenser
Såfremt direktivforslaget ikke giver medlemsstaterne mulighed for at betinge udlån af
handicapegnet materiale af betaling til rettighedshaverne – enten via kompensation
eller afsøgning af det kommercielle marked - vil det eksisterende danske system, hvor
udlån af fx e-bøger og lydbøger til personer med syns- og læsehandicap baserer sig på
aftaler med rettighedshaverne, skulle ændres. I stedet vil der skulle indføres en
fribrugsregel, hvor rettighedshaverne ikke modtager nogen betaling. Kulturministeriet
mener ikke, at denne løsning vil være i overensstemmelse med Danmarks
internationale forpligtelser.
Det er vurderingen, at det ikke vil have økonomiske konsekvenser i Danmark, såfremt
medlemsstaterne får valgfrihed i forhold til at indføre krav om betaling til
rettighedshaverne eller afsøgning af det kommercielle marked for handicapegnede
formater, idet der vil være tale om opretholdelse af status quo ift. gældende dansk ret.
 kom (2016) 0596 - Bilag 5: Revideret samlenotat forud for Europaudvalgets møde 5/5-17 om forslag til direktiv om visse tilladte former for anvendelse af værker m.v. beskyttet af ophavsret
1750988_0006.png
Side 6
Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser
For de handicappede vil direktivforslaget i sig selv ikke medføre ændringer, da betaling
for produktion og tilrådighedsstillelse af handicapegnede formater som altovervejende
hovedregel er offentligt finansieret.
Såfremt direktivforslaget ikke giver medlemsstaterne mulighed for at betinge udlån af
handicapegnet materiale af betaling til rettighedshaverne, vil det eksisterende danske
system, hvor udlån af fx e-bøger og lydbøger til personer med syns- og læsehandicap
baserer sig på aftaler med rettighedshaverne, skulle ændres. I stedet vil der skulle
indføres en fribrugsregel, hvor rettighedshaverne ikke modtager nogen betaling.
Kulturministeriet mener ikke, at denne løsning vil være i overensstemmelse med
Danmarks internationale forpligtelser.
Såfremt det kun bliver muligt at opretholde en mulighed for betaling af kompensation
til rettighedshaverne, kan det få økonomiske konsekvenser for rettighedshaverne,
såfremt kompensationen ikke modsvarer vederlaget for salg på det kommercielle
marked.
Endvidere bemærkes, at selv hvis det var i overensstemmelse med internationale
forpligtelser at indføre en fribrugsregel som foreslået i EU-kommissionens udkast til
direktiv, vil det have negative konsekvenser for det eksisterende marked for e-bøger og
lydbøger i handicapegnede formater, ligesom rettighedshaverne vil miste den betaling,
som de modtager i dag for udlån af deres bøger m.v. Ifølge oplysninger fra Nota og
rettighedshaverne er det kommercielle marked for e-bøger og lydbøger under udvikling.
8. Høring
Forslaget blev sendt i bred høring til berørte interessenter den 6. oktober 2016 med frist
d. 4. november 2016. Der er indkommet høringssvar med bemærkninger fra Danmarks
Biblioteksforening, Dansk Erhverv, Danske Handicaporganisationer, Dansk
Journalistforbund, Nota, Samrådet for Ophavsret støttet af Koda, Dansk Artist
Forbund, DKF, DJBFA, Musikforlæggerne i Danmark, DPA og Dansk
Journalistforbund samt et fælles høringssvar fra Danske Forlag, Danske Skønlitterære
Forfattere, Dansk Forfatterforening og UBVA støttet af Akademikerne.
Danmarks Biblioteksforening støtter forslaget.
Dansk Erhverv mener, at EU bør være varsom med at indføre ny og restriktiv
regulering og er bekymret for, at EU med direktivforslaget foretager en
overimplementering af Marrakesh-traktatens bestemmelser.
Dansk Erhverv mener endvidere, at muligheden for kompensation ikke bør udelukkes.
For eksempel bør det være et krav, at det offentlige betaler et rimeligt vederlag for at
tilgængeliggøre værker for læsehandicappede ligesom det gælder for andre produkter
eller serviceydelser, som det offentlige indkøber til denne målgruppe. Det offentlige bør
 kom (2016) 0596 - Bilag 5: Revideret samlenotat forud for Europaudvalgets møde 5/5-17 om forslag til direktiv om visse tilladte former for anvendelse af værker m.v. beskyttet af ophavsret
1750988_0007.png
Side 7
bidrage til, at der er et økonomisk bæredygtigt marked, ellers kan det på sigt svække
udbuddet af litteratur, læremidler mv.
Endelig mener Dansk Erhverv, at direktivforslaget bør udvides med en mulighed for, at
en medlemsstat som alternativ til en obligatorisk undtagelse kan stille som mulighed,
at der benyttes en velfungerende licensmodel som fx den danske aftalelicens.
Danske Handicaporganisationer er yderst tilfreds med forslaget og anfører, at det er en
stor fordel at kunne udveksle materiale, der allerede er gjort tilgængeligt og på den
måde undgå dobbeltproduktion og sikre et større udbud. Det er desuden en fordel at
kunne få adgang til materiale uden for Danmark. Dette vil især øge udbuddet af
faglitteratur og være til stor fordel for studerende og personer i beskæftigelse, der kan
få adgang til materialet uden yderligere forsinkelse i forbindelse med konverterings- og
bearbejdningsprocesser.
Danske Handicaporganisationer ser det som en fordel, at EU vil implementere
Marrakesh-traktaten gennem både en forordning og et EU-direktiv. På denne måde
sikrer man, at Marrakesh-traktaten bliver grebet an på samme måde i alle lande og
undgår forskelle på tværs af landene. Dette vil smidiggøre udvekslingen af tilgængeligt
materiale på tværs af de europæiske landes grænser.
Danske Handicaporganisationer mener endvidere, at Kommissionen har fundet frem til
en balanceret fortolkning af Marrakesh-traktaten, der passer til europæiske forhold.
Danske Handicaporganisationer er dog åbne over for, at definitionen af ”bemyndiget
enhed” kan skærpes med henblik på at sikre robusthed og legitimitet i forbindelse med
tilgængeliggørelse af trykt materiale.
Dansk Journalistforbund ønsker, at alle har adgang til deres medlemmers ophavsretligt
beskyttede værker. Dansk Journalistforbund mener samtidig, at denne adgang skal
sikres på en sådan måde, at indgrebet i rettighedshavernes interesser bliver mindst
muligt. Det betyder, at i det omfang et værk er til rådighed på det almindelige
kommercielle marked i et for tilgængeligt format, er den lige adgang allerede sikret. I
disse tilfælde bør den særligt bemyndigede enhed ikke have mulighed for at fremstille
eksemplarer af værket uden rettighedshavernes tilladelse.
Dansk Journalistforbund mener grundlæggende, at sikringen af tilgængelige formater
af ophavsretligt beskyttede værker til handicappede bør ske gennem aftaler mellem
rettighedshavernes organisationer og brugerne, fx gennem brug af aftalelicens.
Sikres adgangen til tilgængelige formater gennem en undtagelse til rettighedshavernes
eneret, bør rettighedshaverne have kompensation herfor, som Marrakesh-traktaten
giver mulighed for.
Notas overordnede holdning er, at Danmark bør stille sig positiv over for
 kom (2016) 0596 - Bilag 5: Revideret samlenotat forud for Europaudvalgets møde 5/5-17 om forslag til direktiv om visse tilladte former for anvendelse af værker m.v. beskyttet af ophavsret
1750988_0008.png
Side 8
direktivforslaget, som vil indebære en væsentlig forbedring af de læsehandicappedes
adgang til ophavsretligt beskyttet materiale og klargøre retsstillingen på området.
Direktivforslagets centrale bestemmelse i art. 3.1 indebærer, at Nota ikke vil skulle
indgå aftaler med rettighedshaverne om brug af ophavsretligt beskyttet materiale til
gavn for de læsehandicappede, hvilket også indebærer, at Nota ikke vil skulle betale for
denne brug. Nota anfører endvidere, at gennemførelse af denne bestemmelse vil
medføre en administrativ lettelse og en frigørelse af ressourcer på område til gavn for
de læsehandicappede.
Desuden finder Nota, at en lovændring på området kunne afskaffe den
fortolkningsusikkerhed, der – primært som følge af den teknologiske udvikling – har
været i relation til rækkevidden af den eksisterende undtagelsesbestemmelse til fordel
for de læsehandicappede i ophavsretslovens § 17. Nota opfordrer i den forbindelse til, at
det inden endelig vedtagelse af direktivet afklares, hvad der ligger i ordet
”tilnærmelsesvis” i direktivforslagets art. 2.2. Nota bemærker, at det vil være meget
uheldigt, hvis der skal ske en sortering af personer i forhold til graden af deres
synsnedsættelse, henholdsvis perceptionshandicap, herunder dysleksi.
Nota anfører endvidere, at det vil være hensigtsmæssigt at få fastslået, at der er tale
om eksempler på tilgængelige formater i præambelbetragtning 5, ligesom det
forekommer uklart, hvad ”tilpassede e-bøger” er.
Nota bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt at få afklaret, om tre-trins-testen
konkret betyder noget for undtagelsen i art. 3.1 og i givet fald hvad.
For så vidt angår tekniske foranstaltninger læser Nota direktivforslagets art. 3.3
således, at bestemmelsen indfører en generel pligt for rettighedshavere til at give de
læsehandicappede samt deres (private) hjælpere og (officielle) institutioner adgang til
beskyttet materiale uden om eventuelle tekniske foranstaltninger, uanset om
materialet stilles til rådighed via online-tjenester på kontraktmæssige vilkår. Nota
finder dette er en glædelig udvikling, idet lovgivers undtagelsesbestemmelser dermed
får reel forrang i forhold til rettighedshavernes beslutning om at indføre tekniske
foranstaltninger.
Endelig finder Nota, at den grænseoverskridende adgang til materialer i EU er en
glædelig udvikling for de læsehandicappede.
Samrådet for Ophavsret bemærker, at Marrakesh-traktaten i art. 11, nr. 2, anerkender
TRIP-aftalens princip om, at begrænsninger og undtagelser til ophavsretlige
enerettigheder ikke må være i konflikt med den normale udnyttelse af et værk og ikke
urimeligt må skade rettighedshavernes legitime interesser.
Samrådet for Ophavsret finder det i den forbindelse ikke hensigtsmæssigt, at
direktivforslaget ikke tager højde for, at tilgængelige formater kan være tilgængelige
kommercielt på en ligeså let og behagelig måde som for en person uden handicap, jf.
direktivforslagets betragtning 11.
 kom (2016) 0596 - Bilag 5: Revideret samlenotat forud for Europaudvalgets møde 5/5-17 om forslag til direktiv om visse tilladte former for anvendelse af værker m.v. beskyttet af ophavsret
1750988_0009.png
Side 9
Samrådet for Ophavsret finder både Marrakesh-traktatens og § 17 i ophavsretslovens
formål anerkendelsesværdigt og som udgangspunkt udtryk for en rimelig balance
mellem de synshandicappedes behov og rettighedshavernes interesser.
Samrådet finder ikke, at EU-Kommissionens forslag afspejler denne balance.
Konkret finder Samrådet for Ophavsret, at det bør fremhæves yderligere, at
Marrakesh-direktivet anerkender TRIPS-aftalens princip, jf. ovenfor, for derved at sikre
en afbalanceret national implementering og overholdelse af de nye regelsæt, og at
betragtning 11 i direktivteksten ændres, så det fremgår, at det forudsættes, at
undtagelsesbestemmelserne kun finder anvendelse, hvor der ikke allerede forefindes
kommercielt tilgængelige formater, der er gjort tilgængelige for almenheden på en
måde, der giver læsehandicappede lige så let og behagelig adgang som en person uden
læsehandicap, herunder fx såvel gennem salg som gennem offentligt biblioteksudlån.
Derudover finder Samrådet for Ophavsret konkret, at det som overordnet princip bør
gælde, at fribrugsregler må være subsidiære til licenserede løsninger svarende til det
danske aftalelicenssystem. Samrådet finder således, at direktivforslagets art. 3 bør
ændres, så fribrugsreglen ændres til en aftalelicenslignede ordning.
Samrådet bemærker, at Marrakesh-traktaten ikke forpligter de tiltrædende
medlemsstater til at indføre fribrugsregler, men blot til at sikre adgang.
Samrådet finder endvidere, at medlemsstaterne bør forpligtes til at indføre
kompensationsordninger til rettighedshaverne svarende til systemet efter Infosoc-
direktivet, hvis de obligatoriske undtagelser fastholdes.
Endelig finder Samrådet for Ophavsret, at der bør indarbejdes sikre garantier for, at
regelsættet forbeholdes målgruppepersoner, der har et decideret, anerkendt
læsehandicap, herunder svær ordblindhed (dysleksi).
Dansk Forfatterforening, Danske Forlag, Danske Skønlitterære Forfattere og UBVA
bakker fuldt op om Marrakesh-traktatens formål om at sikre ligestilling for
læsehandicappede. I den forbindelse bemærkes, at det må være i alles interesse, at
udviklingen mod reel ligestilling, hvor flere lyd- og e-bøger på det kommercielle marked
imødekommer de læsehandicappedes behov, fortsætter. Dansk Forfatterforening,
Danske Forlag, Danske Skønlitterære Forfattere og UBVA understreger, at det er en
forudsætning for forlagenes fortsatte indsats for at fremstille formater, der er født
tilgængelige for alle, at der er et marked for sådanne formater.
Dansk Forfatterforening, Danske Forlag, Danske Skønlitterære Forfattere og UBVA
finder, at hensynet til den kommercielle udvikling af tilgængelige formater, almindelige
samfundsmæssige betragtninger om værdispild ved dobbeltproduktion samt
rettighedshavernes øvrige legitime interesser tilsiger, at implementeringen af
Marrakesh-traktaten ikke skal gå videre end til at sikre lige behandling. Dette er også i
tråd med hensynene bag tretrinstesten.
 kom (2016) 0596 - Bilag 5: Revideret samlenotat forud for Europaudvalgets møde 5/5-17 om forslag til direktiv om visse tilladte former for anvendelse af værker m.v. beskyttet af ophavsret
Side 10
Dansk Forfatterforening, Danske Forlag, Danske Skønlitterære Forfattere og UBVA
anfører således, at når et værk er udgivet i
et kommercielt tilgængeligt format, er der sikret ligebehandling, og direktivets forslag
om, at der skal gælde undtagelser også for værker, som allerede er kommercielt
tilgængelige, er derfor mere vidtgående, end hensynet til de læsehandicappede fordrer,
og er ikke påkrævet af Marrakesh-traktaten.
Dansk Forfatterforening, Danske Forlag, Danske Skønlitterære Forfattere og UBVA
finder endvidere, at hensynet til rettighedshaverne samt til samfundets generelle
interesse i fremadrettede investeringer i skabelse og udgivelse af litteratur tilsiger, at
det offentlige, som ønsker at tilgodese en særlig befolkningsgruppe, betaler et rimeligt
vederlag for brug, ligesom det er tilfældet, når det offentlige betaler kommercielle
leverandører for andre ydelser og tjenester til handicappede, herunder fx for
teknologiprodukter til læsehandicappede.
Dansk Forfatterforening, Danske Forlag, Danske Skønlitterære Forfattere og UBVA
mener derfor, at direktivets betragtning 11 bør ændres, og at det i art. 3 som minimum
gøres valgfrit for medlemsstaterne at indføre kompensationsordninger.
Dansk Forfatterforening, Danske Forlag, Danske Skønlitterære Forfattere og UBVA
oplyser, at takket være den teknologiske udvikling sikrer den almindelige
produktionsproces i stigende grad tilgængelighed for læsehandicappede af lyd- og
ebøger. Det betyder, at læsehandicappede kan tilgå lyd- og e-bøger samme øjeblik, som
de rammer markedet. Allerede tilbage i 2013 anslog RNIB (Royal National Institute of
Blind People, UK), at 76 % af top 1000-bestsellerne i UK fandtes i kommercielt
tilgængelige formater.
Forlagene har løbende dialog med Nota om, hvordan forlagene kan være med til at
sikre, at de kommercielle formater har en så høj grad af tilgængelighed som muligt.
Udviklingen mod at sikre reel ligestilling sikres ifølge Dansk Forfatterforening, Danske
Forlag, Danske Skønlitterære Forfattere og UBVA bedst muligt ved at anerkende og
stimulere den kommercielle indsats, og den nuværende formulering i betragtning 11
om, at det ikke er muligt for medlemsstaterne at stille krav om ikke-kommerciel
tilgængelighed for at benytte undtagelsen, modarbejder reelt denne udvikling. Dansk
Forfatterforening, Danske Forlag, Danske Skønlitterære Forfattere og UBVA mener på
den baggrund, at Danmark under alle omstændigheder bør tage forbehold i forhold til
kommerciel tilgængelighed.
For så vidt angår definitionen af en bemyndiget enhed anbefaler Dansk
Forfatterforening, Danske Forlag, Danske Skønlitterære Forfattere og UBVA, at der
laves en form for autorisationsordning.
Endelig finder Dansk Forfatterforening, Danske Forlag, Danske Skønlitterære
 kom (2016) 0596 - Bilag 5: Revideret samlenotat forud for Europaudvalgets møde 5/5-17 om forslag til direktiv om visse tilladte former for anvendelse af værker m.v. beskyttet af ophavsret
1750988_0011.png
Side 11
Forfattere og UBVA, at mulighederne for at implementere Marrakesh-traktaten ved
aftalelicens bør afdækkes.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En lang række lande har under forhandlingerne problematiseret en fribrugsregel og
anført, at der bør være valgfrihed for medlemsstaterne til at indføre eller opretholde
krav om, at rettighedshaverne enten skal modtage betaling for brug af deres værker,
og/eller at det kommercielle marked skal afsøges for handicapegnede formater forud for
en ny produktion heraf, eller om medlemsstaterne vil indføre en fribrugsregel.
Kommissionen og Europa-Parlamentet har stået fast på Kommissionens oprindelige
forslag, hvorefter et medlemsland ikke kan stille krav om kompensation til
rettighedshaverne eller om afsøgning af det kommercielle marked.
I lyset af den hidtil fastlåste situation overvejes mulige kompromis’er i den afsluttende
forhandlingsfase.
Flertallet af landene synes dog på nuværende tidspunkt at kunne støtte op om en
løsning, hvor medlemslandene kun har mulighed for at indføre et krav om
kompensation til rettighedshaverne - dvs. at det ikke vil være muligt at have et krav
om, at det kommercielle marked skal afsøges for handicapegnede formater. Ved
fastlæggelsen af niveauet af denne kompensation foreslås det, at der skal tages behørigt
hensyn til, at der er tale om ikke-kommercielle aktiviteter til fordel for syns- og
læsehandicappede. Det seneste kompromisforslag giver ikke mulighed for, at der ved
fastlæggelsen af niveauet for kompensationen skal tages hensyn til, om et
handicapegnet format allerede er tilgængeligt på det kommercielle marked.
Danmark fik den 20. februar 2017 et forhandlingsoplæg fra Folketingets Europaudvalg,
der lagde afgørende vægt på en løsning, hvor medlemsstaterne har mulighed for at
indføre krav om afsøgning af det kommercielle marked for handicapegnede formater.
Danmark står derfor i en situation, hvor Danmark er nødsaget til at stemme imod
direktivforslaget, da der synes at være flertal for Kommissionens, Europa-Parlamentets
og Rådets nuværende kompromis, som ikke indeholder mulighed for at indføre et krav
om afsøgning af det kommercielle marked for handicapegnede formater.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det vigtigt, at personer med syns- og læsehandicap har de bedste
forudsætninger for at deltage aktivt i samfundet på lige fod med ikke-handicappede,
blandt andet ved at have mulighed for at tilegne sig litteratur mv. Regeringen finder
det således væsentligt, at der sikres ligebehandling af personer med syns- og
læsehandicap samt ikke-handicappede. Regeringen lægger samtidig vægt på, at den
velfungerende danske model ikke forringes.
I den forbindelse finder regeringen det positivt, at direktivforslaget vil muliggøre, at
handicappede i Danmark kan opretholde en bred adgang til litteratur mv., ligesom der
 kom (2016) 0596 - Bilag 5: Revideret samlenotat forud for Europaudvalgets møde 5/5-17 om forslag til direktiv om visse tilladte former for anvendelse af værker m.v. beskyttet af ophavsret
1750988_0012.png
Side 12
skabes adgang til materiale fra andre EU-lande i Danmark og dansk materiale i andre
EU-lande.
Regeringen mener samtidig, at det er vigtigt, at den ophavsretslige regulering
fortsætter med at være udtryk for en balance mellem hensynet til dem, der skaber
værkerne, og hensynet til samfundets interesse i at få adgang til disse værker. Det er
ligeledes vigtigt, at ophavsretsreglerne er tidssvarende, og at de er forståelige og
forudsigelige for borgere, brugere og rettighedshavere. Regeringen understreger, at
reguleringen skal stå mål med de udgiftsmæssige konsekvenser.
Regeringen lægger vægt på en løsning, hvor medlemsstaterne kan beslutte, at
tilrådighedsstillelse af bøger mv. til personer med syns- og læsehandicap – i det omfang
materialet er tilgængeligt på markedet i handicapegnede formater – sker ved, at
institutioner, som servicerer personer med syns- og læsehandicap, erhverver materialet
på markedsvilkår.
Regeringen lægger afgørende vægt på en løsning, hvor medlemsstaterne kan beslutte,
at der kan produceres og stilles materiale til rådighed for personer med syns- og
læsehandicap under forudsætning af, at rettighedshaverne modtager kompensation.
Ved fastlæggelsen af niveauet for kompensationen lægger regeringen afgørende vægt
på, at der ikke kun skal tages behørigt hensyn til, at der er tale om ikke-kommercielle
aktiviteter til fordel for personer med syns- og læsehandicap, men at der ligeledes skal
tages hensyn til den mulige skade for rettighedshaverne.
Regeringen vil arbejde for, at de krav, der stilles til de institutioner, der servicerer
personer med syns- og læsehandicap, er proportionale i forhold til personer med syns-
og læsehandicaps, institutionernes og rettighedshavernes interesser.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har den 20. februar 2017 været forelagt for Folketingets Europaudvalg med
henblik på forhandlingsoplæg.