kom (2016) 0597 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om forslag om forlængelse og styrkelse af den europæiske investeringsfond (EFSI 2.0)

Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0597 Bilag 2
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Forslag om forlængelse og styrkelse af den europæiske

investeringsfond (EFSI 2.0)

KOM(2016)597

Resume

14. november 2016

Kommissionen har 14. september 2016 fremsat forslag til forlængelse og styrkelse af den europæ-

iske investeringsfond (EFSI 2.0). Forslaget skal nu forhandles i Rådet og Europa-Parlamentet.

Kommissionen foreslår, at investeringsperioden for EFSI forlænges fra juli 2019 til udgangen af

2020, hvor perioden for den nuværende flerårige finansielle ramme (MFF) slutter, samt at EU-

garantien til EIB, som EFSI bygger på, forhøjes fra 16 til 26 mia. euro. Dette vil kræve en

yderligere hensættelse af EU-midler på 1,1 mia. euro i tillæg til de 8 mia. euro, som allerede er

hensat fra EU’s budget til finansieringen af EFSI.

Kommissionen vil med sit forslag skabe 500 mia. euro i investeringer frem til ultimo 2020 –

315 mia. euro indtil juli 2018 og 185 mia. euro yderligere frem til ultimo 2020.

Regeringen lægger vægt på, at der som tidligere aftalt gennemføres en grundig og uafhængig evalue-

ring af EFSI, inden der træffes beslutning om Kommissionens forslag. Det samme ventes en

række andre lande at gøre.

2. Baggrund

Kommissionen har 14. september 2016 foreslået en forlængelse og styrkelse af

den europæiske investeringsfond (EFSI 2.0).

Det fremgår af den nuværende EFSI-forordning (vedtaget juni 2015), at EFSI skal

skabe nye private investeringer for 315 mia. euro i perioden 2015-18 via offentlige

midler på 21 mia. euro, heraf en garanti på 16 mia. euro fra EU-budgettet til Den

Europæiske Investeringsbank (EIB) (EU-garantien), samt et bidrag på 5 mia. euro

fra EIB,

jf. tabel 1.

Garantien fra EU’s budget er understøttet af en konkret hen-

sættelse til en EU-garantifond på 8 mia. euro, der kan trækkes på, hvis behov.

Et centralt princip under EFSI er, at investeringer ikke på forudbestemt vis skal

fordeles på de enkelte EU-lande eller på enkelte sektorer, men vurderes og god-

kendes ud fra deres kvaliteter.

Disse kvaliteter er projekternes evne til at skabe

vækst, beskæftigelse og samhørighed, om de er økonomisk og teknisk holdbare,

Der er fastsat indikative øvre grænser for, hvor meget EFSI bør understøtte af investeringer i enkelte EU-

lande (geografisk spredning) og sektorer. For geografisk spredning gælder det, at tre EU-landes andel af de

samlede investeringer ikke bør overstige 45 pct. af alle EFSI-investeringer ved udgangen af investeringsperio-

den. For sektorer gælder det, at finansiering til enkelte sektorer ved udgangen af investeringsperioden ikke bør

udgøre mere end 30 pct. af de midler, som er tildelt det såkaldte innovations- og infrastrukturvindue under

EFSI. Aktuelt er 13 af EU-garantien på 16 mia. euro allokeret til dette vindue.

kom (2016) 0597 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om forslag om forlængelse og styrkelse af den europæiske investeringsfond (EFSI 2.0)

Side 2 af 9

leverer merværdi ift. eksisterende institutioner og instrumenter (såkaldt additiona-

litet), samt mobiliserer mest mulig privat kapital.

Tabel 1

EFSI i dag iht. forordningen vedtaget juni 2015

Størrelse

EU-garanti

EIB-bidrag

Offentlige midler i alt

16 mia. euro

5 mia. euro

21 mia. euro

Hensættelses-

procent

50 pct.

Konkret hensættelse

til EU-garantifond

8 mia. euro

Udløb investe-

ringsperiode

Juli 2019

Connecting Europe

Facility (CEF)

Finansiering af hensæt-

telse til EU-garantifond

2,8 mia. euro

Horizon 2020

2,2 mia. euro

EU-budgettets margin

3 mia. euro

I alt

8 mia. euro

Projekter indtil videre godkendt under EFSI skønnes at ville skabe investeringer i

niveauet 140 mia. euro, svarende til ca. 45 pct. af målet på 315 mia. euro. Investe-

ringerne er fordelt på næsten alle EU-lande, herunder Danmark.

Den nuværende investeringsperiode går til primo juli 2019. Hvis EFSI skal for-

længes, dvs. kunne fortsætte sine aktiviteter efter juni 2019, indebærer forordnin-

gen, at Rådet og Europa-Parlamentet skal træffe aktiv beslutning herom på bag-

grund af en evaluering samt forslag fra Kommissionen.

Evalueringen af EFSI ventes at bestå af tre separate evalueringer: Kommissionens

evaluering af EU-garantien, EIB’s evaluering af EFSI’s funktion og en uafhængig

evaluering af betydningen af EFSI som helhed. Disse evalueringer skal tilsammen

danne grundlag for beslutning om, hvorvidt EFSI skal videreføres.

Kommissionen har fremlagt sin evaluering af EU-garantien 14. september 2016.

Kommissionen vurderer overordnet, at EU-garantien foreløbigt har vist sig effek-

tiv til at understøtte investeringer. Kommissionens forslag til forlængelse og styr-

kelse af EFSI indebærer på baggrund af evalueringen bl.a. en reduktion af hensæt-

telsesprocenten til at understøtte EU-garantien, samt et stærkere fokus på at un-

derstøtte mere risikovillig finansiering (se nedenfor).

EIB’s evaluering af EFSI’s funktion udkom 5. oktober 2016. Her vurderes det, at

merværdien af EFSI kan styrkes samt at den geografiske balance kan forbedres.

Den uafhængige eksterne evaluering af EFSI ventes i november i år.

Fsva. Danmark har den danske investeringsfond Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der bl.a. inve-

sterer i havvindmølleparker og biomasseprojekter, modtaget EIB-finansiering på 75 mio. euro. Derudover er

der godkendt EFSI-finansiering til biogasanlægget, Envo Biogas Tønder. Desuden har danske små og mel-

lemstore virksomheder modtaget finansiering under EFSI via bl.a. Vækstfonden i Danmark.

kom (2016) 0597 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om forslag om forlængelse og styrkelse af den europæiske investeringsfond (EFSI 2.0)

Side 3 af 9

Det Europæiske Råd (DER) 28.-29. juni 2016 vedtog konklusioner om EFSI.

DER fremhævede, at EU’s investeringsplan og særligt EFSI allerede har leveret

konkrete resultater og leverer et stort bidrag til at skabe private investeringer. Det

fremhæves, at Kommissionen vil fremsætte forslag om EFSI’s fremtid, som bør

behandles hurtigt af Rådet og Europa-Parlamentet.

Forslaget om EFSI har hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funkti-

onsmådes (TEUF) artikel 172, 173 samt dele af artikel 175 og 182. Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet træffer fælles beslutning om forslaget iht. den almindelige lov-

givningsprocedure. Rådet skal vedtage forslaget med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Nedenfor beskrives forslagets centrale elementer.

Forlængelse af investeringsperioden

Kommissionens forslag til forlængelse og styrkelse af EFSI indebærer, at investe-

ringsperioden forlænges fra medio 2019 til udgangen af 2020, hvor perioden for

den nuværende flerårige finansielle ramme (MFF) slutter,

jf. tabel 2.

Kommissionen vil skabe i alt 500 mia. euro i investeringer frem til ultimo 2020 –

315 mia. euro indtil juli 2018 og 185 mia. euro yderligere frem til ultimo 2020.

Dette skal ske ved, at EU-garantien forøges fra 16 mia. euro til 26 mia. euro.

kom (2016) 0597 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om forslag om forlængelse og styrkelse af den europæiske investeringsfond (EFSI 2.0)

Side 4 af 9

Tabel 2

Forslag til forlængelse og styrkelse af EFSI af d. 14. september 2016

Forslag

Nuværende EU-garanti

Forhøjelse af EU-

garanti

EU-garanti i alt

Størrelse

16 mia. euro

10 mia. euro

26 mia. euro

Hensættelses-

procent

35 pct.

Konkret hensættelse

til EU-garantifond

5,6 mia. euro

3,5 mia. euro

9,1 mia. euro

Udløb investe-

ringsperiode

Ultimo 2020

EIB-bidrag i dag

Forhøjelse af EIB-

bidrag

EIB-bidrag i alt

5 mia. euro

2,5 mia. euro

7,5 mia. euro

Ultimo 2020

Offentlige midler i alt

33,5 mia. euro

EIB (drift af EFSI)

og afkast på EU-

garantifonds inve-

steringer

Finansiering af ekstra

hensættelse til EU-

garantifond

Finansiering af hensæt-

telse til EU-garantifond

fra CEF/Horizon

2020/EU-budget margin

(jf. tabel 1 ovenfor)

Hensættelse til EU-

garantifond i alt

0,45 mia. euro

CEF (finansielle

instrumenter)

EU-budgettets margin

I alt

0,5 mia. euro

0,15 mio. euro

1,1 mia. euro

8 mia. euro

9,1 mia. euro

Kilde: Kommissionens forslag til EFSI 2.0 (KOM(2016)597).

Forhøjelse af EU-garantien

EU-garantien til EIB foreslås forhøjet fra 16 mia. euro til 26 mia. euro. Højst 16

mia. euro af EU-garantien vil være til rådighed før juli 2018 i overensstemmelse

med den nuværende EFSI-forordning. Den nuværende EU-garanti på 16 mia.

euro understøttes aktuelt af en konkret hensættelse på 8 mia. euro til en EU-

garantifond, dvs. på 50 pct. af EU-garantiens pålydende.

Kommissionen foreslår – på baggrund af en evaluering af EU-garantien – at ned-

sætte hensættelsesprocenten fra 50 pct. til 35 pct. De 35 pct. gælder for alle 26

mia. euro af EU-garantien. Kommissionen vurderer i evalueringen, at en lavere

hensættelsesprocent er passende henset til de risici, som EU-garantien dækker.

En mindre hensættelse ændrer i givet fald ikke på, at risikoen for EU-budgettet

ved EFSI svarer til EU-garantiens størrelse, dvs. ifølge forslaget 26 mia. euro mod

16 mia. euro hidtil.

Den lavere hensættelsesprocent betyder, at hensættelsen fra EU-budgettet i stedet

skal være 9,1 mia. euro mod i dag 8 mia. euro, dvs. yderligere 1,1 mia. euro.

kom (2016) 0597 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om forslag om forlængelse og styrkelse af den europæiske investeringsfond (EFSI 2.0)

Side 5 af 9

Kommissionen anviser finansiering af den foreslåede forlængelse og forhøjelse af

EU-garantien. Kommissionen lægger op til, at den ekstra konkrete hensættelse på

1,1 mia. euro skal dækkes ved forventede indtægter fra EIB’s drift af EFSI, samt

afkast fra de hensatte midler på i alt 450 mio. euro. Det foreslås derudover at om-

prioritere 500 mio. euro af midlerne allokeret til finansielle instrumenter under

EU-budgetprogrammet Connecting Europe Faciliteten (CEF), samt for 150 mio.

euro gøre brug af EU-budgettets margin.

Yderligere EIB-bidrag

Der foreslås et yderligere bidrag fra EIB på 2,5 mia. euro udover de 5 mia. euro,

som EIB bidrager med i dag til finansieringen af EFSI, dvs. i alt 7,5 mia. euro.

EIB’s bidrag skal primært anvendes til at understøtte finansiering til SMV’er, men

også til finansiering under det såkaldte innovations- og infrastrukturvindue. Under

dette vindue understøtter EFSI investeringer inden for bl.a. forskning, udvikling

og innovation; energi; infrastruktur; informationsteknologi; miljø samt uddannel-

se, kultur og sundhed.

Styrkelse af EFSI’s merværdi (additionalitetskriteriet)

Det foreslås at styrke additionalitetskriteriet under EFSI, så det gøres mere klart,

at EFSI skal understøtte investeringer, hvor de i dag ikke gennemføres som følge

af markedsfejl, eller hvor investeringsbetingelserne uden EFSI er suboptimale.

Forslaget præciserer, at EIB-finansiering (som EU-garantien dækker risiko for)

ifm. EFSI typisk bl.a. skal være kendetegnet ved at være efterstillet andre långivere

samt være udsat for højere risiko eller risiko på andre områder end EIB’s normale

finansieringsaktiviteter. Det præciseres, at særligt grænseoverskridende infrastruk-

turprojekter som involverer to eller flere EU-lande skal anses for at give additio-

nalitet og derved i højere grad komme i betragtning til EFSI-finansiering.

EU-garantien kan dække risiko på egenkapital- og gældsinstrumenter, som EIB

udsteder. Kommissionen foreslår, at EU-garantien også skal kunne anvendes til at

dække tab på instrumenter som følge af udsving i værdien af valutaer andre end

euro, hvor mulighederne for afdækning af risiko er begrænsede.

Geografisk balance og strategiske prioriteringer

Det foreslås at styrke fokus under EFSI på projekter, som bidrager til at opfylde

EU’s klimamål som aftalt i Paris ved COP21. Det foreslås konkret, at EIB skal

målrette mindst 40 pct. af sin finansiering under innovations- og infrastrukturvin-

duet på energi- og transportprojekter, som bidrager til opfyldelsen af EU’s kli-

mamål. Aktuelt er 13 mia. euro af den nuværende garanti på 16 mia. euro tildelt

innovations- og infrastrukturvinduet, men der er ikke en egentlig øremærkning af

midler til energi- og transportprojekter.

Landbrug, fiskeri og akvakultur inkluderes eksplicit som sektorområder, der kan

komme i betragtning til EFSI-finansiering.

kom (2016) 0597 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om forslag om forlængelse og styrkelse af den europæiske investeringsfond (EFSI 2.0)

Side 6 af 9

Kommissionen foreslår, at det skal være muligt at give EFSI-finansiering til mo-

torvejsprojekter i EU samhørighedslande, hvor der er behov for sådan finansie-

ring til at understøtte private investeringer i transportprojekter i samhørighedslan-

de eller til transportprojekter, som involverer mindst et samhørighedsland.

Det foreslås derudover i lyset af en høj efterspørgsel fra små og mellemstore virk-

somheder (SMV’er) på risikovillig finansiering, at 40 pct. af forhøjelsen af EFSI’s

risikobærende kapacitet (40 pct. af de 12,5 mia. euro (forhøjelse af EU-garanti på

10 mia. euro plus forhøjelse af EIB-bidrag på 2,5 mia. euro)) anvendes til at un-

derstøtte finansiering til SMV’er. Aktuelt er 3 mia. euro af den nuværende garanti

tildelt SMV’er, dvs. knap 20 pct.

Kommissionen foreslår en tilpasning af teksten i EFSI-forordningen om, at EF-

SI’s finansieringsaktiviteter skal være i overensstemmelse med EU’s principper for

god skatteopkrævning, for at tage højde for den seneste udvikling på området.

Kommissionen foreslår for at styrke den geografiske balance i fordelingen af inve-

steringer under EFSI, at det skal være muligt at kombinere EFSI med andre for-

mer for EU-finansiering, herunder særligt EU strukturfondsmidler.

Investeringsrådgivningsorganet EIAH

Det foreslås, at investeringsrådgivningsorganet EIAH oprettet med EFSI i højere

grad fokuserer sin tekniske rådgivning og bistand på grænseoverskridende projek-

ter, på projekter som bidrager til at opfylde EU’s klimamål som aftalt på COP21 i

Paris og på at kombinere EFSI med strukturfondsmidler. EIAH skal aktivt bidra-

ge til at sprede EFSI-projekter på sektorer og alle EU-lande.

Evaluering

Forslaget indebærer, at Kommissionen inden udgangen af juni 2020 skal levere en

ny uafhængig ekstern evaluering af EFSI til Rådet og Europa-Parlamentet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal medlovgive om forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke vedtaget sin holdning til Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet og at formålet med EFSI, herunder fremme af investeringerne i EU og virk-

somheders adgang til finansiering, ikke i tilstrækkelig grad kan nås af EU-landene

på egen hånd, men bedre kan nås på EU-niveau.

Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

For perioden 2014-2020 er samhørighedslandene i EU Bulgarien, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Estland,

Grækenland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet og Slovenien.

kom (2016) 0597 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om forslag om forlængelse og styrkelse af den europæiske investeringsfond (EFSI 2.0)

Side 7 af 9

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag til forlængelse og styrkelse af EFSI omfatter en ekstra

hensættelse på EU’s budget for i alt 1,1 mia. euro. 500 mio. euro heraf ompriorite-

res fra finansielle instrumenter under EU-budgetprogrammet Connecting Europe

Faciliteten (CEF). Det foreslås at gøre brug af EU-budgettets margin for 150 mio.

euro. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig finansie-

ringsandel af de 650 mio. euro på ca. 100 mio. kr.

Omprioriteringerne medfører ikke merudgifter for EU-budgettet og heller ikke

direkte for det danske EU-bidrag. Brug af EU-budgettets margin for 150 mio.

euro medfører et højere dansk EU-bidrag på ca. 2 pct. heraf, svarende til ca. 22

mio. kr.

Det bemærkes, at Danmark primært søger støttemidler (de såkaldt frie midler)

under CEF’en og ikke de finansielle instrumenter.

De resterende 450 mio. euro til EU-garantifonden finansieres via forventede ind-

tægter fra EIB’s drift af EFSI, samt afkast fra de til EU-garantifonden hensatte

midler. Danmarks finansieringsandel udgør ca. 67 mio. kr. af de 450 mio. euro.

Det bemærkes generelt, at risikoen for EU-budgettet forbundet med EFSI svarer

til den samlede EU-garanti, som er det størst mulige tab for EU-budgettet som

følge af EFSI’s aktiviteter. Med Kommissionens forslag udvides denne fra 16 mia.

euro til 26 mia. euro. Danmarks finansieringsandel af de 26 mia. euro svarer til ca.

3,9 mia. kr.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

En forlængelse og styrkelse af EFSI vil kunne have positive samfundsøkonomiske

og erhvervsmæssige konsekvenser, i det omfang de fremmer produktive og ren-

table investeringer, som ellers ikke ville være blevet gennemført. Konsekvenserne

vil skulle vurderes nærmere i forbindelse med evalueringen af EFSI.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel enighed blandt EU-landene om, at en beslutning om at forlænge og

styrke EFSI kun bør tages på baggrund af en grundig evaluering, herunder særligt

en uafhængig evaluering. Det er forventningen, at landene, såfremt den uafhængi-

ge evaluering af EFSI generelt viser sig positiv vil være indstillet på en forlængelse

og styrkelse af EFSI.

kom (2016) 0597 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om forslag om forlængelse og styrkelse af den europæiske investeringsfond (EFSI 2.0)

Side 8 af 9

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter EU’s investeringsplan, herunder EFSI som fastlagt i forord-

ningen herom. Det er positivt, at EFSI synes at have fået en god start og under-

støtter investeringer. Det er vigtigt, at der gennemføres en grundig og uafhængig

evaluering af, i hvilket omfang EFSI rent faktisk skaber nye investeringer og vækst

i EU. Der bør tages højde for en sådan uafhængig evaluering, inden der træffes

beslutning om forlængelse og styrkelse af EFSI.

Regeringen forventer at kunne støtte en forlængelse af EFSI, forudsat at evalue-

ringen af EFSI, herunder den uafhængige evaluering, generelt viser sig positiv.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at EFSI ikke forlænges længere end til udgangen af

2020, der også er afslutningen på den nuværende MFF-periode, da EFSI bl.a. er

finansieret af EU-budgettet. Der kan således ifm. forhandlingerne om en ny MFF

tages stilling til, om EFSI skal fortsætte efter 2020, hvor længe og hvilke midler

der i givet fald skal tildeles EFSI. Regeringen finder det centralt at holde fast i

princippet om, at der skal træffes nye beslutninger, hvis EFSI skal forlænges.

Regeringen lægger vægt på, at finansieringen af den konkrete ekstra hensættelse på

foreslået 1,1 mia. euro finansieres via omprioriteringer inden for EU’s budget, og

der lægges afgørende vægt på, at finansieringen respekterer EU’s udgiftslofter.

Regeringen støtter forslaget om, at en del af hensættelsen finansieres ved om prio-

ritering af CEF-midler allokereret til finansielle instrumenter.

Regeringen finder, at niveauet for hensættelsen til EU-garantifonden må afhænge

af, hvorvidt den konkrete hensættelse er passende henset til de risici, der er for-

bundet med EU-garantien. Regeringen støtter den af Kommissionen foreslåede

lavere hensættelsesprocent på 35 pct. gældende for hele EU-garantien, hvis den

vurderes passende henset til den risiko, som er forbundet med garantien.

Regeringen finder det fornuftigt, at der ses på en styrkelse af additionalitetskriteri-

et henset til, at der er tvivl om, i hvilket omfang dette kriterium gennemføres godt

nok i dag. Regeringen kan umiddelbart støtte de af Kommissionen foreslåede

præciseringer af additionalitetskriteriet, da de gør det klarere, hvornår der kan si-

ges at være tale om, at EFSI leverer merværdi (additionalitet).

Vedr. geografisk balance og strategiske prioriteringer af sektorer bør man holde

fast i princippet om en markedsbaseret tilgang, og at de projekter som opnår EF-

SI-finansiering skal være dem af den højeste kvalitet vurderet ud fra de kriterier,

som er fastlagt i EFSI-forordningen, uanset i hvilket land og inden for hvilke sek-

torer projekterne finder sted. Det vil skabe de bedste forudsætninger for, at EFSI

bidrager til investeringer, vækst og beskæftigelse i EU.

Fsva. geografisk balance fastholder Kommissionens forslag generelt dette princip.

Regeringen lægger i den forbindelse dog vægt på, at der gælder ens regler på tværs

af EU-lande for at kunne komme i betragtning til EFSI-finansiering. Regeringen

kom (2016) 0597 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om forslag om forlængelse og styrkelse af den europæiske investeringsfond (EFSI 2.0)

Side 9 af 9

forventer – i lyset af EU-landenes generelle fokus på klima- og energiprojekter –

at kunne tilslutte sig den enighed, der vil kunne opnås om strategisk prioritering af

forudbestemte midler under EFSI til klima- og energiprojekter, som forslaget læg-

ger op til. Der lægges også i denne forbindelse vægt på, at de projekter som opnår

EFSI-finansiering skal være dem af den højeste kvalitet.

Regeringen lægger derudover vægt på, at et yderligere bidrag fra EIB til EFSI kan

ydes på grundlag af EIB’s nuværende ressourcer, herunder kapitalgrundlag, samt

at EIB’s nuværende høje kreditvurdering (AAA-rating) bevares.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

For generel information om EU’s investeringsplan, herunder EFSI, henvises til

samlenotater forelagt Folketingets Europaudvalg ifm. rådsmødet (ECOFIN) 9.

december 2014 og i 1. halvår 2015, senest samlenotat ifm. rådsmødet (ECOFIN)

19. juni 2015.