kom (2016) 0605 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter

Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0605 Bilag 1
Offentligt

12. december 2016

Grund- og nærhedsnotat: Revision af EU’s finansforordning og

ændring af 15 sektorretsakter

KOM (2016) 605

1. Resumé

Kommissionen har sammen med midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme for

2014-2020 fremsat et separat forslag til revision af finansforordningen samt forenkling af 15

sektorretsakter. Finansforordningen indeholder de principper og regler, der styrer gennemførelsen

af EU’s budget.

Kommissionen angiver, at de to hovedformål med revisionen af finansforordningen er forenkling

og fleksibilitet. Der foreslås en lang række konkrete ændringer inden for følgende otte temaer: 1)

forenkling for modtagere af EU-midler, 2) minimering af antallet af kontrollag, 3) kombination

af tiltag og instrumenter, 4) finansielle instrumenter, 5) budgetprincipper, 6) resultatorientering,

7) administration af EU-institutioner og 8) øvrige tiltag. Disse ændringer afspejles også i de

relevante sektorforordninger.

Forslaget har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser, som kan kvantificeres på nuværende

tidspunkt. Der lægges dog op til at ændre bestemmelser, som kan medvirke til at øge medlemssta-

ternes udgifter til EU ud over deres EU-bidrag, sætte EU’s udgiftslofter under pres og mindske

Rådets indflydelse på de årlige budgetter. I det omfang, forslaget bidrager til administrativ for-

enkling for støttemodtagerne, vil det have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen støtter regelforenklingstiltag og tiltag i retning af øget resultatorientering af budgettet,

og lægger vægt på, at dette medfører en reel reduktion af administrative byrder for støttemodtagere

og -udbetalere. Overordnet set lægges der vægt på at sikre mest muligt transparens i gennemførs-

len af EU’s budget. Regeringen lægger betydelig vægt på, at revisionen af finansforordningen ikke

medfører øgede udgifter for medlemsstaterne ud over deres EU-bidrag eller sætter EU’s udgiftslof-

ter under pres. Fra regeringens side er der desuden fokus på proportionalitet mellem kontrolkra-

vene, administrationsomkostningerne og den reelle risiko for EU-budgettet, herunder at der sik-

res et rimeligt forhold mellem kontrol og regelforenkling.

2. Baggrund

Kommissionen har d. 14. september 2016 fremsat forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige

budget (KOM (2016) 605 final, 14.9.2016), også kaldet finansforordningen. For-

slaget om revision af finansforordningen er en del af midtvejsevalueringen af den

flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Den danske sprogversion af forslaget

blev fremsendt til Rådet d. 14. november 2016.

kom (2016) 0605 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter

Side 2 af 14

Finansforordningen indeholder de principper og regler, der styrer gennemførelsen

af Unionens budget. Forordningen er af horisontal karakter og anvendes på alle

udgifts- og indtægtsområder.

Den seneste større revision af finansforordningen trådte i kraft i 2012. Der er

siden sket mindre tilpasninger af forordningen som følge af resultaterne af for-

handlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (2013-revisionen)

samt det nye direktiv om offentlige indkøb (2015-revisionen).

Forslaget bygger dels på resultatet af Kommissionens offentlige høring i foråret

2016 om forbedringer af EU’s finansielle bestemmelser, hvor der blev afgivet

dansk høringssvar, og dels på Kommissionens egne erfaringer med den nuværen-

de finansforordnings virkemåde samt på arbejdet i Højniveaugruppen af Uaf-

hængige Eksperter vedrørende Overvågning af Forenkling for de Europæiske

Struktur- og Investeringsfondes Støttemodtagere.

3. Formål og indhold

Kommissionen angiver, at de to hovedformål med revisionen af finansforordnin-

gen er at sikre forenkling og fleksibilitet. Det er Kommissionens forventning, at

dette vil bidrage til resultatorientering af anvendelsen af budgettet, ligesom det

forventes at sænke omkostningerne ved gennemførslen af EU-reglerne og reduce-

re antallet af fejl.

Forslaget indeholder foruden ændringer i selve finansforordningen, tilsvarende

ændringer af de sektorspecifikke regler i 15 retsakter. Kommissionen angiver, at

medtagelsen af sektorspecifikke ændringer i samme lovgivningsforslag skal sikre

en sammenhængende forhandlingsproces. For en liste over samtlige sektorspeci-

fikke retsakter henvises til bilag 1.

Ændringer i selve finansforordningen

Med forslaget ønsker Kommissionen at erstatte finansforordningen og gennem-

førselsbestemmelserne med én samlet regelbog. Mens den nuværende finansfor-

ordningen regulerer de overordnede principper, indeholder gennemførselsbe-

stemmelserne mere detaljerede og tekniske regler til brug for implementeringen af

finansordningen.

Der er tale om et særdeles omfattende forslag, som centrerer sig om otte temaer,

der hver indeholder en række større og mindre ændringer i relation til konkrete

artikler i finansforordningen. De væsentligste ændringer inden for hvert tema

gennemgås nedenfor.

Forenkling for modtagere af EU-midler

Tilskudsformerne opretholdes med Kommissionens forslag overordnet i uændret

form (godtgørelse efter faktiske afholdte udgifter) samt forskellige former for for-

enklede omkostningsbegreber (faste beløb, enhedsomkostninger eller finansiering

efter takst).

kom (2016) 0605 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter

Side 3 af 14

Der foreslås dog en række ændringer af mere teknisk karakter, som tager sigte på

at gøre tingene lettere for modtagerne af EU-midlerne. De vedrører bl.a. indhol-

det af ansøgninger om tilskud, værdien af bidrag i form af naturalydelser, aner-

kendelse af frivilligt arbejde, betingelserne for tildeling af tilskud uden indkaldelse

af forslag til medlemsstaterne under særlige omstændigheder, princippet om for-

bud mod fortjeneste, princippet om ikke-kumuleret tildeling og udfasning af til-

skudsafgørelser. Bl.a. foreslås en ny mulighed for bidrag til europæiske politiske

partier, der ikke er forbundet med konkrete omkostninger så længe der ex ante

leves op til bestemte kriterier, eller der leveres bestemte resultater.

Minimering af antallet af kontrollag

I forenklingsøjemed søges det så vidt muligt at fremme tværgående anvendelse af

krav til revision og rapportering med henblik på at undgå dobbelt administration,

kontrol og revision. For at undgå flere lag af kontrol ønsker Kommissionen derfor

at fremme anerkendelsen af de internationalt anerkendte standarder eller bedste

internationale praksis på området såvel som fælles rapporteringskrav.

Der foreslås fx indført et princip om, at man tværgående beror på revision baseret

på internationalt accepterede standarder. Reglen skal gøre det muligt for Kommis-

sionen at basere sig på uafhængig revision af anvendelsen af EU-midler udført af

internationale partnere så som FN, Verdensbanken eller medlemsstaterne. Samti-

dig foreslås det, at Kommissionen kan indgå rammepartnerskabsaftaler med tred-

jelande og internationale organisationer, som implementerer EU-midler. Ramme-

partnerskabsaftalerne skal bl.a. fastlægge i hvilket omfang Kommissionen kan

basere sig på disse partneres systemer og procedurer.

Kombination af forskellige typer af tiltag og instrumenter

Formålet med dette tema er at facilitere større synergi mellem forskellige udgifts-

områder.

I de tilfælde, hvor forskellige tiltag eller instrumenter kombineres, foreslås det, at

det tillades, at kun det ene sæt regler anvendes. Formålet er at opnå yderligere

forenkling inden for rammerne af indirekte implementering af EU-midlerne.

Det foreslås, at Kommissionens gennemførelsespartnere i visse tilfælde vil kunne

anvende kun ét regelsæt i stedet for to. I de tilfælde, hvor foranstaltninger kombi-

nerer indirekte og direkte gennemførelse skal reglerne for hovedelementet følges.

I de tilfælde, hvor tilskud og finansielle instrumenter kombineres i en enkelt for-

anstaltning, anvendes et fælles regelsæt (reglerne for de finansielle instrumenter)

på tilskud, som udgør et supplement til finansielle instrumenter.

Finansielle instrumenter

Kommissionen ønsker med forslaget at sikre en mere effektiv anvendelse af fi-

nansielle instrumenter, herunder for at forbedre styring og effektivitet.

kom (2016) 0605 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter

Side 4 af 14

Konkret foreslår Kommissionen, at alle tilbageførsler (indtægter og tilbagebetalin-

ger), der frembringes via finansielle instrumenter, automatisk geninvesteres i det

samme instrument. Under de gældende regler skal der som hovedregel tages ek-

splicit stilling til, hvordan indtægter og tilbagebetalinger anvendes.

EIB/EIF vil bevare deres position som centrale partnere for EU i gennemførslen

af finansielle instrumenter, men Kommissionen foreslår, at der skal være mulighed

for, at der kan indledes forhandlinger med andre aktører.

Der foreslås desuden indført nye afsnit i finansforordningen, som regulerer andre

instrumenter med en finansiel risiko, såsom budgetgarantier og finansiel bistand til

medlemsstater eller tredjelande fx makrofinansiel assistance. Ligeledes foreslås der

regler for at tillade, forvalte og kontrollere eventualforpligtelser, som der ikke er

hensat midler til.

Endelig foreslås, at der indføres en mulighed for medlemsstaterne til at allokere

midler fra instrumenter under delt forvaltning til indsatser under Kommissionens

direkte eller indirekte forvaltning. Forslaget har ifølge Kommissionen til formål at

optimere allokeringen af midler, så det bliver muligt for medlemsstaterne at foku-

sere indsatsen på bestemte områder. Der gives endvidere på visse betingelser mu-

lighed for at kombinere finansielle instrumenter under struktur- og investerings-

fondene med EFSI.

Budgetprincipper

Kommissionen ønsker med forslaget til den reviderede finansforordning at opnå

større budgetmæssig fleksibilitet. Til dette formål foreslår Kommissionen bl.a.

følgende:

Kommissionen anser trustfonde for at være et effektivt og fleksibelt instrument til

at adressere større kriser i EU’s nabolande, herunder migrationsstrømme. Derfor

ønsker Kommissionen at øge brugen af trustfonde. Med de nuværende regler er

det udelukkende muligt at oprette eksterne trustfonde, dvs. trustfonde som er

rettet mod initiativer i tredjelande. Kommissionen foreslår at gøre det muligt tillige

at oprette trustfonde internt i EU, som kan håndtere fx kriser og eftervirkninger

af kriser i medlemsstaterne.

Kommissionen har med de gældende regler mulighed for at afsætte en såkaldt

negativ reserve på 200 mio. euro årligt, der reelt fungerer som en ekstra reserve,

hvorfra Kommissionen kan finansiere forskellige udgifter. Kommissionen har fuld

råderet over reserven. Kommissionen ønsker at fordoble reserven, så den frem-

over udgør 400 mio. euro årligt. Kommissionen forventer, at en større reserve vil

begrænse antallet af ændringsbudgetter, der fremsættes i løbet af året.

Kommissionen foreslår at operette en buffer, som kan anvendes til uforudsete

udgifter og nye kriser uden for EU. Bufferen foreslås finansieret via uforbrugte

midler fra det europæiske Naboskabsinstrument (ENI), Førtiltrædelsesinstrumen-

kom (2016) 0605 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter

Side 5 af 14

tet (IPAII) og Udviklingssamarbejdsinstrumentet (DCI). Konkret kan der ved

årets udgang overføres uforbrugte midler for op til 10 pct. af de oprindelige bevil-

linger inden for hvert af de tre instrumenter.

Endelig foreslår Kommissionen, som et spejl af sit forslag til midtvejsevaluering af

EU’s flerårige finansielle ramme, at annullerede tilsagn fra tidligere år stilles til

rådighed for en ny krisereserve.

Mulighed for at anvende såkaldte interne formålsbestemte indtægter (øremærkede

indtægter) til et andet formål end det, hvortil de er afsat, hvis der ikke findes

nogen identificerede behov, der giver mulighed for at anvende sådanne indtægter

til samme formål.

Resultatorientering

Forslaget indeholder en række foranstaltninger, der tager sigte på at fokusere

budgettet bedre på resultater og sikre større gennemsigtigheden og strømlining af

rapporteringen. Dette skal give incitament for støttemodtagerne til at fokusere på

performance. Kommissionen foreslår bl.a.:

Mulighed for betalinger baseret på opfyldte betingelser, output eller resultater ved

alle

forvaltningsmetoder.

Introduktion af forenklede tilskudsformer, hvor betalingen udløses af output og

resultater.. I øjeblikket anvendes de forenklede former fortrinsvis til at dække

værdien af input (f.eks. antal mandedage, antal rejser, antal tjenesterejsedage osv.).

Kontrollen koncentreres om opfyldelsen af de betingelser, der udløser betaling.

Hvis de betingelser, der udløser betalingen, ikke er blevet opfyldt, eller hvis de

aftalte aktiviteter er gennemført dårligt, delvist eller for sent, skal Kommissionen

nedsætte tilskudsbeløbet i forhold til den manglende gennemførelse og inddrive

uretmæssigt udbetalte beløb.

Det foreslås desuden at samle rapporteringsforpligtelserne omkring to centrale

tidspunkter, så der udgives færre og mere overskuelige rapporter.

Administration af EU-institutionerne

En række forenklingsforanstaltninger tager sigte på at gøre det muligt for EU-

institutionerne at arbejde mere effektivt, især gennem fælles gennemførelse af

administrationsbevillinger. Kommissionen ønsker herigennem mindre silotænk-

ning i administrationen af EU-midler.

Eksempelvis fastlægges et retsgrundlag for serviceleveranceaftaler mellem tjene-

stegrene i EU-institutioner, EU-organer og europæiske kontorer og udvidelse af

Det bemærkes, at der ikke forventes opbakning til etableringen af en krisereserve i forbindelse med midt-

vejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme. Der er dog endnu ikke opnået endelig enighed herom.

kom (2016) 0605 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter

Side 6 af 14

muligheden for at indgå serviceleveranceaftaler til at omfatte alle institutioner for

at lette gennemførelsen af administrationsbevillinger.

Andre ændringer

Endelig indeholder forslaget en række ændringer, som ikke falder under de syv

ovenstående temaer, men som primært vedrører forvaltning af indtægter.

Ændringer i sektorforordninger

Ovenstående generelle ændringer i finansforordningen afspejles i stort omfang i

de underliggende sektorforordninger. De væsentligste ændringer i relation hertil

beskrives nedenfor.

Fælles bestemmelser for struktur- og investeringsfondene (1303/2013)

Forordningen dækker de fem europæiske struktur- og investeringsfonde, dvs. Re-

gionalfonden, Socialfonden, Samhørighedsfonden, Landdistriktsfonden samt

Hav- og Fiskerifonden. De foreslåede ændringer vedrører navnlig følgende:

Målsætningen om forenklet anvendelse af tilskud afspejles for struktur- og inve-

steringsfondene i yderligere fremme af anvendelsen af forenklede omkostningsbe-

greber. Der indføres navnligt en generel mulighed for at anvende forenklede om-

kostningsbegreber for personaleudgifter, herunder personale der arbejder på deltid

på projekter.

Som en del af forslaget åbnes der op for, at struktur- og investeringsfondene kan

anvendes på asyl- og migrationsområdet.

Kommissionen foreslår, at medlemsstaten hvert år inden den 31. januar fremsen-

der en ændret partnerskabsaftale til Kommissionen, der indeholder de program-

ændringer, der er godkendt det foregående kalenderår. Kommissionen godkender

senest den 31. marts i et givet år, at ændringerne til partnerskabsaftalen afspejler

de programændringer, som Kommissionen har godkendt året før.

I forordningen om de fælles bestemmelser indgår et krav om korrektion af tilskud

i tilfælde af, at der genereres nettoindtægter under projektgennemførelsen, eller

efter projektet er gennemført. Den eksisterende undtagelse for støtte ydet under

Landdistriktsfonden udvides til også at omfatte støtte fra Den Europæiske Hav-

og Fiskerifond. Det foreslås med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2014.

Regionalfondsforordningen (1301/2013)

I Regionalfondsforordningen indføres der under det tematiske mål om fremme af

social inklusion mv. en ny investeringsprioritet om støtte til modtagelse samt soci-

al og økonomisk integration af migranter og flygtninge.

Landdistriktsforordningen (1305/2013)

Med forslaget forslås en række ændringer med henblik på at øge anvendelsen af

risikostyringsinstrumenterne i landdistriktsprogrammerne. Der foreslås blandt

kom (2016) 0605 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter

Side 7 af 14

andet, at de gensidige fonde, som noget nyt, ikke skal dække alle sektorer, men

kan oprettes for specifikke sektorer, samt at midler fremover også kan anvendes

til etablering af sådanne fonde. Endvidere foreslås fleksibilitet i forhold til, at fon-

dene kan yde kompensation for dele af tabet, når indkomsttabet udgør mindst 20

pct. (mod hidtil 30 pct.).

Det foreslås, at støtteberettigelse af udgifter i forbindelse med naturkatastrofer

udvides til også at omfatte andre katastrofehændelser og pludselige socioøkono-

miske ændringer for eksempel som følge af migration, samt at også udgifter, som

opstår efter den pludselige hændelse, er støtteberettigede.

Finansiering af den fælles landbrugspolitik (1306/2013)

Med henblik på overholdelse af budgetlofterne for udgifterne til direkte land-

brugsstøtte og markedsordningen samt etablering af en årlig krisereserve skal der

årligt fastlægges den nødvendige tilpasningssats for at sikre finansiel disciplin. Det

foreslås, at Kommissionen ikke længere skal inddrage Europa-Parlamentet og

Rådet ved fastlæggelse af den årlige tilpasningssats, men at dette i stedet sker via

en rådgivningskomiteprocedure. I det nuværende regelsæt vil rådgivningskomite-

proceduren også blive anvendt, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet ikke har

fastlagt årets tilpasningssats senest den 30. juni i et givet år.

Medlemsstaterne vil med forslaget få op til fire i stedet for tre år til at begrunde

over for Kommissionen, hvis der er uforbrugte midler på landdistriktsprogram-

met, som skyldes retslige eller administrative forhold, der retfærdiggør, at fristen,

ikke skal gælde.

Ved uretmæssig udbetaling af støtte skal medlemsstaterne tilse, at støtten tilbage-

betales inden for 4 år, og inden for 8 år, hvis sagen er bragt for en domstol. Hvis

det ikke inden for tidsfristen lykkes at opkræve beløbet deler Kommissionen og

medlemsstaten på nuværende tidspunkt udgiften (såkaldte 50:50.) Med forslaget

vil hele udgiften skulle dækkes af medlemsstaterne.

På nuværende tidspunkt gælder, at hvis en støttemodtager ikke opfylder kriterier-

ne for at modtage støtte, så trækkes støtten helt eller delvist tilbage sammen med

eventuelle betalingsrettigheder. Forslaget tilføjer og præciserer, at når der er tale

om nationale eller fællesskabsregler om offentligt udbud, så skal reduktionen af

støtten ske ud fra, hvor alvorlig den manglende overholdelse af reglerne er. Hertil

kommer, at reduktionen skal være proportional i forhold til, hvilke regler der ikke

er overholdt. Reduktionen skal endvidere ske på baggrund af retningslinjer om

finansielle korrektioner fastsat af Kommissionen. Endelig kan tilbagebetalingen

ikke overskride størrelsen af transaktionens lovlige og formelle rigtighed.

Forordning om direkte støtte (1307/2013)

På nuværende tidspunkt ydes direkte støtte, såfremt modtageren opfylder kravet

om at være aktiv landbruger, hvilket blandt andet indebærer, at det for visse virk-

somhedstyper skal godtgøres, at støtten mindst udgør 5 pct. af de samlede indtje-

kom (2016) 0605 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter

Side 8 af 14

ninger fra ikke-landbrugsaktiviteter, og at der skal udføres minimumsaktiviteter på

visse arealer. Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne med virkning fra 2018

kan lempe eller fravælge kravet om, at direkte støtte kun kan ydes til aktive land-

brugere.

Kommissionen foreslår at ophæve et støtteloft under ordningen for unge land-

brugere

. Således at medlemsstater kan udbetale støtte til hele den unge landbru-

gers bedrift, og ikke længere er begrænset til maksimalt 90 hektar pr. ansøger.

Kommissionen foreslår en generel hjemmel til, at Kommissionen i tilfælde af

markedsubalancer midlertidigt kan afkoble støtte, som ydes i forhold til produkti-

onen, hvilket kan mindske produktionen.

Fælles markedsordning for landbrugsprodukter (1308/2013)

Inden for frugt- og grøntsektoren ydes i dag støtte til producentorganisationer,

som etablerer driftsprogrammer. Forskellige foranstaltninger under disse pro-

grammer er støtteberettigede. Det foreslås, at rådgivning tilføjes som støtteberet-

tiget foranstaltning. Det foreslås videre, at rådgivning skal kunne støttes som kri-

seforanstaltning i medlemsstater, hvor få producenter er medlemmer af produ-

centorganisationer, hvorved EU-støtten kan udgøre 100 pct. mod normalt 50 pct.

Adgangen til at yde supplerende national støtte i områder, hvor graden af organi-

sering i producentorganisationer er særligt lav, foreslås ændret, således at 14 på

forhånd udpegede medlemsstater vil kunne yde supplerende national støtte uden

Kommissionens forudgående mellemkomst. Listen over medlemsstater tilføjes

som et bilag til forordningen. Bilaget vil blive revideret hvert femte år. Den nuvæ-

rende mulighed for få refunderet den supplerende nationale støtte i fjernes.

Connecting Europe-faciliteten (1316/2013)

I den gældende CEF-forordning kan 80-85 pct. af de samlede CEF-midler afsæt-

tes til flerårige programmer. Kommissionen foreslår at øge fleksibiliteten således,

at 95 pct. kan benyttes til flerårige programmer, og der kan ydes støtte til yderlige-

re projekter med mest merværdi for det trans-europæiske transportnet (hovednet-

korridorer, grænseoverskridende projekter og projekter vedrørende andre dele af

hovednettet).

Kommissionen foreslår, at introducere muligheden for såkaldte blandingsfacilite-

ter i CEF-forordningen, og at det samlede bidrag fra Unionens budget til CEF-

blandingsfaciliteter ikke må overstige 10 pct. af den samlede finansieringsramme

for CEF. I den nuværende aftale er loftet for finansielle instrumenter 8,4 pct., men

Kommissionen ønsker med det fremsatte forlsag at hæve loftet til 10 pct.

Defineret som landbrugere, der ikke er ældre end 40 år i det første ansøgningsår.

kom (2016) 0605 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter

Side 9 af 14

Finansiering i tilknytning til fødevarekæden mv.(652/2014)

Her er tale om en mindre ændring i de bestemmelser, der regulerer eksempelvis

EU-finansiering af vaccinationsprogrammer. EU-finansieringen af flerårige pro-

grammer kan ske i årlige rater i visse tilfælde, og forslaget udvider denne mulig-

hed.

EU-program for beskæftigelse og social innovation (EaSI) (1296/2013)

Kommissionen ønsker at simplificere EaSI-programmet for at sikre fleksibilitet,

herunder de vejledende udgiftsniveauer, der er forudset for hver af de tre akser af

programmet og for hver af de tematiske prioriteter herunder.

Desuden foreslår Kommissionen, at den undtagelse, der giver mulighed for

anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel

for unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, opretholdes.

Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) (223/2014)

Mulighederne for at anvende forenklede omkostningsmuligheder i

finansforordningen er suppleret med forslag til ændringer af den sektorspecifikke

lovgivning, idet anvendelsen af forenklede omkostningsmuligheder udvides til at

omfatte bl.a. FEAD.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning.

5. Nærhedsprincippet

Da forslaget vedrører gennemførelsen af EU’s budget, kan det kun behandles på

EU-niveau. Forslaget vurderes derfor at være i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag har ikke isoleret set budgetmæssige konsekvenser, som på

nuværende tidspunkt kan kvantificeres. Forslaget indeholder imidlertid flere ele-

menter, som kan få statsfinansielle konsekvenser og reducere Rådets indflydelse i

de årlige budgetforhandlinger. Dette gælder særligt forslagene om muligheden for

oprettelse af interne trustfonde, mere fleksibel anvendelse af interne formålsbe-

stemte indtægter, fordoblingen af den negative reserve og oprettelsen af en buffer

til eksterne initiativer.

kom (2016) 0605 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter

Side 10 af 14

Med de nuværende regler er det udelukkende muligt at oprette eksterne trustfon-

de, dvs. trustfonde som er rettet mod initiativer i tredjelande. Kommissionen fo-

reslår at gøre det muligt tillige at oprette trustfonde internt i EU. En vedtagelse af

forslaget forventes at føre til øget brug af trustfonde, som kan finansieres uden

om EU’s budget fx via bilaterale bidrag fra medlemslandene. Såfremt medlemssta-

terne pålægges at bidrage til finansieringen af fondene ud over deres EU-bidrag,

vil der de facto være tale om en omgåelse af EU’s fastsatte udgiftslofter, ligesom

det vil øge medlemsstaternes udgifter til EU.

Øget mulighed for overførsel af uforbrugte midler mellem årene, som det er til-

fældet med oprettelsen af en buffer til eksterne initiativer, der finansieres via for-

brugte midler, kan medvirke til at sætte EU’s udgiftslofter under pres, fordi beta-

lingerne kan ophobe sig i bestemte år.

Forøgelsen af reserver, som Kommissionen har råderet over, fx den negative re-

serve, reducerer Rådets og Europa-Parlamentets indflydelse på prioriteringen af

midlerne. Desuden kan reserver reducere presset på Kommissionen for at finde

finansiering til merudgifter via omprioriteringer.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen ønsker at forenkle anvendelsen af EU-midlerne. I det omfang

forenklede omkostningsbegreber vil blive anvendt, og der er tale om reel regelfor-

enkling, vil dette nedbringe de administrative omkostninger for støttemodtagerne

og -udbetalerne.

Det vurderes, at revisionen af EU’s finansforordning og ændring af 15 sektorrets-

akter kan medføre administrative lettelser for erhvervslivet på over 4 mio. kr. år-

ligt. Nedenfor er angivet nogle af de væsentligste administrative lettelser. Det er

dog ikke muligt at kvantificere disse nærmere, da det for nuværende ikke er muligt

at vurdere den reelle udmøntning og dermed konsekvens af Kommissionens for-

ordningsforslag.

Kommissionens forslag om, at kontraktansatte, der arbejder deltid på struktur-

fondsprojekter, fremover fritages for at foretage timeregistrering af den tid, de

bruger på projektet kan medføre administrative lettelser. De administrative lettel-

ser består i, at den administrative byrde hos nuværende og kommende støttemod-

tagere som følge af forslaget forventeligt blive væsentligt forenklet, ligesom at

antallet af fejlkilder hos projektholdere og støttemodtagere forventeligt vil blive

væsentligt reduceret.

Derudover består de administrative lettelser bl.a. i Kommissionens forslag om, at

det fremover bliver muligt at anvende en forenklet budgetmodel på alle struktur-

og investeringsfonde. Fremover kan der på baggrund af støtteberettigede udgifter

til administration og undervisning (internt og eksternt personale) således beregnes

et udokumenteret tillæg på 40 pct. til dækning af ”øvrige udgifter”. De administra-

kom (2016) 0605 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter

Side 11 af 14

tive lettelser består i, at projektholdere og støttemodtagere derved lettes for en

række dokumentationskrav i forbindelse med aflæggelse af projektregnskab.

Slutteligt består de administrative lettelser bl.a. i Kommissionens forslag om, at

medlemsstaterne med virkning fra 2018 kan lempe eller fravælge kravet om, at

direkte støtte kun kan ydes til aktive landbrugere. Såfremt denne mulighed udnyt-

tes i Danmark, kan det betyde mindre administration for en række ansøgere (akti-

ve landbrugere), der fremover ikke skal fremskaffe dokumentation for at den di-

rekte støtte mindst udgør 5 pct. af de samlede indtjeninger fra ikke-

landbrugsaktiviteter, og at der skal udføres minimumsaktiviteter på visse arealer.

8. Høring

Forslaget er ikke sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forenklingstiltag og tiltag i retning af øget resultatorientering af

budgettet og lægger i den forbindelse vægt på, at dette medfører en reel reduktion

af administrative byrder for støttemodtagere og -udbetalere. Regeringen finder det

i den forbindelse vigtigt, at de forenklinger, der lægges op til i finansforordningen i

relevant omfang afspejles i sektorforordningerne.

Overordnet lægges der fra dansk side vægt på, at der sikres mest muligt transpa-

rens i gennemførelsen af EU’s budget. Regeringen er derfor særdeles kritisk over

for konkrete forslag om yderligere undtagelser fra principperne om budgettets

annualitet og -enhed. Det samme gælder forslag, som på en uhensigtsmæssig må-

de forrykker balancen mellem Kommissionen og Rådet. Endelig skal der udvises

forsigtighed ift. risikoeksponeringen af EU’s budget, særligt i relation til øget an-

vendelse af finansielle instrumenter.

Der lægges fra dansk side betydelig vægt på, at revisionen af finansforordningen

ikke medfører øgede udgifter for medlemsstaterne ud over deres EU-bidrag eller

sætter EU’s udgiftslofter under pres.

Fra regeringens side er der fokus på proportionalitet mellem kontrolkravene, ad-

ministrationsomkostningerne og den reelle risiko for EU-budgettet, herunder at

der sikres et rimeligt forhold mellem kontrol og regelforenkling.

Regeringen er i et europæisk perspektiv umiddelbart positiv over for, at medlems-

staterne har mulighed for at anvende midlerne under struktur- og investeringsfon-

dene på migrationsområdet.

Fra dansk side finder man, at der er brug for yderligere afklaring af formålet og

konsekvenserne forbundet med forslaget om muligheden for at anvende midler

kom (2016) 0605 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter

Side 12 af 14

fra struktur- og investeringsfondene til EFSI-projekter. Det samme gælder mulig-

heden for eventuelle overførsler til andre formål.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har samlet set ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

De sektorspecifikke forslag vedrørende landbrugsdelen har dog været forelagt

Folketingets Europaudvalg den 7. oktober 2016 forud for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 10. oktober 2016.

kom (2016) 0605 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter

Side 13 af 14

Bilag 1

Liste over sektorspecifikke retsakter, der ændres ved forslaget:



Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af

Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3)



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. decem-

ber 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation ("EaSI")

og om ændring af afgørelse nr. 283/2010/EU om oprettelse af den europæi-

ske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social in-

tegration (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 238)



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. decem-

ber 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige be-

stemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om

ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s.

289-302)



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. decem-

ber 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionalud-

vikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og

Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Re-

gionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den

Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF)

nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320)



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. decem-

ber 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forord-

ning (EF) nr. 1081/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470)



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. decem-

ber 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Land-

brugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af

Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487-548)



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. decem-

ber 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugs-

politik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr.

165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr.

485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549)



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. decem-

ber 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under

kom (2016) 0605 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter

Side 14 af 14

støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om op-

hævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr.

73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. decem-

ber 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophæ-

velse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr.

1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671)



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. decem-

ber 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014–

2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006 (EUT L 347 af

20.12.2013, s. 855-864)



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. decem-

ber 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af for-

ordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007

og (EF) nr. 67/2010, EØS-relevant tekst (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129-

171)



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 af 11. marts

2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede

(EUT L 72 af 12.3.2014, s. 1-41)



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 283/2014 af 11. marts

2014 om retningslinjer for transeuropæiske net inden for telekommunikations-

infrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1336/97/EF, EØS-relevant

tekst (EUT L 86 af 21.3.2014, s. 14-26)



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 af 15. maj 2014

om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevare-

kæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteforme-

ringsmateriale, om ændring af Rådets direktiv 98/56/EF, 2000/29/EF og

2008/90/EF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002,

(EF) nr. 882/2004 og (EF) nr. 396/2005 og Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/128/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1107/2009 og om ophævelse af Rådets afgørelse 66/399/EØF, afgørelse

76/894/EØF og beslutning 2009/470/EF (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 1-32)



Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 541/2014/EU af 16. april 2014

om oprettelse af en støtteramme for overvågning og sporing i rummet (EUT

L 158 af 27.5.2014, s. 227–234)