kom (2016) 0627 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om inter-institutionel aftale om et obligatorisk åbenhedsregister

Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0627 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forslag til en inter-institutionel aftale om et obligatorisk åbenhedsregister

KOM(2016) 627

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har den 28. september 2016 fremsat forslag (KOM(2016) 627) til en inter-institutionel aftale

om et obligatorisk åbenhedsregister. Dansk sprogversion er modtaget den 11. oktober 2016. Forslaget har til

hensigt at skabe ensartede regler vedrørende transparens ift. hvilke organisationer og personer, der forsøger at

påvirke EU-lovgivningen uanset om denne indflydelse forsøges opnået gennem kontakter til Kommissionen,

Europa-Parlamentet eller Rådet.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2016) 627 af 28. september 2016 (dansk sprogversion den 11.

oktober 2016) fremsendt forslag til en inter-institutionel aftale om et obligatorisk

åbenhedsregister. Forslaget fremsættes med reference til Lissabontraktatens art. 11 stk. 1 og 2,

der understreger behovet for på passende måde at give borgere og repræsentative

sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres opfattelse angående alle Unionens

arbejdsområder og for at diskutere dem offentligt, samt at EU’s institutioner bør føre en åben,

gennemsigtig og regelmæssig dialog med de repræsentative sammenslutninger og

civilsamfundet. Det er dog Kommissionens vurdering, at det er vigtigt, at denne

interessevaretagelse og dialog foregår på ansvarlig og transparent vis. I forlængelse heraf

foreslås det, at der etableres fælles regler for Kommissionens, Europa-Parlamentets og Rådets

(herefter ”de tre institutioner”) dialog med interessenterne.

Forslaget indebærer en udvidelse af det eksisterende åbenhedsregister af 16. april 2014, der

aktuelt dækker Europa-Parlamentet og Kommissionen. Såfremt forslaget vedtages i sin

nuværende form vil det indebære, at visse interaktioner med de tre institutioner vil være

betinget af forudgående registrering i åbenhedsregisteret. I forslaget lægges der videre op til, at

nationale repræsentationer til EU frivilligt og mod betaling kan lade sig omfatte af registeret,

således at også kontakter med disse repræsentationer vil kræve forudgående registrering i

registeret.

Forslaget vil skulle vedtages af alle tre institutioner. I Rådet vil forslaget skulle vedtages med

kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget til åbenhedsregisteret er at skabe en ramme for transparent

interessevaretagelse over for de tre institutioner.

Interaktioner, der vil kræve registrering

Kommissionens forslag omfatter aktiviteter, der søger at fremme bestemte interesser over for

de tre institutioner, deres medlemmer og ansatte med det formål at opnå indflydelse på

formuleringen eller implementeringen af EU-politikker/-lovgivning eller EU’s

beslutningsproces. Der er dog en række undtagelser, der gør sig gældende i denne forbindelse,

kom (2016) 0627 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om inter-institutionel aftale om et obligatorisk åbenhedsregister

herunder bistand i forbindelse med en forligsprocedure, bistand til at overholde eksisterende

lovgivning og bistand i forbindelse med retssager m.v. Herudover undtages blandt andet de

sociale parter, jf. art. 152 TEUF, og borgere, der i deres egen kapacitet retter henvendelse til de

tre institutioner. Videre fritages politiske partier, kirker og religiøse foreninger,

medlemsstaternes offentlige administrationer, tredjelandes offentlige administrationer samt

internationale organisationer fra registreringskravet.

Konkret foreslås det, at en række interaktioner med de enkelte EU-institutioner kun kan

foretages, såfremt man er registeret eller omfattet af ovennævnte undtagelser. For de enkelte

institutioner foreslås følgende aktiviteter omfattet:

Europa-Parlamentet

Rådet

Møder med ambassadøren for det nuværende og det kommende formandskab samt

deres stedfortrædere, Rådets generalsekretær samt generaldirektører i Rådssekretariatet;

Tilmelding til nyhedsbreve og email-opdateringer.

Møder med medlemmer af Kommissionen, kabinetsmedlemmer og generaldirektører;

Udnævnelse af bestemte typer af medlemmer af ekspertgrupper;

Automatisk information om offentlige konsultationer samt en opdeling mellem

registrerede og ikke-registrerede enheder, når resultatet af offentlige konsultationer

offentliggøres;

Brug af Kommissionens navn/logo i forbindelse med afholdelse af begivenheder;

Tilmelding til nyhedsbreve og email-opdateringer.

Langtidsadgangskort til Europa-Parlamentets bygninger;

Adgang til at tale ved en offentlig høring som gæst;

Brug af Europa-Parlamentets navn/logo i forbindelse med afholdelse af begivenheder;

Møder med europaparlamentarikere, generalsekretæren for Europa-Parlamentet,

generaldirektører samt generalsekretærer for de politiske grupper;

Afholdelse af begivenheder i Europa-Parlamentet;

Tilmelding til nyhedsbreve og email-opdateringer.

Kommissionen

Registrering, håndhævelse og sanktioner

Kommissionen foreslår, at ansøgere i forbindelse med registeringen vil skulle afgive en række

oplysninger, herunder kontaktoplysninger; antallet af årsværk, der arbejder med aktiviteter

omfattet af registeret; interesseområder, der falder inden for registerets område; hvilke

ekspertgrupper der er medlemmer af; hvor mange penge organisationen bruger på aktiviteter

omfattet af registeret, m.v. Ansøgere skal acceptere, at disse oplysninger bliver offentligt

tilgængelige. Ved at lade sig registrere i registeret accepteres endvidere et regelsæt (Code of

Conduct) for interaktioner med de tre institutioner. Regelsættet omfatter en række retningslinjer

til, hvorledes kontakter bør foretages, og hvad der må anmodes om i denne forbindelse.

Såfremt en registreret person eller enhed ikke overholder regelsættet vil denne i yderste

konsekvens kunne få frataget sin registrering.

kom (2016) 0627 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om inter-institutionel aftale om et obligatorisk åbenhedsregister

Finansiering

Kommissionen forventes at foreslå en udvidelse af antallet af medarbejdere i det sekretariat, der

understøtter registeret fra ca. seks årsværk til forventeligt omkring 15. Sekretariatet forventes

finansieret af de tre institutioner på grundlag af en særskilt aftale.

Medlemslandenes EU-repræsentationer og andre EU-institutioners deltagelse i registeret

Kommissionen opfordrer til, at andre EU-institutioner, -agenturer, -kontorer og -styrelser

bruger åbenhedsregisteret som reference ift. deres egne relationer til interesserepræsentanter.

Yderligere foreslår Kommissionen, at disse får mulighed for, på frivillig basis og mod betaling,

at deltage i registeret. Ligeledes foreslår Kommissionen, at også medlemslandenes EU-

repræsentationer kan lade sig omfatte af registeret på frivillig basis og mod betaling.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets holdning til det foreliggende forslag foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Et åbenhedsregister over interesserepræsentanter, der yder indflydelse på EU’s institutioner

vurderes kun at kunne etableres på europæiske niveau.

6. Gældende dansk ret

Gældende dansk ret indeholder ikke særskilte regler for interessevaretagelse over for EU’s

institutioner.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Såfremt

det besluttes, at den danske EU-repræsentation skal omfattes af registeret vil der være udgifter

forbundet hermed. Størrelsen heraf er ikke kendt på nuværende tidspunkt.

Forslaget skønnes at medføre begrænsede meromkostninger for interesserepræsentanter, der vil

skulle registreres i registeret. Forslaget vil videre kunne medføre begrænsede meromkostninger

for de tre institutioner, og dermed EU’s budget, i forbindelse med finansieringen af

åbenhedsregisterets sekretariat.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos de danske interessenter (registreret med hovedsæde i

Danmark), der er registeret i det eksisterende åbenhedsregister. Udenrigsministeriet har

modtaget 16 høringssvar.

Aut. Køle & VP-firmaers Brancheforening (AKB), EU Consult International, Foreningen af

Rådgivende Ingeniører (FRI), Danske Havne, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og KL har

tilkendegivet, at de generelt er positivt indstillet over for det eksisterende åbenhedsregister og

forslaget til det obligatoriske åbenhedsregister.

kom (2016) 0627 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om inter-institutionel aftale om et obligatorisk åbenhedsregister

Tobaksindustrien støtter de europæiske institutioners generelle ønske om at blive mere

transparente og ser det som et naturligt led i EU's generelle bestræbelser på at sikre en høj

lovgivningskvalitet – herunder gennem ”bedre regulering”-dagsordenen. Tobaksindustrien

finder, at gennemsigtighed bør går begge veje, og at det derfor er naturligt, at de samme

institutioner har et klart billede af, hvem de er i kontakt med. Denne viden – i et stort og

internationalt miljø – kan bl.a. tilvejebringes gennem krav om registrering, således som

foreslået. Tobaksindustrien finder, at når denne transparens er tilvejebragt, bør der være adgang

til og mulighed for, at alle registrerede interessenter på lige fod og vilkår, kan blive inddraget i

institutionernes arbejde/ lovgivningsprocessen.

TDC finder, at brugervenligheden bør forbedres i forhold til det eksisterende åbenhedsregister,

herunder i forhold til de tekniske procedurer. Indsamlingsorganisationernes

Brancheorganisation (ISOBRO) bifalder, at åbenhedsregisteret gøres obligatorisk, men finder

dog, at der er risiko for unødige administrative byrder, herunder særligt i forhold til behovet for

at opgive økonomiske oplysninger vedrørende mellemmænd, idet det vurderes, at den byrde det

vil være at skaffe de pågældende oplysninger ikke vil stå mål med informationsværdien heraf.

Ankenævnet for Forsikring, Pengeinstitutankenævnet og Realkreditankenævnet tilkendegiver i

et fælles høringssvar, at man ingen indvendinger har mod, at der indføres et obligatorisk

åbenhedsregister, men bemærker, at den type af oplysninger, der skal registreres ikke alle synes

at være lige relevante for ankenævn med den struktur, organisering og finansiering, som danske

ankenævn har.

Finansrådet tilkendegiver, at man vurderer, at EU-institutionerne er relativt gennemsigtige, men

at der er plads til forbedring. Dette gør sig især gældende i det arbejde, som institutionerne

gennemfører i de såkaldte ”trilog-møder”. Denne proces er meget lukket, og det er vanskeligt

for de interesserede parter at få information om institutionernes arbejde. Gennemsigtighed er

afgørende for, at lovgivningsprocessen i EU ikke blot er troværdig, men også fremstår sådan.

Interessenter opnår gennem gennemsigtighed en større mulighed for indflydelse på de politiske

processer og får nemmere ved at følge og influere lobbyvirksomheder. Finansrådet er enig i, at

etisk og gennemsigtig lobbyvirksomhed hjælper EU’s politik og skaber gennemsigtighed i

forhold til de muligheder for indflydelse på politiske beslutninger samt

implementeringsprocesser, som interesserede parter kan have. Det er derfor også vigtigt, at alle

interessenter optages i registret.

DI giver udtryk for stærk støtte til en transparent og åben dialog mellem EU-institutionerne og

relevante interessenter. DI finder, at det er vigtigt, at åbenhedsregistret er brugervenligt,

retvisende og enkelt at anvende, så det ikke bliver en administrativ byrde. DI finder videre, at

det er væsentligt, at de informationer, som fremgår af registret, ikke kan misforstås og

misfortolkes og dermed lede til uretmæssige kontroverser om de enkelte interessenter og/eller

interessentgruppers repræsentation og aktiviteter.

DI finder det vigtigt, at registrering i åbenhedsregistret ikke bliver en barriere for dialog mellem

relevante interessenter og EU’s institutioner, og dermed skaber mere afstand mellem EU og det

omkringliggende samfund. Det bør således være muligt for virksomheder, der er medlem af en

registreret organisation, at deltage på en delegation, en konference og/eller et møde i de

kom (2016) 0627 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om inter-institutionel aftale om et obligatorisk åbenhedsregister

europæiske institutioner, som er arrangeret af deres medlemsorganisation, uden selv at være

registreret i åbenhedsregistret.

DI støtter indsatsen for at skabe transparens ved hjælp af udvalgt finansiel og økonomisk

information fra de registrerede aktører. Det er dog vigtigt, at denne information ikke resulterer i

uklarheder, som kan misfortolkes. DI er derfor ærgerlige over, at det nye forslag, som det

foreligger i dag, ikke i tilstrækkelig grad afhjælper de udfordringer, der p.t. præger

åbenhedsregistret på dette felt. DI finder, at udfordringen er, at dels er metoden uklar, dels

betyder den påkrævede data i mange tilfælde at de samme omkostninger bliver talt med flere

gange på tværs af de registrerede aktører. Det gør den endelige sum uforholdsmæssig høj og

fører til misforståelser af de totale lobby-omkostninger i registret. DI støtter stærkt op om et

selve medlemskabsgebyret bør ikke indgå i den endelige sum. DI ønsker således en mere simpel

og transparent tilgang, som kan fjerne de administrative byrder og sikre, at de samme

omkostninger ikke tælles med flere steder, men som stadig giver institutionerne et overblik over

de involverede interessenters størrelse og tilhørsforhold.

DI finder det positivt, at forslaget umiddelbart lægger op til at information om en organisations

samlede antal af personer involveret i EU-arbejdet ikke skal inkluderes i registret, da dette i

praksis vil give et meget misvisende billede af organisationens faktiske EU-arbejde. DI finder, at

det er langt mere retvisende udelukkende at angive fuldtidsækvivalenter.

DI påpeger, at flere af DI’s medlemmer finder det vanskeligt at angive information om

finansiering modtaget af EU-institutionerne. For multinationale virksomheder kan denne

finansiering tage mange former og et overblik kan derfor være svært at opnå, hvis der ikke

findes en minimumsgrænseværdi. DI opfordrer derfor til, at en minimumsgrænseværdi bliver

introduceret.

DI bakker i sit høringssvar op om, at organisationer, der er registreret som nonprofit-enheder,

herunder erhvervsorganisationer, skal oplyse om de primære indtægtskilder, herunder angive

hvis enkelte bidrag udgør en forholdsmæssig stor andel af de samlede indtægter. DI finder dog,

at grænsen på 10 pct. er alt for lav og ikke tjener formålet om at synliggøre eventuelle

”dominerende” bidragsydere. DI anbefaler i stedet, at grænsen for oplysning bør være på bidrag

der overstiger 30 pct. af det samlede budget, hvilket også er den andel, som typisk bliver brugt i

konkurrenceretlig sammenhæng.

DI foreslår, at der skabes automatisk kobling og links mellem åbenhedsregistret og andre EU-

hjemmesider og -informationskilder i forhold til eksempelvis deltagere i ekspertgrupper og

udvalg samt modtagere af fondsmidler, EU-bevillinger etc. således, at de registrerede

organisationers oversigt i registret automatisk bliver opdateret med denne information, når der

sker ændringer og nyt. Det ville gøre registret langt mere brugervenligt og sikre en løbende

opdatering.

Dansk Erhverv stiller sig som udgangspunkt temmelig skeptisk over for forslaget. Dansk

Erhverv tilkendegiver, at man som organisation er tilhænger af en høj grad af åbenhed i den

interesserepræsentation, der er nødvendig for at bibringe offentlige beslutningstagere et

tilstrækkelig oplyst beslutningsgrundlag. Dansk Erhverv ser dog flere udfordringer ved Europa-

kom (2016) 0627 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om inter-institutionel aftale om et obligatorisk åbenhedsregister

Kommissionens forslag om et obligatorisk åbenhedsregister for interesserepræsentationen ved

EU-institutionerne. Dansk Erhverv finder, at det er langt fra sikkert, at forslaget vil medføre

yderligere åbenhed i EU-systemet. Dansk Erhverv finder, at der i forvejen er en meget høj grad

af åbenhed i EU-systemet, og at langt de fleste legitime aktører er registreret eller udfører deres

aktiviteter i fuld åbenhed. Obligatorisk registrering er målrettet at skabe åbenhed om de aktører

og repræsentanter, der allerede i dag undslår sig den eksisterende åbenhed. Disse vil dog næppe

lade sig registrere, selvom dette gøres obligatorisk, og effekten vil snarere være, at der opstår en

endnu højere grad af hemmelighedskræmmeri blandt netop de aktiviteter, som man ønsker at

kaste lys på. Aktiviteter, der i dag foregår i tusmørke, vil blive skubbet helt ud i reelt mørke, og

det er næppe hensigten. Dette kan f.eks. ske ved hjælp af forslagets artikel 3, stk. 2, litra d)

og/eller e).

Dansk Erhverv finder ydermere, at obligatorisk registrering vil virke som en administrativ

forhindring og derfor forfordele for især mindre, ikke-professionaliserede og ikke-EU-tilvante

repræsentanter. Obligatorisk repræsentation vil således medføre en skævhed i retning af større,

etablerede og europæiske interesserepræsentanter. Dette vil næppe ramme Dansk Erhverv, men

det er sandsynligvis ikke i overensstemmelse med Kommissionens ønsker om muligheder for

inddragelse.

Dansk Erhverv bemærker, at driften af registret fremstår som unødigt bureaukratisk. Dette

gælder især kravene til registrering, der medfører en række voldsomme administrative byrder,

uden at den givne information medfører nogen merværdi i åbenhedsøjemed. Dansk Erhverv

finder, at især kravene til de økonomiske oplysninger virker ikke proportionale med det formål,

som registret tjener.

Dansk Erhverv påpeger, at det i præamblens pkt. 6 og 8 søges argumenteret, at obligatorisk

registrering er nødvendig, men at nødvendigheden af registret dog langt fra står klart.

Dansk Erhverv undrer sig over den positive forskelsbehandling, som trossamfund m.m. skal

udsættes for, og som er beskrevet i forslagets artikel 4, stk. 2. Disse typer af organisationer er i

deres virke over for beslutningstagende institutioner hverken mere eller mindre politiske end

enhver anden interesserepræsentant.

Dansk Erhverv finder, at processen for registrering og godkendelse i artikel 6 og bilag II

fremstår temmelig omstændig. Dansk Erhverv undrer sig over, at registreringen skal

godkendes, og at den ikke blot gennemføres på tro og love og under ansvar. Der er i et bilag til

aftalen endvidere etableret sanktionsmuligheder ved forkerte oplysninger.

Dansk Erhverv undrer sig over følgende informationskrav i bilag II. Flere af dem fremstår som

unødige administrative byrder, der bl.a. vil afholde mange især mindre organisationer fra at gøre

deres legitime interesser gældende på europæisk plan:

Kravet om at opgøre et estimat over antal fuldtidsansatte beskæftiget med aktiviteter,

der er dækkede af registret (bilag II, sektion I, litra c). Dette krav forekommer meget

bureaukratisk at skulle opgøre for mindre organisationer og lignende, og for større

organisationer, der har mange aktiviteter, kan det hurtigt ændre sig. Samtidig er det

uklart, hvorfor denne information er nødvendig.

kom (2016) 0627 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om inter-institutionel aftale om et obligatorisk åbenhedsregister

Kravet om at opgøre alle medlemsorganisationer (bilag II, sektion I, litra e). Det er

uklart, om dette krav gælder europæiske føderationers medlemmers medlemmer.

Ydermere er der her tale om information, der ofte er lettilgængelig hos de respektive

organisationer, men som til gengæld ændrer sig løbende pga. organisationsændringer,

fusioner, etableringer m.m.

De økonomiske indberetninger (bilag II, pkt. sektion II, pkt. C) er unødigt

komplicerede, især hvis organisationer samarbejder eller arbejder for hinanden. Det

burde være tilstrækkeligt at oplyse om f.eks. organisationens samlede budget eller

lignende. Dansk Erhverv ser allerede i dag vidt forskellige metoder til at opgøre

førnævnte blandt dens medlemmer og europæiske organisationer. Taget i betragtning at

dette nu skal foretages i en obligatorisk og sanktionsbelagt ramme, vil en forenkling være

essentiel. Som et absolut minimumskrav bør der udarbejdes en grundig vejledning.

Dansk Erhverv finder, at flere af de foranstaltninger, der er beskrevet i artikel 7, stk. 2 og i bilag

IV, og som kan iværksættes ved formodet brud på den adfærdskodeks, der følger

registreringen, synes at bryde med almindelige retssikkerhedsprincipper:

Sekretariatet er i sine undersøgelser ikke pålagt at høre den anklagede, men kan alene

selv vælge, om dette er passende (bilag IV, sektion 4, pkt. 4.4). Samtidig har den

anklagede en ret til at blive hørt (bilag IV, sektion 8). Disse to bestemmelser synes ikke

at være fuldkommen kohærente, og Dansk Erhverv ser det gerne klarlagt, om der

vitterlig kan forekomme diskretionært besluttede undtagelser for retten til at blive hørt.

Sekretariatet kan drage konsekvenser af en undersøgelse, før denne undersøgelses

konklusion foreligger. Dette kan ske ved at fjerne en anklaget fra registrets hjemmeside

for at undgå skade på institutionernes ry. Dette svarer til at pålægge den anklagede en

voldsom sanktion, før denne sanktion er blevet besluttet (bilag IV, sektion 5, pkt. 5.1).

Sekretariatet både indleder og gennemfører undersøgelsen og drager konklusionen og

gennemfører en eventuel sanktion. Anklagede har mulighed for at appellere en

beslutning, men sekretariatet fungerer også selv som appelinstans (bilag IV, sektion 11).

Yderligere appelmuligheder – både hvad angår sekretariatets beslutning om selve

bruddet på adfærdskodekset og indholdet af den eventuelle sanktion og

proportionaliteten heraf – er alene at indlede en procedure ved enten EU-domstolen

eller den europæiske ombudsmand (bilag IV, sektion 12), hvilket er et meget voldsomt

skridt. For at styrke retssikkerheden ser Dansk Erhverv derfor gerne, at der er mulighed

for en appel til en uafhængig instans.

Appel ingen opsættende virkning (bilag IV, sektion 11, pkt. 11.4), selvom en udelukkelse

fra et obligatorisk register er meget indgribende i den anklagedes mulighed for at

opretholde sin forretning. Det fremgår desuden ikke af sanktionsbeskrivelserne, om en

eventuel underkendelse af sekretariatets beslutning medfører noget ansvar for

godtgørelse.

Danske Medier bemærker, at lobbyisme er en legitim aktivitet i et demokratisk samfund, og

eventuelle indgreb og regulering heraf bør sikre den nødvendig proportionalitet og undgå

unødig mistænkeliggørelse af virksomheders og organisationers ønsker om at komme til orde

hos de lovgivende myndigheder. Når dette er sagt, er foreningen naturligvis tilhænger af, at der

hersker åbenhed, gennemsigtighed og ansvarlighed i forhold til de aktiviteter, som lobbyister

kom (2016) 0627 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om inter-institutionel aftale om et obligatorisk åbenhedsregister

foretager med henblik på at få sat fokus på lige netop deres budskaber. Foreningen finder det

derfor også fornuftigt, at der etableres klare retningslinjer på området for at sikre en

gennemsigtighed i relation til hvilke lobbyaktiviteter, der finder sted. Foreningen har som

udgangspunkt ingen holdning til, hvorvidt en sådan registrering skal ske på en frivillig basis

eller, hvorvidt det skal være en obligatorisk ordning. Sidstnævnte må dog forudsætte, at

omfanget og typen af samarbejdsformer, der er betinget af registrering, ikke går videre end

nødvendigt for at sikre transparens i relation til lobbyaktiviteter.

Danske Medier bemærker, at flertallet af de aktiviteter, der kræver registrering udgør centrale

elementer i en lobbyproces, og foreningen finder det rimeligt og i tråd med formålet med

åbenhedsregistret, at adgang til disse forudsætter, at de pågældende interesserepræsentanter har

tilmeldt sig registret. Danske Medier er dog uforstående over for, hvorfor udsendelse af

”automatiske meddelelser” om de pågældende institutionernes aktiviteter skal være betinget af,

at interesserepræsentanterne er registreret i åbenhedsregisteret. Adgangen til at modtage

information fra offentlige myndigheder bør selvsagt være åben for alle, uanset om man er

registreret eller ej. Formålet med at føre et åbenhedsregister må være at sikre offentligheden

indsigt i de aktiviteter, der udføres af interesserepræsentanter som led i en lobbyindsats og ikke

at forskelsbehandle de forskellige aktører ved at udelukke dem fra muligheden for at modtage

løbende opdateringer i form af nyhedsbreve eller informationsmails fra institutionerne i EU.

Danske Medier finder, at denne del af forslaget ikke stemmer overens med hverken Europa-

Kommissionens generelle tilsagn om større åbenhed i EU eller retten til informations- og

ytringsfrihed, og at tiltaget savner enhver proportionalitet. Danske Medier opfordrer til, at

denne passus udgår af forslaget.

Danske Medier bemærker, at artikel 5, stk. 3, indeholder en bemyndigelse til, at de tre

institutioner hver for sig kan beslutte at gøre ”andre former for samarbejde betinget af

registrering, så længe disse nye betingelser har til formål yderligere at styrke den nuværende

ramme.” Danske Medier finder, at dette forekommer at være en ganske bred bemyndigelse,

som kan give anledning til bekymring, da ønsket om at sikre en bred tilslutning til registret kan

afstedkomme uhensigtsmæssige betingelser og begrænsninger, der ikke står mål med

intentionen om at skabe gennemsigtighed omkring selve lobbyaktiviteterne. Danske Medier

anbefaler, at der i givet fald opstilles yderligere vilkår herfor.

Danske Medier finder det uklart, hvad der nærmere ligger i bemærkningen om, at sponsorering

af arrangementer organiseret af interesserepræsentanter alene kan ske, såfremt de pågældende er

registreret. Dette bør uddybes.

Danske Medier bemærker, at det fremgår af forslaget, at registrerede interesserepræsentanter,

som ikke overholder adfærdskodekset, risikerer at blive midlertidigt udelukket fra at interagere

med institutionerne eller i værste fald at blive slettet fra registreret. Suspension eller udelukkelse

kan ifølge forslaget have en varighed af alt fra 15 dage til 2 år.

Da manglende adgang til EU-institutionerne kan have alvorlige konsekvenser for

interesserepræsentanter og i sidste ende også for lovgivningsprocessen, da institutionerne i de

tilfælde ikke får samme mulighed for at inddrage alle relevante synspunkter og faktiske forhold,

finder Danske Medier, at det er vigtigt, at eventuelle sanktioner forbeholdes alvorlige eller

gentagne overtrædelser af reglerne. Foreningen henviser i den forbindelse til, at også

kom (2016) 0627 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om inter-institutionel aftale om et obligatorisk åbenhedsregister

utilstrækkelige oplysninger eller ukorrekte og ukurante tal anses som overtrædelser af

adfærdskodeksen.

Forbrugerrådet Tænk finder, at der fortsat er mange mangler i forslaget, og henviser i den

forbindelse til, at disse regler om gennemsigtighed er vigtige for befolkningens tillid til EU.

Forbrugerrådet Tænk har tilkendegivet, at der bør stilles yderligere krav for at reglerne bliver

acceptable:

Der må ikke ske en udvanding af lobby begrebet.

Regler og registret skal være juridisk bindende

Ansatte og MEP'er må kun mødes med registrerede lobbyister

Data skal overvåges, og der skal være effektiv håndhævelse og sanktioner.

Reglerne skal omfatte også Det Europæiske råd, Ministerrådet og de permanente

repræsentationer, og sidstnævnte bør omfatte flere end ambassadørerne og deres

stedfortrædere.

De omfattede personer i Kommissionen og Ministerrådet kan med fordel udvides til at

omfatte "senior officials".

FTF har tilkendegivet, at man ikke har bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne holdning til det fremlagte forslag kendes endnu ikke.

Baseret på tidligere overvejelser om Rådets eventuelle deltagelse i det allerede eksisterende

frivillige transparensregister må det forventes, at en række medlemslande vil være tøvende

overfor Rådets deltagelse i registeret med udgangspunkt i et princip om, at medlemslandenes

administrationer er underlagt national lovgivning. Flere medlemslande må dog forventes at

kunne støtte, at Rådssekretariatet omfattes af registeret, mens der i udgangspunktet må

forventes mere udbredt skepsis mod at lade medlemslandenes repræsentationer eller dele heraf

omfatte af registerets bestemmelser.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt tiltag, der kan fremme åbenhed i den europæiske beslutningsproces.

Regeringen er dog skeptisk i forhold til, om forslaget om et obligatorisk åbenhedsregister reelt

vil bidrage til yderligere gennemsigtighed i EU-systemet, men vil ikke modsætte sig forslaget,

såfremt et flertal i Rådet vil gennemføre det.

Regeringen vil arbejde for, at der tages hensyn til den særlige situation, som medlemslandenes

EU-repræsentationer står i, idet regeringen vil være indstillet på positivt at overveje at lade

møder, der relaterer sig til formandskabsrollen, for ambassadøren og stedfortræderen for det

indeværende og kommende formandskab være omfattet af registeret.

Det er vigtigt for regeringen, at Kommissionens forslag ikke fører til unødvendige byrder for

interesserepræsentanterne, herunder f.eks danske virksomheder og interesseorganisationer.

Regeringen vil derfor arbejde for at begrænse de administrative byrder og merudgifter mest

muligt, som et obligatorisk åbenhedsregister kan medføre for interesserepræsentanter, således at

registeret ikke kommer til at hæmme den demokratiske inklusion af interesserepræsentanter.

Det gælder eksempelvis fsva. omfanget af de aktiviteter, der er omfattet af forslaget, hvor der

kom (2016) 0627 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om inter-institutionel aftale om et obligatorisk åbenhedsregister

bør være sikkerhed for, hvilke aktiviteter, der er omfattet, og at disse rent faktisk er udtryk for

en lobby-indsats og ikke almindelig adgang til informationer (herunder eksempelvis maillister).

Regeringen vil videre arbejde for, at behandlingen af mulige brud på adfærdskodekset foretages

i overensstemmelse med almindelige retsstatsprincipper.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.