Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0698 Bilag 1
Offentligt
1692177_0001.png
Den 24. november 2016
MFVM 182
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for
visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for
EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande
KOM (2016) 698
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse
fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre
farvande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder). Forslaget omfatter dels EU-bestande, dels
bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og dels autonome bestande, som EU får adgang til.
Formålet med forslaget er at fastsætte TAC
1
for 2017 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne
(kvoter) for fiskeriet i 2017.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 698 af 27. oktober 2016 fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse
for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for
EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande. Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 28. oktober 2016.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.
Formål og indhold
Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande, og dels
autonome bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for 2017 og fordele EU’s
rådighedsmængder til medlemsstaterne.
Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det Internationale
Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som fremgår af
Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 2017 (Kommissionens politikerklæring - KOM
(2016) 396).
Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskerimulighederne for 2017 vil blive fastsat i henhold til
målsætningerne i den nye fælles fiskeripolitik, særligt målsætningen om at nå et maksimalt bæredygtigt udbytte
(MSY), jf. grundforordningen 1380/2013.
1
TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.
 kom (2016) 0698 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande (fiskekvoter)
Er der fastsat en flerårig forvaltningsplan for en bestand, vil denne blive fulgt i Kommissionens forslag til
TAC/kvoter, medmindre planen er blevet uanvendelig, for eksempel som følge af ændringer i MSY-målsætningen,
i hvilket tilfælde Kommissionen vil foreslå TAC/kvoter med udgangspunkt i MSY.
For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil TAC/kvoter blive foreslået på basis af den
foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbehovet for bestandene.
Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende forsigtighedsprincippet på en
systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde.
Grundforordningen 1380/2013 indeholder mulighed for en gradvis indfasning af landingsforpligtelsen.
Landingsforpligtelsen for en række demersale fiskerier i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, de nordvestlige og de
sydvestlige farvande blev indført fra 2016. Der er i regionale fora udarbejdet fælles henstillinger til Kommissionen
om, hvilke fiskerier der skal omfattes af landingsforpligtelsen i 2017. Det gælder bl.a. for målrettet fiskeri efter
torsk i Skagerrak og Nordsøen, idet det dog forudsættes i den fælles henstilling, at der sker en fastsættelse af
TAC´en for torsk, der tager hensyn til udsmidsraterne i de forskellige forvaltningsområder. Henstillingerne er
omsat til delegerede retsakter, som p.t. afventer, at Europa-Parlamentets og Rådets indsigelsesfrist på 2 måneder
udløber.
Når landingsforpligtelsen for en fiskebestand indføres, skal fiskerimulighederne fastsættes under hensyntagen til,
at de i stedet for at afspejle landingerne nu skal afspejle fangsterne. Der er ligeledes indført
fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvaltningen af bestande. Dette omfatter år-til-år-fleksibilitet, arts-
fleksibilitet, de minimis-undtagelser og undtagelser baseret på høj overlevelse. Kommissionen vil tage disse
mekanismer i betragtning i vurderingen af behovet for TAC-justeringer (”kvotetilskrivning”).
Kommissionen forventes at foreslå kvotetilskrivning for 2017 for bestande, som omfattes af landingsforpligtelsen i
2017. Kvotetilskrivningen er ikke medtaget i Kommissionens forslag, men forventes introduceret ved et ”non-
paper” efterfølgende. For de tilfælde, hvor fangster fra en bestemt bestand skal landes, når de fanges i fiskerier,
der bliver omfattet af landingsforpligtelsen i 2017, mens andre fangster fra samme bestand stadig kan smides ud
(når de fanges i fiskerier, som først bliver omfattet af landingsforpligtelsen i perioden 2018-2019), vil
Kommissionen på grundlag af de bedste foreliggende videnskabelige data foreslå TAC-forhøjelser svarende til de
mængder, som skal landes. Kommissionen vil lægge vægt på, at kvotetilskrivninger skal være i overensstemmelse
med MSY-målet og ikke må forøge fiskeridødeligheden.
I oversigterne over biologisk rådgivning nedenfor er angivet informationer om både rådgivning for landinger og
fangster i det omfang disse oplysninger indgår i rådgivningen. Dermed indgår oplysninger om den mulige
kvotetilskrivning for så vidt angår de bestande, som omfattes af landingsforpligtelsen fra 1. januar 2017.
For en lang række bestande indgår der endnu ikke konkrete forslag til TAC for 2017. Det skyldes dels, at man
afventer resultater af bilaterale forhandlinger med en række tredjelande og internationale forhandlinger, jf.
nedenfor, dels sent fremlagt rådgivning. Endelig er nogle tal udeladt på nuværende tidspunkt som følge af
yderligere forhandlinger/overvejelser.
Aftaler med tredjelande
Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2017 med en række tredjelande for så vidt angår
fiskerimuligheder, herunder Norge, Færøerne og Grønland. Forslaget fordeler desuden de kvoter, som vedtages
blandt andet på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav), NAFO
(Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav), ICCAT (Den Internationale Kommission for
Side 2/16
 kom (2016) 0698 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande (fiskekvoter)
1692177_0003.png
Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC (Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk
Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl. Endelig
fordeles de kvoter, der aftales i kyststatsforhandlinger om makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling.
EU-Norge
Aftalerne mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af de 7 fælles bestande i Nordsøen (torsk, kuller, sej,
hvilling, rødspætte, sild og makrel) og Skagerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling). EU og
Norge fastsætter i fællesskab en samlet TAC for disse bestande, der fordeles til hver part efter en fast
fordelingsnøgle. Der er for torsk, kuller, hvilling, sej og sild aftalt langsigtede forvaltningsstrategier eller fælles
forvaltningsprincipper, der løbende vil skulle tilpasses, blandt andet i lyset af EU's målsætning om en
fiskeridødelighed på MSY-niveau (maksimalt bæredygtigt udbytte) senest i 2020.
I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som sperling, havtaske,
jomfruhummer og rejer samt blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk sej og kuller, rødfisk i Norskehavet og
Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.
Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale forhandlinger mellem EU, Norge, Island og
Færøerne om forvaltningen af blåhvilling, sild (atlanto-skandisk) og makrel.
Af de fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej, rejer og sild af betydning for Danmark.
Ligeså er fiskeriet efter havtaske, jomfruhummer og ”andre arter” i norsk farvand, hvor Danmark har hovedparten
af EU’s kvote.
Første runde af konsultationerne mellem EU og Norge fandt sted den 8.-10. november 2016 i København, mens
anden runde er fastsat til den 28. november-2. december 2016 i Bergen.
Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2017 og
den danske kvoteandel:
Art
Torsk
i
Nordsøen,
Skagerrak
og østlige
engelske
kanal (VIId)
ICES’ rådgivning
39.651 tons i landinger/47.359 tons i fangster (-2
% i forhold til 2016 landinger)
F
2016
= 0,37; F
MSY
= 0,33
Fiskeridødeligheden er faldet siden 2000.
Bestanden er steget fra et historisk lavt niveau i
2006, men er endnu lige uden for sikre biologiske
grænser (Gydebiomassen (SSB) lidt under Bpa).
Bestanden blev evalueret i 2015. Referencepunkter
i forvaltningsstrategien er blevet revurderet, men
ICES har endnu ikke vurderet om
forvaltningsstrategien er i overensstemmelse med
forsigtighedsprincippet. Derfor giver ICES
rådgivningen ud fra MSY tilgang (F
MSY
på 0,33) og
ikke ifølge forvaltningsplanen.
33.385 tons i landinger/39.461 tons i fangster (-
45 % i forhold til 2016 i landinger).
F
2016
= 0,38; F
MSY
= 0,19
ICES rådgiver ud fra en MSY tilgang, da den
eksisterende EU-Norge plan ikke er blevet
vurderet med de nye referencepunkter. Den store
reduktion i TAC skyldes primært en ændring i F
MSY
fra tidligere 0,37 til nu 0,19.
TAC i 2016
33.651 tons i
Nordsøen,
4.807 tons i
Skagerrak og
1.961 tons i
østlige
engelske kanal
DK andel af EU's
kvote
20 % i Nordsøen og
83 % i Skagerrak
Kuller
i
Nordsøen,
Skagerrak
og vest for
Skotland
(VIa)
61.933 tons i
Nordsøen,
3.926 tons i
Skagerrak og
6.462 tons i
VIa og Vb
7 % i Nordsøen og
84 % i Skagerrak
Side 3/16
 kom (2016) 0698 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande (fiskekvoter)
1692177_0004.png
Mørksej
i
Nordsøen og
Skagerrak /
Kattegat og
vest for
Skotland
(VI)
Hvilling
i
Nordsøen og
østlige
engelske
kanal
Hvilling
i
Skagerrak /
Kattegat
Rødspætte
i Nordsøen
og
Skagerrak
Rejer
i
Skagerrak
og Norske
Rende
Sild
i
Nordsøen
(NSAS)
134.792 tons i landinger/140.653 tons i fangster (+
96 % i forhold til 2016 i landinger)
F
2016
= 0,20; F
MSY
= 0,36
Sejbestanden blev vurderet i 2016, hvor
referencepunkter blev ændret. ICES rådgiver efter
en MSY-tilgang. Rådgivningen dækker både
Nordsøen, Skagerrak/Kattegat og området vest for
Skotland. Bestanden er ifølge rådgivningen inden
for sikre biologiske grænser.
12. 679 tons i landinger/23.527 tons i fangster for
hele rådgivningsområdet.
(-29 % i forhold til 2016 i landinger i Nordsøen.
F
2016
= 0,23; F
MSY
= 0,15
ICES rådgiver ud fra en MSY-tilgang for både
Nordsøen og den østlige Kanal.
Landingsrådgivningen for Nordsøen er på 9.744
tons. Bestanden er generelt gået tilbage gennem de
sidste 25 år på trods af et fald i F, men vurderes at
være over den sikre biologiske grænseværdi for
bestanden (B
PA
). Bestanden er i flg. rådgivningen
inden for sikre biologiske grænser.
135 tons i landinger/500 tons i fangster (-87 % i
forhold til landinger (TAC) i 2016).
Data begrænset bestand = Ingen F-angivelser
ICES rådgivning dækker både 2016 og 2017. ICES
vurderer, at der ikke er tilstrækkelig information
til at bestemme bestandens tilstand og rådgiver
derfor ud fra forsigtighedsprincippet. Denne
rådgivning er på det samme niveau som
rådgivningen for 2013-2015-, som lød på 500 tons
i fangster. Hvilling er delvist omfattet af
landingsforpligtelsen fra 2017.
121.523 tons i landinger/158.201 tons i fangster (-
15 % i forhold til 2016 i landinger)
F
2016
= 0,17; F
MSY
= 0,19
ICES rådgiver ud fra en MSY-tilgang. Reduktionen
i rådgivningen hænger sammen med, at man nu
rådgiver efter MSY-tilgangen i stedet for
forvaltningsplanen. Bestanden er i 2016 steget
yderligere og er estimeret til at være den højeste i
mere end halvtreds år. F er historisk lav og
rekrutteringen er omkring middel.
ICES har ikke været i stand til at give en
rådgivning for 2017. Det er endnu usikkert,
hvornår denne rådgivning foreligger.
Konsum: 426.259tons (-18 % i forhold til 2016)/
Bifangst: 8.020 tons (-40% i forhold til 2016).
F
2016
= 0,32; F
MSY
= 0,33 ICES rådgiver ud fra EU-
Norge-forvaltningsstrategien. Bestanden er stor og
ligger inden for sikre biologiske grænser.
65.696 tons
i Nordsøen, og
Skagerrak/Kat
tegat og 6.448
tons i VI mm.
9 % i Nordsøen og
Skagerrak/
Kattegat
13.678 tons
i Nordsøen
13 %
1.050 tons
90 %
131.714 tons i
Nordsøen,
11.766 tons i
Skagerrak
20 % i Nordsøen og
79 % i Skagerrak
10.987 i
Skagerrak og
512 i Norske
Rende.
518.242 tons
(konsum),
13.382 tons
(bifangst)
65 % i Skagerrak
Variabel andel af
konsum-kvoten og
96 % af
bifangstkvoten
Side 4/16
 kom (2016) 0698 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande (fiskekvoter)
1692177_0005.png
Sild
i
Skagerrak /
Kattegat
Brisling
i
Skagerrak /
Kattegat
Konsum: 47.586 tons (-7 % i forhold til
2016)/bifangst: 6.659 tons (uændret i forhold til
2016)
NSAS: F
2016
= 0,32; F
MSY
= 0,33
WBSS: F
2016
= 0,27; F
MSY
= 0,32
ICES rådgiver separat for nordsøbestanden
(NSAS) og østersøbestanden (WBSS) (MSY-
tilgang). Baseret på den af EU og Norge aftalte
model beregnes konsum-TAC med en fast andel af
hhv. NSAS og WBSS.
Bifangstkvoten fastsættes ad hoc af EU og Norge.
ICES’ rådgivning lyder på uændret 6.659 tons.
9.773 tons (- 71 % i forhold til 2016)
Data begrænset bestand = Ingen F-angivelser
ICES rådgiver ud fra en forsigtigheds tilgang om
en stigning i rådgivningen på 20 % for ønskede
fangster i forhold til sidste års rådgivning. Dette
hænger sammen med en stigning på mere end 20
% i indekset for bestandsstørrelsen.
51.084 tons
(konsum),
6.659 tons
(bifangst)
48 % af
konsumkvoten og 85
% af bifangstkvoten
33.280 tons
72 %
Kyststatsbestande
Makrel
Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne afholdt i oktober 2016 forhandlingsmøde om en TAC for makrel og
fordelingen af denne for 2017. Grønland blev på mødet accepteret som ny kyststat, idet bestanden vurderes nu
også at befinde sig grønlandsk farvand. I forhold til fordelingen af TAC’en indgik EU, Norge og Færøerne i 2014
en 5-årig aftale om fordelingen mellem de tre aftaleparter, og der blev afsat en reserve til andre stater, herunder
Island, Grønland og Rusland. Island kræver stadig en betydelig forøgelse af kvoteandelen. EU, Norge og Færøerne
besluttede at fastholde trepartsaftalen, dvs. uden Island og nu også Grønland. Man nåede til enighed om en
forøget TAC for 2017 på 1.020.996 tons i henhold til den i 2015 aftalte forvaltningsstrategi for makrel, svarende til
en stigning på 14 % i forhold til TAC for 2016. Inden for denne TAC er der i henhold til tre-partsaftalen afsat en
reserve på 15,6 % til fordeling mellem andre parter.
Blåhvilling
Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne afholdt i oktober 2016 forhandlingsmøde om en TAC for blåhvilling
og fordelingen af denne for 2017. Parterne enedes om fastlæggelsen af en ny forvaltningsstrategi med anvendelse
af F
MSY
og fastsatte i henhold til ICES’ rådgivning TAC på 1.342.330 tons, svarende til en stigning på 73 % i forhold
til den TAC for 2016, som EU lagde til grund for sin kvotefastsættelse. Parterne indgik ikke aftale om en ny
fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt senere fastsætter sin kvote for 2017.
Atlanto-skandisk sild
Kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland afholdt i oktober 2016 forhandlingsmøde om en TAC for
atlanto-skandisk sild og fordelingen af denne for 2017. Grønland anmodede på mødet om at blive accepteret som
ny kyststat, idet bestanden vurderes nu også at befinde sig i grønlandsk farvand. Ikke alle ’gamle’ kyststater kunne
acceptere anmodningen, hvorfor Grønland fortsat deltog som observatør. Der var enighed om at fastsætte en TAC
for 2017 på 646.075 tons i henhold til ICES’ rådgivning baseret på forvaltningsplanen, svarende til en stigning på
104 % i forhold til TAC for 2016. Færøerne fastholdt sit krav om en højere andel af kvoten for 2017 med
henvisning til rapporten fra en arbejdsgruppe under NEAFC om den geografiske udbredelse af atlanto-skandisk
sild. Parterne indgik ikke aftale om en ny fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt senere fastsætter
sin kvote for 2017.
Side 5/16
 kom (2016) 0698 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande (fiskekvoter)
1692177_0006.png
EU-bestande
Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome bestande i
Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2017 samt TAC i 2016 og den danske kvoteandel:
Art
Rådgivning
TAC i 2016 i
tons
370 tons
Kommissionens
TAC forslag for
2017 i tons
370 tons
DK andel af
EU´s kvote
62 %
Torsk
i Kattegat
Tobis
i Nordsøen,
Skagerrak og
Kattegat
129 tons i landinger/643 tons i fangster
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser
Rådgivningen bygger på trends i gydebio-
massen, der viser en stærk stigning i
bestanden. Der rådgives ud fra forsigtigheds-
princippet om en stigning på maksimalt 20
% i forhold til det seneste års fangster
(2015).
Rådgivning foreligger februar 2017
TAC søges fastsat i forlængelse af modtagelse
af den biologiske rådgivning med henblik på
start af fiskeri efter tobis i april måned.
Rådgivningen dækker en række tobis-
forvaltningsområder.
Tunge
i Skagerrak/
Kattegat/Østersøen
Tunge
i Nordsøen
Sperling
i Nordsøen,
Skagerrak og
Kattegat
Brisling
i Nordsøen
Brisling
i den
engelske kanal
Kulmule
i
534 tons i landinger/555 tons i fangster
F
2016
= 0,23; F
MSY
= 0,23,
ICES rådgiver ud fra MSY-tilgangen.
Gydebiomassen ligger over Blim og under
Bpa. Fiskeridødeligheden er under Fmsy.
14.187 tons i landinger/15.251 tons i fangster
F
2016
= 0,16; F
MSY
= 0,2
ICES rådgiver ifølge EU-forvaltningsplanen
(andet trin) med en maksimal stigning i TAC
på 15 %. Fiskeridødeligheden har været
faldende i en årrække og vurderes at være på
F
MSY
. Ved anvendelse af MSY-tilgangen vil
landinger iflg. den biologiske rådgivning
kunne fastsættes til 16.800 tons.
358.471 tons.
F under F-loft på 0,62 og bestand over
sikkerhedsværdi (Bpa).
ICES rådgiver om hele Nordsøen og
Skagerrak-Kattegat ud fra en MSY tilgang for
perioden november 2016 til oktober 2017.
125.541 tons.
F
2015
1,27; F-loft på 0,7. Bestand over
sikkerhedsniveau (Bpa). ICES rådgiver ud
fra en MSY tilgang for perioden juli 2016 til
juni 2017.
3.678 tons.
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser
ICES rådgiver ud fra en forsigtighedstilgang
om en reduktion på 20 % i forhold til sidste
års rådgivning (tendens i
bestandsudvikling).
111.865 tons i landinger/123.777 tons i
79.219 tons
Fordelt på
følgende tobis
områder:
1: 13.000 tons
2: 5.000 tons
3: 55.000 tons
4: 6.000 tons
5: 0 tons
6: 219 tons
7: 0 tons
391 tons
Fremsættes først i
marts 2017 med
udgangspunkt i
rådgivning fra februar.
94 %
534 tons
(+37 % i forhold til
landinger)
84 %
13.262 tons
Afventer forhandlinger
med Norge, idet
mængder kan indgå i
udveksling af fisk
mellem EU og Norge.
4%
129.000 tons
(EU-TAC) 1/1-
31/10
Afventer forhandlinger
med Norge, idet
mængder kan indgå i
udveksling af fisk
mellem EU og Norge.
Afventer forhandlinger
med Norge, idet
mængder kan indgå i
udveksling af fisk
mellem EU og Norge.
4.120 (- 20 %)
(Omfattet af erklæring
om uændret TAC).
99,9 %
245.000 tons
91 %
5.150 tons
33 %
2.997 tons
3.371 tons
92 %
Side 6/16
 kom (2016) 0698 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande (fiskekvoter)
1692177_0007.png
Art
Rådgivning
TAC i 2016 i
tons
Skagerrak/Kattegat/
Østersøen
Kulmule
i Nordsøen
Jomfruhummer
i
EU-farvande i
Nordsøen
Jomfruhummer
i
Skagerrak/ Kattegat
Rødspætte
i
Kattegat, Sundet og
Bælthavet
Lange
i Nordsøen
fangster for den samlede nordlige bestand.
F
2016
=0,23; F
MSY
0,28,
ICES rådgiver efter en MSY-tilgang om den
samlede nordlige bestand. Den store forskel
mellem rådgivning og TAC er således, at
ICES rådgivningen omfatter et betydeligt
større område end det foreliggende
forvaltningsområde. Fiskeridødeligheden
ligger lidt under F
MSY
. ICES vurderer, at
bestanden har været voksende siden 1998 og
stadig er stor, og gydebiomassen ligger langt
over B
pa
.
111.865 tons i landinger/123.777 tons i
fangster for den samlede nordlige bestand.
F
2016
=0,23; F
MSY
0,28,
ICES rådgiver efter en MSY-tilgang om den
samlede nordlige bestand. Den store forskel
mellem rådgivning og TAC er således, at
ICES rådgivningen omfatter et betydeligt
større område end det foreliggende
forvaltningsområde. Fiskeridødeligheden
ligger lidt under F
MSY
. ICES vurderer, at
bestanden har været voksende siden 1998 og
stadig er stor, og gydebiomassen ligger langt
over B
pa
.
Ingen samlet F-værdi for hele Nordsøen.
ICES rådgiver efter MSY-tilgangen/forsigtig-
hedsprincippet. ICES vurderer bestanden og
fiskeritrykket for jomfruhummer i Nordsøen
for en række separate delområder i EU-far-
vande. TAC fastsættes dog for hele området
samlet. ICES har den 11. november 2016
opdateret rådgivningen i opadgående
retning. Der forventes derfor fremsat et nyt
forslag, der reflekterer den nye rådgivning.
12.715 tons i landinger/13.098 tons i fangster
(ved antagelse af udsmid kun under mindste
bevaringsmæssige referencestørrelse). ICES
rådgiver efter MSY-tilgang.
Fiskeridødelighed angives som fangstrater.
Fangstrate Fmsy= 7,9 %.
6.199 tons i landinger/8.333 tons i fangster
F
2016
= 0,17; F
MSY
= 0,37,
Bestanden er inden for sikre biologiske
grænser.
ICES rådgiver i henhold til F
MSY
. Inkluderer
en andel i Sundet og Bælterne (subdivision
22-23).
14.746 tons
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser
ICES rådgiver efter en forsigtighedstilgang.
ICES’ rådgivning dækker en række områder.
Rådgivningen dækker 2016 og 2017. ICES
vurderer, at bestandens tilstand er stigende.
Udsmid vurderes at være ubetydelig.
Kommissionens
TAC forslag for
2017 i tons
(+ 12 %)
DK andel af
EU´s kvote
3.492 tons
3.928 tons
(+ 12 %)
58 %
13.700 tons
13.686 tons
(- 0,1 %)
5%
11.001 tons
12.715 tons
(+ 16 %)
73 %
2.347 tons
i Kattegat
2.065 tons
(- 12 %)
89 %
2.912 tons i
Nordsøen
Afventer forhandlinger
med Norge idet
mængder kan indgå i
udveksling af fisk
mellem EU og Norge.
10 %
Side 7/16
 kom (2016) 0698 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande (fiskekvoter)
1692177_0008.png
Art
Rådgivning
TAC i 2016 i
tons
87 tons
Lange
i Skagerrak/
Kattegat/Østersøen
Hestemakrel
i
Nordsøen og Kanalen
Hestemakrel
i de
vestlige områder
Havgalt
i det
nordøstlige
Atlanterhav
14.746 tons
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser.
ICES rådgiver efter en forsigtighedstilgang.
Grunden til den store forskel mellem
rådgivning og i forhold til TAC en, at ICES’
rådgivning dækker en række flere områder
end forvaltningsområdet. Rådgivningen
dækker 2016 og 2017. ICES vurderer, at
bestandens tilstand er stigende. Udsmid
vurderes at være ubetydelig.
18.247 tons
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser.
ICES rådgiver efter forsigtighedstilgang.
Udsmid vurderes at være ubetydelig.
69.186 tons
F
2016
= 0,16; F
MSY
= 0,13
ICES rådgiver efter MSY-tilgang.
Rådgivningen dækker et større område end
TAC. Udsmid vurderes at være ubetydelig.
27.288 tons
Data begrænset bestand = Ingen F-
angivelser.
ICES rådgiver efter en forsigtighedstilgang.
Udsmid vurderes at være ubetydelig.
Kommissionens
TAC forslag for
2017 i tons
87 tons
(Omfattet af erklæring
om uændret TAC)
DK andel af
EU´s kvote
56 %
15.200 tons
Afventer
48 %
108.868 tons
Afventer
9%
42.637 tons
27.288 tons
(- 36%)
25 %
Forslaget regulerer ligeledes TAC’er for en række fladfiskearter i Nordsøen, herunder ising/skrubbe,
rødtunge/skærising og pighvar/slethvar.
Dertil kommer, at Kommissionen – som i tidligere år – foreslår forbud mod fiskeri efter visse sårbare arter. Listen
fra 2016 videreføres. Disse arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal straks genudsættes.
Pighaj fremgår på nuværende tidspunkt med ”pm” i forslaget for fiskerimuligheder i 2017. I en årrække har pighaj
haft en 0-TAC i kvoteforordningen for fiskerimuligheder. Kommissionen har under de indledende drøftelser af
forslaget for fiskerimuligheder for 2017 fremført, at man er bevidst om, at en 0-TAC for pighaj (og andre arter)
ikke er hensigtsmæssig i sammenhæng med indførelse af landingsforpligtelsen for disse arter, og at man i
Kommissionen overvejer forskellige modeller. For pighaj forventes landingsforpligtelsen indført senest i 2019.
Den biologiske rådgivning for pighaj er, at fangsterne ikke bør stige, og at eventuelle landinger af bifangster bør
følges af en monitering og forvaltning af bestanden og fiskeriet.
Fiskeriindsatsregulering
I 2009 er der blevet indført et kilowattdagesystem til regulering af fiskeriindsatsen i blandt andet Nordsøen,
Skagerrak og Kattegat, jf. rådsforordning 1342/2008. Forordningen forventes erstattet af en revideret midlertidig
torskeplan fra 1. januar 2017, som der blev opnået enighed om mellem Rådet, Kommissionen og Europa-
Parlamentet i juni 2016. Med ændringen af torskegenopretningsplanen afskaffes fiskeriindsatsreguleringen, dog
fastholdes ordningen med særlige fiskeritilladelser vedrørende motoreffektbegrænsning (kW) som et samlet loft
for kapacitet i de geografiske områder (i Danmark henholdsvis Kattegat og Nordsøen/Skagerrak).
Side 8/16
 kom (2016) 0698 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande (fiskekvoter)
Andre bestemmelser
År-til-år fleksibilitet
Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler om år-til-
år fleksibilitet jf. rådsforordning 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender den mulighed for år-
til-år fleksibilitet, som fremgår af den nye grundforordning. Grundforordningens bestemmelser om år-til-år
fleksibilitet, kan alene anvendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen.
9 % artsfleksibilitet
Af grundforordningens artikel 15, stk. 8 fremgår, at fangster af arter, der er underlagt landingsforpligtelsen, og
som fanges ud over de tilladte kvoter for disse arter, eller hvor medlemslande ikke har kvoter, kan afskrives på
kvoterne for målarter, forudsat at de ikke overstiger kvoten for målarter med mere end 9 %. Dette forudsætter dog
at ikke-målarterne er inden for sikre biologiske grænser. Kommissionen har i forslaget – som i 2016 - anført, for
hvilke bestande denne bestemmelse kan finde anvendelse.
Fodnoter
Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af naturligt associerede bifangster på hovedarten i visse
pelagiske fiskerier og industrifiskerier videreføres som i 2016 i det omfang de associerede bifangster ikke er inden
for sikre biologiske grænser. I det omfang de associerede bifangster er inden for sikre biologiske grænser kan
reglen om 9 % artsfleksibilitet anvendes, jf. ovenfor.
Havbars i det nordøstlige Atlanterhav
I lighed med sidste år foreslås restriktioner for fiskeri efter havbars, herunder rekreativt fiskeri efter denne
bestand i flere havområder blandt andet i Nordsøen syd for Hanstholm (område IVb). Kommissionen anfører, at
der fortsat kan konstateres en faldende tendens i bestanden, at der har været et betydeligt fald i landingerne, men
at der fortsat er et behov for at foranstaltningerne videreføres og styrkes. Konkret foreslås i en række områder et
generelt forbud mod at fiske efter havbars (herunder i Nordsøen syd for Hanstholm), idet der dog er en
undtagelse for EU-fiskerfartøjer, der fisker med bundtrawl og not så længe fangsten ikke overstiger 1 % af de
samlede fangster – dog maksimalt 1 ton pr. måned. Desuden kan EU-fiskerfartøjer, der fisker med kroge og liner i
januar 2017 og i perioden 1. april – 31. december 2017, og som har registreret fangster af havbars i en given
periode fange op til 10 tons havbars. I det rekreative fiskeri er der et forbud mod at fiske havbars i februar og
marts 2017. I januar 2017 og i perioden fra 1. april til 31. december 2017 må man beholde op til 10 fisk pr. fisker
pr. måned.
TAC for visse kortlivede arter ved gennemførelsesretsakt uden komiteprocedure
Kommissionen foreslår som noget nyt, at TAC for tobis, lodde og brisling kan fastsættes ved hjælp af
gennemførelsesretsakter uden komiteprocedure. Kommissionen anfører, at dette er nødvendigt, da den
videnskabelige rådgivning for disse arter først foreligger, kort tid før fiskeriet påbegyndes, hvilket giver meget kort
tid til vedtagelse. I 2016 sker vedtagelse af TAC for disse bestande i Rådet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konsekvenser for
EU’s budget.
Side 9/16
 kom (2016) 0698 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande (fiskekvoter)
1692177_0010.png
Fastsættelse af fiskerimuligheder har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og
faldende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som nævnt
meget få konkrete forslag til TAC for 2017 for bestande af interesse for Danmark. Konsekvenserne for
bruttoindtjeningen vil blandt andet afhænge af udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder
brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske
konsekvenser for forarbejdningsindustrien.
Høring
§5-udvalget (fiskeri) og §7-udvalget (rekreativt fiskeri) er blevet hørt, og der er indkommet følgende
bemærkninger:
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) anfører indledningsvist, at ICES’ rådgivning viser, at
den generelle udvikling i Nordsøen og Skagerrak for bestandene er positiv, og at det også er det billede, som
danske fiskere har af bestandenes udvikling i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen. Foreningen anfører, at der er
bestande, hvor ICES anbefaler en reduktion af fiskerimulighederne, men at det er sådan, det er, når der arbejdes
med havets ressourcer. Det anføres i den sammenhæng, at sådanne anbefalinger om reduktioner i visse tilfælde i
højere grad skyldes ændrede beregningsmetoder end den faktiske bestandsudvikling.
DFPO anfører, at målsætningerne om at fiske med en fiskeridødelighed på eller under Fmsy giver nogle konkrete
udfordringer. Foreningen anfører, at for det første bliver enhver estimeret fiskeridødelighed større end Fmsy på
et tilfældigt tidspunkt både af beslutningstagere, NGO’er og medier fejlagtigt udlagt som overfiskeri, og for det
andet indebærer forvaltning efter Fmsy meget store udsving i anbefalingerne til fiskerimuligheder - i
størrelsesordenen +/-0-100 pct., hvilket foreningen finder helt uholdbart, hvis man ønsker at opretholde et
erhvervsfiskeri. Foreningen finder derfor, at der er et stort behov for fortsat at arbejde med Fmsy som et
forvaltningsbegreb – bl.a. så der kan findes en eller anden form for stabilitetsmekanisme i fiskerimulighederne.
Foreningen mener, at der også skal være plads til, at man fra politisk side kan tage ansvar og finde alternative
tilgange, når rådgivningen er helt ekstrem. Foreningen mener, at det bør være muligt, at man kan fastholde TAC,
når det også indebærer en mærkbar reduktion i fiskeridødeligheden – uden at man så derved automatisk bliver
anklaget for overfiskeri.
Foreningen anfører, at man forholder sig kritisk til den biologiske rådgivning i forhold til flere konkrete bestande,
ikke mindst i forhold til de antagelser og principper, der ligger til grund for rådgivningen. Blandt andet nævnes
rødspætte i Kattegat, som er omfattet af den samme rådgivning som Østersøen. Derudover henvises bl.a. til ICES
metode ved databegrænsede bestande, hvor man forholder sig til gennemsnittet af registrerede fangster og ikke i
forhold til fiskerimulighederne (TAC).
Generelt anbefaler DFPO, at fiskerimulighederne ikke skal ændres fra år til år, hvor rådgivningen kun anbefaler
små og ubetydelige justeringer af fiskerimulighederne. Foreningen anfører, at alene den usikkerhed, som der er
forbundet med bestandsvurderingen gør, at det ikke giver mening år efter år at foretage små og ubetydelige
justeringer i TAC’er.
I forbindelse med landingsforpligtelsen i det demersale fiskeri finder foreningen, at det er beklageligt, at der på
trods af gode intentioner i år som sidste år på nuværende tidspunkt ingen afklaring er om den kvotetilskrivning,
der sker for de bestande, som i 2017 omfattes af landingsforpligtelsen. Det anføres, at der absolut ikke er noget til
hinder for, at man gennemfører de beregninger i god tid, så arbejdet kan ske på et seriøst grundlag. Det fremføres,
at det må være et mål i de kommende år at sikre en afklaring om kvotetilskrivningen på et meget tidligere
tidspunkt i årets løb – så har fiskerierne større vished om, hvad de går ind til.
Side 10/16
 kom (2016) 0698 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande (fiskekvoter)
Foreningen nævner, at en betydelig udfordring, når alle kvoterede arter omfattes af landingsforpligtelsen
forventeligt i 2019, er de såkaldte ”choke species” – dvs. de arter, som kan stoppe fiskeriet pga. manglende kvote
uanset, at der resterer fiskerimuligheder for andre arter. Det anføres, at det derfor både i forhold til dansk fiskeri
– og øvrige landes fiskeri i øvrigt – er nødvendigt, at der i de næste par år gøres en betydelig indsats for at
minimere choke species problematikken, for eksempel ved at samle TAC’er i færre TAC’er; reducere antallet af
TAC’er; styrke den biologiske rådgivning og se på større grad af fleksibilitet i forvaltningen.
Blandt foreningens anbefalinger til konkrete TAC’er og kvoter kan følgende særligt fremhæves:
For
torsk i Nordsøen og Skagerrak
anfører foreningen, at udviklingen er særdeles positiv. Gydebiomassen er
vokset siden 2006, man skal helt tilbage til 1982 for at finde en større gydebestand, og fiskeridødeligheden er den
laveste, der nogensinde er registreret (data går tilbage til 1963). På denne baggrund finder foreningen det
grundlæggende meningsløst som anbefalet af ICES at reducere TAC. Man finder, at det også må være åbenlyst, at
det vil være et forkert signal at sende til erhvervet, hvis man nu siger, at målet er nået, og at man nu skal fiske
efter MSY, og derfor skal sætte TAC ned med de 2 %, som ICES har beregnet vil være en konsekvens af at fiske
efter MSY. DFPO anbefaler derfor – i overensstemmelse med foreningens generelle politik om, at målsætningen
om MSY – hvor det er muligt – skal opnås ved en vækst i biomassen, snarere end ved en reduktion i
fangstmulighederne – at TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak øges med 10%.
Foreningen bemærker øvrigt, at fastsættes TAC i overensstemmelse med den mellem EU og Norge aftalte
forvaltningsstrategi med hensyntagen til den seneste biologiske viden, vil dette kunne give en forøgelse af TAC
med 16 pct. Foreningen anfører i øvrigt, at samtidig skal der for torsk i forbindelse med indførelse af
landingsforpligtelsen ske en passende kvotetilskrivning på et solidt videnskabeligt grundlag, idet der i
kvotetilskrivningen skal differentieres mellem farvandsområderne Nordsøen, Skagerrak og Kattegat for at afspejle
de faktiske discardniveauer.
For
kuller i Nordsøen og Skagerrak
forholder DFPO sig kritisk til rådgivningen. DFPO anfører, at der er tale om
en ganske dramatisk ændring i rådgivningen – uden der er tale om særlige ændringer i bestandsstørrelsen. Det
anføres endvidere, at man har fundet ud af, at målsætningen for dødeligheden bør være det halve af, hvad man
hidtil har gået og sagt (0,19 mod tidligere 0,37) – og at sikkerhedsgrænsen for biomassen bør være 50% større
(132.000 tons mod tidligere 88.000). Det bemærkes, at DFPO ikke skal vurdere, om de nye referenceværdier er
mere ”rigtige” eller ”forkerte” end de gamle, men foreningen afviser skarpt, at dette skal give anledning til nogen
form for panikreaktion. DFPO finder, at det vil være fuldt forsvarligt at fastholde TAC for kuller i 2017 på samme
niveau som i 2016. Man anfører, at den resulterende gydebiomasse i 2018 fortsat vil ligge et godt stykke over
referenceniveauet MSY Btrigger, og at man kan håbe på, at forskerne har fået bedre styr på såvel
computerprogrammer som tabeller og referencepunkter i mellemtiden.
For
torsk i Kattegat
anfører foreningen, at det på dansk initiativ lykkedes ved fastsættelsen af TAC for 2016, at
finde en beregning, der - med udgangspunkt i den mangelfulde biologiske rådgivning fra ICES - inddrog fiskernes
erfaringer på en konstruktiv måde. Det anføres, at en tilsvarende løsning for 2017 forhåbentligt vil medvirke til at
genskabe tilliden til rapportering af data og således også til, at biologerne kan blive enige om at gennemføre en
analytisk bestandsvurdering i foråret 2017.
For
rødspætte i Nordsøen og Skagerrak
anfører foreningen, at vurderingen fortsat er meget positiv. Det anføres,
at efter at ICES ikke mindst på initiativ af DFPO har slået bestandsvurderingen for Skagerrak sammen med
vurdering for Nordsøen, så skal det afklares med hvilken fordelingsnøgle, fiskerimulighederne for rødspætte skal
fordeles mellem Skagerrak og Nordsøen. Her bakker DFPO op om anbefalingerne i rapporten fra EU-Norge
Side 11/16
 kom (2016) 0698 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande (fiskekvoter)
1692177_0012.png
arbejdsgruppen om forvaltningen af rødspætter i Nordsøen og Skagerrak (dateret 1. juni 2016), hvor det
anbefales, at TAC for Skagerrak bør fastsættes til 11,8% af det samlede fiskeri på bestanden.
For
loftet for bifangster af sild i Nordsøen
finder DFPO, at TAC’en bør videreføres uændret af hensyn til
industrifiskeriet. DFPO finder det uacceptabelt, at loftet for bifangstsild fastsættes på grundlag af en arbitrær
opfattelse af, hvad årgangsstørrelsen på 0- og 1-årige sild er. Det anføres, at systemet gentagne gange har
dokumenteret sine mangler, grundlæggende fordi vurderingen af 0-årgange efter foreningens opfattelse er det
rene gætværk. DFPO anbefaler derfor et uændret bifangstloft for sild i Nordsøen; samtidig med, at der
igangsættes et arbejde for at sikre en troværdig rådgivning om rekrutteringen af sild og derved, at bifangstloftet
kan fastsættes på en hensigtsmæssig måde.
Endelig finder foreningen, at det som i de senere år må sikres, at den bilaterale aftale med Norge om fastlæggelse
af fiskerimulighederne er på plads, så der kan fiskes fra dag ét i det nye år.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærker indledningsvist i forhold til rådgivningen generelt,
at det er afgørende, at MSY fastholdes som det gennemgående princip for Kommissionens og medlemsstaternes
tilgang til TAC-fastsættelse.
Det anføres, at for blandt andet sild i Nordsøen har ICES revideret de referencepunkter, som understøtter
rådgivningen, men at ICES alligevel i rådgivningen for 2017 tager udgangspunkt i en forældet forvaltningsplan
aftalt imellem EU og Norge på et nu forældet videnskabeligt grundlag. Der henvises til, at sild er den vigtigste
pelagiske fiskeart i dansk fiskeri; det gælder for flåden, det gælder for forarbejdningsindustrien, og det gælder
dansk madkultur. I henhold til den forældede forvaltningsplan for Nordsøsild skal TAC i 2017 reduceres med 18%.
På grund af den særlige fordelingsmekanisme i EU, vil Danmarks kvote blive reduceret med 25%. Det svarer ifølge
DPPO til en forventet reduktion i landingsværdi på ca. 130 mio. kr. for danske fiskere og betydelige udfordringer
med hensyn til råvaretilførsler til de danske sildeproducenter.
For så vidt angår sild i Nordsøen anbefaler DPPO således at følge MSY princippet i overensstemmelse med den
seneste videnskabelige rådgivning, hvilket indebærer en reduktion på 7 % i TAC-niveauet. (-10%) for Danmark).
Det indebærer en opdatering af den forældede langsigtede forvaltningsplan, således at den flugter med den
biologiske rådgivning og den seneste bestandsvurdering. Denne anbefaling er i tråd med anbefalingerne fra Det
Rådgivende Råd for pelagiske bestande. DPPO anbefaler således at sætte TAC for A-flåden (konsum) til 481.608 t.
For fastsættelsen af sildebifangstkvoten i Nordsøen anbefaler DPPO at følge principperne i den eksisterende
forvaltningsplan, og at det mellem EU og Norge aftales at iværksættes særlige tiltag, der kan medvirke til at styrke
den videnskabelige rådgivning for ungsild. Det bemærkes, at implementeringen af landingsforpligtelsen fra 2015
fremadrettet vil betyde, at en lav bifangstkvote vil medføre en overhængende risiko for et stop i industrifiskeriet.
DPPO anbefaler derfor: 1) At bifangstkvoten uddeles på fartøjsniveau, 2) At den såkaldte 9% regel bringes i
anvendelse når det gælder sildebifangster i industrifiskeriet, og at det på den måde sikres at industrifiskeriet ikke
stoppes i utide og 3) At der indføres fleksibilitet for sildebifangstkvoten imellem Skagerrak/Kattegat og Nordsøen.
For sild i Skagerrak/Kattegat anbefaler DPPO for 2017, at man følger den langsigtede forvaltningsplan, der blev
indgået i 2016. Det er væsentligt, at der i den endelige TAC-beregning tages udgangspunkt i MSY-rådgivningen
for sild i Nordsøen og ikke den forældede forvaltningsplan som ICES-rådgivningen umiddelbart er baseret på.
For sildebifangstkvoten anbefaler DPPO, at der indføres fleksibilitet (50%) til Nordsøen i overensstemmelse med
principperne for konsumsild.
Side 12/16
 kom (2016) 0698 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande (fiskekvoter)
I forhold til brisling i Skagerrak/Kattegat finder DPPO, at TAC bør fastsættes uændret. Der henvises til, at
fangsterne i Skagerrak/Kattegat primært er bestemt af, hvorvidt brisling kan fiskes rent, og i mindre grad
tilgængeligheden af brisling, hvorfor det ikke vil give mening af forvalte på basis af de officielle landinger.
Med hensyn til brisling i Nordsøen bemærkes det, at ICES i juni 2016 anbefalede, at der straks skete en reduktion
af TAC’en, hvilket blev gennemført i juli 2016. Det anføres, at fiskeriet efter brisling i Nordsøen i de senere år også
har kunnet finde sted i januar måned samt i juni måned, dels pga. gode forekomster af brisling og dels (i juni
måned) som følge af manglende alternative fangstmuligheder efter tobis. Det er derfor ifølge DPPO vigtigt, at der
også for 2017 sikres en tilstrækkelig TAC til, at brisling-fiskeriet kan finde sted i både januar og juni måned.
ICES forventes at komme med ny rådgivning for brisling i Nordsøen i løbet af sommeren 2017. Det er ifølge DPPO
helt afgørende, at EU’s beslutningsproces for kvotefastsættelse ikke forhindrer, at fiskeriet kan foregå uhindret.
Det bør derfor sikres, at ICES rådgivning for brisling fremskyndes, så det faktisk er muligt at få fastsat en TAC for
et kvoteår fra 1. juli til 30. juni, som ICES har anbefalet i de senere år. DPPO anbefaler, at der fastlægges en
foreløbig TAC for brisling, som giver mulighed for at videreføre fiskeriet i 1. halvår som de foregående år, og at der
sikres en ”reserve-TAC”, som først må anvendes, når rådgivningen offentliggøres i 2017 og indtil en endelig TAC-
fastsættelse for 2017 har fundet sted.
I forhold til sperling anbefaler DPPO, at der for 2017 fastlægges en TAC på 150.000 t inklusiv eventuelt
byttemængder med Norge og Færøerne. EU vil derved holde sig under de 75 pct. at ICES rådgivningen. Samtidig
anbefaler DPPO, at arbejdet mellem EU og Norge om fastlæggelse af fælles forvaltning for sperling genoptages.
For så vidt angår hestemakrel i Nordsøen anbefaler DPPO en uændret TAC på 15.200 t for 2017 i
overensstemmelse med Det Pelagiske Rådgivende Råds anbefaling. For vestlig hestemakrel anbefaler DPPO, at
kvoten som led i en gradvis reduktion mod MSY-niveau sættes til 69.186 t. For havgalt anbefaler DPPO, at kvoten
fastsættes i overensstemmelse med den biologiske rådgivning til 27.288 t. Med hensyn til makrel anbefaler DPPO,
at TAC sættes i overensstemmelse med kyststatsaftalen mellem EU, Norge og Færøerne. DPPO anbefaler
samtidig, at man fra dansk side tager initiativ til at styrke den videnskabelige indsats i forhold til makrel i
Nordsøen. I forhold til atlanto-skandisk sild anbefaler DPPO at følge den gældende forvaltningsplan og den aftalte
TAC i kyststatsregi, og at det er af højeste prioritet, at EU fastholder den nuværende andel af TAC’en, og at
adgangen til norsk farvand som minimum fastholdes på de nuværende 90 %. Endelig for blåhvilling anbefaler
DPPO, at TAC fastsættes i overensstemmelse med kyststatsaftalen for 2017, og at EU som minimum bør fastholde
den nuværende andel af TAC på 41 %.
I forhold til balancen med Norge og Færøerne er det DPPO’s grundholdning, at udvekslingen af fiskerimuligheder
under fiskeriaftalen med Norge og Færøerne skal være både balanceret og proportionel. Pelagiske
fiskerimuligheder i EU farvand, som tilbydes Norge, må og skal ifølge DPPO i størst muligt omfang balanceres af
pelagiske fiskerimuligheder til EU i norsk farvand. I udvekslingen skal den relative stabilitet i størst mulige
omfang respekteres. Set i lyset af de foreliggende videnskabelige rådgivning for brisling i Nordsøen og lodde ved
Grønland, kan DPPO ikke anbefale, at EU tilbyder Norge og Færøerne disse arter. For blåhvilling bør den sydlige
komponent af EU's kvote anvendes proportionelt med den nordlige i udvekslingen af fiskerimuligheder med
Norge og Færøerne. Det anføres, at fiskeriaftalen med Færøerne tidligere har været til fordel for danske fiskere,
men at der i de seneste år er sket et skred i balancen. Der henvises til, at danske pelagiske fiskere i 2016 betalte
for, at fiskere fra UK med videre kunne fange hvidfisk i færøsk farvand. Den oprindelige balance bør efter DPPO’s
opfattelse genetableres.
Med hensyn til indførelsen af landingsforpligtelsen i det pelagiske fiskeri og i industrifiskeriet er det ifølge DPPO
en væsentlig udfordring for fiskerne at håndtere uundgåelige bifangster af blandt andet demersale arter. DPPO
Side 13/16
 kom (2016) 0698 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande (fiskekvoter)
1692177_0014.png
bemærker, at uden regler og foranstaltninger til at sikre smidig håndtering af uundgåelige bifangster af for
eksempel sej og makrel i sildefiskeriet, kan der potentielt opstå situationer, hvor fiskerier må lukke eller konflikter
imellem de to segmenter i fiskeriet. DPPO nævner, at man med anvendelse af muligheden for at afskrive
bifangster på hovedarten i en række fiskerier blandt andet hestemakrel og tobis hidtil har kunnet undgå denne
type problemstillinger. DPPO anbefaler, at man for 2017 udvider de eksisterende afskrivningsmuligheder til også
at omfatte uundgåelige bifangster i blandt andet sildefiskeriet og på den måde, balanceret, løser en række
eksisterende og potentielle udfordringer i tråd med formålet med reformen af EU's fiskeripolitik.
Marine Ingredients Denmark (MID) finder, at i forhold til brisling i Nordsøen bør ICES fra dansk side og
Kommissionen anmodes om at fremskynde deres rådgivning, så man sikrer, at det er muligt at fastsætte en ny
TAC for perioden 1. juli 2017 - 30. juni 2018, da rådgivningen på 125.541 tons dækker perioden juli 2016 juni
2017. Foreningen anbefaler, at der fastsættes en foreløbig TAC på mindst 80.000 tons for første halvår af 2017.
Heraf kan afsættes en reserve, som kan fiskes, når den nye rådgivning fra ICES er fremlagt.
Foreningen finder også, at der bør sikres en hurtig sagsgang i EU´s kvotefastsættelse, når den nye rådgivning
fremlægges, så fiskeriet ikke forsinkes. Foreningen kan ikke støtte, at der indgår overførsler af brisling fra EU til
Norge i den bilaterale aftale for 2017.
For brisling i Skagerrak/Kattegat anbefaler foreningen en uændret TAC på 33.280 tons for 2017 og en mulighed
for fleksibilitet mellem Skagerrak/Kattegat og Nordsøen. Der henvises til, at mulighederne for at fange brisling i
Skagerrak/Kattegat rent, og at landinger derfor ikke er repræsentative for bestandsstørrelsen. Der bør således
ikke i forvaltningen eftr foreningens opfattelse tages udgangspunkt i de historiske fangster.
For sild i Nordsøen deler foreningen anbefalingen fra Det pelagiske Rådgivende Råd om, at forvaltningsplanen
bør tilpasses de reviderede Fmsy referencepunkter i den seneste ICES rådgivning. TAC for direkte konsum bør
således fastsættes på 481.608 tons. Såvel for sild i Nordsøen som i Skagerrak/Kattegat finder foreningen, at
bifangstkvoterne bør afspejle bestandssituationen for industriarterne og understøtte fiskeriet efter indirekte
konsum. Det anføres, at bifangstmængden af sild i Nordsøen i 2016 udgør ca. 3% af de samlede TAC´er for
industriarterne, og udnyttelsen af disse er helt afhængig af en passende bifangstmængde for sild. Foreningen
finder, at det er uholdbart at havne i en situation, hvor beskedne mængder sild kan lukke fiskeriet efter andre
arter, der repræsenterer en samlet landingsværdi på op mod 1 mia. kr.
Foreningen er enig med DFPO i, at der bør igangsættes et arbejde for at sikre en troværdig rådgivning om
rekrutteringen af sild og derved sikre, at bifangstmængderne fremover kan fastsættes på en velunderbygget
metode. Som DFPO anbefaler foreningen derfor et uændret bifangstloft for sild i Nordsøen for 2017. Alternativt
en reduktion på 15 % i overensstemmelse med den eksisterende forvaltningsstrategi. Foreningen finder, at der
desuden bør være mulighed for fleksibilitet for bifangstkvoterne i Skagerrak/Kattegat og Nordsøen. Foreningen
deler anbefalingen fra Det pelagiske Rådgivende Råd om, at TAC for sild i Skagerrak/Kattegat fastsættes efter den
mellem EU og Norge aftalte forvaltningsstrategi, idet der bør tages hensyn til (den forventede) justering af
forvaltningsplanen med nye Fmsy referencepunkter for sild i Nordsøen. Bifangstkvoten bør som de foregående år
videreføres uændret.
For sperling i Nordsøen, finder foreningen, at rådgivningen på 358.471 tons giver mulighed for at fastsætte en
TAC for perioden november 2016 – oktober 2017 på 268.000 tons, og der henvises til, at EU traditionelt har taget
udgangspunkt i en TAC på 75 % af ICES rådgivning. Da mængderne fisket i perioden november/december 2016
skal fratrækkes den samlede TAC, anbefaler foreningen, at der sættes en TAC på minimum 200.000 tons for
perioden november 2016 - oktober 2017. Foreningen er enig med fiskerierhvervet i, at der bør etableres en fælles
forvaltning med Norge om denne bestand.
Side 14/16
 kom (2016) 0698 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande (fiskekvoter)
For blåhvilling er foreningen positiv over for, at kyststaterne er enige om en TAC for 2017 på 1.342.330 tons
fastsat i overensstemmelse med MSY og på baggrund af en revideret forvaltningsplan. EU´s unilaterale
fastsættelse af kvoten for blåhvilling bør ifølge foreningen fastsættes i overensstemmelse hermed. Der henvises til,
at blåhvilling er en meget vigtig bestand for de danske producenter af fiskemel og fiskeolie og at der landes
væsentlige mængder fra udenlandske fartøjer i Danmark, hvilket indbringer en betydelig merværdi og er med til
at sikre en dansk produktion.
For havgalt anbefaler foreningen, at TAC fastsættes i overensstemmelse med den biologiske rådgivning, og at der
arbejdes på at sikre, at bestanden ikke er data-svag, herunder anses det for centralt, at bestanden fremover bliver
omfattet af EU´s dataindsamlingsprogram.
Foreningen bemærker i forhold til landingsforpligtelsen, at det er helt centralt, at de gældende fodnoter, der
definerer mulighed for afskrivning af naturligt associerede bifangster på hovedarten i visse pelagiske fiskerier og
industrifiskerier, videreføres uændret og kan anvendes for bifangster, der ikke er inden for sikre biologiske
grænser. For bifangster, der er inden for sikre biologiske grænser, bør reglen om 9 % artsfleksibilitet anvendes.
Endelig finder foreningen, at det var et væsentligt element i reformen af den fælles fiskeripolitik, at
fiskerimulighederne skulle øges med mængder svarende til den tidligere discard – såkaldte ”kvote top up”.
Foreningen støtter, at denne kvoteforøgelse nu afspejles i fiskerimulighederne for 2017.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Som generelt princip kan regeringen støtte, at kvoterne for 2017 fastsættes på grundlag af videnskabelig
rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til reformen af den fælles
fiskeripolitik samt fastsatte forvaltningsplaner/-strategier.
Regeringen lægger vægt på, at TAC tilpasses med en kvotetilskrivning (opjustering af kvoterne), svarende til
udsmidet fra den del af fiskerierne, som bliver omfattet af landingsforpligtelsen i 2017, og at man i den
forbindelse tager højde for forskelle i udsmidsrater mellem farvandsområderne, således at disse forskelle afspejles
i kvotetilskrivningen for de respektive forvaltningsområder.
Regeringen lægger vægt på, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra 1. januar 2017.
Regeringen arbejder for en mindre stigning i TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak.
Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat med udgangspunkt i den biologiske rådgivning fortsat fastsættes
som en bifangstkvote, idet den bør fastsættes på et niveau, der tager hensyn til den positive udvikling for
bestanden, således at udsmid af torsk over den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse begrænses.
Regeringen arbejder for, at der ved fordelingen af den nye TAC for rødspætte mellem Nordsøen og Skagerrak
tages passende hensyn til, at kvoten i Skagerrak i de senere år relativt set ikke er steget i samme omfang som
kvoten i Nordsøen.
Regeringen lægger overordentlig stor vægt på, at TAC for kortlivede arter som tobis, brisling, sperling og lodde
fastsættes hurtigt efter at videnskabelig rådgivning foreligger, så man sikrer, at fiskeriet kan påbegyndes, når
sæsonen starter/at der undgås stop i en igangværende sæson. I den sammenhæng vil regeringen positivt overveje
muligheder for en hurtigere proces, idet det forudsætter en afvejning af fordele og ulemper ved Kommissionens
konkrete forslag om anvendelse af gennemførelsesbestemmelser uden undersøgelsesprocedure.
Side 15/16
 kom (2016) 0698 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande (fiskekvoter)
Regeringen finder det vigtigt, at fiskerier efter tobis, sperling og brisling kan opretholdes, og at det derfor er
vigtigt, at der også fastsættes passende bifangstmuligheder for sild.
Regeringen finder, at for bestande, hvor der mangler en videnskabelig rådgivning eller er manglende/begrænsede
bestandsoplysninger, må TAC fastsættes efter en konkret vurdering med udgangspunkt i ICES rådgivning, hvor
der samtidig inddrages øvrige relevante informationer med henblik på at undgå automatiske reduktioner med
henvisning til forsigtighedsprincippet. Dette er især relevant for arter, der primært er bifangster i andre fiskerier
og for arter med meget små TAC´er, og skal ses i sammenhæng med den gradvise indførelse af
landingsforpligtelsen frem mod 2019.
Regeringen vil derfor arbejde for, at der skabes mulighed for, at der i forbindelse med moniteringsforsøg i lighed
med igangsat forsøg i de vestlige farvande, kan landes begrænsede mængder af pighaj med henblik på at få bedre
videnskabelige oplysninger om bestanden og fangsterne i dansk fiskeri.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 16/16