Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0710 Bilag 1
Offentligt
1680277_0001.png
Ref. Ares(2016)6113933 - 25/10/2016
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 25.10.2016
Kære formand
Det glæder mig hermed at sende Dem Kommissionens arbejdsprogram for 2017, som er
blevet vedtaget i dag.
Kommissionsformand Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand og
hensigtserklæringen af 14. september afspejlede klart behovet for at finde en balance, når vi
indfrir vores løfte om at fokusere på at levere resultater for Kommissionens ti politiske
prioriteter, der er store og ambitiøse, hvor det er nødvendigt, og små og beskedne, hvor det
er muligt, med henblik på at tackle de presserende politiske, økonomiske, sociale og
sikkerhedsmæssige udfordringer, hvor der er behov for en europæisk reaktion.
Kommissionens arbejdsprogram for det kommende år fremlægger de vigtigste initiativer, som
vi har til hensigt at gennemføre inden udgangen af 2017 inden for vores ti prioritetsområder.
Den fastlægger også aktioner under programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT)
og omfatter oplysninger om de prioriterede forslag, som vi vil opfordre medlovgiverne til
hurtigt at nå til enighed om. Kommissionens arbejdsprogram fastlægger også en række
lovforslag, som Kommissionen har til hensigt at trække tilbage, da de i mellemtiden er blevet
forældede, samt en række retsakter, den vil foreslå at ophæve af samme grund.
Efter vedtagelsen af Kommissionens arbejdsprogram vil Kommissionen, Europa-Parlamentet
og Rådet udveksle synspunkter, som bør føre til enighed om en fælles erklæring, der vil
fastlægge vores brede, fælles mål og prioriteter for det kommende år og identificere de
hovedforslag, der skal prioritetsbehandles i lovgivningsprocessen.
Jeg vil gerne gentage, at en aktiv og dybtgående dialog med de nationale parlamenter fortsat
er en prioritet for denne kommission for at styrke den demokratiske legitimitet af vores
handlinger. Som i de foregående år vil Kommissionens medlemmer gerne inviteres til at
besøge de nationale parlamenter for at fremlægge og drøfte arbejdsprogrammet for 2017.
Fr. Pia KJÆRSGAARD
Formand for Folketinget
Christiansborg
DK–1240 København K
kom (2016) 0710 - Bilag 1: Brev fra Kommissionen vedr. Kommissionens arbejdsprogram for 2017
1680277_0002.png
Arbejdsprogrammet for 2017 er vedlagt på de tre arbejdssprog. De andre sprogversioner vil,
så snart de foreligger, blive sendt til de respektive nationale parlamenter gennem de
sædvanlige kanaler.
Med venlig hilsen
Frans TIMMERMANS
Førstenæstformand
2