kom (2016) 0765 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Bygningsdirektivet

Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0765 Bilag 1
Offentligt

Dato

20. december 2016

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring

af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne

(bygningsdirektivet)

KOM(2016) 0765

Notatet oversendes tillige til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg

1. Resumé

Kommissionen har den 30. november 2016 offentliggjort forslag til revision af Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige

ydeevne (bygningsdirektivet), der har til formål at sikre, at der foretages omkost-

ningseffektive energieffektiviseringer i bygninger. Forslaget er en del af Kommissi-

onens såkaldte Vinterpakke.

Bygninger udgør ca. 40 procent af EU´s samlede energiforbrug, og Kommissionen

anslår, at ca. 75 procent af bygningerne ikke er energieffektive. Forslaget adresse-

rer særligt energieffektiviseringer i den eksisterende bygningsmasse gennem mo-

dernisering og opdatering af direktivet med hovedvægten på integration af langsig-

tede renoveringsstrategier, der med nye mekanismer skal understøtte mobilisering

af finansiering og skabe en vision for en de-karboniseret bygningsmasse i 2050.

Forslaget har også fokus på at tilpasse direktivet til den teknologiske udvikling,

herunder ansporing til udnyttelse af intelligent teknologi i bygninger.

Forslaget forventes at kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser samt admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget forventes endvidere at kunne få

visse lovgivningsmæssige konsekvenser.

Regeringen hilser det overordnede formål med forslaget til revideret bygningsdirek-

tiv velkomment. Fastlæggelse af en mere konkret regeringsposition vil bero på en

grundig analyse af forslaget.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 765 af 30. november 2016 fremlagt forslag til

en revision af bygningsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejd-

ning)). Forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion den 2. december

2016.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/13

www.efkm.dk

kom (2016) 0765 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Bygningsdirektivet

Forslaget til en revision af bygningsdirektivet er fremsat som en del af EU’s Vinter-

pakke, der er en central del af implementeringen af EU’s Energiunion.

Kommissionen er endvidere forpligtet til at revidere bygningsdirektivet som følge af

artikel 19 i det gældende direktiv.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194, stk. 2, og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-

relse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Kommissionen anfører som begrundelse for forslaget, at ”energieffektivitet først” er

et centralt princip i forbindelse med Energiunionen, og at forslaget omsætter dette i

praksis.

Det gældende direktiv gennemgik en revision i 2010, hvor fokus var på regulering

af nye bygningers energiforbrug, herunder fastsættelse af næsten-nul-energikrav til

nye bygninger fra 2019/2020 og en fælles beregningsmetode for fastlæggelse af

omkostningsoptimale energikrav.

Kommissionens overordnede formål med det aktuelle forslag er at fremskynde

omkostningseffektive energirenoveringer af eksisterende bygninger som bidrag til

øget energieffektivitet i EU med henblik på at nå sin målsætning indenfor energief-

fektivitet i 2030.

Forslaget ajourfører i overensstemmelse med ovennævnte formål bygningsdirekti-

vet ved at:



Integrere langsigtede strategier for renovering af bygninger, der overføres fra

energieffektivitetsdirektivets artikel 4 (27/2012/EU), samt understøtte mobilise-

ringen af finansiering og skabe en klar vision for de-karbonisering af bygnings-

massen frem til 2050.

Opmuntre til anvendelse af IKT og intelligente teknologier for at sikre, at byg-

ninger energimæssigt fungerer effektivt.

Justere bestemmelser i direktivet, hvis de ikke har givet de forventede resulta-

ter.



Kommissionens forslag til revideret bygningsdirektiv introducerer en række nye

tiltag. De væsentligste nye tiltag, der foreslås, er følgende:

Renovering af eksisterende bygninger



Overflytning af medlemsstaternes forpligtelse til udarbejdelse af energirenove-

ringsstrategier fra energieffektivitetsdirektivet (27/2012/EU) til bygningsdirekti-

vet. Reglerne udvides med krav om, at de nationale strategier skal beskrive

Side 2/13

kom (2016) 0765 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Bygningsdirektivet



udviklingen af bygningsmassen i retning af lavemission frem mod 2050 med

klare milepæle for 2030.

Energifattigdom skal adresseres i strategierne.

Kommissionen foreslår som understøttende foranstaltning, at medlemsstaterne

skal sikre mekanismer til vejledning af investeringsbeslutninger for renove-

ringsprojekter

Installationer og intelligente bygninger



Begrebet tekniske installationer udvides til også at omfatte bygningsautomati-

sering- og kontrol (IKT-anlæg) og bygningsbaseret kraftvarmeproduktion, elek-

tricitetsproduktion på stedet (on-site), infrastruktur til el-biler eller en kombinati-

on af sådanne systemer, inklusive dem, der anvender energi fra vedvarende

energikilder fra en bygning eller bygningsenhed.



Introduktion af en smartness indikator, som skal beskrive bygningernes og de

tekniske systemers funktionalitet i forhold til indeklima og varmestyring, auto-

matisk overvågning- og styring af bygningens drift og bygningens evne til at le-

vere fleksibilitet til el systemet.



Medlemsstaterne skal sikre, at der finder en vurdering og dokumentation sted

med hensyn til installationers energimæssige ydeevne ved installering, udskift-

ning eller opgradering af tekniske installationer med henblik på verifikation og

input til energimærkningsdatabasen.

Infrastruktur for elbiler



Etablering af infrastruktur til el-biler i nye erhvervsbygninger samt ved gennem-

renovering, og for eksisterende erhvervsbygninger fra 2025. Nye bygninger til

beboelse og bygninger til beboelse, der undergår en større renovering skal

klargøres med kabler til el-biler. SMV’er og offentlige bygninger kan undtages,

såfremt de er omfattet af direktivet om alternative brændsler

Eftersynsordning for varme- og klimaanlæg



Bestemmelsens anvendelsesområde begrænses til at omfatte store erhvervs-

bygninger og større beboelsesejendomme med et større energiforbrug.



Informationsindsats som alternativ foranstaltning til eftersyn fjernes.



Som nyt alternativ til en eftersynsordning kan medlemsstaterne stille krav om

bygningsautomatisering- og kontrolsystemer (IKT) i erhvervsbygninger med et

primærenergiforbrug større end 250 MWh per år med henblik på overvågning,

styring og fleksibilitet i bygningens energiforbrug. Det samme alternativ vil gæl-

de for så vidt angår bygninger, der anvendes til beboelse med et større energi-

forbrug (på mere end 100 kW).

I tillæg til forslaget har Kommissionen offentliggjort en meddelelse, som følger hele Vinterpakken, der

har et bilag vedrørende initiativet ”Smart Financing for Smart Buildings”. Dette initiativ skal bidrage til at

mobilisere og frigive private investeringer på en større skala til energirenoveringer af bygninger: KOM

(2016)860 “Clean Energy For All Europeans”.

Direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer.

Side 3/13

kom (2016) 0765 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Bygningsdirektivet

Præcisering af beregningsramme



Direktivets bilag I opdateres med henblik på at opnå øget gennemsigtighed og

konsistens med hensyn til fastsættelse af en beregningsramme for bygningers

energimæssige ydeevne. Derudover indeholder forslaget nye bestemmelser

vedrørende beregningen af bygningernes energimæssige ydeevne, som har til

formål at fremme anvendelsen af vedvarende energi i bygninger.

Delegerede retsakter



Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i relation til at

supplere direktivet med en definition af ”intelligensindikator” for bygninger og de

betingelser, hvorunder ”intelligensindikatoren” vil kunne angives som en sup-

plerende oplysning til eventuelle lejere eller købere. Kommissionen bemyndi-

ges ligeledes til at udstede delegeret retsakter vedrørende definitionen af en

smartness indikator og dens anvendelse i forhold til potentielle nye ejere eller

lejere.

Det foreslås i henhold til den Interinstitutionelle Aftale (IIA) af 13. april 2016 om

brug af delegerede retsakter blandt andet, at eksperter udpeget af medlemssta-

terne skal konsulteres, inden en delegeret retsakt vedtages. Beføjelserne til at

vedtage delegerede retsakter kan ligeledes til enhver tid tilbagekaldes af Euro-

pa-Parlamentet og Rådet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-

Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget vil medføre en øget værdiskabelse gennem

skabelsen af et indre marked, der understøtter EU´s konkurrencedygtighed, og som

drager fordel af synergier med klimapolitik og modernisering af national regulering i

bygningssektoren på tværs af Europa. Disse mål kan ikke indfris alene gennem

handling på nationalt niveau.

Kommissionen anfører ligeledes, at EU-tiltag fører til en modernisering af national

regulering i byggesektoren ved at åbne større markeder for innovative produkter og

mulighed for at reducere omkostninger. Kommissionen nævner dog samtidig, at

medlemsstaterne vil bevare den samme fleksibilitet som i dag til at tage højde for

nationale omstændigheder og lokale betingelser såsom bygningstyper, klima, om-

kostninger og adgang til sammenlignelige teknologier vedrørende vedvarende

energi, optimal kombination med udbud-efterspørgsel, bygningstæthed mv.

Side 4/13

kom (2016) 0765 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Bygningsdirektivet

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder af den grund, at nær-

hedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Bygningsdirektivet er gennemført i byggeloven (lovbekendtgørelse nr. 1178 af

23/09/2016), herunder bygningsreglementet (bekendtgørelse nr. 1028 af

30/06/2016) med hensyn til energikrav til bygninger mv. Bestemmelser vedrørende

energimærkningsordningen er gennemført i lov om fremme af energibesparelser i

bygninger (lovbekendtgørelse nr. 636 af 19/06/2012), herunder bekendtgørelse om

energimærkning af bygninger (bekendtgørelse nr. 1392 af 22/11/2016).

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det vurderes umiddelbart, at forslaget i sin nuværende form betyder, at der vil være

behov for at tilpasse bygningsreglementet fsva. de mere byggetekniske foranstalt-

ninger, samt at tilpasse lov om fremme af energibesparelser i bygninger i forhold til

eftersyn eller eventuelt krav om IKT-anlæg i eksisterende bygninger. Der vil desu-

den være behov for at indføre en hjemmel i byggeloven fsva. forslaget om infra-

struktur for elbiler, idet der ikke findes en sådan i den gældende byggelov. Rege-

ringen vil analysere forslaget nærmere mhp. at vurdere de lovgivningsmæssige

konsekvenser af forslaget.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes umiddelbart at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser fx i

forhold til krav om ladestandere samt eftersyn eller installering af IKT-anlæg i stats-

lige bygninger. Regeringen vil dog analysere forslaget nærmere mhp. at vurdere de

statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen vurderer, at forslaget vil have en svagt positiv indvirkning på væk-

sten, drevet af de ekstra investeringer i energieffektivitet, reduktion af energiimport,

et boost til bygge- og anlægssektoren, og positive virkninger for isolerings- og

planglassektoren samt investeringer i bygningsrenovering til gavn navnlig for SMV.

Regeringen vil analysere forslaget nærmere mhp. at vurdere de samfundsøkono-

miske konsekvenser for Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre de samlede erhvervsøko-

nomiske konsekvenser af forslaget. Regeringen vil derfor analysere forslaget

nærmere mhp. at vurdere de disse.

Side 5/13

kom (2016) 0765 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Bygningsdirektivet

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Kommissionens forslag til revision af forordningen har været i høring i Specialud-

valget for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er indkommet høringssvar fra:

Bygherreforeningen, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri,

Det Økologiske Råd, Ejendomsforeningen Danmark, Energisparerådet, Forbruger-

rådet TÆNK, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Intelligent Energi - Branche-

fællesskabet for Intelligent Energi, Landbrug & Fødevarer, NOAH, Rockwool, Ved-

varende Energi, TEKNIQ og VELTEK samt VELUX.

Bygherreforeningen (BF) er overordnet enige i direktivets overordnede målsætning

om at accelerere omkostningseffektiv renovering af den eksisterende bygnings-

masse og det foreslåede ambitionsniveau. BF støtter op om IKT, bygningsintelli-

gens og adgang til data, som de finder væsentlige i forhold til hhv. styring af energi-

forbrug, udnyttelse af den fluktuerende energi fra vedvarende energikilder og opti-

mering af renoveringsinvesteringer. BF hilser også forslagets tiltag mht. at gøre

investeringer og finansiering af energirenoveringer mere attraktive velkommen.

Endelig hilser BF sidestillingen af energifaktorer mellem vedvarende energi fra lokal

og central produktion velkommen i direktivets bilag I. BF udtrykker dog tvivl om,

hvorvidt ændringerne i opgørelsen af energifaktorer har afledte effekter på incita-

menterne til at investere i energibesparelser på bygninger, kontra udbygning af den

centrale VE-produktion, hvilket BF mener, kan modarbejde direktivets overordnede

målsætning om at øge omfanget af energirenoveringer i den eksisterende byg-

ningsmasse.

BL – Danmarks Almene Boliger (BL) BL nævner, at de generelt går ind for fremme

af bygningers energimæssige ydeevne, men fremhæver totaløkonomisk rentabilitet

som det afgørende element. BL mener ikke, at energimærkningsordningen giver

økonomisk eller miljømæssig mening, fordi den savner omkostningseffektivitet for

de almene boliger. BL forklarer, at energieffektiviseringer sker løbende i almene

boliger, enten i form af små tiltag såsom effektivisering af belysning, eller som gen-

nemgribende renoveringer, der dog er afhængige af tilskudsmuligheder fra Lands-

byggefonden. BL nævner, at udbyttet af energimærkningen ikke kan måle sig med

omkostningerne og anfører i den forbindelse, at den almene sektor er non-profit,

der har en forpligtelse til at holde lejen så lav som muligt, og at energimærket opfat-

tes som en ekstra skat for borgere, som har færrest økonomiske midler. BL mener,

at revisionen af bygningsdirektivet bør tage hensyn til dette og ønsker derfor en

undtagelse indsat i direktivet, der sikrer, at almene boliger kan opfylde energimær-

ket ved at oplyse det faktuelle energiforbrug. BL anfører til støtte for dette ønske, at

energimærkningsordningen ikke i sin nuværende form giver de rette incitamenter til

at energiforbedre de almene boliger.

Side 6/13

kom (2016) 0765 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Bygningsdirektivet

Dansk Byggeri (DB) anfører helt overordnet, at der med fordel kunne have været

mere fokus på energirenovering i direktivet, eksempelvis frivillige lavenergiklasser,

eller klarere mål for et reduktionsbehov af energiforbruget i den eksisterende byg-

ningsmasse. Med hensyn til de specifikke bestemmelser støtter DB i udgangspunk-

tet tiltag mht. langsigtede renoveringsstrategier. DB mener, at alle omkostningsef-

fektive energibesparelser har en værdi, også hvis de ikke indeholder CO2-

fortrængning, og sætter derfor spørgsmålstegn ved forslagets ordlyd ”de-

karbonisering” af bygningsmassen. DB opfordrer stærkt til, at princippet om ”ener-

gieffektivisering først” tages i brug. DB kommer med konkrete forslag til, hvordan

ordlyden kan ændres for at afspejle dette og tydeliggøre, at energieffektiviseringer

ikke helt kan afløses af vedvarende energi. DB ser gerne ”energifattigdom” nærme-

re præciseret i direktivet. DB mener ikke, at infrastruktur for ladestandere umiddel-

bart ligger indenfor direktivets formål, som er at forbedre bygningers energimæssi-

ge ydeevne. DB stiller spørgsmålstegn ved, om el-biler skal fremmes gennem di-

rektivet og er usikre på omkostningerne forbundet hermed, ligesom DB peger på, at

det vil fordyre byggeriet. DB støtter, at offentlig finansiering af energirenovering

kan

linkes til graden af opnået energieffektivitet, men er ikke enig i, at den

skal

linkes

hertil. DB mener, det er for ufleksibelt at koble støtten til energimærket, som DB

mener, kan være med til at fordyre energirenoveringsprojektet. DB støtter en tidli-

gere revisionsdato end 1. januar 2028 med henblik på at vurdere fremdrift i forhold

til et 2030-mål. DB finder forslaget om at skulle modregne VE i primærenergifakto-

rerne bekymrende, idet DB mener, det vil udhule behovet for at energieffektivisere

bygningsmassen. DB opfordrer Danmark til at arbejde imod denne ændring. DB

finder det positivt, at direktivet stadig støtter op om muligheden for at kompensere

energirammen med lokal VE-produktion, da det bidrager til fleksible designløsnin-

ger.

Dansk Energi (DE) anser overordnet energieffektivitet, elektrificering og udbygning

af vedvarende energi som ligestillede midler til at sikre EU’s langsigtede mål om

de-karbonisering. Med hensyn til de konkrete forslag støtter DE op om langsigtede

renoveringsplaner og anser energieffektivitet og elektrificering som to lige vigtige

foranstaltninger til at nå de-karbonisering. De peger på, at elektrificering styrker

energieffektiviteten i bygninger, og at det derfor er vigtigt at øge elektrificering af

opvarmning og køling. DE mener, at energifattigdom er et krav af socioøkonomisk

karakter, som ikke bør håndteres i bygningsdirektivet. DE støtter op om øget fokus

på elektromobilitet. De mener dog, at kravet om ladestandere skal forankres i for-

hold til parkeringspladser og ikke i forhold til selve bygningen og går i øvrigt ind for

teknologifleksibilitet. DE mener, at vedvarende energiproduktion bør placeres, hvor

det er samfundsøkonomisk bedst, frem for efter krav i bygningsreglementet. DE ser

derfor gerne, at kravet om lokal el produktion blev taget ud af direktivet, alternativt

indført fleksibilitet for de enkelte medlemsstater til at bestemme i hvilket omfang

lokalt produceret el-produktion skal indgå i energirammen. DE hilser det øgede

fokus på intelligente bygninger med mulighed for kommunikation med energisyste-

met og introduktion af en smartness indikator velkommen. DE mener, at en smart-

ness indikator bør inkorporeres i energimærket.

Side 7/13

kom (2016) 0765 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Bygningsdirektivet

Dansk Erhverv (DE) mener, at energi- og klimapolitikken skal reguleres på interna-

tionalt og europæisk plan. DE lægger vægt på omkostningsoptimalitet, lige konkur-

rencevilkår og samfundsøkonomisk optimale løsninger. Med hensyn til bygningsau-

tomatisering lægger DE vægt på teknologineutralitet, og at omkostningerne til op-

fyldelse af krav vurderes i forhold til andre løsninger.

Dansk Industri (DI) bemærker, at de overordnet set er positive overfor forslaget. DI

kunne dog godt have ønsket sig, at Kommissionen med forslaget havde taget stil-

ling til, hvordan en styrket og balanceret implementering af direktivet på tværs af

medlemslandene kunne fremmes.

DI støtter herunder forslag til roadmaps med milepæle for langsigtede renoverings-

strategier. DI fremhæver som centralt, at der lægges fokus på omkostningseffektive

energieffektiviseringer i bygninger under hensyntagen til det samlede energisy-

stem. DI har generelt den opfattelse, at energifattigdom ikke skal være til hinder for

omkostningseffektivitet, og at energifattigdom kan inddrages, når det er relevant. DI

mener overordnet, at reguleringen af byggeriet skal baseres på samfundsøkono-

misk effektivitet og et teknologineutralt grundlag, som sikrer fleksibilitet. Selvom DI

generelt er enig i behovet for at fremme klimavenlig mobilitet, kan DI derfor ikke

støtte forslaget om infrastruktur for el-biler, som vurderes at indeholde for upræcise

krav og uklarhed mht. omkostninger.

DI anbefaler, at Danmark afviser kravet, indtil der foreligger en analyse af de sam-

fundsmæssige konsekvenser ved at kæde bygninger og infrastruktur for elektro-

mobilitet sammen, ligesom DI anbefaler, at emnet behandles sammen med direktiv

2014/94/EU om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer.

DI er tilhænger af en smartness indikator for bygninger, som de gerne ser kombine-

ret med energimærket, men mener, at der er behov for uddybning af indholdet, før

Kommissionen gives mandat til at udstede en delegeret retsakt. DI støtter, at effek-

ten af offentlig støtte til renovering skal dokumenteres ved hjælp af energimærket

før og efter renoveringen. DI finder det positivt, at Kommissionen sætter fokus på

”commissioning of energy management” i bygninger. Endelig mener DI, at direktivet

skal understøtte en omkostningseffektiv udbygning af VE. Derfor ønsker DI en

præcisering af, at medlemslande med en stor andel af VE i deres energiforsyning

har frihed til at vælge placeringen af VE ud fra samfundsøkonomisk effektivitet.

Det Økologiske Råd (DØR) støtter forslaget om roadmap og milepæle for renove-

ringsstrategier og mener, at der skal fokuseres på omkostningseffektive energire-

noveringer, også hvor det ikke fører til de-karbonisering. DØR mener, at energifat-

tigdom skal adresseres, hvor det er relevant. Med hensyn til opladningsmuligheder

for el-biler er DØR tilhænger af teknologineutralitet og mener, at forslaget er for

upræcist, ligesom de efterlyser vurdering af omkostninger.

Side 8/13

kom (2016) 0765 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Bygningsdirektivet

DØR anbefaler derfor, at Danmark arbejder for en mere overordnet og smidig

sammenkædning af transportsektoren og bygningssektoren. Samme smidighed og

teknologineutralitet efterlyses fsva. forslaget om bygningsautomatisering.

DØR mener, at direktivet skal indeholde fleksibilitet mht. udbygning af vedvarende

energi og foreslår, at lande, der har mere end 50 % VE i elsektoren, frit skal kunne

vælge, hvor de indplacerer VE-udbygning ud fra kriterier om omkostningseffektivi-

tet, samfundsøkonomi og funktionen af det samlede energisystem. DØR finder, at

det skal være muligt nationalt at fastlægge kravene til bygningens energimæssige

funktion uden at være tvunget til at medregne vedvarende el-produktion placeret på

bygningen.

DØR er positive overfor forlaget om en smartness indikator, men mener, at direktiv-

teksten er for uklar til at give Kommissionen mandat til en delegeret retsakt. Endelig

mener DØR, at direktivet bør adressere en hensigt om fremtidigt at regulere an-

vendelse af materialer, ressourceforbrug og genanvendelse, og at indlejret energi

på sigt medtages i EPBD. F.eks. kunne det foreslås, at der udvikle en simplificeret

LCA-analyse enten på EU-niveau eller nationalt.

Ejendomsforeningen Danmark (ED) er generelt positiv overfor initiativer, der kan

sikre energieffektiviseringer og dermed klimaforbedringer. ED mener dog, at det

konkrete forslag går for langt i forhold til at pålægge bygningsejerne byrder, som de

ikke mener, har relation til bygningernes energiforbrug. Det gælder f.eks. forslaget

om ladestandere, hvor ED mener, at etableringen skal styres af et markedsbaseret

behov, særligt fordi de standere, der sættes op i tilknytning til en bygning, ikke nød-

vendigvis vil komme alle bygningens beboere til gode. ED foreslår, at forslaget

ændres, så det kun pålægger nybyggede ejendomme, samt ejendomme, der gen-

nemgår omfattende renovering, der tillige omfatter p-anlægget, at etablere førings-

kanaler til elinstallationerne i ladestanderne, men at selve standerne kun skal etab-

leres, når der opstår behov.

ED fremhæver endvidere erfaringer med automatiske energistyrings- og kontrolsy-

stemer, der viser, at disse systemer kan bidrage til store energibesparelser i meget

store bygninger, mens anlæggene ofte er en meromkostning i små bygninger. ED

anbefaler på den baggrund, at krav om IKT kun stilles ved meget store bygninger

på 1000 MWh per år.

Endvidere peger ED på, at automatisk klimakontrol virker bedst i ejendomme, hvor

brugerne ikke kan påvirke indeklimaet. Derfor bør der ikke stilles ultimative krav om

indførelse af automatisk klimakontrol i bolig- og udlejningsejendomme. Som mini-

mum bør skæringspunktet ændres fra bygninger med en samlet effekt på 100 til

500 kW. ED oplyser, at European Property Federation støtter ED’s forslag.

Energisparerådet (ESR) har afgivet høringssvar, dog ønsker Dansk Energi, Land-

brug & Fødevarer, TEKNIQ og gasselskaberne ikke at deltage i det fælles hørings-

svar fra ESR. ESR støtter forslag om roadmaps med klare milepæle og finder, at

Side 9/13

kom (2016) 0765 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Bygningsdirektivet

der skal lægges fokus på omkostningseffektive energieffektiviseringer i bygninger

under hensyntagen til det samlede energisystem. DB og DØR støtter også dette,

hvor det ikke direkte fører til de-karbonisering.

ESR støtter forslaget om, at strategierne skal have fokus på energifattigdom, hvor

dette er relevant og støtter forslaget om mekanismer til bundling af projekter.

ESR, bortset fra Dansk Fjernvarme (DF), mener, at infrastrukturkravene vedr. el-

biler er for upræcise, og det derfor ikke kan vurderes, hvad omkostningerne bliver,

ligesom de støtter teknologineutralitet i forhold til begrebet ”opladningsmulighed”.

Derfor anbefaler DI, Energiforum Danmark, DF og EOF at afvise kravet, indtil der

foreligger analyser, mens DØR mener, at Danmark bør arbejde for, at sammen-

kædningen af transportsektoren og bygningssektoren gøres mere overordnet og

smidig. ESR mener, at forslagene om bygningsautomatisering bør udformes mere

overordnet og fleksibelt, da teknologien er under hurtig forandring. ESR, bortset fra

DI, mener, at revisionen af EPBD skal skabe større fleksibilitet for placeringen af

VE-el produktion for medlemslande, som allerede har 50 procent VE i 2020 i el-

sektoren.

ESR er positive overfor en smartness indikator, men finder direktivteksten for uklar

til at give Kommissionen en delegeret retsakt.

Forbrugerrådet TÆNK er positive over, at energipakken bringer forbrugeren mere i

centrum for overgangen til et renere og mere bæredygtigt energimarked. De er

positive overfor styrkelse af energimærket og nemmere tilgængelighed af data.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) opfordrer indledningsvist til, at den

danske regering arbejder for bindende mål for energieffektivisering. FRI støtter

direktivets forslag til udarbejdelse af roadmaps. FRIs grundholdning er, at bygnin-

ger er en del af det samlede energisystem. De anbefaler, at regeringen arbejder for

et større helhedssyn i direktivet, så bygningsrenoveringer vurderes i forhold til det

energisystem, det er en del af, for at opnå en så omkostningseffektiv omstilling som

muligt. De mener herunder, at det er nødvendigt at udarbejde en metode, som kan

finde det samfundsøkonomiske optimum for, hvornår det kan betale sig at investere

i at udbygge VE-kapacitet mod at investere i energibesparelser i bygninger.

FRI mener, at direktivet skal indeholde fleksibilitet mht. udbygning af vedvarende

energi og foreslår, at lande, der har mere end 50 % VE i elsektoren, frit skal kunne

vælge, hvor de indplacerer vedvarende energiudbygning ud fra kriterier om om-

kostningseffektivitet, samfundsøkonomi og funktionen af det samlede energisy-

stem. FRI støtter en sammenkædning af transportsektoren og byggesektoren, men

mener direktivet bør udvise teknologineutralitet.

FRI er positive overfor forlaget om en smartness indikator, men mener direktivtek-

sten er for uklar til at give Kommissionen mandat til en delegeret retsakt. FRI støt-

ter, at energibesparelser understøttet af offentlige midler skal dokumenteres, men

Side 10/13

kom (2016) 0765 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Bygningsdirektivet

støtter ikke metoden (energimærkning før og efter). FRI mener, at energidata skal

stilles til rådighed gratis eller til dokumenterede omkostninger. FRI er positive over-

for øget viden om bygningers energiforbrug og har et tekstnært forslag til at inkor-

porere lagring i forslagets artikel 14 og 15.

Intelligent Energi - Branchefællesskabet for Intelligent Energi (IE) fremhæver byg-

ningernes centrale rolle i forbindelse med omstillingen af energisystemet til vedva-

rende energi. De peger på væsentligheden af, at energieffektivisering, energibe-

sparelser og energifleksibilitet går hånd i hånd og understøtter hinanden. IE under-

streger også vigtigheden af, at der i direktivet er fokus på anvendelse af IKT, fordi

det kobler viden om bygningers energiforbrug og forbrugsprofil og dermed giver

indsigt i besparelsespotentialer, ligesom det giver viden om indeklimaet i bygnin-

gerne.

IE anbefaler, at Kommissionen arbejder for at fremme fælles løsninger og standar-

der for IKT. IE støtter bestræbelserne på at fremme den grønne omstilling af trans-

porten. IE opfordrer dog – med henvisning til den hurtige teknologiudvikling – til, at

der ikke på forhånd bør sættes krav til ladning eller antal ladepunkter, da det er

uvist, hvor udviklingen er nået til i 2023. Derimod fremhæver IE væsentligheden af

at fremme standardisering og fremme en smidig ordning. IE mener, at der skal

skabes en markedsbaseret sammenhæng mellem antallet af ladepunkter og antal-

let af el-biler.

IE er tilhængere af, at der skal udarbejdes dokumentation for tekniske anlæg ved

installation og opgradering, og at disse data indgår i energimærket. IE mener, at en

smartness indikator skal være simpel, og at den skal inkorporeres i energimærket.

IE mener, det er en god idé at koble offentlig finansiering af renoveringer til et for-

bedret energimærke, så længe det kan administreres enkelt. Med hensyn til efter-

syn af varmeanlæg mener IE, at dette giver mening, så længe der er sammenhæng

mellem omkostninger og gevinst ved eftersynene. IE fremhæver væsentligheden

af, at bygninger kan kommunikere 2-vejs med energisystemet, så der kan kommu-

nikeres på tværs af forskellige kommunikationsstandarder.

Landbrug & Fødevarer (L&F) vil gerne sikre, at landbrugets driftsbygninger ikke er

omfattet af forslaget. Med hensyn til forslagets proportionalitet efterlyser L&F ”det

økonomiske element” og mener, at BAT (’Best Available Technologies’) burde væ-

re tilstrækkeligt i landbruget og ikke skærpes yderligere. L&F lægger endvidere

vægt på lige konkurrencevilkår. Mht. forslaget om infrastruktur for ladestandere

bemærker L&F, at der må tænkes på deciderede parkeringspladser indrettet til

formålet.

NOAH Friends of the Earth Denmark har nævnt, at de ikke har mulighed for at for-

holde sig til høringer, som gennemføres med den givne korte frist (her menes ift.

hele Kommissionens samlede energilovgivningspakke).

Side 11/13

kom (2016) 0765 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Bygningsdirektivet

Rockwool finder ikke, at forslaget går tilstrækkeligt langt i forhold til energirenove-

ringer og havde gerne set krav om obligatorisk opgradering af bygningers energi-

mæssige ydeevne. Rockwool mener, at det er en svaghed i direktivet, at der ikke

differentieres yderligere mellem forskellige bygningstyper og ejer former, f.eks.

mellem privatejede boliger og bygninger, der bruges kommercielt.

Rockwool opfordrer til, at der i renoveringsstrategierne stilles præcise krav om, at

landene i deres renoveringsstrategier identificerer og implementerer regule-

ring/initiativer, der sikrer en øget renoveringsindsats for de forskellige bygningsty-

per og ejer former.

Rockwool nævner, at der er mange gevinster ved renovering i form af forbedret

BNP, jobskabelse, reduktion af luftforurening, samt helbredsforbedringer hos be-

folkningen, så samfundet har en generel interesse i at skabe positive rammer.

Rockwool mener, at næste evaluering af direktivet skal ske inden 2028. Rockwool

bifalder forslaget vedrørende langsigtede renoveringsstrategier og mener, at der er

behov for en klar linje til medlemslandene og ”alignment” mellem ny artikel 2A og

artikel 9 om Nearly Zero Energy Buildings (NZEB), så det bliver klart, at målet for

en de-karbonisering af bygningsmassen bygger på en transformation af den eksi-

sterende bygningsmasse til NZEB niveau i 2050. Rockwool mener, dette er vigtigt

af hensyn til investorernes sikkerhed samt for at sætte klare mål for byggebran-

chens udviklingsaktiviteter.

Rockwool støtter forslaget om, at energifattigdom skal adresseres i strategierne,

men mener at der er behov for at få præciseret, at energifattigdom skal adresseres

ved en målrettet renoveringsstrategi for socialt boligbyggeri samt for boliger med

lavindkomstfamilier. Rockwool støtter forslaget om at linke finansiel støtte til opnå-

ede besparelser, som skal være veldokumenterede. Rockwool anbefaler, at energi-

rammen suppleres med et minimumskrav til klimaskærmens energimæssige yde-

evne, som Danmark f.eks. har det i bygningsreglementet (med et krav om maks.

transmissionstab gennem klimaskærmen). Dette er for at sikre, at klimaskærmens

energimæssige kvalitet er uafhængig af forsyningsformen.

Rockwool nævner endelig vigtigheden af, at man på europæisk plan ikke tillader, at

en øget anvendelse af vedvarende energi i forsyningen udhuler behovet for at for-

bedre selve bygningen energimæssigt. Rockwool fremhæver i den forbindelse et

lavere energibehov som en vigtig forudsætning for en omkostningseffektiv omstil-

ling til lavemissionssamfundet.

Vedvarende Energi (VE) mener, at det er vigtigt, at der indføres bestemmelser om

jævnlig rapportering vedrørende implementering af reglerne om nær-nul-energi

bygninger. VE støtter roadmaps med milepæle. VE støtter en sammenkædning af

transportsektoren og byggesektoren, men mener direktivet bør udvise teknologi-

neutralitet, ligesom de ikke mener, at der bør stilles krav til P-pladser i bydele med

god kollektiv trafikbetjening. VE mener i øvrigt, at direktivets artikel 23 om lande-

komitéer bør suppleres med en interessentkomité.

Side 12/13

kom (2016) 0765 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Bygningsdirektivet

TEKNIQ og VELTEK (TV), det vil sige begge interessenter, støtter bredt forslagene

i revisionen. Med hensyn til renoveringskøreplaner anbefaler TV milepæle allerede

fra 2025 for at sikre en løbende fremdrift i energieffektiviseringen af bygninger. TV

bifalder såvel forslaget om ladestandere som prækabling og anfører opmærksom-

hedspunkter i en evt. implementeringsfase. Med hensyn til bygningsovervågnings-

systemer bemærker TV, at de vil sikre betydelige og flere energibesparelser end

inspektioner og minimere nedbrud i de tekniske installationer i betydeligt omfang.

TV anbefaler, at grænsen for omfattede kedler sænkes fra 100 til 20 kW, og at om-

fattede ventilations/airconditionsystemer sænkes fra 250 til 12 kW. Endelig finder

TV det uhensigtsmæssigt, at forslaget både henviser til installeret effekt kW (for

beboelse) og til installationers primære energiforbrug MWh (erhverv).

VELUX støtter princippet om ”energy efficiency first” og bifalder, at energirenove-

ringsstrategierne er flyttet til EPBD. Endvidere er VELUX tilfredse med henvisnin-

ger til ’health’ og ’indoor comfort’ i direktivforslagets bilag 1, men mener stadig, at

der er behov for at adressere problemstillingen i artiklerne i direktivet. VELUX be-

klager, at energibalance ikke er reflekteret i det reviderede EPBD, og at man der-

med fortsat ikke tager hensyn til regionale forskelle og behov for opvarm-

ning/køling. VELUX støtter generelt vedvarende energi til at de-karbonisere energi-

systemet, men er bekymrede for en manglende teknologineutralitet i direktivet,

samt om man vælger den mest cost-optimale metode ved at pege på én teknologi

frem for en anden. Samtidig mener VELUX, at vedvarende energi skal holdes ude

af bygningsdirektivet og udelukkende reflekteres i det såkaldte VE-direktiv. Endelig

fremhæver VELUX, at set i lyset af en tid, hvor innovationen inden for energitekno-

logi og smartness går meget hurtigt, bør næste revision ske inden for en tidligere

tidsramme end foreslået af kommissionen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser de overordnede formål med forslaget til revideret bygningsdirek-

tiv velkommen og er positiv overfor forslagets overordnede formål om at bidrage til

EU’s energieffektivitetsmålsætning i 2030.

Regeringen er ved at analysere forslaget nærmere med henblik på at tage stilling til

forslagets enkelte dele, og vil i den forbindelse lægge vægt på at fremme fælles,

omkostningseffektive og implementérbare EU-politikker og virkemidler, hvor med-

lemsstaterne gives størst mulig fleksibilitet.

Regeringen vil nu analysere forslagets bestemmelser nærmere med henblik på

fastlæggelse af mere konkrete positioner.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 13/13