Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0767 Bilag 2
Offentligt
1732408_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
9. marts 2017
J nr. 2017-169
Besvarelse af spørgsmål stillet under den tekniske gennemgang af Kommis-
sionens ”Vinterpakke”
Ved den tekniske gennemgang af Kommissionens ”Vinterpakke” den 23. februar
2017 i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget blev der stillet spørgsmål til det af
Kommissionen foreslåede åbningskrav, og om den foreslåede åbningsandel havde
været tilstrækkelig til at dække det, som en åbningsløsning i relation til PSO-
systemet ville havde krævet. Spørgsmålet, der blev stillet af Søren Egge Rasmus-
sen (EL), skal jeg hermed besvare.
Svar
Kommissionen har i sit forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (VE-direktivet)
indsat et krav om, at medlemsstaterne skal åbne deres støtteordninger til elektrici-
tet fra vedvarende energikilder for anlæg beliggende i andre medlemsstater. Ifølge
forslaget pålægges medlemsstaterne at åbne mindst 10 pct. af støtten til ny kapaci-
tet til bydere i andre medlemsstater i perioden 2021-2025, hvorefter åbningsgraden
stiger til 15 pct. i perioden 2026-2030.
Forhandlingerne om forslaget til revision af VE-direktivet er ikke påbegyndt endnu,
og det har derfor ikke på nuværende tidspunkt været muligt at få tilstrækkelig klar-
hed over, hvad Kommissionens forslag konkret vil indebære. Som tidligere henvist
til i besvarelse af spørgsmål 12 til L 90, er der således ikke tilstrækkelig viden om,
hvorvidt Kommissionens forslag én til én ville have modsvaret de krav, som Kom-
missionen eventuelt ville have krævet ved en åbningsløsning, hvis man fra politisk
side havde valgt en sådan i forbindelse med PSO-forhandlingerne.
En åbningsløsning ville med al sandsynlighed have indebåret et krav fra Kommissi-
onen om, at åbningsprocenten, dvs. den andel af den danske VE-udbygning, som
VE-produktion i udlandet skulle have haft mulighed for at opnå støtte til, skulle øges
på årlig basis, men selve størrelsen af åbningsprocenten for perioden 2021-2030
blev ikke drøftet i detaljer med Kommissionen.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
kom (2016) 0767 - Bilag 2: Kopi af EFK alm. del - bilag 165: Besvarelse af spørgsmål stillet under den tekniske gennemgang af Kommissionens Vinterpakke
1732408_0002.png
Det er desuden værd at holde sig for øje, at der på nuværende tidspunkt heller ikke
er kendskab til, om forslaget om åbning af støtteordninger i Kommissionens forslag
til revision af VE-direktivet vil få tilstrækkelig opbakning blandt medlemsstaterne, og
om det i forbindelse med forhandlingerne i Rådet og i Europa-Parlamentet vil over-
leve i sin nuværende form. På dette foreløbige stadie tyder uformelle tilkendegivel-
ser fra enkelte lande på, at der er visse forbehold over for Kommissionens forslag
om obligatorisk åbning.
Afslutningsvis skal det blot endnu engang fastslås, at Kommissionens forslag om
en revision af VE-direktivet ikke er og ikke kunne have udgjort en løsning på PSO-
systemets diskriminationsproblematik. Forslaget til revision af VE-direktivet er først
fremsat den 30. november 2016, og forhandlingerne om forslaget forventes i sig
selv at kunne vare i en længere periode, f.eks. op til et par år. Dernæst vil der sæd-
vanligvis gå noget tid, inden de nye regler skal implementeres.
Den midlertidige løsning på PSO-systemets diskriminationsproblematik udløb den
31. december 2016, og en længerevarende løsning skulle derfor være på plads
inden udgangen af 2016, hvis man fra dansk side fortsat ønskede at kunne udbeta-
le støtte til VE-ordninger fra 1. januar 2017. Kommissionens forslag af 30. novem-
ber ville, selv hvis det blev vedtaget i sin nuværende form, derfor ikke kunne udgø-
re en løsning på den danske diskriminationsproblematik pr. 1. januar 2017.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2