Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0778 Bilag 1
Offentligt
1706915_0001.png
Grund- og nærhedsnotat om ændring af forordning 1303/13 om en højere refusionssats
fra Regionalfonden til genopbygningsaktiviteter efter naturkatastrofer
Kom (2016) 778
1. Resumé
Foranlediget af jordskælvet i Italien muliggør forslaget fuld finansiering fra Regionalfonden af
genopbygningsaktiviteter som følge af naturkatastrofer. I det omfang en medlemsstat anvender
sin eksisterende strukturfondsramme (regionalfondsmidler) hertil, vil der således ikke gælde
krav om national medfinansiering. Forslaget medfører ifølge Kommissionen, at
betalingsniveauerne øges med i alt 1,6 mia. € i 2017 til 2019, og nedjusteres tilsvarende i 2021
og følgende år.
2. Baggrund
Jordskælvet i det centrale Italien i august måned 2016.
Forslagets hjemmel er artikel 177 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.
3. Formål og Indhold
Formålet med forslaget er fuldt ud at kunne finansiere genopbygningsaktiviteter efter større og
regionale naturkatastrofer fra Regionalfonden dvs. uden krav om national medfinansiering.
Forslaget gælder fra den dato naturkatastrofen indtraf. Det finder anvendelse i det omfang en
medlemsstat anvender sin eksisterende strukturfondsramme (regionalfondsmidler) til
genopbygningsaktiviteter som følge af naturkatastrofer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Da formålet med forslaget er at øge EU-medfinansieringen, vurderes formålet kun at kunne nås
med handling på EU-plan. Nærhedsprincippet er derfor overholdt.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget medfører en øget refusionssats af omkostninger til genopbygning efter større og
regionale naturkatastrofer, hvilket indebærer en midlertidig forhøjelse af betalingsbevillingerne,
som ifølge Kommissionen vil blive opvejet af lavere betalinger ved udgangen af livscyklussen
kom (2016) 0778 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en højere refusionssats fra Regionalfonden til genopbygningsaktiviteter efter naturkatastrofer
1706915_0002.png
for programmerne, der finansieres af Regionalfonden, for perioden 2014-2020. Kommissionen
anfører, at forslaget dermed principielt er budgetneutralt over tid.
Konkret har Kommissionen beregnet et behov for øgede betalingsbevillinger på i alt 548 mio. €
om året i 2017, 2018 og 2019 (ca. 1,6 mia. euro i alt), som opvejes af tilsvarende lavere
betalinger i 2021 og følgende år (det vil sige frem mod lukningen/slutafregningen af
programmerne for perioden 2014-2020).
Da Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU-budgettets udgifter, svarer forslaget til en dansk
finansieringsandel på ca. 245 mio. kr. i alt for 2016 og 2017.
Kommissionen vurderer på baggrund af medlemsstaternes betalingsskøn, at de ekstra betalinger
i 2017 kan rummes inden for 2017 budgettet. For 2018 og 2019 vil forslagets indvirkning inden
for grænserne af de flerårige finansielle rammer skulle tages i betragtning ved udfærdigelsen af
de årlige budgetter.
Forslaget vurderes ikke at have samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget har ikke konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Forslaget er ikke sendt i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning til forslaget givet den ekstraordinære situation i Italien.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder generelt, at et rimeligt niveau af national egenfinansiering fremmer ejerskab
og kvalitet i investeringer medfinansieret af EU. Regeringen er derfor i udgangspunktet skeptisk
overfor forslaget om 100 pct. EU-medfinansiering. På den anden side har regeringen forståelse
for den ekstraordinære situation i Italien.
Regeringen lægger vægt på, at Kommissionen finansierer forslaget via omprioriteringer
indenfor EU’s budget, Endelig lægger regeringen afgørende vægt på, at forslaget ikke fører til,
at de flerårige finansielle rammer for 2014-2020 overskrides.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.