Udenrigsministeriet den 31. marts 2017
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilpasning af en række rets-
akter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til
artikel 290 og 291 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)
KOM (2016) 798 final
KOM (2016) 799 final
Forslagene er delvist omfattet af retsforbeholdet
1
.
1. Resumé
Kommissionen har den 14. december 2016 fremsat en pakke med to forslag, der har til formål at tilpasse eksi-
sterende basisretsakter, som hidtil har været underlagt forskriftsprocedure med kontrol (PRAC), til Lissabon-
traktatens regler om delegerede retsakter efter TEUF artikel 290 eller til gennemførselsretsakter efter TEUF
artikel 291. Processen er af bagudrettet teknisk karakter.
Regeringen støtter generelt, at eksisterende basisretsakter tilpasses de nye regler og lægger i den forbindelse vægt på, at
tilpasningen sker på baggrund af en konkret vurdering af hver enkelt basisretsakt og, at overgangen til delegerede
retsakter alene vedrører ikke-væsentlige bestemmelser i de omfattede basisretsakter. Regeringen finder det endvidere
positivt, at forslagene lægger op til konsultation af nationale eksperter i overensstemmelse med den nye inter-
institutionelle aftale om bedre lovgivning fra april 2016 og den tilhørende Fælles Forståelse mellem institutionerne
om delegerede retsakter.
2. Baggrund
Med Lissabon-traktaten opdeltes de beføjelser, som hidtil havde været overdraget til Kommis-
sionen efter komitologi-systemet, i to: 1) Beføjelser til Kommissionen til at vedtage delegerede
retsakter, jf. TEUF artikel 290, og 2) beføjelser til Kommissionen til at vedtage gennemførelses-
retsakter, jf. TEUF artikel 291. Afgørende for valget mellem de to beføjelsestyper er først og
fremmest rækkevidden og den formelle karakter af de pågældende beføjelser.
1
De tre retsakter, der er omfattet af forslaget i KOM (2016) 798 final, er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Euro-
pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V. Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke
i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er ingen af de
foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Dan-
mark (”retsforbeholdet”).
Danmark har imidlertid en parallelaftale vedr. en af de tre retsakter i forslaget. Det drejer sig om Rådets forordning (EF) nr.
1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommerciel-
le sager. Denne aftale giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttet retsakten med ændringer på mellemstatsligt grundlag,
såfremt Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen giver meddelelse til Kommissionen om, at man vil gennemføre indholdet
af ændringerne i national lovgivning, jf. parallelaftalens artikel 3, stk. 2.
1