kom (2016) 0811 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om momssystemdirektivet

Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0811 Bilag 1
Offentligt

Notat

Grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv

om ændring af momssystemdirektivet (direktiv

2006/112/EF) for så vidt angår midlertidig anvendelse

af en generel ordning for omvendt betalingspligt ved

levering af varer og tjenesteydelser over en bestemt

værdi, KOM(2016) 811

1. Resumé

Kommissionen har den 21. december 2016 fremsat sit forslag til Rådets direktiv om ændring af momssy-

stemdirektivet (direktiv 2006/112/EF) for så vidt angår midlertidig anvendelse af en generel ordning

for omvendt betalingspligt ved levering af varer og tjenesteydelser over en bestemt tærskel, KOM(2016)

811. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den 11. januar 2017.

Forslaget bevirker, at det bliver muligt for visse medlemslande at indføre generel omvendt betalingspligt for

moms på leveringer over 10.000 euro som en midlertidig ordning.

Regeringen er som udgangspunkt skeptisk overfor brugen af generel indenlandsk omvendt betalingspligt.

Det er vigtigt, at der findes en løsning, hvor forslagets anvendelsesområde på hensigtsmæssig vis begrænses

til lande, som har store problemer med momskarruselsvig og evt. nabolande, der påvirkes af, at der indfø-

res generel omvendt betalingspligt. Der bør være sikkerhedsmekanismer, som sikrer, at virkningerne for

det indre marked og momssvig i andre medlemslande overvåges, og tilladelser om generel omvendt beta-

lingspligt skal kunne trækkes tilbage.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2016) 811 af 21. december 2016 fremsat forslag om æn-

dring af momssystemdirektivet (direktiv 2006/112/EF) for så vidt angår midlertidig an-

vendelse af en generel ordning for omvendt betalingspligt ved levering af varer og tjene-

steydelser over en bestemt værdi. Forslaget er oversendt til Rådet den 11. januar 2017 i

dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 113, der kræver høring af Europa-Parlamentet og

Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse af medlemslandene.

I det nuværende momssystem er momsbetalingspligten i forbindelse med indenlandske

handler mellem to virksomheder, jf. figur 1, som udgangspunkt pålagt den sælgende virk-

somhed (virksomhed 1), som opkræver moms for sine salg og indbetaler salgsmomsen til

skattemyndighederne. Den købende virksomhed (virksomhed 2) kan herefter fradrage

den købsmoms, som virksomheden har betalt for sine køb, når den indbetaler momsen

på salget til den endelige forbruger.

9. februar 2017

J.nr. 2017-351

Moms, Afgifter og Told

MLJ

kom (2016) 0811 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om momssystemdirektivet

Figur 1. Illustration af det nuværende momssystem for indenlandske handler

Omvendt betalingspligt indebærer i stedet, jf. figur 2, at den sælgende virksomhed (virk-

somhed 1) ikke længere opkræver og betaler moms ved sit salg til den købende virksom-

hed (virksomhed 2). Den købende virksomhed (virksomhed 2) opgør og betaler i stedet

salgsmomsen (på 20 kr.) for sit køb fra virksomhed 1 direkte til skattemyndighederne

samtidig med, at virksomheden tager fradrag for købsmomsen (ligeledes 20 kr.). Herved

udligner salgs- og købsmomsen hinanden, således at salget mellem virksomhederne i

praksis sker uden moms.

Figur 2. Illustration af generel indenlandsk omvendt betalingspligt

Når virksomhed 2 videresælger varen til en endelig forbruger, opkræver virksomhed 2

moms og indbetaler den til myndighederne som i det normale momssystem. Det samlede

momsprovenu til skattemyndigheden er uændret.

Side 2 af 8

kom (2016) 0811 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om momssystemdirektivet

Det nuværende momssystems robusthed består i, at momsen opkræves af merværdien, og

angives og indbetales i hvert led af handelskæden. Henset til at det er forskellige virksom-

heder, som står for henholdsvis indbetalingen og fradraget af momsen, kan den enkelte

virksomhed potentielt kun besvige skattemyndighederne for enten indbetalingen af mom-

sen for en leverance eller for fradraget af en leverance. Svig i forhold til indbetaling af

salgsmomsen kan fx ske ved, at virksomheden opkræver salgsmoms hos sin kunde, men

forsvinder, inden momsen indbetales til skattemyndighederne. Svig med fradrag kan fx

ske ved, at en virksomhed angiver et større fradrag, end den er berettiget til.

I et momssystem med generel omvendt betalingspligt fjernes denne flerleddet-

mekanisme. Salgs- og købsmomsen udligner herved hinanden, således at salget i praksis

sker uden moms. Den samlede momsbetaling for den foregående handelskæde sker såle-

des først, når salget skal pålægges moms efter de almindelige momsregler, fx når salget

sker til forbrugere. I figur 2 vil hele risikoen for, at momsen indbetales således være hos

virksomhed 2. Hvis denne virksomhed vil begå momssvig, kan virksomheden opkræve

momsen fra sin kunde, men undlade at indbetale momsen til skattemyndighederne, og da

virksomheden ikke har betalt moms for sit køb, vil virksomheden ikke have incitament til

at kontakte skattemyndighederne med henblik på at få fradrag. Incitamentet til, at virk-

somhed 2 snyder med salgsmoms, øges derfor.

Enkelte medlemslande har udtrykt stort ønske om at få mulighed for at afprøve generel

omvendt betalingspligt for moms på indenlandske handler mellem virksomheder for at

bekæmpe momssvig mellem virksomheder i en kæde.

Det skal ses i lyset af, at muligheden for, at den købende virksomhed får et fradrag for

købsmomsen, men den sælgende virksomhed ikke indbetaler den skyldige salgsmoms til

skattemyndighederne, i teorien udelukkes med generel omvendt betalingspligt. Den sæl-

gende virksomhed ligger således ikke inde med momsbetalinger, som kan forsvinde uaf-

hængigt af, at den købende virksomhed opnår fradrag herfor. Derimod kan virksomheder

i slutningen af handelskæden (virksomhed 2 i eksemplet) forsvinde, inden den opkrævede

moms indbetales, jf. forklaringen ovenfor. Samtidig bliver momssystemet mere komplice-

ret både for erhvervslivet og skattemyndighederne, hvis der sideløbende eksisterer både

normal og omvendt betalingspligt indenfor ét land (fx transaktioner under hhv. over

10.000 euro) eller på tværs af lande.

Kommissionen har fremsat forslaget på baggrund af konklusioner fra ECOFIN i 2016,

hvor enkelte medlemslande udtrykte et stort politisk ønske om, at Kommissionen skulle

fremsætte et forslag om generel omvendt betalingspligt. I Kommissionens handlingsplan

for momsområdet har Kommissionen derimod foreslået, at momssystemet ændres mere

grundlæggende, således at grænseoverskridende leveringer mellem virksomheder behand-

les momsmæssigt på samme vis som indenlandske handler mellem virksomheder.

Omvendt betalingspligt for moms kan i dag indføres på bestemte sektorer i en midlertidig

periode frem til den 31. december 2018.

Side 3 af 8

kom (2016) 0811 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om momssystemdirektivet

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at give medlemslande med særligt store problemer med moms-

karruselsvig en mulighed for at afprøve generel indenlandsk omvendt betalingspligt for

moms som et værn mod svindlen.

Det foreslås, at medlemslande får mulighed for at ansøge Kommissionen om tilladelse til

midlertidigt at indføre generel omvendt betalingspligt for moms på indenlandske leveran-

cer mellem virksomheder, der overstiger 10.000 euro pr. faktura. Dvs. at der indføres

omvendt betalingspligt for momsen på alle varegrupper/tjenester, når fakturaerne over-

stiger 10.000 euro.

Det vil som udgangspunkt kun være muligt at indføre generel omvendt betalingspligt

midlertidigt i et medlemsland, som er særligt ramt af momssvig, herunder momskarrusel-

svig. Kommissionen foreslår, at landet skal opfylde følgende kriterier:

1) landet har et momsgab

, som er mindst 5 pct. point højere end medianmomsgabet i

2) momskarruselsvig udgør mindst 25 pct. af landets samlede momsgab, og

3) medlemslandet kan godtgøre, at andre kontrolforanstaltninger ikke er tilstrækkelige til

at bekæmpe karruselsvig.

Forslaget giver også medlemslande, der ikke opfylder ovenstående kriterier, mulighed for

at indføre generel omvendt betalingspligt, hvis

1) landet grænser op til et land, der har valgt at indføre generel omvendt betalingspligt

midlertidigt,

2) der er en alvorlig risiko for overførsel af svig fra nabomedlemslandet, der har indført

generel omvendt betalingspligt og

3) medlemslandet kan godtgøre, at andre kontrolforanstaltninger ikke er tilstrækkelige til

at bekæmpe karruselsvig.

Kommissionen foreslår, at medlemslande, som indfører generel indenlandsk omvendt

betalingspligt for moms, skal etablere nødvendige og effektive elektroniske rapporte-

ringskrav til alle momspligtige personer, herunder især i forhold til momspligtige personer

som vil være berørt af den omvendte betalingspligt for moms.

Det foreslås, at generel omvendt betalingspligt kun kan indføres på baggrund af en an-

søgning, som Kommissionen skal godkende.

Kommissionen foreslår desuden, at Kommissionen skal kunne trække tilladelser tilbage,

såfremt det viser sig, at den generelle omvendt betalingspligt i et medlemsland har en

betydelig negativ effekt på det indre marked. Fx hvis indførsel af generel omvendt beta-

Momsgabet opgøres som forskellen mellem den moms, der faktisk opkræves og det samlede forventede momsgrundlag.

Et momsgab kan bl.a. skyldes virksomhedskonkurs, fejlrapportering, momsundgåelse og svig mv.

Kommissionen skønner, at det gennemsnitlige momsgab for EU27 er 10,4 pct. i 2014

Side 4 af 8

kom (2016) 0811 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om momssystemdirektivet

lingspligt for moms i ét land betyder, at momssvigen flytter til andre lande, som ikke har

indført generel omvendt betalingspligt.

Forslaget medfører en række rapporteringsforpligtelser frem til 2022 om effekterne af

brugen af generel omvendt betalingspligt, både for de lande, som vælger at indføre gene-

rel omvendt betalingspligt og for de lande, som ikke indfører generel omvendt betalings-

pligt. Et medlemsland, som anvender generel omvendt betalingspligt, skal således indsen-

de en foreløbig rapport (inden for to år fra ordningen er begyndt) og en endelig rapport

(senest tre måneder efter ordningen er udløbet) til Kommissionen om ordningens effekti-

vitet og samlede virkninger. De medlemslande, som vælger ikke at indføre generel om-

vendt betalingspligt, skal indsende lignende rapporter. Rapporternes evalueringskriterier

foreslås ligeledes fastsat i direktivet. Medlemslandene skal således kunne redegøre for

udviklingen i momsgabet, udviklingen i omfanget af momssvig, niveauet for overførsel af

svig fra medlemslande, der anvender generel omvendt betalingspligt, udviklingen i af-

giftspligtige personers administrative byrder og udviklingen i skatteforvaltningens admini-

strative omkostninger.

Kommissionen foreslår, at muligheden for at anvende generel indenlandsk omvendt beta-

lingspligt for moms skal være en midlertidig ordning, som skal gælde fra 20 dage efter en

evt. vedtagelse og frem til den 30. juni 2022, mens direktivet udløber den 30. september

2022.

I de lande, som vælger at indføre generel omvendt betalingspligt for momsen, vil det

konkret betyde, at alle indenlandske handler mellem virksomheder over 10.000 euro på-

lægges omvendt betalingspligt, hvorved den købende virksomhed indbetaler momsen

samtidig med, at der tages fradrag for købsmomsen, hvorved disse handler i praksis ikke

pålægges moms. Handler under 10.000 euro samt alle salg til forbrugere vil derimod blive

behandlet efter det normale momssystem, hvorefter den sælgende virksomhed opkræver

moms og indbetaler denne til skattemyndighederne, mens den købende virksomhed kan

fradrage den betalte købsmoms.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Kommissionens forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Der foreligger på nuvæ-

rende tidspunkt ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at momsdirektivet forhindrer medlemslandene i at kunne an-

vende generel indenlandsk omvendt betalingspligt. Det er kun muligt, at give medlems-

lande mulighed for at anvende generel omvendt betalings ved et lovgivningsinitiativ på

EU-plan, som ændrer direktivet.

Kommissionen anser derfor forslaget for at være i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet, hvilket også er regeringens vurdering.

6. Gældende dansk ret

Side 5 af 8

kom (2016) 0811 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om momssystemdirektivet

I det nuværende momssystem er momsbetalingspligten i forbindelse med

indenlandske

handler mellem to virksomheder som udgangspunkt pålagt den

sælgende

virksomhed, som

opkræver moms for sine salg og indbetaler salgsmomsen til skattemyndighederne. Den

købende

virksomhed kan herefter fradrage den købsmoms, som virksomheden har betalt

for sine køb, når den indbetaler salgsmoms.

Momsdirektivet giver mulighed for at indføre omvendt betalingspligt på indenlandske

handler mellem virksomheder på bestemte området. I Danmark er der i forskelligt om-

fang omvendt betalingspligt på guld, gas, elektricitet, CO2-kvoter, CO2-kreditter, gas- og

elektricitetscertifikater, metalskrot, mobiltelefoner, computerchips, spillekonsoller, tablet-

pc’er og bærbare computere. Der blev indført omvendt betalingspligt på disse områder,

da der i de fleste tilfælde blev konstateret omfattende organiseret svig med disse vare-

grupper. Det bemærkes, at effekten af disse foranstaltninger skal evalueres i løbet af 2017,

hvorefter Kommissionen skal aflægge en rapport om brugen af omvendt betalingspligt i

bestemte sektorer inden den 1. januar 2018.

7. Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, idet forslaget blot

giver bestemte medlemslande mulighed for at indføre generel omvendt betalingspligt

midlertidigt. Danmark opfylder ikke de foreslåede betingelser for at indføre generel om-

vendt betalingspligt. Tyskland og Sverige, som deler grænse med Danmark, opfylder hel-

ler ikke betingelserne for at indføre generel omvendt betalingspligt.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil ikke i sig selv have erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomheder i

Danmark. Såfremt andre medlemslande vælger at indføre generel omvendt betalingspligt

vil det dog få erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomheder etableret i disse lande.

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionen anfører i sin konsekvensanalyse til forslaget, at et momssystem med om-

vendt betalingspligt kan øge eksisterende svigformer, som forventes at blive mere udbredt

i detailledet af handelskæden. Muligheden for at købe varer og tjenesteydelser med om-

vendt betalingspligt (og dermed i praksis uden moms) forventes at øge incitamentet til at

misbruge andres momsnumre. Herved kan virksomheder eller personer, som ellers ikke

er berettiget til at købe varer eller tjenesteydelser med omvendt betalingspligt, få mulighed

for i praksis at erhverve disse varer og tjenesteydelser uden moms.

I det nuværende momssystem sker grænseoverskridende handler mellem virksomheder

med omvendt betalingspligt. Det har medført, at der er opstået et svigkoncept, hvorved

virksomheder kan købe varer fra andre lande uden moms og sælge disse varer videre med

moms. Virksomheden forsvinder dog uden at indbetale den opkrævede salgsmoms til

skattemyndighederne. Kommissionen anfører, at dette koncept vil kunne overføres på

nationalt niveau i de lande, der indfører generel omvendt betalingspligt.

Side 6 af 8

kom (2016) 0811 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om momssystemdirektivet

Kommissionen anfører ligeledes, at incitamentet til at sælge varer videre uden moms på

det sorte marked vil øges.

Erfaringerne fra at indføre omvendt betalingspligt på bestemte sektorer viste, at svigen

blot flyttede til andre sektorer eller medlemslande, som endnu ikke havde indført om-

vendt betalingspligt. Kommissionen anfører, at der er risiko for, at det samme vil ske i

forbindelse med, at enkelte lande indfører generel omvendt betalingspligt for moms.

Endelig må det forventes, at de, der vil omgå systemet, kunstigt vil opdele fakturaerne, så

de kommer under 10.000 euro.

På denne baggrund kan det ikke udelukkes, at forslagets gennemførelse kan få statsfinan-

sielle konsekvenser for Danmark, såfremt andre medlemslande indfører generel omvendt

betalingspligt.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring hos interessenter og erhvervslivet. Høringsfristen er fastsat til

den 20. februar 2017. Der vil blive fremsendt et supplerende notat om resultatet af hørin-

gen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/forhandlingssituation

Medlemslandene har tidligere været delte i spørgsmålet om, hvorvidt enkelte EU-lande

skal have mulighed for at indføre generel omvendt betalingspligt for moms.

Det konkrete forslag har været drøftet på et teknisk møde, hvor mange delegationer end-

nu kun havde foreløbige holdninger til forslaget. På det tekniske møde blev det bekræftet,

at landene er delte i spørgsmålet. Der tegnede sig et billede af, at medlemslandene er

uenige om, hvilke krav der skal stilles til de medlemslande, der ønsker at afprøve generel

omvendt betalingspligt, samt hvordan tilladelser til medlemslande kan gives og trækkes

tilbage.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side er det vigtigt, at momssystemet tilrettelægges, så det indebærer færrest

muligt administrative byrder for virksomheder, samt at risikoen for svindel minimeres.

Regeringen er som udgangspunkt skeptisk overfor brugen af generel indenlandsk om-

vendt betalingspligt. Fra dansk side har man derfor heller ikke et ønske om at indføre

generel omvendt betalingspligt for moms i Danmark. Det skyldes, at erfaringerne fra at

indføre omvendt betalingspligt på bestemte sektorer viste, at svigen blot flyttede til andre

sektorer eller medlemslande, som endnu ikke havde indført omvendt betalingspligt.

Formålet med forslaget er at give medlemslande, der har særlig store problemer med

momssvig mulighed for at afprøve generel indenlandsk omvendt betalingspligt. Det er

vigtigt, at der findes en løsning, hvor forslagets anvendelsesområde på hensigtsmæssig vis

Side 7 af 8

kom (2016) 0811 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om momssystemdirektivet

begrænses til lande, som har store problemer med momskarruselsvig og evt. nabolande,

der påvirkes af, at der indføres generel omvendt betalingspligt.

Af hensyn til at bevarelsen af lige konkurrencevilkår i det indre marked, samt at andre

medlemslande, kan blive påvirket af, at andre lande indfører generel omvendt betalings-

pligt midlertidigt, bør der være sikkerhedsmekanismer, som sikrer, at virkningerne for det

indre marked og momssvig i andre medlemslande overvåges, og tilladelser om generel

omvendt betalingspligt skal kunne trækkes tilbage.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Folketingets

Europaudvalg blev i forbindelse med ECOFIN den 15. januar 2016 og ECOFIN den 25.

maj 2016 orienteret om Tjekkiets ønske om et at indføre indenlandsk omvendt betalings-

pligt for moms på varer og tjenesteydelser som et pilotprojekt. Udvalget blev i forbindelse

med ECOFIN den 17. juni 2016 orienteret om, at Kommissionen præsenterede sin analy-

se af muligheden for at indføre generel omvendt betalingspligt midlertidigt. Udvalget blev

orienteret om forslaget i forbindelse med ECOFIN den 27. januar 2017.

Side 8 af 8