Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0815 Bilag 2
Offentligt
1712692_0001.png
Beskæftigelsesministeriet
EU-Specialudvalget vedr. Arbejdsmarked- og Sociale Forhold
[email protected], [email protected]
Sagsnr. 13-814
Vores ref. JRB/lph
Deres ref.
Den 17. januar 2017
HØRINGSSVAR ændringer af forordning nr. 883/04 om koordi-
nation af sociale sikringsordninger mv. (COM(2016) 815 final)
EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold har ved mail af 14. de-
cember 2016 anmodet om bemærkninger til Kommissionens forslag til ændringer af
forordning nr. 883/04 om koordination af sociale sikringsordninger mv. (COM(2016)
815 final)
Forslaget har været ventet længe, og LO og FTF har den 9. juni 2016 udarbejdet kon-
krete forslag til regeringen med henblik på kommissionens udspil. Denne skrivelse
med bilag vedlægges.
Baggrunden for LO’s og FTF’s forslag var dels at sikre, at de danske velfærdsordnin-
ger er robuste i forhold til træk på disse af vandrende arbejdstagere, således at ydel-
sesniveauerne kan opretholdes. Dels var formålet at sikre, at de danske sociale ydel-
ser ikke bruges til social dumping, således som det desværre er set i et ikke ubetyde-
ligt omfang i forhold til SU og børnepenge.
En central del af vore forslag var ønsket om et ændret arbejdstagerbegreb både i for-
hold til forordningens ydelser og i forhold til EU-borgeres muligheder for at opnå SU.
Det er således vores opfattelse, at der til opnåelse af sociale ydelse er nødvendigt med
en lang tættere tilknytning til arbejdsmarkedet i forhold til ugentlig/månedlig arbejds-
timeantal og i forhold til en beskæftigelsesperiodes længde end tilfældet er i dag
ifølge praksis som beskrevet i bilaget til vores skrivelse af 9. juni 2016. Vi vender til-
bage hertil i afslutningen af dette høringssvar.
I forhold til vores forslag er Kommissionens udspil meget skuffende.
Alene vores ønske om at bevare den danske regel med krav om beskæftigelse i
mindst 296 timer i løbet af 12 uger for at kunne opnå danske arbejdsløshedsdagpenge
er imødekommet. Dette er naturligvis meget positivt.
Det var bebudet, at Kommissionen ville forlænge den periode, hvori man kan med-
tage dagpenge til et andet EU-land. Det har vi i skrivelsen til regeringen udtalt os
kom (2016) 0815 - Bilag 2: Henvendelse af 17/1-17 fra LO og FTF om koordination af sociale sikringsordninger mv.
imod. Desværre indeholder forslaget en forlængelse af perioden fra tre til seks måne-
der. Dette forslag må vi udtale os meget stærkt imod. De danske dagpenge vil i flere
østeuropæiske lande udgøre flere gange den arbejdsløn, som vil kunne opnås ved et
normalt arbejde i disse lande. Der vil derfor ikke være nogen tilskyndelse til at søge
arbejde. Hertil kommer, at der i realiteten ikke vil være kontrolmuligheder i forhold
til rådighedsforpligtelsen, når denne kontrol skal ske i et andet land.
Regeringen har udtrykt ønske om, at ufaglærte østarbejdere i Danmark erstattes i vi-
dest muligt omfang med danske arbejdsløse. Denne intention deler vi naturligvis. Når
imidlertid henses til antallet vil forslagets omkostninger sammen med regeringens øn-
sker være ganske betydelige. Vi ser gerne en beregning herpå.
En tredje ændring i forhold til dagpenge er et forslag om grænsearbejdere. Her er det i
dag bopælslandet, der skal betale dagpenge. Kommissionen foreslår nu, at det er ar-
bejdsstedets land, der efter 12 måneders arbejde skal betale dagpengene. Det er vi
imod. Forslaget er både bureaukratisk og uigennemsigtigt for lønmodtagerne. Hertil
kommer, at det formentligt vil koste Danmark penge. Vi ser gerne en beregning
herpå.
Når det drejer sig om børnepenge, har vi ønsket en indeksering i forhold til leveom-
kostningerne i det hjemland, hvor børnene har ophold. Et sådant forslag er ikke med-
taget. Vores udtrykte ønsket om en indeksering af børnepenge (og af SU) er som
nævnt båret af hensynet til at undgå social dumping. EU-kommissær Thyssen har for-
søgt at bagatellisere betydningen af et sådant forslag. Der er herved imidlertid alene
henvist til den %-vise andel af de samlede udgifter til sociale udgifter. Dette er helt
utilstrækkeligt. Foruden hensynet til at modvirke social dumping er der et afgørende
hensyn til befolkningerne forståelse for EU-ordningernes indretning. Her er der ingen
som helst forståelse for, at der kan opnås børnepenge med en købekraftværdi til mere
end 8 gange i opholdslandet i forhold til forholdene i det medlemsland, der afholder
udgiften.
Forslaget indeholder en positiv præcisering af ydelser til EU-borgere, der ikke er er-
hvervsaktive. Her kan Danmark selv beslutte ikke at tilkende disse sociale ydelser.
Forslaget bygger dog på EU-Domstolens praksis, og giver derfor ikke nye muligheder
for medlemsstaterne.
Kommissionens forslag indeholder forslag til en ny art 68b. Det står ikke os klart,
hvad det nærmere indhold af denne bestemmelse er. Muligvis har denne bestemmelse
ikke nogen betydning for Danmark, idet der henvises til et annex, hvori Danmark
ikke optræder.
LO og FTF ønsker som bekendt et skærpet arbejdstagerbegreb (i forhold til nu), når
det drejer sig om udenlandske lønmodtageres adgang til at modtage danske sociale
ydelser.
Diskussionen har hidtil alene koncentreret sig om forholdet mellem 2 traktatbestem-
melser. Der har herved især været henvist til EU-Domstolens dom i sag nr. C-85/96.
Det er i denne dom, at Domstolen i præmis 31 anfører:
2
kom (2016) 0815 - Bilag 2: Henvendelse af 17/1-17 fra LO og FTF om koordination af sociale sikringsordninger mv.
”Det bemærkes endvidere, at indholdet af begrebet arbejdstager i henhold til fælles-
skabsretten ikke er entydigt, men afhænger af det retsområde, der er tale om. Begre-
bet arbejdstager i forbindelse med EF-traktatens artikel 48 (nu art 45) og forordning
nr. 1612/68 er således ikke nødvendigvis sammenfaldende med begrebet arbejdstager
i forbindelse med EF-traktatens
artikel 51 (nu art 48) og forordning nr. 1408/71.”
Vi finder, at denne dom viser, at det er muligt med et ændret arbejdstagerbegreb uden
traktatændringer. Under alle omstændigheder vil vi foreslå, at vi fokuserer på det na-
tionale råderum i forhold til, hvornår en EU-statsborger skal være berettiget til at
opnå dels SU og dels sociale ydelser i henhold til den nævnte forordning.
EU-Kommissionen har anmodet 3 forskere om at udarbejde en analyse af arbejdsta-
gerbegrebet i art 45 i TEUF. Denne analyse foreligger nu (Comparative Report 2015
The concept of worker under Article 45 TFEU and certain non-standard forms of
employment).
Rapporten er offentliggjort i april 2016 med EU-Kommissionens
”hoved” på. Rap-
porten har endvidere været præsenteret flere gange i udkast i Kommissionens rådgi-
vende udvalg for arbejdskraftens fri bevægelighed. Dette udvalg er 3-parts sammen-
sat.
Side 62-74 analyserer forskerne oplysningerne om forholdene i medlemsstaterne i ly-
set af EU-Domstolens retspraksis. Især i afsnit 4.1. er der interessante oplysninger om
de grænseværdier, de enkelte lande har opstillet i forhold til bl.a. timetal og indtje-
ning, og som skal tages i betragtning, når det skal bedømmes, om der er tale om ”
udøvelsen af faktisk og effektiv beskæftigelse. Med udelukkelse af beskæftigelsesfor-
mer, der har et så lident omfang,
at de fremstår som et rent marginalt supplement”,
som det udtrykkes i præmis 17 i EU-Domstolens dom i sag nr. 53/81. I rapportens
side 62 udtrykkes det således:
”the key distinction is between genuine and effective work, and marginal and ancil-
lary
work”.
På side 63 oplyses det fx, at Finland anvender en timegrænse på 18 timer om ugen el-
ler 80 timer i løbet af 4 uger med arbejdstimer hver uge, hvortil kommer et krav om
en månedlig indtjening på 1165 euro. På side 64 oplyses det fx, at Frankrig operer
med en timegrænse på 60 timer om måneden eller en indtjening, der svarer til 60 ti-
mer på minimumsløn.
Efter denne analyse af reglerne i medlemsstaterne praksis konkluderes følgende i rap-
portens side 75:
”5. CONCLUSIONS: CHANGES, CHALLENGES AND PROBLEMS
It is important to bear in mind the social security legal context in which this is hap-
pening. Those EU migrants found not to be workers are increasingly excluded from
any form of social protection (even as regards Regulation (EC) No 883/2004), follow-
ing CJEU decisions in Brey,117 Dano118 and Alimanovic,119 so the definitional
boundary between work and not-work is increasingly crucial. As things currently
stand, although the CJEU has in the past declared that the term ‘worker’ has a Union
3
kom (2016) 0815 - Bilag 2: Henvendelse af 17/1-17 fra LO og FTF om koordination af sociale sikringsordninger mv.
meaning and should not be modified by Member States, there is currently sufficient
room to manoeuvre for Member States to effectively create their own definitions, by
pushing the definition of ‘marginal and ancillary’ wider than it would have appeared,
under Levin, to stretch. The key problems here identified include (udhævet her):
The use of hours or earnings thresholds as practically determinative.
The use of thresholds to create a presumption of marginal and ancillary work,
and
the reversal of the burden of proof (especially when the reversal happens even
when the individual works for a considerable amount of hours per week.
…”
En række andre begrænsninger opregnes side 75-77.
Så vidt vi kan se, er der et nationalt råderum for en definition af, hvornår man er ar-
bejdstager og hvornår man ikke er arbejdstager.
Vi ser endvidere, at en række medlemsstater har opstillet betydeligt skærpede krav
hertil, end vi har i Danmark.
LO og FTF vil på denne baggrund opfordre til, at den danske praksis justeres i for-
hold til de øvrige medlemsstaters.
Opsummerende må man sige, at kommissionens udspil er skuffende for LO og FTF,
da vi frygter et øges pres på de danske velfærdsydelser og især dagpengesystemet. LO
og FTF opfordrer derfor den danske regering til at arbejde for indeksering af velfærds-
ydelser/børnepenge og imod forslaget om at forlænge perioden, hvor man kan medtage
danske dagpenge til et andet EU-land
Med venlig hilsen
Jørgen Rønnow Bruun
LO
Heidi Rønne Møller
FTF
Bilag: Skrivelse fra LO og FTF af 9. juni 2016 med bilag
4