kom (2016) 0815 - Bilag 5: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 224, 225, 227, 228, 229 og 231 om koordinering af sociale sikringsordninger, fra beskæftigelsesministeren

Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0815 Bilag 5
Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2016-17

BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 224

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

februar 2017

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.

224 (alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 224:

J.nr. 2017-333

”Vil

ministeren redegøre for hhv. mindste- og gennemsnitslønningerne i samtlige

EU-lande, og vil ministeren sammenholde lønningerne med den danske

dagpengesats (fuldtidsforsikret)? Opgørelsen bedes foretaget på månedsbasis

(2016-pl).”

Svar:

Mindste- og gennemsnitslønninger på tværs af EU-lande varierer meget fra land til

land. Mens Rumænien har den laveste opgjorte lovbestemte minimumsløn på 276

euro pr. måned, så har Luxembourg den højeste med 1923 euro pr. måned, jf. tabel

1. For mange lande ligger gennemsnitslønnen (2014) på omtrent det dobbelte af

mindstelønnen (2016). Dog er der nogle lande, hvor der er væsentligt større spænd

mellem gennemsnits- og mindsteløn. Det gælder fx Tjekkiet og Spanien. Opgørel-

sen er hentet fra EU’s database

og fremgår opgjort i euro per måned.

Tallene kan sammenholdes med, at den månedlige danske dagpengesats for en

fuldtidsforsikret lønmodtager er 18.113 kr. (2016-niveau). Det svarer til ca. 2.436

euro om måneden.

Det har ikke været muligt at tilvejebringe nyere opgørelser end 2014-data for gen-

nemsnitslønningerne, og der er ikke taget højde for forskellige leveomkostninger

mellem landene.

Det er desuden ikke alle EU-lande, som har en lovfastsat minimumsløn, hvorfor

der ikke fremgår tal for disse lande. Det gælder blandt andet Danmark og Italien.

Der bemærkes, at bruttolønningerne i de forskellige lande ikke umiddelbart kan

sammenlignes direkte med dagpengesatsen i Danmark, da beskatningen mellem

lande og mellem indkomster kan variere, samtidig med at sociale bidrag i andre

lande kan medføre visse rettigheder, som ikke er kapitaliseret i opgørelsen.

kom (2016) 0815 - Bilag 5: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 224, 225, 227, 228, 229 og 231 om koordinering af sociale sikringsordninger, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 1 Mindste og gennemsnitslønninger i EU, euro per måned (brutto)

Mindsteløn, 2016

Belgien

Bulgarien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Kroatien

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Nederlandene

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

1.532

215

365

1.440

430

1.546

684

764

1.467

414

370

380

1.923

350

728

1.537

417

618

276

791

405

1.343

Gennemsnitlig løn, 2014

3.216

431

925

4.194

3.045

1.066

3.778

1.985

2.775

2.458

1.840

806

706

4.206

811

1.720

2.988

2.806

980

1.249

521

1.582

930

3.232

3.578

3.151

Anm.: Mindstelønningerne er opgjort per 1. juli, for Portugal dog per 1. januar. Minimumlønningerne er bruttobe-

løb, dvs. før fradrag af indkomstskat og sociale bidrag. Sådanne fradrag varierer fra land til land. I nogle lande er

mindstelønnen ikke fastsat på månedlig basis, men på time- eller ugentlig basis. For disse lande er satserne kon-

verteret til månedlige rater af Eurostat. Eurostat oplyser, at den nationale mindsteløn håndhæves ved lov, ofte efter

høring af arbejdsmarkedets parter, eller direkte ved en national aftale på tværs af sektorer (det er tilfældet i Belgien

og Grækenland). Den nationale mindsteløn gælder normalt for alle medarbejdere, eller i det mindste et stort flertal

af de ansatte i landet. Der er ifølge Eurostat ikke lovfastsatte mindstelønninger i 6 EU-lande: Danmark, Italien,

Østrig, Finland, Sverige og Cypern (til Cypern skriver Eurostat, at mindstelønninger sættes af regeringen til særli-

ge stillinger).

Data for gennemsnitslønninger er baseret på Eurostats data for “The Structure of Earnings

Survey

(SES)”

for virksomheder med mindst 10 ansatte. Statistikken er en spørgeskemaundersøgelse med EU-

harmoniseret data, der foretages hvert 4. år. Der er anvendt en valutakurs på 7,44 DKK/Euro.

Kilde: Eurostat.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen

kom (2016) 0815 - Bilag 5: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 224, 225, 227, 228, 229 og 231 om koordinering af sociale sikringsordninger, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17

BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 225

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Bent Bøgsted

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

februar 2017

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.

225 (alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 225:

J.nr. 2017-375

”Vil

ministeren redegøre for, hvad den danske dagpengesats ville være i hvert

EU11-land, hvis man indekserede dagpengesatsen, så ydelsen blev fastsat efter le-

veomkostningerne i det enkelte land? Ministeren bedes oplyse dagpengesatsen i ta-

belform for hvert land (2016-pl).”

Svar:

Den månedlige danske dagpengesats for en fuldtidsforsikret lønmodtager er 18.113

kr. (2016-niveau).

Denne danske dagpengesats er omregnet, så ydelsen er korrigeret til leveomkost-

ningerne i de 11 central- og østeuropæiske EU-medlemslande (EU11), jf. tabel 1.

Dette er gjort på baggrund af Eurostats købekraftskorrigerede prisindeks for 2015.

Den købekraftkorrigerede danske dagpengesats er lavere for EU11-landene end i

Danmark, fordi leveomkostningerne i EU11-landene generelt er lavere end i Dan-

mark. Eksempelvis vil dagpengeydelsen for en fuldtidsforsikret lønmodtager korri-

geret for leveomkostninger være ca. 6.260 kr. i Bulgarien og 10.612 kr. i Sloveni-

en, som har henholdsvis den laveste og højeste købekraftkorrigerede danske dag-

pengesats blandt EU11-landene.

kom (2016) 0815 - Bilag 5: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 224, 225, 227, 228, 229 og 231 om koordinering af sociale sikringsordninger, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 1. Månedlige dagpengesatser (2016-niveau) ved indeksering af ydelsen

ud fra EU11-landenes købekraft

Månedlig dagpengesats (kr.)

Danmark

Bulgarien

Estland

Kroatien

Letland

Litauen

Polen

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Tjekkiet

18.113

6.260

9.731

8.663

9.183

8.116

7.235

6.821

8.836

10.612

8.356

Ungarn

7.582

Anm: Indekseringen er foretaget ud fra landenes komparative PPP-prisniveauer sat i forhold til det danske niveau.

Kilde: Eurostat, indeks for 2015.

http://ec.europa.eu/eurostat/tgm/table.do?tab=table&init=1&plugin=1&pcode=tec00120&language=en

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen

kom (2016) 0815 - Bilag 5: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 224, 225, 227, 228, 229 og 231 om koordinering af sociale sikringsordninger, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17

BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Bent Bøgsted

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

februar 2017

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. Januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.

227 (alm. del), som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 227:

J.nr. 2017-377

Vil ministeren på baggrund af den nuværende udvikling redegøre for den fremtidi-

ge udvikling i statens omkostninger, når arbejdssøgende får mulighed

for at medtage dansk arbejdsløshedsunderstøttelse til et andet EU-land i seks må-

neder frem for tre måneder?

Svar:

Indledningsvis vil jeg understrege, at regeringen er stærkt imod Kommissionens

forslag på dette område. Regeringen går ind for den fri bevægelighed i EU, og har

en ledig gode udsigter til et job, fx i form af en aftale om et jobinterview, vil rege-

ringen være åben for, at det skal være muligt at foretage rejser af kort varighed.

Men det er helt urimeligt, hvis man i realiteten kan undslå sig rådighedskrav i flere

måneder. Jeg henviser i øvrigt til mit svar på BEU alm. del spørgsmål 230.

Jeg skal understrege, at der foreløbig er tale om, at Kommissionen har stillet for-

slag om at forlænge perioden for eksport fra 3 til 6 måneder. Regeringen vil derfor

arbejde for at finde opbakning til, at forslaget ikke vedtages.

På basis af historiske registeroplysninger skønnes det med betydelig usikkerhed, at

en udvidelse af eksportperioden fra 3 til 6 måneder vil medføre en merudgift til

dagpenge på ca. 40 mio. kr. årligt. Dette svarer til ca. 32 mio. kr. efter skat og til-

bageløb til afgiftssystemet.

Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat vedr. ændring af forordning

883/04 sendt til udvalget d. 1. februar 2017.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen

kom (2016) 0815 - Bilag 5: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 224, 225, 227, 228, 229 og 231 om koordinering af sociale sikringsordninger, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17

BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 228

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Bent Bøgsted

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

februar 2017

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.

BEU 228 (alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. BEU 228:

J.nr. 2017-376

”Vil

ministeren redegøre for, hvor mange arbejdssøgende der siden 2006 har

taget dansk arbejdsløshedsunderstøttelse med til udlandet, og som ikke efterfølgen-

de er returneret til Danmark senest 1 år efter? Opgørelsen bedes oversendt

i tabelform for hvert af årene og samlet set.”

Svar:

Det er muligt for et medlem af en a-kasse at tage til et andet EU/EØS-land for at

søge arbejde og samtidig modtage arbejdsløshedsdagpenge fra Danmark (eksport

af EØS-dagpenge) i en periode på op til 3 måneder. Muligheden gælder både dan-

ske og udenlandske statsborgere.

Godt 7.900 a-kassemedlemmer har modtaget danske dagpenge i forbindelse med

jobsøgning i udlandet i perioden fra 1. maj 2010 til udgangen af 2015,

jf. tabel 1.

Heraf er 46 pct. registreret med en udenlandsk bopæl 1 år efter sidste EØS-

dagpengeudbetaling, mens 54 pct. står registreret med en dansk bopæl. Det svarer

til henholdsvis godt 3.600 personer med udenlandsk bopæl og knap 4.300 personer

med dansk bopæl.

Andelen af tidligere EØS-dagpengemodtagere, der har udenlandsk bopæl 1 år efter

sidste EØS-dagpengeudbetaling, varierer i perioden mellem 43 og 49 pct.

Det er ikke muligt at opgøre tallene før 2010,

jf. anmærkning 3 til tabel 1.

Det be-

mærkes, at opgørelsen over EØS-dagpengemodtagere og den efterfølgende bo-

pælsstatus er behæftet med usikkerhed, idet de anvendte CPR-registreringer af-

hænger af de oplysninger om udrejse/flytninger, der er indmeldt til registret.

De 4.300 personer, svarende til 54 pct., der ender med at returnere til Danmark er

altså i et vist omfang et udtryk for, hvor mange det ikke lykkedes for at finde job i

udlandet. Den store andel, der vender hjem, skal ses i sammenhæng med at ledige,

som eksporterer dagpenge til et andet EU/EØS-land, skal tilmelde sig som arbejds-

søgende ved arbejdsformidlingen i det EU/EØS-land, som vedkommende rejser til.

Dermed bliver den ledige omfattet af den kontrol og de betingelser, der er fastsat i

dette lands lovgivning, og er dermed ikke omfattet af de danske regler om rådig-

hed. Selvom selve udbetalingen af danske dagpenge skal ske efter de danske rå-

dighedsregler, er det langt fra sikkert, om den aktive arbejdsmarkedspolitik i et an-

det EU/EØS-land i samme grad understøtter den lediges jobchancer. Derfor vil re-

kom (2016) 0815 - Bilag 5: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 224, 225, 227, 228, 229 og 231 om koordinering af sociale sikringsordninger, fra beskæftigelsesministeren

geringen arbejde for, at muligheden for at kontrollere rådighed m.v. i forbindelse

med eksport skærpes i forordningen.

Tabel 1. Antal a-kassemedlemmer, der har afsluttet et EØS-dagpengeforløb i

året, 1. maj 2010-2015 og fordelt på bopælsstatus 1 år efter sidste udbetaling

af EØS-dagpenge

2010

Antal personer med sidste EØS-

dagpengeudbetaling i året

Heraf dansk bopæl 1 år efter sidste

EØS-dagpengeudbet.

Heraf udenlandsk bopæl 1 år efter

sidste EØS-dagpengeudbet.

Død

640

338

301

2011

1.123

642

479

2012

1.260

690

569

2013

1.472

745

727

2014

1.590

829

760

2015

1.815

1.038

777

I alt 2010-

2015

7.900

4.282

3.613

Udenlandsk bopæl i pct.

Anm.1: 2010-tallet dækker alene perioden 1. maj 2010-31. december 2010.

Anm.2: Personer, der har påbegyndt modtagelse af EØS-dagpenge ultimo ét år og afsluttet modtagelsen af EØS-

dagpengene primo det følgende år, indgår kun i opgørelsen under det år, hvor sidste EØS-dagpengeudbetaling har

fundet sted.

Anm. 3: Til besvarelsen af spørgsmålet er der taget udgangspunkt i data fra eIndkomstregistret, hvor der foreligger

CPR-numre på EØS-dagpengemodtagerne fra 1. maj 2010, hvor a-kasserne begyndte at indberette EØS-dagpenge til

eIndkomst på et særskilt SE-nummer. CPR-nummeret gør det muligt via CPR-registeret at opgøre EØS-

dagpengemodtagernes bopælsstatus 1 år efter sidste udbetaling af EØS-dagpengene. A-kasserne indberetter også

EØS-dagpengeoplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), men der er først knyttet et CPR-

nummer på disse indberetninger fra og med 2014.

Anm. 4: Det bemærkes, at tallene i opgørelsen varierer fra opgørelsen af EØS-dagpengemodtagere på Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside STAR.dk og i tidligere besvarelse af BEU 453 alm. del oversendt til Be-

skæftigelsesudvalget i november 2016. Forklaringen på dette er, at der er taget udgangspunkt i en anden kilde til den-

ne besvarelse for at kunne knytte CPR-nummer til EØS-dagpengemodtagerne tilbage til 2010, mens det med den van-

lige kilde kun er muligt at anvende CPR-oplysninger tilbage til 2014, jf. anmærkning 3. CPR-nummeret anvendes til via

CPR-registeret at opgøre EØS-dagpengemodtagernes bopælsstatus 1 år efter sidste udbetaling af EØS-dagpengene.

Opgørelsen i denne besvarelse tager således udgangspunkt i a-kassernes indberetninger af udbetalte EØS-dagpenge

til eIndkomstregistret og tidspunktet for, hvornår det enkelte a-kassemedlem i dette register har modtaget den sidste

udbetaling af EØS-dagpenge. Opgørelsen på STAR.dk er baseret på a-kassernes indberetninger til styrelsens EØS-

dagpengestatistik og tidspunktet for påbegyndt udbetaling af EØS-dagpengene.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af eIndkomst og CPR-registret.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen

kom (2016) 0815 - Bilag 5: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 224, 225, 227, 228, 229 og 231 om koordinering af sociale sikringsordninger, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17

BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 229

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

februar 2017

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.

229 (alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 229:

J.nr. 2017-647

”Er

ministeren enig i EU-Kommissionens opfattelse af, at chancerne for at finde

et arbejde stiger, når man hæver perioden for at modtage fx danske dagpenge

i udlandet fra tre måneder til seks måneder?”

Svar:

Nej, regeringen er uenig i, at chancerne for at finde arbejde stiger, når man forlæn-

ger perioden for at modtage danske dagpenge i udlandet fra tre til seks måneder.

Der er fri arbejdskraftmobilitet i EU, og at det derfor altid muligt at søge arbejde i

et andet EU-land. Reglerne om eksport af dagpenge blev indført på et tidspunkt,

hvor der ikke var internet, billig telefoni og billige flybilletter. Det gav mening

dengang for at fremme et fælleseuropæisk arbejdsmarked. Men med de nuværende

muligheder skulle markedet nok selv, og uden eksport af dagpenge, sørge for, at

ledige i et land tog til et andet land, hvis der var relevante jobåbninger. Så det er en

helt forkert vej, Kommissionen foreslår.

Derfor vil regeringen også arbejde imod Kommissionens forslag om at gøre perio-

den længere. Helst ser jeg, at man begrænser perioden i forhold til de nuværende

tre. Jeg synes heller ikke, at Kommissionen har fremlagt overbevisende dokumen-

tation for, at det skulle øge sandsynligheden for job, og det vil regeringen følge op

på i forhandlingerne.

Selvfølgelig kan det give god mening, at mulighederne for at finde et arbejde sti-

ger, hvis man kan medtage sine dagpenge og flytte hen til det jobmarked, hvor de

personlige jobchancer er størst. Det gælder for eksempel i forhold til, hvor der er

flest relevante jobåbninger.

Men der er mange andre forhold at tage hensyn til i en vurdering af de lediges

sandsynlighed for at komme i beskæftigelse. Væsentlig er den aktive indsats. I

Danmark er der en lang tradition for en omfattende aktiv arbejdsmarkedspolitik, og

den aktive indsats udgør et vigtigt element i den danske flexicurity-model.

I flexicurity-modellen understøtter sikkerhed og fleksibilitet hinanden, idet model-

len kombinerer en høj grad af mobilitet i reguleringen af arbejdsmarkedet med et

udbygget socialt sikkerhedsnet for de ledige gennem dagpenge- og kontanthjælps-

systemet. For at understøtte mobiliteten og imødegå de incitamentsproblemer, der

kom (2016) 0815 - Bilag 5: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 224, 225, 227, 228, 229 og 231 om koordinering af sociale sikringsordninger, fra beskæftigelsesministeren

følger med et udbygget socialt sikkerhedsnet, udgør det tredje element i modellen

den aktive beskæftigelsespolitik,

jf. Dagpengekommissionen

Den aktive arbejdsmarkedspolitik har til formål at hjælpe ledige hurtigst muligt til-

bage i beskæftigelse ved at styrke de lediges forudsætninger og tilskyndelse for at

komme i beskæftigelse. Der er derfor både indbygget et opkvalificerings- og et rå-

dighedsafprøvende element.

En ledig, som eksporterer dagpenge til et andet EU/EØS-land, skal tilmelde sig

som arbejdssøgende ved arbejdsformidlingen i det EU/EØS-land, som vedkom-

mende rejser til. Dermed bliver den ledige omfattet af den kontrol og de betingel-

ser, der er fastsat i dette lands lovgivning, og er dermed ikke omfattet af de danske

regler om rådighed. Selvom selve udbetalingen af danske dagpenge skal ske efter

de danske rådighedsregler, er det langt fra sikkert, om den aktive arbejdsmarkeds-

politik i et andet EU/EØS-land i samme grad understøtter den lediges jobchancer.

Af sidstnævnte årsag mener regeringenogså, at det er et principielt problem, at man

kan tage dagpenge med til et andet EU/EØS-land. Det er ikke rimeligt, at man kan

undslå sig rådighedsreglerne på den måde.

Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat vedr. ændring af forordning

883/04 sendt til udvalget d. 1. februar 2017.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen

Arbejdspapir: Det danske arbejdsmarked, Dagpengekommissionen, oktober 2015.

kom (2016) 0815 - Bilag 5: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 224, 225, 227, 228, 229 og 231 om koordinering af sociale sikringsordninger, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17

BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 231

Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

februar 2017

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.

231 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Udval-

get.

Spørgsmål nr. 231:

J.nr. 2017-645

”Vil

ministeren redegøre for effekten på kort og langt sigt af at indføre et optje-

ningsprincip for at få adgang til dagpenge jf. kommissionens forslag til revision

af forordning 883 om koordinering af sociale sikringsydelser?”

Svar:

Forslaget til ændring af forordning nr. 883/04 artikel 61 handler om, at der stilles

krav til varigheden af arbejde i det land, hvor der søges om arbejdsløshedsdagpen-

ge som betingelse for sammenlægning af forsikrings- og beskæftigelsesperioder.

Det følger af forslaget, at der fremover vil blive stillet krav om mindst 3 måneders

arbejde, for at kunne sammenlægge forsikrings- og beskæftigelsesperioder.

Efter gældende danske regler stilles der krav om beskæftigelse af mindst 296 ti-

mers varighed inden for 12 uger (for time-, dag- eller ugelønnede) eller 3 måneder

(for månedslønnede) for at få ret til at sammenlægge forsikrings- og beskæftigel-

sesperioder. Forslaget har derfor ikke umiddelbart de store konsekvenser. For en

fuldtidsbeskæftiget arbejdstager vil det betyde en skærpelse af praksis, for efter

gældende dansk praksis kan vedkommende medregne anciennitet efter to måneders

beskæftigelse. Det må dog antages at ramme meget få personer.

Beskæftigelsesministeriet har således i en nylig opgørelse baseret på Ram-

dagpengeregistret, e-indkomst og CPR-registret fundet, at kun 18 borgere fra andre

EU/EØS-lande i 2015 benyttede EU-reglerne til at medregne forsikrings- og be-

skæftigelsesperioder fra et andet EU/EØS-land for at få ret til danske dagpenge.

Dette skal ses i lyset af, at godt 6.600 EU/EØS-borgere (fuldtidspersoner) i 2015

modtog danske dagpenge.

Tallet skal ses i lyset af, at Danmark allerede har et krav om beskæftigelse på 296

timer, og tallet ville formentlig have været langt højere, hvis vi ikke havde haft

kravet.

kom (2016) 0815 - Bilag 5: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 224, 225, 227, 228, 229 og 231 om koordinering af sociale sikringsordninger, fra beskæftigelsesministeren

Jeg er derfor meget tilfreds med Kommissionens forslag til revidering af forord-

ningen på dette punkt, og regeringen vil i forhandlingerne med de øvrige lande ar-

bejde for at fastholde forslaget.

Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat vedr. ændring af forordning

883/04 sendt til udvalget d. 1. februar 2017.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen