11. september 2017
ULJ
Folketingets Europaudvalg
Att.:
EU-Kommissionens forslag om et europæisk e-tjenesteydelseskort
I anledning af den tekniske gennemgang af ovennævnte forslag i Folketingets
Europaudvalg den 13. september 2017, vil DI gerne bidrage til udvalgets drøftelse.
Fri bevægelighed for tjenesteydelser
–
ikke så nemt som det lyder
I det indre marked er der som bekendt fri bevægelighed for tjenesteydelser. Det er en
traktatfæstet frihed, som er uddybet i servicedirektivet fra 2006. For en dansk virksomhed
betyder det, at den har ret til at levere tjenester i andre EU-lande. Virksomheden skal
naturligvis overholde det pågældende lands regler, og disse regler skal selvsagt være i
overensstemmelse med EU-retten, herunder servicedirektivet. Desværre er det nogle
gange lettere sagt end gjort at eksportere tjenester. Mange EU-lande har nationale
særregler, som besværliggør markedsadgangen for udenlandske servicevirksomheder.
Selv særregler, der er lovlige efter EU-retten, kan være besværlige.
Et
eksempel
fra DI’s medlemskreds
er en mindre virksomhed, der producerer udstyr
til fødevareindustrien. Virksomheden leverer udstyret og monterer det hos kunden,
ligesom virksomheden påtager sig løbende vedligehold af udstyret. Virksomheden sælger
med andre ord både en vare (udstyr) og en tjenesteydelse (montage og vedligehold). Det
er virksomhedens egne folk, der står for at montere udstyret hos kunden i dennes
fabrikshal. Virksomheden oplever, at det giver problemer i bl.a. Frankrig. I Frankrig
kræver man nemlig, at den danske virksomheds folk har særlige certifikater for, at de kan
få lov til at udføre det pågældende montagearbejde. Det betyder, at virksomheden skal
dokumentere montage teamets kvalifikationer, sikkerhedskurser m.v. for at kunne
komme i gang med arbejdet hos en fransk kunde. Det giver ekstra administration i den
danske virksomhed, som den skal have på plads, hver gang den skal sende folk til Frankrig.
DI ser EU-Kommissionens forslag om et europæisk e-tjenesteydelseskort som en hjælp til
denne virksomhed og andre i samme situation, så den en gang for alle kan få ordnet de
nødvendige administrative procedurer, som er forbundet med virksomhedens
serviceeksport til et bestemt EU-land.
Kommissionens forslag kan forbedres, men desværre har interessenternes debat om
tjenesteydelseskortet været præget af misforståelser, der står i vejen for en dialog om,
hvordan de to forslag kan forbedres til gavn for virksomheder, der eksporterer service. DI
vil gerne bidrage til dialogen ved at forsøge at rette op på misforståelserne.
1. Tjenesteydelseskortet handler om ren praktik
Tjenesteydelseskortet giver ikke nye rettigheder. Derimod skal det hjælpe
servicevirksomheder med at udøve rettigheder, som de allerede har efter traktaten og
servicedirektivet; nemlig retten til at tage til et andet EU-land for at levere tjenester dér
enten midlertidigt eller mere permanent gennem en filial, som servicevirksomheden
etablerer i værtslandet til formålet. Værtslandets myndigheder kræver ofte diverse
information om og dokumentation fra virksomheden. Her vil tjenesteydelseskortet lette
virksomheden for noget administrativt bøvl, fordi det giver virksomheden én indgang, på