kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort

Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0824 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

10. February 17

16/08209-3

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse

af et europæisk e-tjenesteydelseskort og dertil knyttede administrati-

ve faciliteter (COM(2016) 824) og forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om de retlige og operationelle rammer for det euro-

pæiske e-tjenesteydelseskort indført ved forordning ... [ESC Regula-

tion] (COM(2016) 823)

Nyt notat

Resume

Kommissionen fremsatte den 10. januar 2017 forslag til en forordning og

forslag til et direktiv, der tilsammen introducerer et europæisk e-

tjenesteydelseskort (servicekortet). Med servicekortet ønsker Kommissio-

nen at etablere en elektronisk procedure på EU-niveau, hvormed tjeneste-

ydere kan gennemføre relevante administrative procedurer i forbindelse

med etablering af sekundært forretningssted eller midlertidig levering af

tjenesteydelser i en anden medlemsstat. Det er frivilligt for tjenesteydere,

om de vil gøre brug af servicekortet eller af eksisterende nationale admi-

nistrative procedurer. I udgangspunktet gælder servicekortet kun for for-

retnings- og byggetjenester, men der åbnes op for på sigt at udvide kortet

til andre områder, der ligeledes er omfattet af servicedirektivet.

Kommissionen har dels fremsat forslag til et direktiv, der skal implemen-

teres i dansk ret, dels forslag til en forordning, der ikke skal implemente-

res, men vil gælde umiddelbart i medlemslandene. Det kan dog blive nød-

vendigt at tilpasse dansk lovgivning i lyset af forordningen. Forslagene

har statsfinansielle konsekvenser – både i form af udgifter i relation til

EU’s budget og i form af afledte nationale udgifter. Der forventes en ræk-

ke administrative lettelser som følge af forslagene. Bl.a. vil tjenesteydere

kunne ansøge elektronisk om servicekortet ved en koordinerende myndig-

hed i tjenesteyderens hjemmedlemsstat. Forslagene kan dog ligeledes

medføre administrative omstillingsomkostninger samt løbende admini-

strative byrder. I forhold til beskyttelsesniveau vil det fortsat være danske

myndigheder, der foretager vurderingen af, om en ansøger lever op til de

lovpligtige danske krav og tilladelsesordninger, ligesom forslagene ikke

ændrer på EU-reglerne om udstationering af medarbejdere.

kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort

2/24

Regeringen er umiddelbart positiv over for forslagene til henholdsvis en

forordning og et direktiv, der introducerer servicekortet. Regeringen læg-

ger vægt på, at servicekortet fører til en reel administrativ forenkling for

tjenesteydere, hvorfor der skal introduceres et tidssvarende system base-

ret på intelligente digitale løsninger. Regeringen lægger desuden vægt på,

at udgifter til implementering og drift af servicekortet står mål med for-

slagets fordele. Regeringen lægger afgørende vægt på, at man i Danmark

skal kunne opretholde et effektivt tilsyn med bl.a. skatteforhold og ar-

bejdsmiljøet hos udenlandske virksomheder ved at stille krav om anmel-

delse af udenlandske tjenesteydere i Registret for Udenlandske Tjeneste-

ydere (RUT).

Baggrund

Kommissionen har den 10. januar 2017 fremsendt forslag om Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af et europæisk e-

tjenesteydelseskort og dertil knyttede administrative faciliteter

(COM(2016) 824) og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om de retlige og operationelle rammer for det europæiske e-

tjenesteydelseskort indført ved forordning ... [ESC Regulation]

(COM(2016) 823). De to forslag udgør tilsammen retsgrundlaget for ser-

vicekortet. Forslagene er oversendt til Rådet den 13. januar 2017 i dansk

sprogversion.

Forslagene skal bidrage til implementeringen af de generelle principper

fastlagt i TEUF artikel 49 og 56 samt i servicedirektivet om henholdsvis

etableringsretten og fri udveksling af tjenesteydelser. Forslaget til forord-

ning er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114, mens forslaget til direk-

tiv er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53(1) og 62. Forslagene skal

behandles efter den almindelige lovgivningsmæssige procedure i TEUF

artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Kommissionen lagde i sin strategi for det indre marked fra oktober 2015

op til en række konkrete tiltag, der skal bidrage til et velfungerende indre

marked for tjenesteydelser, herunder forslaget om servicekortet (tidligere

omtalt som det europæiske servicepas).

Forslagene, der introducerer servicekortet, blev lanceret den 10. januar

2017 som en del af Kommissionens servicepakke, der skal reducere ad-

ministrative og reguleringsmæssige barrierer for dermed at åbne nye for-

retningsmuligheder for tjenesteydere samt tilvejebringe tjenesteydelser af

høj kvalitet for forbrugerne. Servicepakken indeholder desuden forslag

om en styrket procedure for indrapportering af regler på serviceområdet

og en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af er-

kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort

3/24

hverv. Derudover indeholder servicepakken en meddelelse om anbefalin-

ger til reformer af reguleringen af liberale erhverv.

Formål og indhold

Servicekortet skal bidrage til et velfungerende indre marked for tjeneste-

ydelser ved at forenkle de administrative procedurer for tjenesteydere, der

ønsker at levere tjenesteydelser på andre markeder i EU.

Med servicekortet ønsker Kommissionen at etablere en elektronisk procedu-

re på EU-niveau, hvormed tjenesteydere kan gennemføre relevante admini-

strative procedurer, når de ønsker at gøre forretning på et nyt marked i EU.

Bl.a. skal servicekortet bidrage til, at tjenesteydere nemt kan dokumentere,

at de er lovligt etablerede i en medlemsstat, og har de relevante tilladelser og

kvalifikationer, der kræves for at udføre en tjenesteydelse. Servicekortet

gælder midlertidig levering af tjenesteydelser, dvs. når en tjenesteyder fx i

en grænseregion leverer tjenesteydelser i nabomedlemsstaten fra tid til an-

den. Servicekortet gælder også i forbindelse med etablering af sekundært

forretningssted, dvs. fx ved oprettelse af en filial eller et kontor i en anden

medlemsstat, hvorfra tjenesteyderen kan udføre opgaver.

Det er frivilligt for tjenesteydere, om de vil gøre brug af servicekortet eller

af eksisterende nationale administrative procedurer. I udgangspunktet gæl-

der servicekortet kun for forretningstjenester (bl.a. kommunikationstjene-

ster, arkitekt- og rådgivende ingeniørtjenester mv.) og byggetjenester (bl.a.

tjenesteydelser på el- og VVS-området, anlægstjenester mv.). Der åbnes

imidlertid mulighed for på sigt at udvide servicekortet til andre områder, der

ligeledes er omfattet af servicedirektivet.

Forslagene om servicekortet er bl.a. inspireret af det europæiske erhverv-

spas, som sigter mod at gøre det nemmere for medarbejdere og selvstændige

erhvervsdrivende inden for udvalgte erhverv at få deres erhvervsmæssige

kvalifikationer anerkendt i andre medlemsstater. Servicekortet skal derimod

bl.a. medvirke til, at virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende kan få

anerkendt de krav under servicedirektivet, de allerede lever op til i hjem-

medlemsstaten. Ligesom det europæiske erhvervspas skal servicekortet ba-

sere sig på standardiserede elektroniske sagsgange mellem hjemmedlems-

stat og værtsmedlemsstat via Informationssystemet for det indre marked

(IMI).

Initiativet består dels af et forslag til en forordning og dels af et forslag til et

direktiv. I det følgende gennemgås de centrale elementer.

kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort

4/24

Servicekortets anvendelsesområde

Forslagenes anvendelsesområde er mere begrænset end servicedirektivets

(2006/123/EF). Servicekortet gælder i udgangspunktet kun for forretnings-

og byggetjenester, der er omfattet af servicedirektivet. De specifikke for-

retnings- og byggetjenester, der er omfattet fremgår i et anneks til direk-

tivforslaget. Derudover gælder de samme undtagelser i forhold til anven-

delsesområdet som i servicedirektivet. Det vil sige, at bl.a. arbejdsretlige

regler, herunder regler om arbejdsmiljø, social sikring, skatte- og afgifts-

området mv. ikke er omfattet af forslagene. Forslagene ændrer ikke ved

EU-reglerne om udstationering af medarbejdere.

Forslag til forordning

Forslaget til en forordning introducerer servicekortet og de dertil knyttede

administrative værktøjer, som vil gøre sig gældende på tværs af hele EU.

Den elektroniske ansøgningsprocedure

Forslaget til forordning præciserer, at servicekortet er frivilligt. Ansøgninger

om et servicekort skal indsendes og behandles via en elektronisk platform

knyttet til IMI. Det elektroniske standardiserede ansøgningsskema skal in-

deholde information om:

a) tjenesteyderen, herunder registreringsnummer mv.;

b) tjenesteydelsen, værtsmedlemsstaten og typen af servicekort;

c) hvorvidt tjenesteydelsen omfatter informationssamfundstjenester;

d) etablering af tjenesteyderen i hjemmedlemsstaten i forhold til den rele-

vante tjenesteydelse og eventuel etablering i andre medlemsstater;

e) krav, tjenesteyderen er underlagt i hjemmedlemsstaten såsom kvalifika-

tioner eller certificeringer;

f) tjenesteyderens hæderlighed;

g) tjenesteyderens eventuelle erhvervsansvarsforsikring i hjemmedlemssta-

ten, herunder information om dækning for aktiviteter, der udføres i an-

dre medlemsstater;

h) servicekort, der tidligere måtte være udstedt til tjenesteyderen.

Ansøgeren skal vedlægge alle relevante bilag ved at uploade dokumenterne

i den elektroniske platform. Forslaget præciserer, hvilke krav medlemssta-

terne kan stille til certificering, oversættelse mv. af dokumenter i forbindelse

med ansøgninger om et servicekort.

Til brug for Kommissionens udvikling af ansøgningsskemaet skal medlems-

staterne via IMI formidle den nødvendige information vedrørende nationale

krav og procedurer, som ikke allerede er indrapporteret i medfør af service-

direktivet. Medlemsstater forpligtes til via IMI at kommunikere eventuelle

efterfølgende lovgivningsmæssige ændringer, før disse træder i kraft.

kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort

5/24

Det fremgår af forslaget, at gebyrer, der opkræves i forbindelse med proce-

duren for udstedelse af et elektronisk servicekort, skal være proportionale og

må ikke overstige de omkostninger, der er direkte forbundet med ansøg-

ningsproceduren.

Forsikringscertifikat / Erhvervsansvarsforsikringer

Forsikringsdistributører forpligtes til at udstede en erklæring/ et certifikat

efter anmodning fra en forsikringstager. Erklæringen/certifikatet skal be-

skrive eventuelle erstatningskrav dækket af forsikringstagerens erhvervsan-

svarsforsikring i de seneste år (op til fem år) eller fraværet af sådanne krav.

Forsikringsdistributører samt organer, der er udpeget af en medlemsstat til at

yde lovpligtig forsikring, forpligtes til på ikke-diskriminerende vis at tage

højde for en tjenesteyders forsikringshistorik, som beskrevet i forsikringser-

klæringen i forbindelse med tilbud om forsikring og fastsættelse af forsik-

ringspræmie mv.

Erhvervsorganisationer, som tilbyder gruppedækning relateret til erhvervs-

ansvarsforsikringer til deres medlemmer eller til tjenesteydere under speci-

fikke betingelser, skal på ikke-diskriminerende vis tilbyde adgang til en så-

dan dækning til tjenesteydere fra andre medlemsstater.

Procedurer i forbindelse med udstationering af personale og selvstændige

erhvervsdrivendes flytning

Med forordningsforslaget åbnes der mulighed for, at tjenesteydere med et

servicekort gennem IMI kan anmelde deres erhvervsmæssige kvalifikatio-

ner til værtsmedlemsstaten i overensstemmelse med anerkendelsesdirekti-

vet (2005/36/EF). Det gælder både virksomheder, der kan anmelde om i

eventuelle udstationerede medarbejderes kvalifikationer, og selvstændige

erhvervsdrivende.

Med forordningsforslaget åbnes der ligeledes mulighed for, at tjenesteydere

kan anmelde udstationering af medarbejdere via IMI. Det er imidlertid fri-

villigt, om medlemsstaterne vil tillade, at tjenesteydere gør brug af IMI til

brug for anmeldelse om udstationering af medarbejdere. Værtsmedlemssta-

ten kan således fortsat vælge kun at gøre brug af de gældende nationale pro-

cedurer, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv

2014/67/EU om håndhævelse af udstationeringsdirektivet.

Samarbejde mellem myndigheder i medlemsstaterne

Koordinerende myndigheder og kompetente myndigheder i forskellige med-

lemsstater skal udveksle information og assistere hinanden i forbindelse

med procedurerne for servicekortet. Til dette formål skal koordinerende og

kompetente myndigheder gøre brug af nationale og europæiske registre,

herunder europæiske virksomhedsregistre og insolvensregistre, mhp. at til-

kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort

6/24

vejebringe den nødvendige information. Medlemsstaterne skal informere

Kommissionen om, hvilken myndighed medlemsstaten har udpeget som

koordinerende myndighed.

Forslaget til direktiv

Forslaget til et direktiv fastlægger de nærmere retlige og operationelle ram-

mer for servicekortet.

Anmeldelseskrav

En værtsmedlemsstat må ikke pålægge en tjenesteyder med et allerede ud-

stedt servicekort tilladelsesordninger eller krav om forhåndsanmeldelse. En

værtsmedlemsstat må endvidere ikke pålægge tjenesteydere med et service-

kort krav, som det i forbindelse med udstedelsen af servicekortet er verifice-

ret, at tjenesteyderen lever op til. Der er dog undtagelser fra disse bestem-

melser. Bl.a. påvirker det ikke mulighederne for at stille særlige krav i for-

bindelse med tildeling af en offentlig kontrakt, design konkurrence eller

koncession. Det er endvidere fortsat muligt at stille krav til tjenesteydere om

anmeldelse mhp. relevante myndigheders gennemførelse af inspektioner

eller kontrol i forbindelse med virksomhedens udførelse af en opgave i

overensstemmelse med EU-retten.

Servicekortets anvendelse, gyldighed mv.

Medlemsstaterne beholder retten til at påkalde sig tvingende almene hensyn,

som er anerkendt i servicedirektivet, herunder navnlig i artikel 16, og i andre

EU-retsakter. Det vil sige, at danske myndigheder fortsat har kompetencen

til at vurdere, om en tjenesteyder lever op til kravene i dansk lovgivning –

der er begrundet i tvingende almene hensyn – og om en tjenesteyder på den

baggrund kan levere tjenesteydelser i Danmark.

Servicekortet er som udgangspunkt gyldigt på hele en medlemsstats territo-

rium og er gyldigt på ubestemt tid, med mindre servicekortet suspenderes,

tilbagekaldes eller ophæves. Myndigheder i medlemsstaterne kan ikke stille

krav om information, som allerede er indeholdt i et servicekort, i forbindelse

med tildeling af en offentlig kontrakt, i forbindelse med etablering af datter-

selskaber eller i forbindelse med tilmelding til obligatoriske sociale forsik-

ringsordninger.

Hjemmedlemsstatens vurdering af ansøgninger

Medlemsstaten, hvori en tjenesteyder er etableret, skal både ved midlertidig

levering af tjenesteydelser og ved etablering af sekundært forretningssted i

en anden medlemsstat fungere som indgang for ansøgninger om et service-

kort.

Den koordinerende myndighed i en hjemmedlemsstat skal inden for en uge

efter at have modtaget en ansøgning om et servicekort gennemgå ansøgnin-

kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort

7/24

gen mhp. at vurdere, om den er fyldestgørende. Den koordinerende myn-

dighed i hjemmedlemsstaten skal herefter videreformidle ansøgningen til

værtsmedlemsstaten og underrette ansøgeren herom. Hjemmedlemsstatens

håndtering af ansøgningerne kan påklages i overensstemmelse med national

lovgivning i hjemmedlemsstaten.

Værtsmedlemsstatens vurdering af ansøgninger om et servicekort til brug

for midlertidig levering af tjenesteydelser

Det vil tage 3-5 uger at få udstedt et servicekort til brug for midlertidig leve-

ring af tjenesteydelser.

Når værtsmedlemsstaten modtager en ansøgning fra hjemmedlemsstaten,

skal værtsmedlemsstaten inden for to uger gennemgå ansøgningen og in-

formere ansøgeren og hjemmedlemsstaten om eventuelle krav til midlertidig

levering af tjenesteydelser. Inden for de to uger kan værtsmedlemsstaten

gøre indsigelse mod udstedelse af et servicekort, såfremt ansøgeren skal

leve op til en tilladelsesordning, forhåndsanmeldelse eller et krav, der er

begrundet i et af de tvingende almene hensyn, der fremgår af servicedirekti-

vets artikel 16, eller er tilladeligt i medfør af anden EU-lovgivning.

Værtsmedlemsstaten skal tage højde for, hvilke krav servicevirksomheden

allerede lever op til i hjemmedlemsstaten. Til brug for denne vurdering kan

den koordinerende myndighed i værtsmedlemsstaten indhente yderligere

information ved hjemmedlemsstaten eller ansøgeren. Kommissionen skal

have adgang via IMI til værtsmedlemsstaternes eventuelle indsigelser mod

udstedelsen af et servicekort.

Såfremt den koordinerende myndighed i værtsmedlemsstaten ikke reagerer

inden for tidsfristen på to uger, forlænges tidsfristen automatisk med yderli-

gere to uger. Der udstedes samtidigt en advarsel om, at hvis værtsmedlems-

staten ikke reagerer, implicerer det, at værtsmedlemsstater ikke har indsigel-

ser mod, at der udstedes et servicekort. Hvis værtsmedlemsstaten ikke gør

indsigelser inden for de to ugers yderligere frist, udsteder den koordinerende

myndighed i hjemmedlemsstaten servicekortet ved udløbet af ovennævnte

tidsfrist. Hvis hjemmedlemsstaten ikke udsteder servicekortet efter udløbet

af ovennævnte tidsfrist, anses kortet for at være udstedt automatisk. Hvis

værtsmedlemsstaten derimod gør indsigelser, skal hjemmedlemsstaten uden

videre afvise ansøgningen om et servicekort.

Værtsmedlemsstatens håndtering af ansøgningerne kan påklages i overens-

stemmelse med national lovgivning i værtsmedlemsstaten.

kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort

8/24

Værtsmedlemsstatens vurdering af ansøgninger om et servicekort til brug

for etablering af sekundært forretningssted

Det vil tage 7-9 uger at få udstedt et servicekort til brug for etablering af

sekundært forretningssted.

Når værtsmedlemsstaten modtager en ansøgning fra hjemmedlemsstaten,

skal værtsmedlemsstaten inden for fire uger identificere eventuelle relevante

nationale tilladelsesordninger eller indrapporteringsforpligtelser, som ansø-

geren skal leve op til for at kunne etablere forretningssted mhp. at levere en

specifik tjenesteydelse. Værtsmedlemsstaten skal endvidere indikere, hvor-

for de specifikke tilladelsesordninger eller indrapporteringsforpligtelser er

nødvendige og proportionale for varetagelsen af et alment tvingende hen-

syn. Værtsmedlemsstaten skal informere hjemmedlemsstaten og ansøgeren

om de betingelser, som ansøgere skal leve op til.

Såfremt den koordinerende myndighed i værtsmedlemsstaten ikke reagerer

inden for tidsfristen på fire uger, forlænges tidsfristen automatisk med yder-

ligere to uger. Der udstedes samtidigt en advarsel om, at hvis værtsmed-

lemsstaten ikke reagerer, implicerer det, at værtsmedlemsstater ikke har

indvendinger mod, at der udstedes et servicekort.

Ved modtagelse af værtsmedlemsstatens svar, skal ansøgeren gives mulig-

hed for at tilvejebringe dokumentation for, at ansøgeren lever op til de be-

tingelser, som værtsmedlemsstaten har identificeret. Ansøgeren skal beskri-

ve, hvilke specifikke betingelser ansøgeren allerede lever op til i hjemmed-

lemsstaten. Hjemmedlemsstaten skal assistere ansøgeren i forhold til at do-

kumentere, at ansøgeren lever op til værtsmedlemsstatens krav. Den koordi-

nerende myndighed i værtsmedlemsstaten skal vurdere, inden for en uge

efter modtagelse af dokumentationen, hvorvidt der skal udstedes et service-

kort, eller om ansøgningen skal afvises. Hvis værtsmedlemsstaten agter at

afvise ansøgningen, kan værtsmedlemsstaten informere ansøgeren og den

koordinerende myndighed i hjemmedlemsstaten herom, hvorefter ansøgeren

har en uge til at præsentere sine synspunkter. Herefter har værtsmedlemssta-

ten én uge til enten at udstede et servicekort eller at afvise ansøgningen.

Hvis værtsmedlemsstaten ikke reagerer inden for de fastsatte tidsfrister ved

enten at formidle betingelser, ansøgeren skal leve op til, eller ved at udstede

et servicekortet, anses servicekortet for at være udstedt.

Hjemmedlemsstatens håndtering af ansøgningerne kan påklages i overens-

stemmelse med national lovgivning i hjemmedlemsstaten. Den koordine-

rende myndighed i værtsmedlemsstatens beslutning om henholdsvis at an-

mode ansøgeren om at opfylde visse betingelser og om udstedelse af et ser-

vicekort kan påklages i overensstemmelse med national lovgivning i værts-

medlemsstaten.

kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort

9/24

Once-only princippet i hjemmedlemsstaten

Koordinerende myndigheder i hjemmedlemsstaten skal ikke anmode tjene-

steydere om information og dokumenter, som allerede er tilgængelige for

den pågældende myndighed. Den koordinerende myndighed i hjemmed-

lemsstaten skal indhente information og dokumenter, der er tilgængelige for

andre myndigheder i hjemmedlemsstaten i overensstemmelse med EU’s

persondataregler samt national lovgivning.

Suspendering eller tilbagekaldelse af et servicekort

Hvis der indføres et midlertidigt eller permanent forbud mod en tjeneste-

ydelse, skal den koordinerende myndighed, som har udstedt servicekort til

brug for den pågældende tjenesteydelse, henholdsvis suspendere eller tilba-

gekalde det/de pågældende servicekort.

Koordinerende myndigheder skal tilbagekalde et udstedt servicekort, bl.a.

hvis indehaveren af et servicekort har gjort brug af fejlagtig information i

forbindelse med ansøgningen eller på anden vis ikke lever op til servicekor-

tets betingelser. Medlemsstater skal endvidere forpligte indehaveren af et

servicekort til at informere den koordinerende myndighed om ændringer i

forhold til de faktuelle informationer eller betingelser, der lå til grund for

udstedelsen af et servicekort.

En medlemsstat, der identificerer en grund til at suspendere eller tilbagekal-

de et servicekort, skal kommunikere baggrunden herfor via IMI til ansøge-

ren, som skal høres. Medlemsstater skal sikre sig, at så snart betingelserne,

der ledte til suspenderingen af servicekortet ikke længere er til stede, genak-

tiverer myndigheden det suspenderede servicekort. Den koordinerende

myndigheds beslutning om at suspendere eller tilbagekalde et servicekort

skal begrundes nøje og skal kunne påklages i overensstemmelse med natio-

nal lovgivning i den pågældende medlemsstat.

Forslaget om servicekortet ændrer ikke på muligheden for at gøre brug af

servicedirektivets artikel 18 og 32. Servicedirektivet indeholder således en

advarselsordning i tilfælde af alvorlige skader på menneskers sundhed og

sikkerhed eller på miljøet samt en bestemmelse om individuelle undtagelser,

hvormed medlemsstater over for en tjenesteyder, som er etableret i en anden

medlemsstat, undtagelsesvist kan træffe foranstaltninger vedrørende sikker-

heden.

Implementering af servicekortet

Beføjelsen til at udstede delegerede retsakter

Kommissionen bemyndiges til at definere nærmere regler dels gennem gen-

nemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren dels

gennem delegerede retsakter. I

forordningen

gælder det i forhold til det

standardiserede elektroniske ansøgningsskema samt eventuelle dokumenta-

kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort

10/24

tionskrav;

harmoniseret

format

for

forsikringserklærin-

gen/forsikringscertifikatet; designet af det ansøgningsskema, der anvendes

til anmeldelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og evt. anmeldelse af ud-

stationering af medarbejdere; procedurerne mht. håndtering af informati-

onsudveksling mellem medlemsstaterne; automatisk oversættelse af infor-

mation og dokumenter i forhold til udstedelse, opdatering, suspendering

eller tilbagekaldelse af et servicekort; betalingsformer i forbindelse med

opkrævning af et evt. gebyr; samt informationsudveksling og gensidig assi-

stance mellem medlemsstaterne. I

direktivet

gælder det ansøgningsproces-

sen i hjemmedlemsstaten; proceduren for samarbejde mellem værts- og

hjemmedlemsstat, herunder ændring af de fastsatte tidsfrister; proceduren,

når en koordinerende myndighed i værtsmedlemsstaten beder om yderligere

information fra hjemmedlemsstaten eller ansøgeren, herunder ændring af de

fastsatte tidsfrister; samt håndtering af suspendering, tilbagekaldelse, opda-

tering og annullering af et servicekort.

I forbindelse med udstedelsen af gennemførelsesretsakter i overensstemmel-

se med undersøgelsesproceduren assisteres Kommissionen af den komité,

der er nedsat i medfør af servicedirektivet.

Monitorering af implementeringen og revisionsklausul

Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne, arbejdsmarkedets

parter og andre relevante interessenter monitorere implementeringen af for-

slagene, herunder navnlig effekten i forhold til etableringsretten og den fri

udveksling af tjenesteydelser inden for de omfattede sektorer på tværs af

medlemsstaterne. Det gælder bl.a. effekten i forhold til omkostninger for

tjenesteydere ved at operere på tværs af grænserne, konkurrence og kvalitet

af tjenesteydelserne.

Kommissionen skal senest to år efter fristen for implementering af

direktivet

evaluere hensigtsmæssigheden af yderligere tiltag mhp. at koordinere be-

stemmelser vedrørende etableringsfriheden og den fri udveksling af tjene-

steydelser. Kommissionen skal senest fem år efter fristen for implemente-

ring af direktivet og herefter hvert femte år udarbejde en evaluering og en

rapport, der bl.a. overvejer behovet for at tilpasse servicekortets procedurer.

Kommissionen skal senest fem år efter

forordningens

ikrafttrædelse og her-

efter hvert femte år udarbejde en evaluering. I forlængelse heraf skal Kom-

missionen præsentere en rapport, der bl.a. vurderer hensigtsmæssigheden af

at introducere et europæisk elektronisk servicekort for andre tjenesteydelser.

Dertil kommer en vurdering af, om IMI med fordel kan anvendes til at sikre

efterlevelse af de procedurer, der er knyttet til udstationering af medarbejde-

re.

kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort

11/24

Ikrafttrædelse og gennemførelse

Forordningen og direktivet træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggø-

relse. En række af forordningens bestemmelser finder først anvendelse to år

efter forordningens ikrafttrædelse, hvilket svarer til, at medlemsstaterne har

to år efter ikrafttrædelse af direktivet til at implementere direktivet i national

lovgivning.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Sagen behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og

Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget). Der foreligger endnu ikke en

udtalelse om forslagene.

Nærhedsprincippet

Kommissionen redegør i forslagene om et europæisk elektronisk service-

kort for, at den overordnede målsætning med forslagene er at skabe et

velfungerende indre marked for tjenesteydelser. Da det indre marked er

grænseoverskridende, er der ifølge Kommissionen behov for initiativer på

EU-niveau, herunder brug af IT-systemer som dækker alle medlemssta-

terne. Det fremgår endvidere, at forslaget til direktiv overlader det til hver

medlemsstat at udpege den relevante myndighed under hensyntagen til

den nationale administrative organisering.

Det er således Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet, da formålet med forordningen ikke i til-

strækkeligt omfang vil kunne opnås af medlemsstaterne, men derimod på

unionsniveau.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at forslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet, idet regeringen deler Kommissio-

nens vurdering af, at der er behov for tiltag på EU-niveau for at sikre ad-

ministrative forenklinger for virksomheder, der ønsker at levere tjeneste-

ydelser på tværs af grænserne.

Gældende dansk ret

Lov om tjenesteydelser i det indre marked

Lov nr. 384 af 25. maj 2009 om tjenesteydelser i det indre marked gen-

nemfører reglerne i servicedirektivet (2006/123/EF).

kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort

12/24

Kapitel 5 i lov om tjenesteydelser i det indre marked indeholder en række

bestemmelser vedrørende medlemsstaternes krav om at fremvise doku-

menter eller krav om oversættelse af dokumenter. Ifølge § 7 skal en kom-

petent myndighed, der kræver dokumentation for opfyldelsen af et krav,

lægge et dokument, som er udstedt i et andet EU/EØS-land, og som do-

kumenterer opfyldelsen af kravet, til grund. Ifølge § 8 skal en attest om

forsikring eller garanti udstedt af et kreditinstitut eller en forsikringsgiver,

der er etableret i et andet EU/EØS-land, anses som tilstrækkelig doku-

mentation for opfyldelsen af et eventuelt krav om erhvervsansvarsforsik-

ring eller anden form for garanti, i det omfang den pågældende forsikring

eller garanti i relation til formål og dækningsomfang i al væsentlighed er

sammenlignelig.

Lov om tjenesteydelser i det indre marked fastsætter endvidere generelle

regler om tilladelsesordninger og krav, der relaterer sig til tjenesteydelsen,

tjenesteyderen eller tjenestemodtageren.

Kapitel 6 vedrører etableringsfriheden for tjenesteydere og fastsætter ge-

nerelle regler om tilladelsesordninger. Ifølge § 9 skal tilladelsesordningen

og de betingelser, der gælder for at opnå tilladelse, være offentliggjort,

begrundet i et tvingende alment hensyn og ikke-diskriminerende. Tilla-

delsesordningen og betingelserne skal endvidere være egnet til at sikre

opfyldelsen af det tilsigtede formål, og formålet må ikke kunne opnås ved

en mindre restriktiv foranstaltning. Ved en kompetent myndigheds under-

søgelse af, om en tjenesteyder opfylder betingelserne for at opnå tilladel-

se, skal den tage hensyn til de betingelser, som tjenesteyderen allerede har

opfyldt i et andet EU/EØS-land eller i tilknytning til en anden dansk tilla-

delse, i det omfang disse betingelser i al væsentlighed svarer til dem, som

gælder for den pågældende tilladelsesordning her i landet. Den kompeten-

te myndighed må ikke kræve samme betingelse opfyldt flere gange.

Kapitel 7 fastsætter regler om tjenesteyderes ret til midlertidigt at levere

tjenesteydelser i Danmark. Ifølge § 11 kan en kompetent myndighed kun

stille krav til en tjenesteyder, som midlertidigt leverer tjenesteydelser i

Danmark, hvis kravene er begrundet i hensynet til den offentlige orden,

den offentlige sikkerhed, den offentlige sundhed eller beskyttelse af mil-

jøet. Krav må ikke indebære direkte eller indirekte diskrimination af tje-

nesteyderen begrundet i dennes nationalitet eller etableringsland. Krav til

en tjenesteyder skal være egnede til at sikre opfyldelse af det tilsigtede

formål, og formålet må ikke kunne opnås ved en mindre restriktiv foran-

staltning.

Kapitel 8 i lov om tjenesteydelser i det indre marked omhandler admini-

strativt samarbejde. Det fremgår af lovens § 13, at økonomi- og er-

hvervsministeren fastsætter nærmere regler om procedurerne for det ad-

kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort

13/24

ministrative samarbejde med kompetente myndigheder i andre EU/EØS-

lande, herunder om elektronisk udveksling af oplysninger om tjenesteyde-

re. Det fremgår endvidere, at økonomi- og erhvervsministeren udpeger en

kompetent myndighed som Danmarks kontaktpunkt for det administrative

samarbejde med kompetente myndigheder i andre EU/EØS-lande.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionen har dels fremsat forslag til et direktiv, der skal implemen-

teres i dansk ret, dels forslag til en forordning, der ikke skal implemente-

res, men vil gælde umiddelbart i medlemslandene. Det kan dog blive

nødvendigt at tilpasse dansk lovgivning i lyset af forordningen, herunder

bl.a. bestemmelsen om, at der kan opkræves gebyr for udstedelsen af ser-

vicekort.

Forslagene forventes at give anledning til ændringer i lov om tjeneste-

ydelser i det indre marked, mhp. implementering af de forpligtelser for-

slagene medfører.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene har statsfinansielle konsekvenser – både i form af udgifter i

relation til EU’s budget og i form af afledte nationale udgifter.

Det fremgår af forslaget til forordning, at servicekortet forventes at med-

føre en

udgift i relation til EU’s budget

på samlet ca. 3,7 mio. EUR, sva-

rende til ca. 28 mio. kr. Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget,

hvorfor den danske finansieringsandel udgør ca. 560.000 kr. Forslagene

foreslås finansieret omprioriteringer. Forslagene vil bl.a. medføre, at In-

formationssystemet for det indre marked (IMI) skal tilpasses.

Dertil kommer, at forslagene forventes at medføre

afledte nationale udgif-

ter

– både i forbindelse med implementering og i forbindelse med den

efterfølgende løbende drift, herunder udgifter til it-systemer og til behand-

lingen af ansøgninger om udstedelse af servicekort.

Det fremgår af forordningsforslaget, at medlemsstaterne forpligtes til at

videreformidle den nødvendige information vedrørende nationale krav og

tilladelsesordninger til brug for Kommissionens udvikling af det elektro-

niske ansøgningsskema. Det fremgår imidlertid af direktivforslaget, at

værtsmedlemsstaten i forbindelse med en ansøgning fra en tjenesteyder,

skal oplyse om relevante nationale betingelser, som tjenesteyderen skal

kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort

14/24

leve op til. Det er således uklart, om Kommissionen vil udvikle et digitalt

ansøgningsskema på baggrund af samtlige relevante nationale krav og

tilladelsesordninger, eller om værtsmedlemsstaten skal oplyse om rele-

vante krav og tilladelsesordninger i forbindelse med hver ansøgning.

Hvis der skal udvikles et elektronisk ansøgningsskema indeholdende alle

krav og tilladelsesordninger omfattet af servicedirektivet, der er relevante

for bygge- og forretningstjenester, vil der til en vis grad kunne trækkes på

informationerne i den danske kvikskranke, Business in Denmark, som er

forankret i Erhvervsstyrelsen. Business in Denmark er en alt-i-én vejled-

ningstjeneste for tjenesteydere fra andre EU/EØS-lande, der bl.a. giver

overblik over relevante danske regler og krav. Det vil imidlertid være

forbundet med betragtelige administrative udgifter at omsætte denne in-

formation til brug for en elektronisk ansøgningsprocedure med fastlagte

kategorier – både for den koordinerende myndighed, der vil skulle stå for

koordinationsindsatsen, og for de myndigheder, der har tilladelsesordnin-

ger og krav med relevans for tjenesteydere, der leverer bygge- og forret-

ningstjenester. Det vil være op til den enkelte medlemsstat at udpege en

koordinerende myndighed.

Udgifterne til behandling af ansøgninger vil i høj grad afhænge af, hvor

digitalt baseret procedurerne for udstedelse mv. af servicekortet bliver.

Hvis der ikke udvikles et digitalt ansøgningsskema indeholdende alle

medlemsstaternes krav og tilladelsesordninger, men værtsmedlemsstaten

derimod skal oplyse om relevante krav og tilladelsesordninger i forbindel-

se med hver enkelt ansøgning, må der forventes en forholdsvis stor manu-

el arbejdsbyrde til indtastning af oplysninger, koordinering med relevante

myndigheder mv. Uanset hvad vil der for den koordinerende myndighed

være et løbende behov for vejledning til ansøgere og kompetente myndig-

heder samt undervisning af myndigheder.

Endelig kan der komme udgifter til udbygning, vedligeholdelse og drift af

relevante IT-systemer. Implementeringen af servicekortet kan medføre

udgifter til evt. udbygning af nationale registre og systemer, som service-

kortet så vidt muligt skal trække oplysninger fra. Dertil kommer udgifter

til den efterfølgende vedligeholdelse og drift af de pågældende IT-

systemer.

Det fremgår af forslaget til forordning, at der kan opkræves et gebyr i

forbindelse med proceduren for udstedelse af et elektronisk servicekort,

og at gebyret skal være proportionalt og ikke må overstige de omkostnin-

ger, der er direkte forbundet med ansøgningsproceduren.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort

15/24

Forslagene forventes at simplificere de administrative procedurer for tje-

nesteydere, der ønsker at udvide deres forretning til andre medlemsstater.

Det forventes at styrke virksomhedernes muligheder for at levere tjene-

steydelser på tværs af grænserne i EU, hvilket kan øge konkurrencen i de

sektorer, der er omfattet af forslagene.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Overordnet kan det fremhæves, at formålet med forslagene er, at udbyde-

re af bygge- og forretningstjenester fremadrettet kun vil skulle indsende

nødvendige informationer én gang i forbindelse med ansøgningen om et

servicekort, der herefter skal give virksomhederne mulighed for at udbyde

deres ydelser i en anden medlemsstat.

Forslagene kan medføre administrative lettelser for virksomheder, der

leverer forretnings- eller byggetjenester. For det første får virksomheder

et overblik over, hvilke regler de skal leve op til i forbindelse med midler-

tidig levering af tjenesteydelser eller etablering af sekundært forretnings-

sted i en anden medlemsstat, hvilket vil reducere deres efterlevelsesom-

kostninger. For det andet vil de pågældende virksomheder kunne ansøge

elektronisk om et servicekortet ved en koordinerende myndighed i hjem-

medlemsstaten, i modsætning til i dag hvor virksomheden skal gennemfø-

re de relevante administrative procedurer via værtsmedlemsstatens myn-

digheder. Endelig forventes der en administrativ byrdelettelse, i det om-

fang det digitale system der skal anvendes til håndtering af ansøgninger-

ne, baserer sig på data og standardiserede formularer i stedet for fysiske

dokumenter, der kræver oversættelser mv.

De væsentligste administrative omstillingsomkostninger består i, at de

omfattede danske tjenesteydere, der ønsker et servicekort, skal gennem en

ansøgningsprocedure, der indebærer en række informationsforpligtigelser

i form af bl.a. uploading af dokumenter. Det er imidlertid frivilligt for

tjenesteydere, om de vil benytte servicekortet, eller om de vil gøre brug af

eksisterende nationale procedurer, hvorfor tjenesteydere som udgangs-

punkt kan vælge den mest omkostningseffektive procedure.

Forslaget til en forordning indebærer endvidere administrative omstil-

lingsomkostninger og løbende administrative byrder for forsikringssel-

skaberne, der forpligtes til at udstede en forsikringserklæring efter an-

modning fra en forsikringstager.

Der vil endvidere være løbende administrative byrder for virksomhederne

forbundet med at ansøge om et servicekort og efterfølgende sørge for

eventuelt at opdatere den information, der er indeholdt i et allerede ud-

stedt servicekort.

kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort

16/24

De erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet kan på nuværen-

de grundlag ikke kvantificeres nærmere. Dette skyldes bl.a., at flere be-

stemmelser udmøntes i gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Det vil fortsat være danske myndigheder, der vurderer, om en tjenesteyder

lever op til kravene i dansk lovgivning og på denne baggrund kan levere

tjenesteydelser i Danmark. Krav og tilladelsesordninger skal allerede i

medfør af servicedirektivet være begrundet i et tvingende alment hensyn,

være ikke-diskriminerende i forhold til udenlandske tjenesteydere og skal

være proportionale. Ved ansøgninger om et servicekort til brug for mid-

lertidig levering af tjenesteydelser kan værtsmedlemsstaten gøre indsigel-

ser på baggrund af de tvingende almene hensyn i servicedirektivet over

for udstedelsen af et servicekort, hvilket hjemmedlemsstaten skal respek-

tere. Ved ansøgninger om et servicekort til brug for etablering af sekun-

dært forretningssted, behandles ansøgningen af værtsmedlemsstaten, der

dermed kan sikre sig, at servicevirksomheden lever op til nationale krav

og tilladelsesordninger.

Forslaget til et direktiv præciserer, at medlemsstater ikke kan stille krav til

tjenesteydere om forudgående registrering af information, der allerede er

indeholdt i et udstedt elektronisk servicekort. På baggrund af direktivfor-

slaget samt undtagelserne i servicedirektivet, er det imidlertid vurderin-

gen, at det fortsat vil være muligt at stille krav om anmeldelse mhp. vare-

tagelse af kontrol af skatteforhold, social sikring og arbejdsvilkår.

Forslaget til henholdsvis direktiv og forordning indeholder de samme

undtagelser som servicedirektivet. Det vil sige, at forslagene ikke omfat-

ter skatteforhold, arbejdstagerrettigheder, forbrugerbeskyttelse, arbejds-

miljøregulering, miljøstandarder mv.

Høring

Kommissionens forslag til henholdsvis en forordning og et direktiv blev

sendt i høring i specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbru-

gerspørgsmål den 10. januar 2017 med frist for høringssvar den 23. januar

2017. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Erhverv, LO, FTF, DI, Dansk Byggeri, Akademikerne og Forsik-

ring og Pension.

Generelle bemærkninger

For

FTF

er det afgørende, at servicekortet ikke bliver en bagvej

for grænseoverskridende snyd og social dumping.

forholder sig meget

kritisk til Kommissionen forslag.

kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort

17/24

Dansk Erhverv

er samlet set yderst positiv over for Kommissionens for-

slag, som tilsammen indfører et nyt elektronisk EU-tjenesteydelseskort.

ser positivt på EU-Kommissionens forslag, under forudsætning af at

servicekortet bliver en reel administrativ lettelse for servicevirksomhe-

derne.

Ifølge

Dansk Byggeri

er det overordnet positivt, at EU-Kommissionen

kommer med et forslag, der skal lette de administrative byrder for tjene-

steydere, der ønsker at tilbyde tjenesteydelser i andre EU-medlemsstater –

enten ved at etablere sig eller ved midlertidige tjenester.

Akademikerne

stiller sig tvivlende overfor, hvorvidt indførelse af et ser-

vicekort vil fremme mobiliteten og bidrage til udviklingen af det indre

marked.

Forsikring & Pension

mener, at forslaget bygger på den fejlagtige anta-

gelse, at virksomhederne i væsentligt omfang hindres i at gennemføre

grænseoverskridende forretninger på grund af manglende muligheder for

at tegne de nødvendige forsikringer.

Servicekortets anvendelsesområde

FTF

finder, at der er nogle særlige karakteristika ved byggesekto-

ren, som bevirker, at der er en lavere grad af aktivitet på tværs af græn-

serne i EU, herunder at det i byggesektoren er produktionsenheden, der

geografisk skal flyttes til det land, hvor et produkt skal produceres. Hertil

kommer sproglige og kulturelle forskelle. Når man tager disse karakteri-

stika i betragtning, er det ifølge LO og FTF tvivlsomt, om servicekortet

reelt vil medføre øget vækst eller beskæftigelse.

Dansk Erhverv

finder det positivt, at de to forslag til fulde respekterer

servicedirektivets anvendelsesområde. Desuden finder Dansk Erhverv det

positivt, at nationale foranstaltninger i forbindelse med udstationering

ikke berøres, herunder at medlemsstaternes mulighed for kontrol heraf er

intakt. Dansk Erhverv noterer, at vikar- samt sikkerhedsbranchen specifikt

er undtaget. Dansk Erhverv bakker op om, at al anden EU-lovgivning har

forrang for såvel forordningen som direktivet. Dansk Erhverv støtter

fuldt, at definitionen af ”krav” ikke omfatter overenskomstområdet.

Den elektroniske ansøgningsprocedure

Både

Dansk Erhverv

støtter, at kortet er et frivilligt instrument,

for virksomheder som ønsker at benytte det.

Dansk Erhverv

støtter derudover op om de informationskrav, som virk-

somhederne underlægges i forbindelse med en ansøgning om et service-

kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort

18/24

kort.

Akademikerne

bemærker, at en standardisering af de informationer,

som Kommissionen foreslår, skal indgå i kortet, kan risikere, at afgørende

informationer ikke kommer med i kortet.

bemærker, at omfanget af

oplysninger i servicekortet synes at være begrænset til nogle basale op-

lysninger om virksomheden, hvorfor en virksomhed med et servicekort

stadig vil kunne opleve, at der er nationale krav i værtslandet, som ser-

vicekortet ikke dækker. DI stiller spørgsmålstegn ved, hvor detaljeret

virksomheden skal oplyse om, hvilken serviceaktivitet virksomheden ud-

fører.

Dansk Erhverv

støtter fuldt de informationsforpligtelser som medlems-

staterne underlægges. Dansk Erhverv finder, at forpligtelserne er grund-

læggende for kortets succes.

bemærker i den forbindelse, at relevante

nationale procedurer kan være forskellige fra land til land, hvorfor det er

uklart, hvorvidt der vil være forskellige standardformularer, afhængig af

hvilken medlemsstat virksomheden søger servicekort til, og hvordan det

håndteres, hvis en medlemsstat på et senere tidspunkt ændrer sine proce-

durer.

FTF

finder det stærkt bekymrende, at servicekortet skal trække på

de oplysninger, som allerede findes i IMI. IMI oplysningerne skal ifølge

LO og FTF alene valideres af hjemmedlemsstatens myndigheder, og

værtsmedlemsstaten kan ikke stille spørgsmålstegn ved rigtigheden af

oplysningerne om for eksempel virksomhedens etablering, aktiviteter og

forsikringsforhold. Desuden er der ifølge LO og FTF eksempler på, at

oplysningerne i IMI er fejlbehæftede. Oplysningerne i IMI er heller ikke

realtidsdata, hvilket ellers afgørende, hvis der skal føres kontrol med ud-

stationerede virksomheder.

Dansk Erhverv

bakker op om at servicekortet er elektronisk.

Dansk Erhverv

støtter generelt gennemsigtighed, men ønsker en klar

afgrænsning af, hvilke informationer (private) tredjeparter kan få adgang

til.

Dansk Erhverv

bakker fuldt op om Kommissionens forslag for så vidt

angår maskinoversættelser og krav om ikke at forlange certificerede over-

sættelser.

For

Dansk Erhverv

er det vigtigt, at betalingsformer i forbindelse med

gebyrer for udstedelse af EU-tjenesteydelseskort fastsættes i fællesskab,

således at medlemsstaterne ikke kan bruge betalingsformen som en indi-

rekte barriere i forhold til at kunne færdiggøre procedurerne online.

kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort

19/24

Forsikringscertifikat / Erhvervsansvarsforsikringer

Forsikring & Pension

støtter overordnet forslaget om, at virksomhedens

forsikringsselskab i hjemmedlemsstaten er forpligtet til at udarbejde en

skadehistorik,

som kan fremsendes til forsikringsselskaber i værtsmed-

lemsstaten. Forsikring & Pension gør dog opmærksom på, at en skadehi-

storik i mange tilfælde ikke vil være relevant for værtsmedlemsstatens

forsikringsselskaber, fordi forsikringsselskabet i Danmark typisk ikke vil

være i besiddelse af skadehistorik i forhold til de særlige forsikringer i

værtsmedlemsstaten, som netop er dem, virksomheden vil have behov for

at tegne tillægsforsikring for.

I forhold til krav om, at forsikringsselskaberne skal håndtere kunderne på

”ikke-diskriminerende” måde

mener

Forsikring & Pension,

at forsla-

get har potentiale til at blande sig direkte i prissætningen i forsikrings-

markedet. Lokale forhold har stor betydning for risiko, hvorfor skadesdata

fra en medlemsstat ikke bare kan overføres og vurderes ens i en anden

medlemsstat. Derfor er det ifølge Forsikring & Pension helt centralt, hvad

ikke-diskriminerende reelt dækker over. Ifølge

Forsikring & Pension

gælder samme problematik i forhold til bestemmelsen om, at faglige or-

ganisationer, der tilbyder gruppedækning relateret til erhvervsansvarsfor-

sikring, skal sikre adgang til sådan dækning til servicevirksomheder fra

andre medlemsstater på en ikke-diskriminerende måde.

Forsikring & Pension

finder det principielt betænkeligt, at forslaget

lægger op til indblanding i forsikringsselskabernes acceptpolitik. Hertil

kommer, at kravet om en ”ikke-diskriminerende” behandling af kunderne

i høj grad ifølge Forsikring & Pension er upræcist og vil kunne give an-

ledning til mange unødige tvister, som ingen af parterne kan være tjent

med. Endelig mener Forsikring & Pension, at Kommissionens forslag vil

øge de administrative byrder for forsikringsbranchen, uden at der reelt er

nogen fordel for de sektorer, forslaget er beregnet til at hjælpe.

FTF

bemærker, at Forsikrings og Finanssektoren har gjort Kommissionen

opmærksom på en række problemer.

Ifølge

Dansk Erhverv

oplever virksomheder ofte problemer med forsik-

ringsdækning, når de ønsker at udføre tjenesteydelser på tværs af EU’s

grænser. Dansk Erhverv bakker derfor op om indførelsen af et ”forsik-

ringscertifikat”, herunder krav til certifikatet, samt de krav som forsik-

ringsudbyderne underlægges i denne forbindelse. Dansk Erhverv bemær-

ker dog, at formuleringerne om ikke-diskrimination bør klargøres.

Akademikerne

gør opmærksom på, at en evaluering af risici er et anlig-

gende for den enkelte forsikringsudbyder. En vurdering af risici vil altid

ske på baggrund af specifikke lokale forhold. Myndigheder i de enkelte

kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort

20/24

medlemsstater vil være interesseret i forskellige aspekter af forsikrings-

dækning. En standardisering af indhold i forsikringsrapporter har således

ikke den store værdi.

Procedurer i forbindelse med udstationering af personale og selvstændige

erhvervsdrivendes flytning

Dansk Erhverv

bakker op om de formaliteter som sættes op i forbindelse

med udstationeringer samt det samspil som etableres mellem et kommen-

de servicekort og det europæiske erhvervspas samt procedurer ift. udstati-

onering. Dansk Erhverv finder det afgørende, at selvstændige også kan

gøre brug af et kommende servicekort.

bemærker, at forslaget har potentiale til at lempe virksomhedernes

byrder i forbindelse med udstationeringer. Den foreslåede model er dog

valgfri for medlemsstaterne, og lempelsen begrænses yderligere af, at det

fortsat kun er nogle (få) af kravene i håndhævelsesdirektivets, som virk-

somheden kan opfylde via denne elektroniske indgang.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

hæfter sig ved, at det med forordnin-

gen er lagt op til, at der kan ske elektronisk anmeldelse til opfyldelse af

administrative krav. Efter DA’s opfattelse bør elektronisk anmeldelse

være udgangspunktet – og ikke være en valgmulighed.

Samarbejde mellem myndigheder i medlemsstaterne

bemærker, at de relevante myndigheder i medlemslandene skal gøre

brug af indbyrdes forbundne nationale registre herunder insolvensregistre.

Danmarks retsforbehold betyder, at denne forordning ikke omfatter Dan-

mark, og

går derfor ud fra, at der for dansk vedkommende skal findes

en løsning, således at dette ikke giver problemer for danske virksomheder.

Anmeldelseskrav

FTF

finder det bekymrende, at værtsmedlemsstaten, i de tilfælde

hvor en tjenesteyder vælger at benytte servicekortet, ikke har mulighed

for at anvende autorisations- eller notifikationsordninger i henhold til na-

tional lovgivning. Det er afgørende for

LO,

at Danmark bevarer mulighe-

den for at fastholde Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) og

samtidig har muligheden for at udbygge RUT-registeret, hvis det vurderes

nødvendigt.

Dansk Erhverv

støtter, at værtsmedlemsstaten ikke kan opsætte yderlige-

re barrierer, dog med en række legitime undtagelser, for virksomheder,

når først et servicekort er udstedt. Dansk Erhverv bakker også op om, at

dette ikke gælder for de rapporteringskrav, myndighedskontrol og lignen-

de som virksomhederne naturligvis løbende er underlagt.

kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort

21/24

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

finder, at forslagene generelt respek-

terer de specielle regler, som følger af henholdsvis udstationeringsdirekti-

vet og håndhævelsesdirektivet i forbindelse med udstationering af medar-

bejdere, og at det er en rigtig tilgang Europa-Kommissionen har valgt på

dette område. Forslagene vil efter DA’s vurdering ikke have betydning

for opretholdelsen af anmeldelsespligten til Registeret for Udenlandske

Tjenesteydere.

Hjemmedlemsstatens vurdering af ansøgninger

Dansk Erhverv

bakker op om de krav, herunder særligt tidsfrister, som

stilles til hjemlandets myndigheder i forbindelse med ansøgninger om

EU-tjenesteydelseskort.

Akademikerne

tager afstand fra at lade hjemmedlemsstaten være ansvar-

lig for udstedelse, hvilket ifølge Akademikerne står i skærende kontrast til

håndhævelsesdirektivet vedrørende udstationering, hvor værtsmedlems-

staten er det bærende princip.

Værtsmedlemsstatens vurdering af ansøgninger (til brug for midlertidig

levering af tjenesteydelser eller etablering af sekundært forretningssted)

Dansk Erhverv

bakker op om de krav, herunder særligt tidsfrister, som

stilles til værtsmedlemsstatens myndigheder i forbindelse med ansøgnin-

ger om et servicekort. Dansk Erhverv erkender behovet for, at værtsmed-

lemsstaten kan bede om yderligere informationer under hensyn til de giv-

ne tidsfrister. Dansk Erhverv støtter, at værtsmedlemsstaten ikke kan give

afslag på basis af ex-post kontrolkrav eller lignende.

Dansk Erhverv

støtter, at kortet udstedes såfremt værtsmedlemsstaten

ikke reagerer rettidigt.

pointerer, at der er behov for at klargøre, hvor-

dan en virksomhed skal kunne dokumentere, at den har et servicekort, når

værtslandet eller hjemlandet på grund af passivitet netop ikke har gjort det

nødvendige i forhold til at udstede servicekortet. På samme vis mener DI,

at det er uklart, hvordan virksomheden står i en situation, hvor et service-

kort er ”udstedt” som følge af værtslandets passivitet, men hvor værtslan-

det kunne have modsat sig udstedelsen.

Dansk Erhverv

bakker op om, at virksomhederne har mulighed for at

løfte bevisbyrden, hvis en værtsmedlemsstat ikke mener de lever op til

værtsmedlemsstatens krav. Dansk Erhverv bakker også op om mulighe-

den for en forhåndsgodkendelse i forbindelse med etablering, da dette vil

kunne spare virksomhederne betydelige ressourcer, hvis det viser sig de

ikke lever op til kravene i værtsmedlemsstaten.

bakker op om, at myndighederne i værtsmedlemsstaten som led i den

proces, der fører til udstedelse af et servicekort, skal oplyse om, hvilke

kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort

22/24

krav virksomheden skal leve op til i værtsmedlemsstaten, og at udstedel-

sesprocessen indebærer et samarbejde mellem myndighederne i virksom-

hedens hjemland og myndighederne i værtslandet.

Once-only princippet i hjemmedlemsstaten

Dansk Erhverv

støtter, at der sker en automatisk informationsudveksling

mellem myndighederne i såvel som imellem medlemsstaterne. Det så-

kaldte ”once-only” princip vil ifølge Dansk Erhverv medføre betydelige

administrative lettelser og dermed lavere administrationsomkostninger.

Suspendering eller tilbagekaldelse af et servicekort

Dansk Erhverv

støtter, at et brud på værtsmedlemsstatens love, regler

eller krav medfører en suspendering eller tilbagekaldelse af et servicekort

i værtslandet. Dansk Erhverv støtter, at et brud på hjemmedlemsstatens

love, regler eller krav medfører en suspendering eller tilbagekaldelse i alle

værtsmedlemsstater, hvor der er udstedt et sådant kort. Dansk Erhverv

mener imidlertid, at virksomhederne bør få ret til erstatning, hvis de vin-

der et retsligt opgør i hjemmedlemsstaten, der frikender dem for de brud,

som suspenderingen eller tilbagekaldelsen hvilede på. En sådan erstatning

skal være proportionel til det økonomiske tab, virksomheden måtte have

oplevet.

Dansk Erhverv

bakker op om de informationsforpligtelser som virksom-

hederne underlægges.

Monitorering af implementeringen og revisionsklausul

FTF

opfordrer til, at man inddrager arbejdsmarkedets parter på de

relevante områder, både når man monitorerer implementeringen og når

man gennemfører de omtalte evalueringer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger til forslaget.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens ambition om at sikre et velfungerende

indre marked for tjenesteydelser ved at forenkle de administrative proce-

durer for tjenesteydere, der ønsker at levere tjenesteydelser til andre mar-

keder i EU.

Regeringen er umiddelbart positiv over for forslagene til henholdsvis en

forordning og et direktiv, der introducerer servicekortet. Regeringen støt-

ter, at servicekortet er frivilligt for tjenesteydere og at servicekortet dæk-

ker forretnings- og byggetjenester, der er omfattet af servicedirektivet.

kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort

23/24

Regeringen lægger vægt på, at servicekortet fører til en reel administrativ

forenkling for tjenesteydere, hvorfor der skal introduceres et tidssvarende

system baseret på intelligente digitale løsninger. I forlængelse heraf støt-

ter regeringen bl.a., at servicekortet baseres på once-only-princippet, så

virksomhederne kun skal levere oplysninger én gang; at der indføres be-

grænsninger med hensyn til, hvilke krav der kan stilles til certificering,

oversættelse mv. af dokumenter; og at servicekortet forbedrer mulighederne

for, at myndigheder kan vurdere, om en tjenesteyder allerede har opfyldt

relevante betingelser i sin hjemmedlemsstat.

Regeringen støtter muligheden for at tilbagekalde eller suspendere et ser-

vicekort. I forlængelse heraf lægger regeringen vægt på, at der etableres et

effektivt system for opdatering af informationerne i servicekortet, hvormed

det sikres, at de i servicekortet indeholdte oplysninger er retvisende.

Regeringen vil arbejde for, at oplysningerne i servicekortet i højere grad

tager højde for de dokumentationskrav, der fremgår af udbudsdirektivet,

mhp. at servicekortet ligeledes kan anvendes i udbudsprocessen.

Regeringen lægger vægt på, at de nationale omkostninger til implemente-

ring og drift af servicekortet, herunder udvikling og drift af IT-systemer, står

mål med forslagets fordele.

Regeringen lægger vægt på, at interoperabilitet med nationale og europæ-

iske it-systemer og registre sikres, så der kan etableres en tilnærmelsesvis

fuldt digital procedure, hvor informationerne trækkes automatisk og res-

sourcerne til manuel behandling af ansøgninger minimeres.

Regeringen vil arbejde for mere juridisk klarhed i forhold til proceduren, så

forpligtelser, juridiske konsekvenser mv. er tydelige for såvel medlemsstater

som for ansøgere.

Regeringen støtter, at medlemsstaterne kan opkræve gebyrer for udstedel-

sen af et servicekort, i det omfang gebyret er proportionalt og ikke over-

stiger omkostningerne til proceduren.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at man i Danmark skal kunne op-

retholde et effektivt tilsyn med bl.a. skatteforhold og arbejdsmiljøet hos

udenlandske virksomheder ved at stille krav om anmeldelse af udenland-

ske tjenesteydere i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).

Regeringen støtter idéen om et forsikringscertifikat, der kan lette informa-

tionsgennemsigtighed vedrørende et givent forsikringsforhold. Regerin-

gen lægger dog vægt på, at det præciseres, at kravet om at sikre adgang til

kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort

24/24

forsikringsdækning på en ”ikke-diskriminerende” måde er et forbud mod

usaglig diskrimination på baggrund af nationalitet.

Regeringen vil arbejde for, at Kommissionens muligheder for at fremsæt-

te forslag til delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter præciseres

nærmere, herunder hvad angår Kommissionens mulighed for at ændre ved

de tidsfrister, der er fastsat i direktivforslaget. Regeringen vil i den sam-

menhæng arbejde for, at bestemmelserne udformes som gennemførsels-

retsakter, som vedtages i medfør af undersøgelsesproceduren.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om forslaget i samlenotat vedr.

rådsmøde (konkurrenceevne) den 20. februar 2017. Samlenotatet blev

oversendt til Folketinget den 26. januar 2017.

Forslagene har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

særskilt.