Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0851 Bilag 1
Offentligt
1717437_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
22. januar 2017
17/00328-2
Bni-dep
Kommissionens forslag til ændring af direktivet om genopretning og
afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD) og for-
ordningen om den fælles afviklingsmekanisme (SRMR), KOM(2016)
852 og KOM(2016) 851
1.
Resumé
Kommissionen præsenterede den 23. november 2016 en række forslag til
revision af den finansielle regulering. Forslagene har til hensigt at styrke
de finansielle virksomheders modstandsdygtighed yderligere mod fremti-
dige finansielle kriser.
Et af forslagene omhandler en revision af BRRD, der bl.a. implementerer
den internationale TLAC-standard (Total Loss Absorbing Capacity) og
samtidig tilpasser det eksisterende krav til nedskrivningsegnede passiver
til TLAC. Forslaget til revision af SRMR gennemfører ændringerne i
BRRD for medlemmer af det styrkede banksamarbejde (bankunionen),
som aktuelt kun eurolande deltager i. Vedtagelse af BRRD-forslaget vil
medføre ændringer i lov om finansiel virksomhed og lov om restrukture-
ring og afvikling af visse finansielle virksomheder.
2.
Baggrund
Kommissionens forslag vedrører en ændring af direktivet om genopret-
ning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD)
henholdsvis en ændring af forordning om ensartede regler og en ensartet
procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber
inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afvik-
lingsfond (SRMR). Forslagene er en del af Kommissionens pakke af re-
former af den finansielle regulering fremsat 23. november 2016, der har
til formål at styrke europæiske bankers modstandsdygtighed yderligere.
Forslagene skal således ses i sammenhæng med Kommissionens forslag
til revision af kapitalkravsforordningen (CRR (KOM(2016) 850)), BRRD
(KOM(2016) 853) og kapitalkravsdirektivet (CRD IV (KOM(2016)
854)).
kom (2016) 0851 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD)
1717437_0002.png
2/11
SRMR indeholder krisehåndteringsreglerne for det styrkede banksamar-
bejde (bankunionen), hvor alle eurolande deltager og ikke-eurolande kan
vælge at deltage. SRMR-reglerne er baseret på BRRD-reglerne, hvorfor
de to forslag behandles samlet i dette notat.
Siden den seneste finanskrise er der i EU gennemført betydelige reformer
af de lovgivningsmæssige rammer for den finansielle sektor. Reformerne
er gennemført bl.a. for at styrke de finansielle virksomheders modstands-
dygtighed mod fremtidige kriser Formålet med BRRD er således at sikre
en robust ramme for afvikling af nødlidende banker, bl.a. for at reducere
afviklingens konsekvenser for den finansielle stabilitet og offentlige fi-
nanser. I BRRD stilles der derfor et minimumskrav til kapitalgrundlag og
nedskrivningsegnede forpligtelser (NEP-krav) for alle institutter i EU,
dog med undtagelse af de danske realkreditinstitutter eller andre tilsva-
rende institutter, der udlåner imod pant i fast ejendom, uden at modtage
indlån.
1
Forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (SRMR) sikrer, at reg-
lerne for afvikling og gennemførelse heraf er ensartet inden for bankunio-
nen. SRMR sikrer således gennemførelse af BRRD inden for bankunio-
nen. Danmark deltager for nuværende ikke i bankunionen og er således
ikke omfattet af SRMR. SRMR skal dog ligesom BRRD-forslaget for-
handles og vedtages af alle EU-lande, uanset deltagelse i bankunionen
eller ej.
På globalt plan vedtog G20-landene i september 2015 den såkaldte ”Total
Loss-Absorbing Capacity”-standard (TLAC), der skal sikre, at globalt
systemisk vigtige banker (G-SIFI’er) har tilstrækkeligt tabsabsorberende
instrumenter i en afviklingssituation. G-SIFI’er er globale banker, som
anses for så store og centrale i det globale finansielle system, at deres
konkurs kan få store negative konsekvenser for det globale finansielle
system og den globale økonomi.
Med Kommissionens forslag til ændring af BRRD implementeres TLAC-
standarden for G-SIFI’er i EU-retten og ændrer samtidig NEP-kravet,
som gælder for pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I, så der er stør-
re overensstemmelse med TLAC kravene. Formålet med de to krav
(TLAC/NEP) er i vid udstrækning det samme, men idet der er visse for-
skelle i deres opbygning, finder Kommissionen det hensigtsmæssigt i
videst muligt omfang at ensrette de to krav. Nærværende notat fokuserer
1
I stedet er der indført et særligt dansk krav til realkreditinstitutterne i form af en gældsbuffer på 2
pct. af realkreditinstitutternes samlede ikke-risikovægtede udlån.
kom (2016) 0851 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD)
1717437_0003.png
3/11
på ændringerne til NEP-kravet, idet der aktuelt ikke er G-SIFI’er med
moderselskab placeret i Danmark.
2
Retsgrundlaget for forslagene til ændring af BRRD og ændring af SRMR
er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF), hvilket er samme retsgrundlag som det eksisterende direktiv og
den eksisterende forordning.
3.
Formål og indhold
BRRD
Med BRRD fik afviklingsmyndighederne (Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet er afviklingsmyndigheder i Danmark) beføjelser til at sætte et
krav til pengeinstitutters og fondsmæglerselskaber I’s nedskrivningsegne-
de passiver, et såkaldt NEP-krav, i forbindelse med udarbejdelsen af af-
viklingsplaner. Denne beføjelse er fastholdt i forslaget til ændring af
BRRD (”BRRD II”).
Formålet med BRRD II er at justere NEP-kravet, så der tages højde for
TLAC-standarden (TLAC). Den europæiske banktilsynsmyndighed
(EBA) har bidraget med input til Kommissionen i form af et udkast til en
rapport, der analyserer de første erfaringer med NEP-kravet i EU og
kommer med anbefalinger til Kommissionen. Denne rapport er offentlig-
gjort den 14. december 2016.
Der er følgende overordnede forskelle mellem det eksisterende NEP-krav
i BRRD og TLAC-kravet:
TLAC-kravet sættes kun for G-SIFIer, mens NEP-kravet sættes
for alle pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I.
TLAC-kravet er ifølge Financial Stability Board (FSB – finansielt
forum for G-20-lande) et harmoniseret minimumskrav, hvorimod
NEP-kravet fastsættes af afviklingsmyndighederne ud fra en indi-
viduel vurdering af hvert institut. TLAC-kravet skal ifølge FSB
indføres fra 2019 og – når fuldt indfaset i 2022 – mindst svare til
det højeste af enten 18 pct. af et instituts risikovægtede ekspone-
ringer eller 6,75 pct. af et instituts eksponeringer.
TLAC-kravet skal hovedsagligt overholdes ved at holde kapital-
instrumenter og gældsinstrumenter, der er efterstillet (subordine-
ret) simple kreditorer, hvorimod de enkelte afviklingsmyndighe-
der i EU kan fastlægge, om de ønsker at stille krav til de ned-
skrivningsegnede forpligtelser om at disse eller dele af heraf skal
være efterstillet simple kreditorer.
2
Nordea-koncernen er eneste nordiske kreditkoncern, som er udpeget som G-SIFI af FSB.
kom (2016) 0851 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD)
4/11
Med forslaget fastholdes som udgangspunkt alle tre forskelle med enkelte
tilpasninger af NEP-kravet til TLAC-kravet. Bestemmelse om subordina-
tion i konkursordenen behandles i særskilt grund- og nærhedsnotat til
Kommissionens forslag om revision af BRRD fsva. rangorden for natio-
nal insolvens for usikrede gældsinstrumenter, KOM(2016) 853.
Langt de fleste EU-lande, herunder Danmark, har valgt at udskyde fast-
sættelsen af et NEP-krav og har i stedet indledt en dialog i afviklingskol-
legier og med de omfattede institutter om, hvordan NEP-kravet kan
komme til at se ud.
Afviklingsstrategi
BRRD II-forslaget fastholder det nuværende krav om, at der for hver
koncern skal formuleres en afviklingsstrategi i form af enten en såkaldt
”Single Point of Entry” (SPE) eller en såkaldt ”Multiple Point of Entry”
(MPE). En SPE-strategi indebærer, at en koncern holdes samlet i en af-
viklingssituation, idet tab føres fra datterselskaber op til moderselskabet,
der holder de nedskrivningsegnede passiver for hele koncernen. En MPE-
strategi indebærer, at afviklingen er decentral, så koncernen ikke holdes
samlet og at tabsabsorbering sker i det enkelte selskab.
BRRD II indfører en række nye begreber for nemmere at afgrænse, hvilke
dele af en koncern, der skal holdes sammen i en afviklingssituation. En
afviklingsenhed defineres som en enhed, der er etableret i EU, og som
skal afvikles sammen med eventuelle datterselskaber. Afviklingskoncer-
nen er således den samlede koncern eller delkoncern, der skal afvikles.
Der ændres ikke i de gældende regler for samarbejdet mellem afviklings-
myndighederne i forskellige lande, der fortsat foregår via afviklingskolle-
gier og fælles beslutninger mellem koncernafviklingsmyndighed og afvik-
lingsmyndigheder for datterselskaber i andre lande.
Fastsættelse af NEP-kravet
NEP-kravet fastsættes for at sikre tilstrækkeligt med passiver til nedskriv-
ning og evt. konvertering i en afviklingssituation. NEP-kravet fastsættes
ved, at der først fastlægges et tabsabsorberingsbeløb, som skal kunne
dække tab i afviklingssituationen. Derefter sættes et rekapitaliseringsbe-
løb, der er det beløb, som er nødvendigt for at kunne rekapitalisere insti-
tuttet afhængigt af den valgte afviklingsstrategi. Afviklingsmyndigheden
kan justere niveauet ud fra f.eks. instituttets forretningsmodel, risiko- eller
finansieringsprofil.
Med BRRD II foreslås det, at der indføres et ”guidance”-begreb i stedet
for pr. automatik at indregne kapitalbuffere i NEP-kravet. Tanken er, at
afviklingsmyndighederne hermed kan sætte højere, men samtidig et blø-
dere og mere fleksibelt, NEP-krav. I modsætning til NEP-kravet skal in-
kom (2016) 0851 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD)
5/11
stitutterne ikke til stadighed overholde NEP-guidance, men ved gentagne
og grove overtrædelser kan afviklingsmyndigheden gøre NEP-guidance
til et ’hårdt’ NEP-krav. For både tabsabsorberings- og rekapitaliseringsbe-
løbet vil guidance som udgangspunkt ikke kunne overstige, hvad den
kompetente myndighed fastsætter af guidance ud fra reglerne i kapital-
kravsdirektiver og kapitalkravsforordningen.
NEP-kravet fastsættes under BRRD som en procentsats af de samlede
passiver. BRRD II ændrer dette til en procentsats af hhv. samlede risiko-
vægtede eksponeringer og eksponeringer opgjort ved gearingsgra-
den,(dvs. hvor der ses på de nedskrivningsegnede passiver ift. de samlede
ikke-risikovægtede eksponeringer), og instituttet skal opfylde begge krav.
Denne tilpasning er begrundet i, at det ligger tættere på TLAC-tilgangen.
Realkreditinstitutter (eller mere bredt specialiserede institutter, der udlå-
ner til ejendomsfinansiering men ikke modtager indlån) er undtaget fra
NEP-kravet under BRRD. Dette er videreført i BRRD II og yderligere
specificeret ved, at et realkreditinstitut undtages ved opgørelsen af NEP-
krav på konsolideret niveau, dvs. opgjort for en koncern, hvor der indgår
et realkreditinstitut
På linje med TLAC-kravet skal der fastsættes interne NEP-krav i alle dele
af en koncern, herunder datterselskaber, med det formål, at de kan ned-
skrives eller konverteres i en afviklingssituation og tabene kan henføres
fra datterselskabet til moderselskabet. Som noget nyt i BRRD II foreslås,
at udstedelse af passiver, der kan anerkendes som nedskrivningsegnede,
helt eller delvist kan erstattes med garantier med sikkerhedsstillelse mel-
lem afviklingsenheden og datterselskaber.
Brud på NEP-kravet
Forslaget indfører som noget nyt bestemmelser om reaktioner i tilfælde af
brud på NEP-kravet. Det tydeliggøres i denne bestemmelse, at der skal
være en tæt koordination mellem tilsynsmyndighed og afviklingsmyndig-
hed, også ved tidlig indgriben, mhp. at der blandt andet kan træffes be-
slutning om, hvorvidt der skal sættes krav om udbytterestriktioner. Kom-
missionen lægger op til, at der kan anvendes administrative sanktioner.
Forslaget berører dog ikke medlemsstaternes ret til at fastsætte og iværk-
sætte strafferetlige sanktioner.
Moratorium/suspension i form af udsættelse af krav
Forslaget har yderligere til formål at harmonisere anvendelsesområde, den
tidsmæssige horisont og de betingelser, der kan nødvendiggøre, at tilsyns-
eller afviklingsmyndigheden gør brug af sine beføjelser til at udsætte ho-
norering af krav og forpligtelser, fx for kreditorer (moratorium).
kom (2016) 0851 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD)
6/11
Redskabet kan ifølge forslaget anvendes både før afviklingsbetingelserne
er opfyldt, og under afviklingen eller restrukturering. Der introduceres
således to forskellige redskaber, dels et før-afviklingsmoratorium, dels et
efter-afviklingsmoratorium. Der lægges op til en maksimal udsættelse på
5 dage og udsættelsen kan for eksempel gives, fordi det er nødvendigt af
hensyn til at kunne vurdere, om afviklingsbetingelserne er opfyldt. Der er
visse undtagelser fra redskabet, bl.a. i forhold til dækkede indskydere, der
ikke omfattes ved anvendelse af moratoriet.
Behandling af tredjelande (lande uden for EU)
Forslaget indfører en bestemmelse om, at tredjelande kan undtages fra
kravet om, at der skal være en kontraktlig anerkendelse af bail-in skrevet
ind i de kontrakter, som kreditinstitutterne indgår om instrumenter, der
kan anvendes som nedskrivningsegnede passiver. Det skyldes, at Kom-
missionens konsekvensanalyse viser, at nogle tredjelande ikke vil accep-
tere, at der skal være en klausul i de kontrakter, som EU-lande kan bruge
bail-in redskabet på. Det betyder, at der måske skal konverteres eller ned-
skrives højere oppe i konkursrækkefølgen end de nedskrivningsegnede
passiver, så for eksempel simple kreditorer kan blive påvirket og må bære
tab.
Rapportering og offentliggørelse
Indberetningen af data til bestemmelse og monitorering af NEP-niveau
har indtil videre foregået på en ad-hoc måde, da BRRD ikke stiller ekspli-
citte krav til indberetning. Kommissionen foreslår derfor, at EBA udar-
bejder en implementerende teknisk standard (ITS) til indberetning af
NEP-data.
I forhold til offentliggørelse af NEP er der i BRRD intet krav til dette.
Kommissionen foreslår i BRRD II et krav om offentliggørelse af både
NEP-krav, herunder hvilke ressourcer anvendes til opfyldelse af NEP-
kravet.
SRMR
Ændringerne af SRMR svarer til BRRD-ændringerne, men er gældende
for deltagere i bankunionen, dvs. eurolande og de ikke-eurolande, der har
søgt deltagelse (pt. ingen). I SRMR er det institutionelle set-up anderle-
des, fordi der er etableret en fælles afviklingsmyndighed (Single Resolu-
tion Board, SRB), der har ansvaret for at sætte NEP-krav for signifikante
institutter i landene i bankunionen. Selvom det således er SRB, der får en
række af de beføjelser, der ellers tildeles de nationale afviklingsmyndig-
heder, er der lagt op til fortsat koordination mellem SRB og de nationale
afviklingsmyndigheder.
kom (2016) 0851 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD)
1717437_0007.png
7/11
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslagene. Europa-Parlamentet
har endnu ikke vedtaget sin holdning til Kommissionens forslag.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen fremfører, at idet der er tale om implementering af inter-
nationale standarder, ville medlemslandene hver især skulle iværksætte
foranstaltninger til gennemførelse af standarden. For at undgå forskellig-
artede nationale regler, der kan skævvride konkurrencen, vurderer Kom-
missionen, at en harmoniseret tilgang til implementeringen af TLAC-
relaterede bestemmelser er nødvendig.
Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget generelt er i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet.
6.
Gældende dansk ret
Det gældende direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og
investeringsselskaber er implementeret i dansk ret i lov om finansiel virk-
somhed og lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-
somheder samt tilhørende bekendtgørelser og vejledninger.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionens forslag til revision af BRRD vil indebære ændringer i lov
om finansiel virksomhed og lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder med henblik på, at lovgivningen tilpasses de nye
definitioner og begreber, der introduceres i BRRD II. Desuden skal de
nye krav vedrørende NEP-ressourcer og brud på NEP-kravet implemente-
res i dansk lovgivning.
SRMR vil ikke medføre ændringer til dansk lovgivning, da Danmark ikke
er medlem af Bankunionen.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslagene forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser,
da Finanstilsynets udgifter dækkes af den finansielle sektor.
Forslaget er med til at gøre BRRD-regimet mere robust, idet der indføres
en ekstra klasse i kreditorhierarkiet. Et robust BRRD-regime er med til at
sikre formålet om, at stater ikke skal redde kriseramte banker.
Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslagene vurderes umiddelbart at have positive samfundsøkonomiske
konsekvenser, idet de kan bidrage til at styrke kreditinstitutterns tabs- og
rekapitaliseringsevne, hvilket kan understøtte finansiel stabilitet samt
kom (2016) 0851 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD)
1717437_0008.png
8/11
vækst og beskæftigelse. Det kan således have positive samfundsøkonomi-
ske effekter at adressere risici i den finansielle sektor, som ikke i tilstræk-
keligt omfang er håndteret i den eksisterende regulering.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Når NEP-kravet er fuldt implementeret, ventes omkostningerne til anden
driftskapital, herunder ikke-efterstillet seniorgæld, at falde, da risikoen på
denne kapital alt andet lige falder, når der tilføres nedskrivningsegnede
passiver, som bærer tab før den ikke-efterstillede seniorgæld.
Forslaget forventes at have positive administrative konsekvenser, da rap-
porteringskravene systematiseres og ensrettes, hvilket ventes at reducere
de administrative omkostninger.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslagene forventes ikke at have konsekvenser for beskæftigelsen, ar-
bejdsmarkedet, ligestilling, miljø, sundhed eller forbrugerbeskyttelsen i
Danmark.
8.
Høring
Forslagene er sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sek-
tor med høringsfrist den 4. januar 2017.
Danmarks Nationalbank (DN) finder, at Kommissionens samlede pakke
af forslag indfører en række vigtige og nyttige nye internationale standar-
der. DN finder generelt, at forslagene udgør et væsentligt led i bestræbel-
serne på at lære af erfaringerne fra finanskrisen og få styrket regelværket,
så man formindsker risikoen for finanskriser i fremtiden. DN finder, at det
for danske kreditinstitutter vil være understøttende for tilliden, at de over-
holder de internationale standarder uden danske særregler.
Vedr. TLAC/MREL støtter DN det grundlæggende princip om, at alle
institutter skal kunne afvikles uden store negative konsekvenser for øko-
nomien. DN mener imidlertid ikke, at den eksisterende MREL-undtagelse
for realkreditinstitutter bør fastholdes som foreslået af Kommissionen.
DN anbefaler, at realkreditinstitutter underlægges de samme regler om
afvikling, som gælder for øvrige institutter. DN vurderer, at dette vil være
forbundet med en lille omkostning for låntagerne, men at gevinsten ved at
have en afviklingsordning, der sikrer afvikling af et realkreditinstitut uden
store negative konsekvenser for økonomien og den finansielle stabilitet,
vil overstige omkostningen.
FinansDanmark (FD) støtter EU-Kommissionens overordnede ambition
om at sikre overensstemmelse med de internationale standarder vedrøren-
de Total Loss-Absorbing Capacity (TLAC) og yderligere harmonisering
kom (2016) 0851 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD)
9/11
af reglerne vedrørende NEP-kravet og TLAC. FD finder det af afgørende
betydning, at regler for genopretning og afvikling af banker er harmonise-
ret på det højest mulige niveau, da nationale og regionale forskelligheder i
reguleringen medfører store konkurrencemæssige uligheder, og mener
derfor, at implementeringen af TLAC bør være i overensstemmelse med
TLAC-standarden, ligesom der bør gøres brug af alle muligheder for flek-
sibilitet.
FD hilser det derfor velkomment, at TLAC alene implementeres for de
globalt systemisk vigtige institutter (G-SIFI’er), som standarden er til-
tænkt. Andre systemisk vigtige institutter (O-SIFI’er) er ifølge FD ganske
forskellige, og FD finder på den baggrund ikke, at størrelsen og sammen-
sætningen af MREL-kravet for disse skal flugte med TLAC for G-SIFI’er.
Vedrørende MREL-kravet støtter FD, at beregningsmetoderne bliver
bragt i overensstemmelse med TLAC-standarderne.
FD hilser det velkomment, at realkreditinstitutter fortsat kan undtages fra
MREL-kravet, samt at det i tilfælde af undtagelse ikke skal indgå i konso-
lideringen af den resterende del af koncernen, som fortsat er omfattet af
MREL-kravet. FD finder, at tilsvarende bør gælde for konsolidering af
den resterende del af koncernen, som er omfattet af TLAC-kravet (Group
minimum G-SII). Derudover opfordrer FD til, at der skabes klarhed over
hvordan konsolidering konkret skal fortolkes ved MREL-opgørelsen.
FD finder generelt, at kriterierne for at instrumenter kan medregnes til
MREL bør være i overensstemmelse med TLAC-standarden, så der er ens
vilkår for institutterne. FD finder imidlertid, at de foreslåede ændringer i
opfyldelseskriterierne for MREL er så markante, at der er behov for en
lang overgangsperiode samt at fortsætte eksisterende ordninger indtil de
nye regler træder endeligt i kraft.
FD støtter harmoniseringen af reglerne for brud på MREL-kravet. Det er
imidlertid vigtigt, at et brud på MREL-kravet ikke kan udløse afvikling,
så længe det pågældende institut overholder kapitalkravene. FD finder
ligeledes, at MDA-restriktioner (Minimum Distributable Amount, dvs.
udbytterestriktioner) ikke bør kunne anvendes i relation til brud på
MREL. Endelig er det vigtigt at skelne mellem brud på MREL, der skyl-
des udløb af MREL-instrumenter, og hvor generelle markedsforhold kan
vanskeliggøre refinansiering på rimelige vilkår, og brud der skyldes tab
(CET1-fald) eller institutspecifikke vanskeligheder ved refinansiering.
Ved førstnævnte scenarie finder FD, at institutterne bør få seks måneder
til udstedelse af nye MREL-instrumenter med mulighed for forlængelse
uden restriktioner.
kom (2016) 0851 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD)
1717437_0010.png
10/11
Endelig hilser FD forslaget om at undtage kontrakter med tredjelandsfilia-
ler fra kravet om kontraktuel bail-in velkomment. FD finder dog, at kravet
om kontraktuel anerkendelse af bail-in alene bør omfatte passiver, der er
designet til at absorbere tab, og ser gerne bestemmelserne præciseret
yderligere.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes nærmere holdning til Kommissionens forslag kendes endnu
ikke. Der forventes generelt opbakning til at implementere TLAC-
standarden i EU-retten samt at integrere TLAC og MREL, idet der dog
forventes drøftelse af de nærmere regler herfor.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt implementeringen af TLAC-standarden i EU
og finder, at TLAC-kravet alene bør gælde for G-SIFI’er, da det lignende
allerede vedtagne NEP-krav i udgangspunktet gælder for alle andre kre-
ditinstitutter, hvilket understøtter lige konkurrencevilkår.
Regeringen støtter ligeledes muligheden for indførelse af moratorium
redskaber, dog således at dette sker under hensyntagen til allerede eksiste-
rende regulering, dvs. Finansiel Stabilitets nuværende mulighed for at
foretage betalingsudsættelse.
Regeringen støtter desuden hensigten med så vidt muligt at tilpasse det
eksisterende NEP-krav til TLAC, dog uden at afgive muligheden for af-
viklingsmyndigheden for at foretage en individuel tilpasning af NEP-
kravet, herunder at det er individuelt tilpasset til et institut ud fra en afvik-
lingsstrategi og afviklingsplan. Der bør ligeledes sikres passende over-
gangsordninger, hvor relevant.
Regeringen støtter, at muligheden for at undtage dansk realkredit fra
NEP-kravet er fastholdt i forslaget. Regeringen støtter ligeledes, at real-
kreditinstitutter ikke tælles med i forhold til at sætte et NEP-krav for en
koncern, hvori der indgår et realkreditinstitut, ligesom realkreditinstituttet
vil være undtaget fra NEP-kravet på konsolideret niveau. Regeringen
lægger vægt på, at disse undtagelser fastholdes.
Regeringen er som udgangspunkt skeptisk over for forslaget om, at udste-
delse af passiver, der kan anerkendes som nedskrivningsegnede, delvist
kan erstattes med garantier, da der alt andet lige er større sikkerhed for, at
indbetalte nedskrivningsegnede passiver vil være til stede i en tabs- og
restruktureringssituation sammenlignet med garantier, hvor der ikke fore-
tages betalinger før en eventuel aktivering.
kom (2016) 0851 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD)
1717437_0011.png
11/11
Regeringen lægger vægt på, at der er fleksibilitet for afviklingsmyndighe-
den ved sanktionering af brud på NEP-krav og støtter derfor Kommissio-
nens forslag på dette område.
Regeringen lægger endvidere afgørende vægt på, at den eksisterende
valgmulighed i BRRD mellem administrative og strafferetlige sanktioner
videreføres og dermed omfatter de nye ændringer til BRRD.
Endelig støtter regeringen Kommissionens forslag om rapportering og
offentliggørelse af NEP-krav.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 2. december ifm.
forelæggelse af ECOFIN-rådsmødet den 6. december 2016, hvor Kom-
missionen
præsenterede
den
samlede
lovgivningspakke.