Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0856 Bilag 1
Offentligt
1710512_0001.png
4. januar 2017
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning om genopretning og afvikling af centrale modparter
1. Resumé
Kommissionen har den 28. november 2016 fremsat forslag til forordning
om genopretning og afvikling af centrale modparter. Forslaget er en del
af en handlingsplan fra 2012 om genopretning og afvikling af andre fi-
nansielle institutter end banker.
En central modpart agerer mellemled mellem de to parter i en værdipa-
pirhandel hhv. sælger og køber. Afviklingen af handlen bliver således ga-
ranteret for begge parter
Forslaget har til formål at fastlægge harmoniserede regler i EU for tidlig
indgriben, forebyggelse, afvikling og grænseoverskridende tilsynssamar-
bejde vedr. nødlidende og potentielt nødlidende centrale modparter. For-
slaget vil reducere de systemiske risici, der vil være forbundet med en
nødlidende central modpart og understøtte den finansielle stabilitet. For-
slaget skal samtidig sikre, at omkostningerne ved en omstrukturering el-
ler eventuel afvikling af en central modpart ikke pålægges skatteyderne.
Der er aktuelt ingen danske centrale modparter.
Regeringen støtter overordnet forslaget om genopretning og afvikling af
centrale modparter, idet det er i dansk interesse, at der er et effektivt sy-
stem herfor med henblik på sikring af den finansielle stabilitet. Ligeledes
er det positivt, at man henter inspiration fra lignende eksisterende regler.
Regeringen vil arbejde for, at kravene til genopretnings- og afviklings-
planer bliver proportionale i forhold til institutternes størrelse og forret-
ningsmodeller samt en fair balance i bidragsbetalingen mellem de parter,
der vil blive berørt i en afviklingssituation, herunder virksomheder, som
benytter centrale modparter i andre EU-lande.
2. Baggrund
Kommissionen har den 28. november 2016 fremsat forslag til en forord-
ning om genopretning og afvikling af centrale modparter (herefter
CCP’er).
kom (2016) 0856 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om genopretning og afvikling af centrale modparter
1710512_0002.png
2/10
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktat om Den Europæiske Unions
Funktionsområde (TEUF) artikel 114, stk. 1. Forslaget skal forhandles mel-
lem Rådet og Europa-Parlamentet i den almindelige lovgivningsprocedure,
jf. artikel 294 TEUF.
Forslaget er en del af en handlingsplan fra 2012 om genopretning og afvik-
ling af andre finansielle institutter end banker.
1
I handlingsplanen var der
bred enighed om, at der er behov for at definere specifikke krav i forhold til
genopretning og afvikling af CCP’er, da disse anses for systemisk vigtige i
den finansielle sektor.
De i forslaget indeholdte regler er sammenlignelige med reglerne for genop-
retning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD)
2
og er endvidere baseret på internationale standarder
3
.
Om CCP’er
CCP’er er mellemled mellem parterne i en værdipapirhandel ved at agere
modpart mod sælger hhv. køber. De handlende har derfor kun en mod-
partsrisiko overfor CCP’en og ikke indbyrdes. CCP’en påtager sig der-
med risikoen for køber og sælger i det tidsrum, fra handlen er indgået og
til den er endeligt afsluttet. Hvis én af modparterne går konkurs, inden
handlen er afsluttet, er CCP’en således forpligtet over for den anden part.
En CCP er underlagt en række krav, der har til formål at reducere risiko-
en mellem CCP’en og de handlende parter, der benytter CCP’en.
Det løbende tilsyn med, at CCP’erne lever op til kravene i EMIR-
forordningen, foretages af tilsynskollegier for hver enkelt CCP. Her er
både tilsynsmyndigheder og centralbanker repræsenteret fra de EU-lande,
der er mest berørt af den konkrete CCP.
Risikohåndtering
Som nævnt ovenfor er en CCP underlagt en række krav, der har til formål
at reducere risikoen mellem CCP’en og de handlende parter, der benytter
CCP’en. CCP’en skal derfor anvende en række redskaber i sin risiko-
håndtering, der har til formål at beskytte den mod tab.
CCP’en stiller typisk en række overordnede krav til deltagerne, herunder
at de er underlagt finansielt tilsyn samt opfylder krav til kapital og likvi-
ditet. Herudover håndterer CCP’en modpartsrisici ved at stille såkaldte
marginkrav til deltagerne, der dermed skal stille sikkerhed overfor
CCP’en typisk i form af kontanter. Sikkerhedsstillelsen skal dække risi-
1
2
http://ec.europa.eu/finance/consultations/2012/nonbanks/index_en.htm
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU om et regelsæt for genopretning
og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber
3
CPMI-IOSCO guidelines - Committee on Payments and Market Infrastructures
(CPMI) og Board of the International Organization of Securities Commissions
(IOSCO), jf. fodnote nr. 9
kom (2016) 0856 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om genopretning og afvikling af centrale modparter
1710512_0003.png
3/10
koen under normale markedsforhold og sikre, at CCP’en kan opretholde
en uforstyrret drift i det tilfælde, at en markedsdeltager misligholder sin
forpligtelse over for CCP’en. Endeligt skal CCP’en have en række egne
finansielle ressourcer til at modstå tab.
4
Idet transaktionerne samles i CCP’erne, muliggøres det, at eksponerin-
gerne over for markedsdeltagerne og CCP’en reduceres, da modsatrettede
fordringer kan modregnes, såkaldt netting. Ved at modregne fordringerne
reduceres risikoen for CCP’erne, deltagerne samt deltagernes kunder.
Inden for EU findes der i dag 17 CCP’er. Aktier der handles på Nasdaq
Copenhagen cleares primært af hollandske EuroCCP, da der ikke er en
dansk CCP. Danske Bank er den eneste danske bank, der er generelt
5
medlem af EuroCCP, samt en række andre CCP’er til clearing af deriva-
ter. Arbejdernes Landsbank, Lån & Spar Bank, Nykredit, Saxo Bank,
Spar Nord Bank og Sparekassen Kronjylland er direkte medlemmer af
EuroCCP i forhold til at cleare aktier handlet på Nasdaq Copenhagen.
Resten af de danske banker clearer transaktionerne indirekte igennem en
bank, der er medlem af en CCP.
Fremadrettet bliver der en forpligtelse til at cleare standardiserede OTC
(’Over the counter’) derivater via CCP’er,
6
hvorfor det forventes, at
CCP’ernes størrelse og rolle i den finansielle sektor vil stige i de kom-
mende år. Clearingforpligtelsen indtræder løbende afhængig af derivat-
klasse, og forpligtelsen for de første klasser trådte i kraft 21. juni 2016.
3. Formål og indhold
I dag findes der ikke harmoniserede regler inden for EU, der vedrører si-
tuationer, hvor en CCP bliver nødlidende eller går konkurs. I disse situa-
tioner skal CCP’en i princippet indgå i den normale betalingsstands-
ningsprocedure. Tidligere kriser har dog vist, at problemer i systemisk
vigtige infrastrukturselskaber hurtigt spreder sig til resten af det finansiel-
le system.
På grund af deres centrale placering i den finansielle infrastruktur regnes
alle CCP’er i EU for at være systemisk vigtige infrastrukturselskaber.
Forslaget har til formål at fastlægge harmoniserede regler for genopret-
ning og afvikling af CCP’er i tilfælde, hvor de bliver nødlidende eller po-
tentielt nødlidende. Forslaget bidrager derfor til at reducere de systemiske
risici, som vil være forbundet med en nødlidende CCP. Formålet er at
sikre, at CCP’erne kan genoprettes og fortsætte driften i de situationer,
I hvilken rækkefølge, de finansielle ressourcer bruges, betegnes som CCP’ens ”Default
waterfalls”.
5
Et generelt medlem kan få clearet transaktioner på vegne af sig selv samt andre virk-
somheder, der ikke er medlem af EuroCCP. Et direkte medlem kan kun få clearet trans-
aktioner på vegne af sig selv.
6
I EU implementeres denne forpligtelse via EMIR-forordningen
4
kom (2016) 0856 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om genopretning og afvikling af centrale modparter
1710512_0004.png
4/10
hvor de bliver udsat for forskellige stressede scenarier, der ellers ville
bringe CCP’ens videre drift i fare. I de tilfælde, at genopretning af
CCP’en ikke er mulig, er målet med forordningen, at myndighederne skal
have mulighed for tidligt at gribe ind og påbegynde en afviklingsprocedu-
re, så den finansielle stabilitet opretholdes og CCP’en kan fortsætte sine
kernefunktioner. Et samlet regelsæt for genopretning og afvikling af
CCP’er vil samtidig styrke integrationen af det indre marked.
Princippet bag forordningen er, at de økonomiske tab i videst muligt om-
fang lægges på CCP’ens kreditorer og aktionærer.
De væsentlige elementer i forslaget er følgende:
Indretning af afviklingsmyndighed og afviklingskollegier
Det foreslås, at der udpeges afviklingsmyndigheder i medlemslandene, i
hvilken CCP’erne er hjemmehørende. Afviklingsmyndighederne skal ud-
styres med et fælles sæt værktøjer, der gør dem i stand til at forberede og
udføre afviklingsplanerne. Afviklingsmyndigheden kan bestå af central-
banker, ministerier, kompetente tilsyn eller andre offentlige administrati-
ve myndigheder.
Det foreslås endvidere, at afviklingsmyndighederne skal oprette afvik-
lingskollegier for hver CCP. Kollegierne skal bestå af afviklingsmyndig-
heden, den kompetente myndighed der fører tilsyn med den pågældende
CCP, værdipapircentraler og handelspladser, relevante centralbanker
samt ESMA.
Efter forslaget bliver kollegiernes primære rolle i samarbejde med afvik-
lingsmyndigheden at deltage i udarbejdelsen af afviklingsplanerne samt i
vurderingen af, om CCP’en kan afvikles uden, at der bruges offentlige
midler til at dække eventuelle tab.
Forberedelse af genopretningsplaner
Det foreslås, at CCP’erne udarbejder genopretningsplaner, hvori der re-
degøres for, hvordan CCP’en vil håndtere ekstraordinære kriser og stres-
sede situationer, som rammerne i EMIR-forordningen ikke kan håndtere.
Genopretningsplanerne har til formål at genoprette CCP’ernes langsigte-
de evne til at drive en rentabel forretning.
Genopretningsplanerne skal følge CPMI-IOSCO guidelines
7
, og de skal
være effektive, gennemsigtige og målbare for dem, der potentielt bliver
påvirket af dem. De skal minimere den negative påvirkning for alle inte-
7
Committee on Payments and Market Infrastructures (CPMI) og Board of the Interna-
tional Organization of Securities Commissions (IOSCO) har i fællesskab udarbejdet
guidelines on recovery of financial market infrastructures. Disse guidelines har til for-
mål at yde bistand til finansielle infrastrukturselskaber og myndigheder, når der udar-
bejdes genopretningsplaner, både i forhold til processen med udarbejdelsen af planerne,
samt hvad planerne konkret skal indeholde.
kom (2016) 0856 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om genopretning og afvikling af centrale modparter
1710512_0005.png
5/10
ressenter og det finansielle system generelt. Genopretningsplanen skal in-
deholde aftaler imellem CCP’en og dens deltagere, der forpligter delta-
gerne til at overholde de forpligtelser, der er beskrevet i genopretnings-
planen, uanset hvilket medlemsland deltagerne er hjemmehørende i. Sam-
tidig skal deltagerne være forpligtet til at oplyse deres kunder om, hvor-
dan tab og omkostninger vil blive videreført fra deltagerne til kunderne,
som følge af de indgreb, der er defineret i genopretningsplanen.
Genopretningsplanen skal evalureres af den kompetente myndighed i
samarbejde med tilsynskollegiet under EMIR-forordningen.
Forberedelse af afviklingsplaner
Det foreslås, at afviklingsmyndighederne skal udarbejde afviklingsplaner
for, hvordan CCP’en kan blive omstruktureret og de vigtige funktioner i
CCP’en blive bevaret i tilfælde af, at den kommer i vanskeligheder, og
kriterierne for at den skal afvikles er opfyldt.
Afviklingsplanen skal skitsere myndighedernes beføjelser og de værktø-
jer der kan tages i brug ifm. afviklingen. Planen skal tage højde for den
specifikke CCP’s forretningsmodel, markedsandel og CCP’ens systemi-
ske relevans i sit hjemland, andre medlemslande samt tredjelande.
Som led i arbejdet skal afviklingsmyndigheden undersøge om CCP’en
kan opløses uden brug af offentlige midler.
8
Afviklingsmyndigheden skal
i denne henseende kunne pålægge CCP’en at ændre forretningsgange og
juridiske strukturer, underkende aftaler og pålægge CCP’en at henlægge
flere midler til sin misligholdelsesfond
9
, hvis det vurderes nødvendigt.
Afviklingskollegierne skal inddrages i udarbejdelsen af afviklingsplaner-
ne samt vurderingen af i hvor høj grad CCP’en kan afvikles uden brug af
offentlige midler.
Tidlig indgriben
Det foreslås, at den kompetente myndighed skal kunne gribe ind i situati-
oner, hvor CCP’ens rentabilitet og videre drift kommer i fare, men inden
en afvikling af CCP’en bliver nødvendig. I disse situationer skal den
kompetente myndighed kunne pålægge CCP’en at initiere visse dele af
genopretningsplanen.
8
I det tilfælde at der bruges offentlige midler i forbindelse med en afvikling af en CCP,
skal EU’s statsstøtteregler overholdes.
9
En CCP skal oprette en misligholdelsesfond, som medlemmerne af CCP’en skal indbe-
tale til. Misligholdelsesfonden skal bruges i de tilfælde, CCP lider et større tab, end hvad
der kan dækkes af de marginkrav, som CCP’en indkræver fra medlemmerne i forbindel-
se med clearing. Misligholdelsesfonden skal som minimum sætte CCP’en i stand til un-
der ekstreme, men plausible markedsvilkår at modstå misligholdelse hos det clearing-
medlem, for hvilken CCP’en har de største eksponeringer, eller hos det andet- og det
tredjestørste clearingmedlem, hvis summen af deres eksponeringer er større.
kom (2016) 0856 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om genopretning og afvikling af centrale modparter
6/10
Afviklings-triggere
Afviklingen af CCP’en skal påbegyndes, når den videre drift ikke kan
fortsættes, eller det er overvejende sandsynligt, at den videre drift ikke
kan fortsættes, og hvor et nedbrud af CCP’en vil medføre finansiel usta-
bilitet.
Hvis det er et krav ifølge national lovgivning, kan domstolene involveres
i beslutningen om at afvikle en CCP.
Afviklingsinstrumenter
Afhængig af omstændighederne kan en CCP afvikles som en helhed eller
opsplittes, hvor det alene er den del af CCP’en, som er nødlidende, der vil
blive afviklet. Afviklingen skal altid gennemføres på en sådan måde, at
det ikke underminerer muligheden for den videre drift af de dele af
CCP’en, som ikke bliver afviklet.
Når en CCP skal afvikles, skal de instrumenter og foranstaltninger, der er
redegjort for i afviklingsplanen, benyttes. De kan benyttes hver for sig el-
ler som helhed.
Afviklingsinstrumenterne kan være følgende: 1) Fordringer nedskrives el-
ler konverteres, 2) hele CCP’en eller de vitale dele af CCP’en sælges til
en konkurrent, 3) der oprettes en offentlig kontrolleret midlertidig CCP
og 4) tab allokeres til deltagerne af den nødlidende CCP. Det er op til
myndighederne at vurdere, hvilke af instrumenterne der er bedst egnet i
situationen. I forslaget er det ikke udelukket, at en afviklingsmyndighed
kan anvende andre afviklingsredskaber end de førnævnte. Som nævnt
ovenfor skal afviklingsmyndigheden kunne forklare, hvis den vælger ikke
at følge den udarbejdede afviklingsplan.
Centralbankerne kan bidrage med midlertidig likviditet i forbindelse med
afviklingsprocessen.
Tredjelande
For at forbedre et EU-lands myndigheds mulighed for at håndhæve sine
dispositioner overfor clearingdeltagere i tredjelande, skal CCP’erne sikre,
at tiltagene i deres genopretningsplaner vil være bindende på tværs af
landegrænser. Det foreslås samtidig, at myndighederne inden for EU skal
samarbejde med tredjelandsmyndigheder for at sikre, at tiltag og beslut-
ninger bliver håndhævet både inden for og uden for Unionens grænser.
Sanktioner
Forslaget indeholder ingen sanktionsbestemmelser, men Kommissionen
har i stedet inkluderet sanktionsbestemmelser for overtrædelse af nærvæ-
rende forordning i forslaget om revision af BRRD (2014/59/EU), som
blev offentliggjort den 23. november 2016. BRRD revideres således, at
anvendelsesområdet for afsnittet om sanktioner udvides, så dette også
kom (2016) 0856 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om genopretning og afvikling af centrale modparter
1710512_0007.png
7/10
gælder overtrædelser af bestemmelserne vedr. genopretning og afvikling
af nødlidende CCP’er.
4. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. Det er for-
ventningen, at Europa-Parlamentet generelt vil være positiv over for
Kommissionens forslag.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig
grad kan opfyldes af medlemsstaterne, hvis de handler uafhængigt af hin-
anden grundet CCP’ers grænseoverskridende karakter. Kommissionen
fremhæver, at et tiltag på europæisk plan vil sikre, at medlemsstaternes
myndigheder har de rette beføjelser og værktøjer, som vil kunne håndhæ-
ves rettidigt og ensartet i medlemsstaterne.
Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmel-
se med nærhedsprincippet. Det vurderes at være væsentligt at sikre retti-
dig genopretning og afvikling af centrale modparter af hensyn til finansiel
stabilitet. Det formål kan bedst opfyldes ved EU-regulering.
6. Gældende dansk ret
I EU reguleres CCP’er af EMIR-forordningen, som finder direkte anven-
delse i Danmark.
Ifølge EMIR-forordningen skal en CCP have en tilladelse til at drive sin
virksomhed. Tilladelsen udstedes af de nationale myndigheder, og den
forudsætter, at CCP’en lever op til en række krav. Kravene relaterer sig
blandt andet til risikostyring, ledelsesstruktur, sikkerhedsstillelse og fi-
nansielle ressourcer.
Det løbende tilsyn med, at CCP’erne lever op til kravene for at drive clea-
ringvirksomhed, foretages af tilsynskollegier under EMIR-forordningen.
Her er både tilsynsmyndigheder og centralbanker repræsenteret.
Der findes ingen danske regler, som regulerer genopretning og afvikling
af CCP’er.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forordningen vil finde direkte anvendelse i Danmark. Lovgivningen for-
ventes tilpasset, herunder de almindelige indkaldelsesfrister til general-
forsamlingen, fortegningsret samt regler om at skulle fremsætte overta-
gelsestilbud, når man vil kunne opnå kontrol med en virksomhed, idet
forslaget omfatter disse regler.
Økonomiske konsekvenser
kom (2016) 0856 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om genopretning og afvikling af centrale modparter
1710512_0008.png
8/10
Statsfinansielle konsekvenser
Da der i dag ikke findes nogen danske CCP’er, forventes det ikke, at for-
slaget medfører væsentlige nye opgaver for Finanstilsynet. Det er muligt,
at Finanstilsynet og/eller Finansiel Stabilitet i begrænset omfang kan del-
tage i de relevante afviklingskollegier som observatør. Finanstilsynet er i
dag medlem af Nasdaq Clearing College under EMIR-forordningen.
I de lande hvori CCP’erne er hjemmehørende, vil der skulle oprettes af-
viklingsmyndigheder, ligesom der skal bruges ressourcer på aktivt med-
lemskab i afviklingskollegier. Forordningens krav om, at CCP’er og af-
viklingsmyndigheder udarbejder hhv. genopretnings- og afviklingsplaner
vil kunne bidrage til at mindske usikkerheden forbundet med en CCP’s
krisehåndtering, og derved mindske risikoen for, at skatteyderne i de EU-
lande, hvor en nødlidende CCP er beliggende, ville skulle bære omkost-
ningerne i en eventuel afviklingssituation.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Den foreløbige vurdering er, at forslaget samlet set vil have en positiv ef-
fekt på samfundsøkonomien, da ensartede regler for afvikling af nødli-
dende institutter vil understøtte den finansielle stabilitet og mindske risi-
koen for systemiske finansielle kriser. Forslaget vil endvidere bidrage til
at sikre, at aktionærer og kreditorer bærer tabene i forbindelse med afvik-
ling af CCP’erne. Det vurderes at mindske overdreven risikotagning og
forbedre ejeres og kreditorers tilskyndelse til bedre kontrol med og op-
mærksomhed på risici i institutterne.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det
er muligt, at genopretnings- og afviklingsplanerne vil indebære, at mar-
ginkravene skærpes, bidragene til misligholdelsesfondene forhøjes og af-
giften for deltagelse hæves. Forslaget kan derfor muligvis betyde, at det
samlet bliver dyrere for danske virksomheder at være medlem af en CCP.
8. Høring
Kommissionens forslag om genopretning og afvikling af centrale mod-
parter har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle
sektor med frist for bemærkninger den 9. december 2016.
Nedenfor sammenfattes hovedindholdet af det indkomne høringssvar fra
Finansrådet, der er det eneste høringssvar, der er modtaget.
Finansrådet (FR) har forståelse for formålet med forordningen, men ser
overordnet en række udfordringer med forslaget. FR anfører, at forslaget
burde sikre, at centrale modparter har tilstrækkeligt kapital i forhold til
deres forretningsomfang, hvorfor kapitalkrav for CCP’er burde overvejes
ud over de allerede foreslåede løsninger. Hertil påpeger FR, at 100 %
tabsallokering fra CCP’en til dens medlemmer bør begrænses, da det risi-
kerer at have en spillover effekt i forhold til resten af det finansielle sy-
kom (2016) 0856 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om genopretning og afvikling af centrale modparter
1710512_0009.png
9/10
stem. FR foreslår bl.a. at man fastsætter en grænse for tabsallokering ba-
seret på medlemmets andel af aktiver i CCP’en. Hertil bør der skelnes
mellem situationer med misligholdelse og andre situationer, hvor clea-
ringmedlemmer og/eller tredje parter kun bør bidrage i situationer, som
skyldes et clearingmedlems misligholdelse.
FR finder yderligere, at nogle af værktøjerne, som bruges i en afviklings-
situation går imod selve formålet med centrale modparter. Heriblandt
nævnes afviklingsmyndighedens forpligtelse til at genberegne markeds-
værdien af alle åbne handler samt bede om ekstra kapital fra clearingmed-
lemmer samt delvist eller helt at afslutte medlemmers positioner. Disse
værktøjer efterlader dels muligheden for modpartsrisiko igen kan være til
stede, dels krav om likviditet fra modparter, hvor markedet allerede er
stresset grundet afviklingen af CCP’en.
Derudover påpeger FR en række problemer med følgende elementer:
Foranstaltninger mod marginkrav, forholdet mellem clearingmedlemmer
og deres kunder, tredjelande, effekten af en CCP tæt på/under afvikling
på andre CCP’er samt samspillet med anden lovgivning. FR analyserer
fortsat disse elementer.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdninger kendes endnu ikke. Nogle lande forventes at væ-
re optaget af, at der sikres en fair balance i betalingsfordelingen mellem
parterne, herunder clearingmedlemmerne, i en afviklingssituation.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter overordnet forslaget, da det vurderes i dansk interesse,
at der fastlægges regler for genopretning og afvikling af centrale modpar-
ter, da disse selskaber udgør systemisk vigtige infrastrukturselskaber i det
finansielle system, og dermed vil reglerne være med til at sikre fremtidig
finansiel stabilitet.
Regeringen støtter hensigten om, at eventuelle omkostninger i det tilfælde
en CCP afvikles i videst muligt omfang ikke skal bæres af skatteyderne.
Regeringen støtter, at man har baseret forslaget på etablerede velfunge-
rende principper for afvikling (BRRD, internationale standarder) og vil
arbejde for, at de nye regler har en logisk sammenhæng med og under-
støtter disse.
Regeringen støtter, at der sikres en balance mellem hvordan parterne,
herunder clearingmedlemmerne, vil blive berørt i en afviklingssituation
og i den forbindelse arbejde for, at de kompetente myndigheder, der fører
tilsyn med de pågældende CCP’er inddrages gennem tilsynskollegier.
Regeringen vil arbejde for, at kravene til genopretnings- og afviklings-
planer skal være proportionale i forhold til CCP’ernes størrelse, forret-
kom (2016) 0856 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om genopretning og afvikling af centrale modparter
1710512_0010.png
10/10
ningsmodel og kompleksitet. Hertil vil der blive arbejdet for, at det bliver
mere transparent, hvilke betingelser, som skal være opfyldt for, at et insti-
tut skal underkastes reglerne for hhv. genopretning og afvikling.
Regeringen lægger afgørende vægt på, at medlemsstaterne har valgmu-
lighed mellem administrative og strafferetlige sanktioner.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.