Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0940 Bilag 1
Offentligt
1709396_0001.png
Den 9. januar 2017
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Meddelelse om Investering i Europas unge.
COM(2016) 940
Meddelelse om udvikling og modernisering af uddannelser.
COM(2016) 941
Meddelelse om etablering af et europæisk solidaritetskorps.
COM(2016) 942
1. Resumé
Den 7. december 2016 offentliggjorde Europa-Kommissionen tre meddelelser som led i en styrket indsats i forhold til
unge:
Meddelelse om investering i Europas unge (COM(2016) 940)
Meddelelse om forbedret og moderniseret uddannelse (COM(2016) 941)
Meddelelse om et europæisk solidaritetskorps (COM(2016) 942)
Meddelelsen om investering i Europas unge (COM(2016) 940) er en overordnet meddelelse, hvor en række
prioritetsområder og tiltag opregnes, som skal medvirke til at øge investeringen i unge, så de får både nye muligheder og
hjælpes med at udnytte disse muligheder i medlemsstaterne og på europæisk niveau.
Indsatsområderne er indenfor følgende tre områder:
1) Bedre muligheder for adgang til beskæftigelse gennem en fuldstændig og holdbar gennemførelse af ungdomsgarantien i
alle medlemsstater.
2) Bedre muligheder via uddannelse og erhvervsuddannelse ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og støtte
deres indsats med at reformere uddannelsessystemerne, udvikle en kvalitetsramme for lærlingeuddannelser, samt
foreslå ”Erasmus Pro” med mobilitetsaktivitet af særlig lang varighed (6-12 måneder).
3) Bedre muligheder for solidaritet, læringsmobilitet og deltagelse gennem oprettelse af et europæisk solidaritetskorps,
samt en revision ad den europæiske strategi for unge for perioden efter 2018.
Meddelelse om forbedret og moderniseret uddannelse (COM(2016) 941) udfolder de dele af indsatsområdet, der
omhandler dagtilbud, skole og videregående uddannelse.
Meddelelse om et europæisk solidaritetskorps (COM(2016) 942) udfolder indsatsområdet om bedre muligheder for at
udvise solidaritet, deltage i læringsmobilitet og generelt i politisk deltagelse.
Fælles for de tre meddelelser er, at de samstemmende fremhæver, at hovedansvaret for politikker og foranstaltninger rettet
mod unge ligger hos medlemsstaterne, også når det drejer sig om at forklare fordelene ved og støtten fra EU.
Meddelelserne vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.
1
 kom (2016) 0940 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om investering i Europas unge (Unge-initiativ)
1709396_0002.png
Regeringen kan overordnet set tilslutte sig Europa-Kommissionens udkast til meddelelser og afventer den nærmere
konkretisering af initiativerne. Det er regeringens vurdering, at meddelelserne bidrager til en styrket indsats i forhold til
unge. De opremsede tiltag på europæisk niveau ligger generelt i god forlængelse af og i synergi med tiltag på nationalt plan.
2. Baggrund
Den 7. december 2016 offentliggjorde Kommissionen en overordnet meddelelse om investering i
Europas unge. To af indsatsområderne i denne meddelelse er yderligere beskrevet i to underliggende
meddelelser om henholdsvis udvikling og modernisering af uddannelser, samt etablering af et
europæisk solidaritetskorps.
Baggrunden for meddelelserne er dels kommissionsformand Jean-Claude Junckers tale om Unionens
tilstand den 14. september 2016 og dels Bratislavaerklæringen efter det uformelle møde i Det
Europæiske Råd den 16. september 2016, hvor begge havde fokus på, at der skal ske en styrket indsats i
forhold til unge. Der ses et fornyet behov for investering i unge som grundlaget for et retfærdigt, åbent
og demokratisk samfund, for social mobilitet og integration samt for varig vækst og beskæftigelse.
3. Formål og indhold
Formål
Meddelelsernes formål er overordnet at støtte medlemsstaternes indsats i et fornyet tiltag til at investere
i unge, med særligt fokus på bedre adgang til beskæftigelse, bedre mulighed for uddannelse og
efteruddannelse, herunder modernisering af uddannelser, samt bedre muligheder for solidaritet,
læringsmobilitet og aktiv deltagelse.
Det fremhæves samstemmende i de tre meddelelser, at hovedansvaret for politikker og foranstaltninger
rettet mod unge ligger hos medlemsstaterne, også når det drejer sig om at forklare fordelene ved og
støtten fra EU-tiltag.
Indhold
”Meddelelsen om investering i Europas unge” (COM(2016) 940)
Meddelelsen fremhæver tre områder for tiltag:
1. Bedre muligheder for adgang til beskæftigelse
2. Bedre muligheder via uddannelse og erhvervsuddannelse
3. Bedre muligheder for solidaritet, læringsmobilitet og deltagelse.
Bedre muligheder for adgang til beskæftigelse
Kommissionen ser ungdomsgarantien som et vigtigt instrument for at skabe bedre adgang til
beskæftigelse for unge. Kommissionen vil derfor bruge det hidtidige arbejde med ungdomsgarantien
som udgangspunkt for den videre sikring af fuldstændig og holdbar gennemførelse i alle medlemsstater.
Yderligere nævner Kommissionen ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som den ønsker styrket
økonomisk for at lette indførelsen af ungdomsgarantien i de regioner, som har størst behov for at sikre
tilstrækkelig støtte af lavt uddannede unge.
Bedre muligheder via uddannelse og erhvervsuddannelse
Kommissionen vil for at fremme kvaliteten af de lærlingeuddannelser, der støttes via EU´s
programmer, indføre en ”kvalitetsramme for lærlingeuddannelser”. Kvalitetsrammen skal tage afsæt i de
grundlæggende principper for udformning og gennemførelse af lærlingeordninger på alle niveauer.
Derudover foreslår Kommissionen mobilitetsaktiviteten ”Erasmus Pro” af særlig lang varighed (6-12
2
 kom (2016) 0940 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om investering i Europas unge (Unge-initiativ)
1709396_0003.png
måneder), specielt rettet mod erhvervsuddannelserne. Baggrunden for Kommissionens tiltag er, at
undersøgelser viser, at praktikpladser i over 6 måneder giver den største merværdi for den unge.
Kommissionen forventer tiltaget gennemført inden for det eksisterende Erasmus+-program. Tiltag i
forhold til dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser, samt videregående uddannelse er udfoldet
nærmere i ”Meddelelsen om forbedret og moderniseret uddannelse” (COM(2016) 941)(se nærmere
nedenfor).
Bedre muligheder for solidaritet, læringsmobilitet og deltagelse
Kommissionen vil med etableringen af et europæisk solidaritetskorps styrke grundlaget for unges
solidaritetsarbejde i Europa. Kommissionen forventer, at solidaritetskorpset vil opfylde behovene i
sårbare lokalsamfund, i offentlige nationale og lokale strukturer på en række områder, der ikke i dag
varetages. Tiltaget er udfoldet nærmere i ”Meddelelsen om et europæisk solidaritetskorps”(COM(2016)
942) (se nærmere nedenfor).
Kommissionen vil endvidere udarbejde en revision af den europæiske strategi for unge for perioden
efter 2018 med fokus på, hvordan man skaber flere og bedre muligheder for unge til at deltage aktivt i
det politiske liv og de demokratiske processer. Derudover vil Kommissionen støtte forskellige
mobilitetsformer for unge, der er involveret i et uddannelsesprojekt.
”Meddelelsen om forbedret og moderniseret uddannelse” (COM(2016) 941)
Meddelelsen fremhæver følgende områder for tiltag:
1. Skoler og dagtilbud
2. Videregående uddannelse
3. Bedre støtte til medlemsstaternes reformer med henblik på bedre uddannelsessystemer
Skoler og dagtilbud
Kommissionen understreger, at kvalitet og adgang til dagtilbud er grundlaget for personlig udvikling og
den livslange læring, ligesom det anses som et effektivt redskab til fremme af social retfærdighed. Der
lægges derfor op til fortsat støtte til medlemsstaterne i arbejdet med at tilvejebringe dagtilbud af høj
kvalitet og give børnene en optimal overgang til grundskolen.
Skoleuddannelse
Meddelelsen peger på, at skolerne skal udnytte ressourcerne bedre og vil derfor drage politiske
konklusioner og støtte politikudviklingen på EU-plan og nationalt plan på grundlag af de nye PISA-data
for 2016 og samarbejde med OECD.
I øvrigt lægger meddelelsen op til, at 2006-rammen om nøglekompetencer for livslang læring skal
revideres med henblik på ajourføring af definitioner og tilpasning til nye behov i samfundet og
økonomien med fokus på elever/studerendes kompetenceudvikling.
Kommissionen vil fortsat støtte uddannelse i entreprenørskab gennem en særlig aktion, hvor alle
uddannelsessøgende får entreprenørskabserfaring inden de afslutter grunduddannelsen.
Med henblik på at definere fremtidige udfordringer og gennemføre god praksis for digital undervisning
lægges der op til at intensivere samarbejdet med medlemsstaterne, interessegrupper og erhvervslivet om
koalitionen for digitale færdigheder og job.
3
 kom (2016) 0940 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om investering i Europas unge (Unge-initiativ)
1709396_0004.png
Kommissionen vil fremlægge et forslag til ”Rådets henstilling om fremme af social integration og fælles
værdier gennem uddannelse og ikke-formel læring” og vil aktivt støtte læreruddannelse og faglig
efteruddannelse på området.
Kommissionen vil finde ressourcer og instrumenter i dels ”Den Europæiske Socialfonds transnationale
netværk ”og de ”europæiske struktur- og investeringsfonde”, og dels videreudvikle e-Twinning og
School Education Gateway.
Videregående uddannelse
Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne om at øge adgangen til data om de nyuddannedes
beskæftigelse og sociale resultater, herunder også erhvervsuddannelserne.
Forbedring af samspillet mellem forskning og undervisning angives at være grundlaget for dels at
nyuddannede besidder den nyeste og anerkendte viden og dels for at forbedre den regionale innovation.
På denne baggrund vil Kommissionen styrke sammenhængen mellem de videregående
uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet gennem brug af instrumenter under de europæiske struktur-
og investeringsfonde.
Yderligere vil kommissionen støtte medlemsstaternes myndigheder i at fremme en passende og effektiv
investering i videregående uddannelse, ved i 2017 at
Undersøge om finansieringen af de videregående uddannelser er effektiv
Etablere et udvidet program om peerrådgivning
Gennemføre en analyse med henblik på at øge effektiviteten af de europæiske struktur- og
investeringsfondes støtte til de videregående uddannelser.
Reformer af uddannelsessystemer:
Kommissionen vil støtte og tilskynde medlemsstaternes arbejde med udvikling af bedre
uddannelsessystemer ved blandt andet at opbygge en on-line adgang til eksempler på god praksis og
tydeliggøre evidensgrundlaget for velfungerende uddannelsessystemer.
”Meddelelsen om et europæisk solidaritetskorps” (COM(2016) 942)
Af meddelelsen fremgår, at Kommissionen vil etablere et europæisk solidaritetskorps med to indbyrdes
understøttende muligheder: frivilligt arbejde og erhvervsarbejde.
Den frivillige del skal forbedre og udvide den eksisterende europæiske volontørtjeneste (EVS),
som finansieres af programmet Erasmus+. Men også andre frivillige aktiviteter vil indgå, hvor
finansieringen forventes dækket af de eksisterende programmer.
Erhvervsdelen handler om jobs, praktikplads eller læreplads inden for en række sektorer, der er
involveret i solidaritetsaktiviteter. Denne del vil gradvist blive etableret via (eksisterende)
partnerskaber, ligesom finansieringen i starten vil ske via eksisterende EU-programmer.
Kommissionen vil løbende udvikle korpset i tæt samarbejde med interessenter på alle niveauer.
I den første fase, som annonceres i meddelelsen, får unge mulighed for at lade sig registrere på et
særligt web-site på EU´s ungdomsportal.
Finansieringen vil i den første fase ske gennem eksisterende programmer, hvor også deltagende
organisationer vil kunne ansøge om finansiering af projekter, hvor unge fra solidaritetskorpset vil kunne
blive engageret.
Kommissionen angiver i meddelelsen, at solidaritetskorpset i sin helhed i anden udviklingsfase bør
finansieres under en selvstændig budgetpost inden for den eksisterende finansielle ramme.
4
 kom (2016) 0940 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om investering i Europas unge (Unge-initiativ)
1709396_0005.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der alene er tale om meddelelser fra
Kommissionen, der ikke omfatter forslag til lovgivningsmæssige retsakter.
6. Gældende dansk ret
Meddelelserne i sig selv medfører ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Meddelelserne vurderes ikke i sig selv at få konsekvenser for lovgivningen, statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Meddelelserne blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom den 12.
december 2016. Der indkom følgende høringssvar, som er gengivet i deres fulde form:
Danske Professionshøjskoler:
”Vi har ingen bemærkninger til de tre meddelelser.”
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
”FA har ingen bemærkninger til Kommissionens meddelelse om Investering i Europas unge
(COM(2016)940) og Kommissionens meddelelse om Et europæisk solidaritetskorps (COM(2016)942).
For så vidt angår Kommissionens meddelelse om Forbedring og modernisering af uddannelse
(COM(2016)941) vil FA bemærke, at FA generelt støtter op om tiltag, der bidrager til at forbedre og
modernisere uddannelserne. At arbejdsstyrken har de kompetencer, som arbejdsmarkedet har brug for,
er helt afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne og dermed for samfundets vækst, velstand og
velfærd.
Som Kommissionen også peger på i meddelelsen er der flere udfordringer inden for
uddannelsesområdet i EU-landene, som kræver øget opmærksomhed, hvis vi skal kunne optimere
grundlaget for vores fremtidige velfærd. Det drejer sig fx om at sikre, at eleverne i grundskolen bliver
stærkere i de grundlæggende fag og opnår digitale færdigheder, så de bliver klædt bedst muligt på til
uddannelse og arbejdsmarked. Og det drejer sig også om at sikre, at universitetsuddannelserne i højere
grad kommer til at matche arbejdsmarkedets behov for kompetencer, så de mange nye dimittender kan
komme i job så hurtigt som muligt.
Set fra FA’s side er det særligt positivt, at Kommissionen bl.a. vil fokusere på i samarbejde med
medlemslandene at fremme digitale færdigheder i uddannelsessystemet. Det er endvidere særligt
positivt, at Kommissionen i samarbejde med medlemslandene vil arbejde på at forbedre data om,
hvordan det går dimittender på arbejdsmarkedet (”graduate tracking”) og på at styrke samarbejdet
mellem universiteter, virksomheder og andre organisationer.
I den sammenhæng er det vigtigt at fastholde, at det er medlemslandene kompetenceområde at træffe
beslutninger om, hvordan deres uddannelsessystemer skal udvikle sig, og at EU blot kan støtte
medlemslandene i dette arbejde. Det gør Kommissionen da også klart i meddelelsen. Det kan fx ske
gennem den åbne koordinationsmetode i Det Europæiske Semester, ved at Kommissionen tilvejebringe
5
 kom (2016) 0940 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om investering i Europas unge (Unge-initiativ)
1709396_0006.png
data og analyser, og gennem tværgående samarbejde med bl.a. beskæftigelses-, finans- og
sundhedsområderne i EU-samarbejdet.”
Danske Universiteter:
”Danske Universiteter har ingen bemærkninger til Kommissionens Unge-initiativ.”
Danske Studerende Fællesråd (DSF):
“DSF´s svar til meddelelsen: IMPROVING AND MODERNISING EDUCATION
Disse mål burde ikke kun gælde EU-borgere, men alle, som ønsker at tage en uddannelse I EU.
Kvalitetsuddannelse bør være en realitet for alle studerende.
“Education systems need to be modernised and the quality of education continuously
improved” – Digitalisering må aldrig blive brugt som undskyldning for at skære på
finansieringen af uddannelse. Derudover skal det implementeres forsigtigt og med monitorering
for at sikre, at det ikke fører til dårligere undervisningskvalitet.
“There is, however, no guarantee that increasing public spending yields automatically better
results.” – Det er rigtigt, men der er dog en stærk tendens til, at nedskæringer fører til
forringelser. Hvis det er tilfældet nogle steder, at pengene ikke bliver brugt på den mest
effektive måde, er det ikke en løsning at skære ned, da der ikke er nogen garanti for, at pengene
bliver skåret de rigtige steder. Derimod skal det undersøges og diskuteres, hvordan pengene kan
flyttes rundt internt på institutionerne på den bedste måde først. Og dette skal alle relevante
stakeholders på universitetet (ansatte og studerende) inddrages i.
Der bliver ikke nævnt meget om inddragelse af studerende i papiret. Det ville være godt at
tilføje, at inklusion af studerende i beslutningsprocesser kan forbedre kvaliteten – det er
nødvendigt for at sikre bedre kvalitet, at man inddrager repræsentanter for dem, som bruger
uddannelserne, så meget som muligt i udviklingen af dem.
“Teachers need to be well prepared and trained for being able to cater for students with diverse
backgrounds, expectations and needs.” (page 6) Dette er en god tanke. Derudover ville det være
godt, hvis underviserne selv kom fra forskelligartede baggrunde.
‘graduate tracking’ (page 7)
Vi ville foretrække, at der ikke blev brugt ressourcer på graduate
tracking. Det er vores erfaring både fra lokale og nationale eksempler, samt dialog med vores
kolleger i andre europæiske lande, at graduate tracking ikke bliver brugt på en konstruktiv måde
og ikke fører til øget kvalitet (eller relevans for den sags skyld). De ressourcer man kan bruge på
graduate tracking, kan man bruge bedre andre steder i sektoren. Dog, hvis man implementerer
graduate tracking, vil vi anbefale, at man inkluderer data om de studerendes baggrund, og hvad
der betyder for deres skæbne som dimittender, da denne viden potentielt ville kunne bruges i
arbejdet for at skabe mere inkluderende uddannelsessystemer for studerende fra alle slags
baggrunde.
“building more and stronger links between universities, businesses and other organisations”
(page 7) - Det er vigtigt, at dette ikke kompromitterer uddannelsesinstitutionernes autonomi.
De nævnte parter kan sagtens indgå rådgivende som i dag og bygge stærke samarbejder med
uddannelsesinstitutionerne, men det er vigtigt, at beslutningskraften over det akademiske
indhold forbliver universitetets og ikke påvirket for meget af andre interessenter.
“A review of effective spending on higher education by external experts and coordinated with
on-going work by the OECD, reporting in early 2018” (page 7)
Blandt disse eksperter bør
der være de studerendes legitime demokratiske repræsentanter, såsom European Students’
Union (ESU).
“A debate at top-level can help trigger the necessary policy momentum for paying more
attention and taking action to improve the quality of education systems.” (page 8)
Denne
6
 kom (2016) 0940 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om investering i Europas unge (Unge-initiativ)
1709396_0007.png
debat bør inkludere studerende, gennem inddragelse af ESU på det internationale niveau samt
ESU’s medlemsorganisationer, de nationale studenterunioner, når debatten tages på nationalt
niveau.”
Dansk Industri (DI):
”Investering i Europas unge
DI er enig i, at der er behov for at løfte kvaliteten i uddannelse i Europa samt at dette kræver reformer
og investeringer udover det aktuelle niveau. Kommissionen peger på en række forskellige initiativer,
hvor Kommissionen vil bidrage til dette mål, herunder en udvidet brug af det Europæiske semester
som drivkraft bag reformbehov.
DI ser frem til mere information om Kommissionens bebudede tiltag til modernisering af skoler og
højere uddannelse, hvor især initiativerne til at fremme digitalisering efter DI's opfattelse indenfor
uddannelse bør have høj prioritet som led i bestræbelserne på at sikre at Europa har en arbejdsstyrke,
der kan matche fremtidens krav på et arbejdsmarked i hastig teknologisk forandring.
DI finder det væsentligt, at Kommissionens forslag til en kvalitetsramme for lærlingeuddannelser
udformes i et tæt samspil med arbejdsmarkedets parter og sker i respekt for de meget forskelligartede
lærlingesystemer, der eksisterer i EU.
Der er desuden forslag om oprettelse af en efterspørgselsstyret støttetjeneste for lærlingeuddannelser.
Det er efter DI's opfattelse ret uklart, hvilke initiativer denne tjeneste skal rette sig imod og hvad
indholdet skal være i dens opgaver. DI er på den baggrund i udgangspunktet skeptisk overfor oprettelse
af endnu et EU-instrument med et uklart fokus.
Et Europæisk Solidaritetskorps
Kommissionen foreslår oprettelse af et korps af unge, som i perioder på 2-12 måneder kan opnå EU-
tilskud til at udføre frivilligt arbejde, herunder humanitært arbejde. Dette svarer i store træk til den
nuværende europæisk voluntørtjeneste, som desuden foreslås suppleret med en mulighed for, at unge i
2-12 mdr. kan udstationeres i job, lærlingeforhold eller traineeship i sektorer med humanitære mv.
aktiviteter.
Formålet er at støtte sammenhængskraft og solidaritet blandt unge i Europa og dermed imødegå de
tendenser til nationalisme, radikalisering mv, som opleves i disse år. DI støtter formålet, men er lidt
tvivlende overfor effekten af dette tiltag.
DI er bekymret for finansieringen af dette korps, som helt overvejende tænkes finansieret af
ERASMUS+ midler, som DI finder først og fremmest bør fokusere på uddannelsesaktiviteter.
Forbedret og moderniseret uddannelse
DI finder som udgangspunkt behov for at understrege, at indhold og struktur i uddannelsessystemet er
nationalt ansvar og kompetenceområde, og ikke et EU-anliggende direkte. Det bør derfor i forhold til
hvert enkelt initiativ nøje overvejes, om denne grænsedragning er respekteret.
DI er enig i Kommissionens fokus på at understøtte behovet for en kontinuerlig indsats for at forbedre
og modernisere uddannelser. Der er fortsat behov for en indsats i grundskolen, og DI støtter
Kommissionens forslag om en mere åben skole, der er i samspil med omverdenen. Det er væsentligt
her at sikre, at også virksomheder inddrages i dette samspil og dermed kan sætte fokus på de
muligheder for læring og beskæftigelse, der er i virksomhederne.
7
 kom (2016) 0940 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om investering i Europas unge (Unge-initiativ)
1709396_0008.png
Digitalisering bør fremhæves som et meget vigtigt indsatsområde i moderniseringen af uddannelse,
herunder med et væsentligt fokus på lærerkompetencer. DI ser frem til at følge opbygningen af Digital
Skills and Jobs Coalition.
Kommissionen varsler desuden en række initiativer der skal sætte gang i moderniseringen af
videregående uddannelse, herunder undersøgelser af finansiering af videregående uddannelser,
forbedret dataindsamling om færdiguddannede, stærkere samspil mellem institutioner og virksomheder
og en øget brug af det europæiske semester til at understøtte reformer af uddannelserne.
Kommissionen foreslår oprettelse af en online tjeneste om god praksis i uddannelse, hvilket synes at
være oprettelse af endnu et EU-instrument af tvivlsom værdi. DI ser frem til nærmere information om
Kommissionens øvrige forslag, som alle berører væsentlige temaer i uddannelsesdebatten, men endnu
ikke er så specifikke, at der kan kommenteres mere detaljeret på dem.”
Akademikerne:
”For så vidt angår Kommissionens meddelelse om Investering i Europas unge (COM(2016)940) har
Akademikerne følgende bemærkninger:
Først vil vi gerne kvittere for, at Kommissionen lægger stor vægt på at nedbringe
ungdomsarbejdsløsheden, på at bede landene sikre mere højtkvalificeret arbejdskraft og ikke mindst
øge andelen af unge med uddannelse.
Akademikerne er derfor også enige i, at det er rigtig godt, at gennemførselsprocenten på de
videregående uddannelser er steget, og at der fortsat arbejdes for at øge den uddannede arbejdsstyrke.
Akademikerne ser dog gerne, at Kommissionen supplerer sit arbejde med at nedbringe
ungdomsarbejdsløsheden med et fokus på virksomhedernes ansættelsesadfærd. Det er virksomhedernes
ansættelsesadfærd, der for alvor er afgørende, hvis vi skal nedbringe antallet af unge uden arbejde.
For de videregående uddannede unge uden arbejde drejer det sig om at forkorte afstand mellem
uddannelsesprofil og stillingstype; idet erhvervslivets evne til at absorbere arbejdskraft forringes ved høj
grad af specialisering.
Det tager simpelthen længere tid for arbejdsgiver og arbejdstager at finde hinanden, når både
arbejdsopgaver og uddannelsesprofiler bliver mere og mere specialiserede. Samtidig opleves der i
virksomhederne et globalt pres, som gør, at de ofte foretrækker at ansætte erfarne medarbejdere. Det
giver yderligere et pres på de unge, uanset uddannelsesgrad.
Det er derfor vigtigt, at der også følges med i beskæftigelsesgraden for de videregående uddannede
unge, dvs. i hvor høj grad og under hvilke former de unge videregående uddannede bliver ansat. Ligeså
kunne investeringstankegangen fint udbredes til at favne midler, der øger virksomhedernes incitament
til at tage unge ind og lære dem op – uanset om de er ufaglærte eller videregående uddannede.”
FTF:
FTF er enig i Kommissionens hovedsigte med meddelelsen og de bebudede initiativer. Det er helt
afgørende at det uddannelsespolitiske samarbejde i EU får en høj prioritet med det mål at understøtte
og supplere medlemslandenes egen indsats. Der er i meddelelsen sat fokus på mange centrale områder
– her særligt førskoleundervisning, grundskolen og de videregående uddannelser samt EU samarbejdets
8
 kom (2016) 0940 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om investering i Europas unge (Unge-initiativ)
mulige støtte til medlemslandenes reformer. Under de enkelte områder bebuder Kommissionen en
række initiativer, som FTF gerne drøfter nærmere når der foreligger konkrete udspil.
Kommissionens hovedsigte om at fremme en opprioritering af uddannelsesindsatsen kan naturligvis
kun realiseres, hvis initiativer i praksis følges op og prioriteres i de enkelte medlemslande. Det gælder
naturligvis også en prioritering af de økonomiske ressourcer. Desværre har den danske regering valgt at
gennemføre markante besparelser netop på uddannelsesområdet. Det er besparelser, der står i stærkt
kontrast til såvel det nationale behov og som hovedsigtet med Kommissionens meddelelse.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne forventes overordnet at hilse Kommissionens ungdomsinitiativ velkomment, medens
der kan forventes en mere afventende holdning over for de konkrete initiativer.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens øgede fokus på en forstærket ungeindsats velkomment, men
forholder sig dog afventende over for udfoldelsen af de enkelte initiativer.
I forhold til indsatsen på beskæftigelsesområdet støtter Danmark Ungdomsgarantien som et vigtigt
instrument for indsatserne på nationalt plan for at bekæmpe ungdomsledigheden. Det skal ses i
sammenhæng med, at der er stort politisk fokus på at nedbringe ungeledigheden og iværksætte
målrettede indsatser til unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse.
Regeringen vurderer, at EU-ungdomsgarantien har været vigtig for at sætte fælles retning for landenes
indsats, herunder betydningen af en tidlig indsats og aktiv indsats til ungemålgruppen.
Imidlertid vurderes det, at der ikke for nærværende er belæg for at øge midlerne til Youth Employment
Initiative. En langsigtet løsning på problematikken omkring ungdomsledighed kræver nationale
arbejdsmarkedsreformer og kan ikke alene løses gennem EU-tiltag. Fra dansk side er ønsket således, at
ungeindsatsen reguleres på nationalt niveau efter behovene på arbejdsmarkedet.
Regeringen finder endvidere, at Kommissionens foreslåede initiativer vedr. mobilitet og kvalitet på
erhvervsuddannelserne ligger i god forlængelse af danske prioriteter på området. Hvad angår
etableringen af et europæisk solidaritetskorps finder regeringen, at det bør ske ved i første omgang at
bygge på eksisterende programmer og med respekt for de danske regler om og principper for frivilligt
arbejde. Regeringen ser frem til en nærmere konkretisering af Kommissionens planer på dette punkt.
Regeringen hilser også forslaget om en revision af den europæiske ungdomsstrategi efter 2018
velkomment.
I forhold til de bebudede initiativer på dagtilbuds- og det almene skoleområde samt de videregående
uddannelser finder regeringen, at initiativerne harmonerer med danske prioriteter og initiativer på
områderne. Dog finder man, at ambitionerne på dagtilbudsområdet også bør målrettes de mindste børn
(0-2-årige) og ikke først børn fra 3-års-alderen, som Barcelona-målsætningen adresserer, og at
vigtigheden af en tidlig indsats, samt at tilbuddene er åbne for alle børn, fremhæves.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
9