Europaudvalget 2016-17
KOM (2017) 0009 Bilag 1
Offentligt
1720299_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
7. februar 2017
17/00304-4
Kommissionens meddelelse ”Opbygning af en europæisk dataøko-
nomi” (KOM(2017) 9)
Nyt notat.
1.
Resumé
Kommissionen fremsatte den 10. januar 2017 meddelelsen ”Opbygning af
en europæisk dataøkonomi” (KOM(2017) 9). Meddelelsen følger op på
Kommissionens meddelelse ”En strategi for et digitalt indre marked i
EU” fra 2015 (KOM (2015) 192).
Meddelelsen udgør et diskussionsoplæg for Kommissionens videre drøf-
telser med medlemsstater og interessenter for at skabe rammerne for en
europæisk dataøkonomi. I meddelelsen anføres, at Kommissionen vil ind-
føre et princip om fri udveksling af data på tværs af grænser for at under-
støtte en velfungerende og effektiv dataøkonomi i Europa.
Kommissionen vil desuden iværksætte en nærmere undersøgelse af pro-
blemstillinger vedr. adgang til og udveksling af data, særligt mellem virk-
somheder, for at fremme innovative databaserede forretningsmodeller.
Kommissionen vil endvidere afklare de juridiske udfordringer omkring
ansvar for fejl og skader ved brug af produkter og tjenester, der er data-
baseret, fx robotter og Internet-of-Things.
Kommissionen foreslår i meddelelsen at øge konkurrencen mellem tjene-
ster ved i højere grad at give borgere og virksomheder mulighed for at
flytte deres data fra en leverandør til en ny, fx mellem cloud-tjenester.
Udvikling af tekniske standarder skal forbedre denne ret til dataportabili-
tet og interoperabilitet mellem tjenester.
Regeringen støtter Kommissionens målsætning om at forbedre rammevil-
kår, der kan understøtte en velfungerende europæisk dataøkonomi og
fremme udviklingen af databaserede forretningsmodeller. Regeringen vil
følge Kommissionens kommende initiativer på området tæt. Regering ser
det i den forbindelse som en væsentlig prioritet at sikre frie datastrømme
ved at fjerne alle uberettigede nationale krav om lokalisering af data.
kom (2017) 0009 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse Opbygning af en europæisk dataøkonomi
1720299_0002.png
2/10
2.
Baggrund
Kommissionen fremsatte den 10. januar 2017 meddelelsen ”Opbygning af
en europæisk dataøkonomi” (KOM(2017) 9), der præsenterer Kommissi-
onens visioner for, hvordan man kan forbedre rammerne for en velfunge-
rende europæisk dataøkonomi og fremme udviklingen af databaserede
forretningsmodeller.
Meddelelsen kommer som opfølgning på Kommissionens meddelelse ”En
strategi for et digitalt indre marked i EU” fra maj 2015, som udstikker
Kommissionens strategi for at styrke det digitale indre marked. Af strate-
gien fremgår det blandt andet, at Kommissionen vil foreslå et initiativ til
at fjerne begrænsninger for fri udveksling af data samt uberettigede re-
striktioner for placeringen af data. Restriktionerne kan fx være et nationalt
krav om, at data af en særlig type skal opbevares inden for en given stats
egne grænser og jurisdiktion. Initiativet vil også omfatte emner som ejer-
skab, interoperabilitet, anvendelighed og adgang til data.
I meddelelsen om dataøkonomi konstaterer Kommissionen, at data er
blevet en central ressource for økonomisk vækst, jobskabelse og den ge-
nerelle samfundsudvikling. En bedre anvendelse af data rummer stort
potentiale til at forbedre eksisterende produkter og tjenester samt udvikle
nye.
I april 2016 blev den generelle databeskyttelsesforordning (forordning
2016/679/EU) vedtaget, der sikrer en ensartet persondatabeskyttelse på
tværs af EU. I tillæg til forordningen har Kommissionen den 10. januar
2017 fremlagt et nyt forslag til forordning vedrørende respekt for privatli-
vet og beskyttelse af persondata ved elektronisk kommunikati-
on](KOM(2017) 10), der skal sikre et højt niveau af privatlivsbeskyttelse
for brugere af elektroniske kommunikationstjenester og lige vilkår for alle
markedsaktører. Det nye forordningsforslag skal erstatte det gældende e-
databeskyttelsesdirektiv (direktiv 2002/58/EF).
Kommissionen noterer endvidere i meddelelsen, at der er brug for moder-
niserede og sammenhængende regler som ramme for at understøtte en fri
udveksling af data på tværs af grænser i EU. Fraværet af klare juridiske
rammer kan medføre en ineffektiv udvikling af Europas dataøkonomi,
men Kommissionen finder samtidig, at det er nødvendigt at analysere
behov og konsekvenser nøje, inden der foreslås eventuel ny regulering.
Kommissionens overordnede mål er derfor at skabe en klar og tilpasset
politisk og juridisk ramme for dataøkonomien ved nærmere at undersøge
problemstillinger vedrørende:
fri udveksling af data på tværs af grænser
kom (2017) 0009 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse Opbygning af en europæisk dataøkonomi
1720299_0003.png
3/10
adgang til og deling af data
ansvar og sikkerhed ved databaserede produkter og tjenester
portabilitet, interoperabilitet og brug af standarder
Meddelelsen udgør dermed et diskussionsoplæg for Kommissionens vide-
re drøftelser med medlemsstater og interessenter for at skabe rammerne
for en europæisk dataøkonomi.
3.
Formål og indhold
Det overordnede formål med Kommissionens meddelelse er at skabe bed-
re rammer for, at europæiske virksomheder kan udnytte potentialet i ud-
viklingen af datadrevne produkter og tjenester og samlet set styrke Euro-
pas konkurrenceevne i den globale dataøkonomi. Meddelelsen identifice-
rer en række problemstillinger, som ifølge Kommissionen skaber barrierer
og juridisk usikkerhed for en fuld udvikling af en europæisk dataøkono-
mi. De enkelte elementer i meddelelsen gennemgås nedenfor.
1. Fri udveksling af data på tværs af grænser (frie datastrømme)
Det er Kommissionens vurdering, at en velfungerende og dynamisk data-
økonomi forudsætter fri udveksling af data på tværs af grænserne. Datatje-
nester vokser hastigt i EU og på verdensplan og rummer et stort potentiale
for yderligere vækst og jobskabelse. Men væksten og innovationen i data-
økonomien udfordres af en stigende tendens til at opstille ofte ubegrundede
krav til placeringen og opbevaring af data, fx sundhedsdata samt regn-
skabs- og bankoplysninger.
Kommissionen anerkender i den forbindelse persondatabeskyttelse som en
legitim bekymring vedrørende opbevaringen af data, men henviser til den
generelle databeskyttelsesforordning (forordning 2016/679/EU) som ram-
men for, hvordan medlemsstaterne skal sikre databeskyttelse i forbindelse
med udveksling og opbevaring af data. Databeskyttelsesforordningen har til
formål at sikre et ensartet og højt niveau for beskyttelse af fysiske personer
for blandt andet at fjerne hindringerne for udveksling af personoplysninger
inden for EU. Ikke-personhenførbare data som fx skatte- og regnskabsdata
er dog ikke underlagt den generelle databeskyttelsesforordning.
Ydermere konstaterer Kommissionen, at krav til placering af data ofte be-
grundes i spørgsmål om sikkerhed. Men i praksis er det snarere en samlet,
sikker og professionel it-sikkerhedshåndtering, der sikrer data fremfor loka-
litetskrav.
Tendensen går ifølge Kommissionen imod stadig flere krav i nationale reg-
ler til placering af data, og Kommission finder det derfor nødvendigt at ind-
kom (2017) 0009 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse Opbygning af en europæisk dataøkonomi
4/10
føre et princip om fri udveksling af data i EU i overensstemmelse med med-
lemsstaternes forpligtelse til at sikre tjenesteydelsernes frie bevægelighed og
den frie etableringsret efter Traktatens bestemmelser og den heraf afledte
lovgivning. Dermed skal både nye og eksisterende datalokalitetsbegræns-
ninger begrundes i legitime hensyn til eksempelvis national og offentlig
sikkerhed og vurderes som nødvendige og proportionale instrumenter til at
sikre disse hensyn.
Kommissionen vil derfor overordnet undersøge og vurdere begrundelser for
og proportionaliteten af krav til datalokalitet. I forlængelse heraf vil Kom-
missionen adressere konkrete krav til datalokalitet i nationale regler og om
nødvendigt iværksætte håndhævelsesforanstaltninger. Afhængig af analy-
sernes resultat vil Kommissionen eventuelt fremsætte et reguleringsinitiativ
for at sikre princippet om en fri udveksling af data på tværs af grænserne.
2. Adgang til og deling af data
Mængden af data vokser kraftigt i medfør af maskingenererede data og da-
tabehandling i nye teknologier. Kommissionen anfører i meddelelsen, at
variationen i data repræsenterer et stort potentiale for at udvikle tjenester og
skabe ny viden. Forudsætningen er dog en optimal adgang til og deling af
data.
Persondata er behandlet i databeskyttelsesforordningen (forordning
2016/679), mens maskindata mv. primært reguleres ved kontraktlige aftale-
forhold. Kommissionen anerkender derfor et behov for at undersøge nærme-
re, hvordan virksomheder og andre markedsaktører kan tilgå de store og
mangeartede datasæt, som er en forudsætning for dataøkonomien. Kommis-
sionen konstaterer i den forbindelse, at der er risiko for, at delingen af data i
dag begrænses, da stærke markedsaktører kan udnytte deres forhandlingspo-
sition i kontraktforhold til at begrænse adgangen til og retten til data for
mindre stærke parter.
Kommissionen konkluderer endvidere, at maskingenererede rådata på EU-
niveau ikke er beskyttet af eksisterende immaterielle rettigheder. Database-
direktivet (direktiv 96/9/EF) medfører en vis beskyttelse mod udtræk og
genanvendelse af en database. Tillige udgør direktiv om beskyttelse af for-
trolige forretningsoplysninger (direktiv 2016/943/EU) en beskyttelse af for-
trolig know-how og forretningshemmeligheder mod ulovlig erhvervelse,
brug og videregivelse. Kommissionen anfører endvidere, at national lovgiv-
ning om ophavsret, databaserettigheder og fortrolige forretningsoplysninger
kan gælde for adgangen til data.
Kommissionen udtrykker bekymring for en ukoordineret udvikling i den
politiske og juridiske håndtering af dataøkonomien uden en fælles EU-
kom (2017) 0009 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse Opbygning af en europæisk dataøkonomi
5/10
tilgang. Til det formål fremlægger Kommissionen en række forslag til den
videre proces.
Drøfte behovet for
vejledning,
der kan tilskynde virksomheder til at
dele data
i højere grad. Man vil bl.a. se nærmere på, hvordan ejer-
skab til data håndteres i kontrakter baseret på eksisterende lovgiv-
ning. Kommissionen annoncerer i den forbindelse en evaluering af
databasedirektivet i 2017.
Fremme af
tekniske løsninger
til sikker identifikation og udveks-
ling af data via eksempelvis standardiserede protokoller.
Standardkontrakter
eventuelt med inddragelse af principper om
urimelige kontraktvilkår for at beskytte især små og mellemstore
virksomheder.
Større grad af
adgang
til data til
videnskabelige og samfundsmæssi-
ge
formål, fx adgang for statistikmyndigheder og til optimering af
trafiksystemer.
Nærmere overvejelse af en
ret for dataproducenter
(den person el-
ler virksomhed, der genererer data) til at
kontrollere
sine egne data,
herunder afledte juridiske konsekvenser og forholdet til persondata-
beskyttelse.
Undersøge bedre mulighed for
godtgørelse for adgang
til data fx
baseret på principper for fair, rimelige og ikke-diskriminerende be-
tingelser i kontrakter.
Disse spørgsmål indgår bl.a. i Kommissionens offentlige høring om opbyg-
ningen af en europæisk dataøkonomi, som blev offentliggjort samtidig med
meddelelsen og afsluttes 26. april 2017. Sammen med høringen vil Kom-
missionen afholde sektor-specifikke drøftelser med interessenter, inden den
foreslår mulige løsninger. Grundige undersøgelser og dokumentation skal
sikre, at der ikke foreslås løsninger med uovervejede konsekvenser for in-
novation og konkurrence.
3. Ansvar og sikkerhed ved databaserede produkter og tjenester
Selvom en øget brug af data i sig selv medvirker til bedre og mere sikre
beslutninger og processer, så indebærer brugen af data i sensorer og andre
automatiserede produkter og tjenester, som fx selvkørende biler, at der iføl-
ge Kommissionen er behov for at overveje gældende regler om ansvar og
sikkerhed mellem de parter, der udgør værdikæden bag disse produkter og
tjenester. Kommissionen konstaterer i meddelelsen, at der er brug for juri-
disk afklaring af ansvarsforhold både for brugere og producenter af data-
drevne produkter og tjenester.
Kommissionen henviser i meddelelsen til, at den har lanceret en evaluering
af produktansvarsdirektivet (direktiv 85/374/EØF) bl.a. for at vurdere direk-
kom (2017) 0009 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse Opbygning af en europæisk dataøkonomi
6/10
tivets egnethed i forhold til ansvarsforhold i datadrevne produkter og tjene-
ster.
Kommissionen konkluderer i meddelelsen, at en juridisk afklaring er nød-
vendig for at skabe gunstige forhold for innovation i dataøkonomien. Kom-
missionen står klar til at udarbejde vejledning om EU-reglerne gældende for
Internet of Things og robotter.
Spørgsmål om ansvar og sikkerhed indgår ligeledes i Kommissionens of-
fentlige høring om opbygningen af en europæisk dataøkonomi.
4. Portabilitet, interoperabilitet og brug af standarder
Med implementeringen af den generelle databeskyttelsesforordning indføres
en ret for personer til at modtage egne data fra sin tjenesteudbyder for at
kunne overflytte data til en ny udbyder. Dette princip om dataportabilitet er
ikke tilsvarende reguleret for ikke-personhenførbare data som maskindata,
virksomhedsdata mv.
Portabilitet kan bidrage til større dynamik og konkurrence mellem data, men
udfordres af de teknisk komplekse krav til de systemer, der skal kunne over-
føre data i et læsbart format. Skal systemerne ydermere kunne udveksle data
direkte fra system til system, og dermed sikre interoperabilitet, kræver det
yderligere tekniske specifikationer. Kommissionen konkluderer derfor i
meddelelsen, at der er behov for tekniske standarder for at implementere et
meningsfuldt portabilitetsprincip.
Kommissionen har allerede forpligtet sig til at støtte udviklingen af IKT
standarder i det digitale indre marked i sin meddelelse herom fra april 2016
(KOM(2016) 176).
Kommissionen foreslår specifikt i nærværende meddelelse at udarbejde
anbefalinger til standard kontraktvilkår, der skal sikre nemmere adgang til at
skifte tjenesteudbyder. Kommissionen vil desuden undersøge øvrige tiltag,
der kan fremme portabilitet, og foreslår herunder forsøg med sektor-
specifikke standarder for portabilitet.
Kommissionens forslag vil blive drøftet med interessenter, før der tages
beslutning om, hvilke tiltag der skal iværksættes.
Kommissionen anfører i meddelelsen et generelt behov for at udføre forsøg
og test i forbindelse med brugen af data og lægger op til et tæt samarbejde
med medlemsstaterne om forsøg særligt i forhold til problemstillinger rela-
teret til adgang til data og ansvar for data. Kommissionen vil i den forbin-
delse undersøge muligheden for at anvende midler fra Horizon 2020.
kom (2017) 0009 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse Opbygning af en europæisk dataøkonomi
1720299_0007.png
7/10
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske
eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Meddelelsen har ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet eller øvrige
konsekvenser for Danmark.
8.
Høring
Erhvervsministeriet har sendt Kommissionens meddelelse i høring med
frist 23. januar 2017. Der er modtaget høringssvar fra Akademikerne,
Kommunernes Landsforening (KL), Danske Medier, Dansk Erhverv,
Dansk Byggeri og Dansk Industri (DI).
Generel støtte til Kommissionens mål om at sikre fælles politiske rammer
for brugen af data
Akademikerne, KL, Danske Medier, DI
og
Dansk Erhverv
støtter
grundlæggende Kommissionens syn på de samfundsmæssige fordele ved
dataøkonomien og bakker op om Kommissionens initiativ til at skabe
fælles politiske rammer for brugen af data.
KL
noterer positivt Kommis-
sionens intentioner om at inddrage alle relevante aktører i afdækningen af
muligheder og udfordringer ved tilgangen.
Dansk Erhverv
udtrykker
endvidere støtte til flere muligheder for at teste ny teknologi i ”virkelige”
omgivelser.
Dataportabilitet, interoperabilitet og standarder
KL
støtter anvendelsen af standarder i forbindelse med cloud-løsninger. I
den forbindelse påpeger
KL
et behov for at sikre dokumentation af of-
kom (2017) 0009 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse Opbygning af en europæisk dataøkonomi
1720299_0008.png
8/10
fentlige myndigheders administrative handlinger ved anvendelse af data,
der er placeret i cloud-løsninger.
Danske Medier
støtter grundlæggende
nemmere adgang til dataportabilitet, men det bør ske med afvejning af
virksomheders investeringer i data for øje. Som i spørgsmålet om adgang
til data, bør tvangsløsninger undgås.
Danske Medier
finder endvidere, at
interoperable løsninger bør være et spørgsmål om udbud og efterspørgsel
og ikke et ultimativt krav.
Frie datastrømme og restriktioner på opbevaring af data i EU
Akademikerne, Danske Medier, DI
og
Dansk Erhverv
støtter Kom-
missionens betragtning om, at data bør flyde frit på tværs af grænserne i
EU, samt at medlemsstaterne kun rent undtagelsesvist må indføre nationa-
le restriktioner på opbevaring af data.
Dansk Erhverv
og
DI
anfører end-
videre, at man gerne havde set et egentlig lovforslag fra Kommissionen,
der forbyder uretmæssige krav om datalokalisering i EU, idet det væsent-
lige ikke er, hvor data opbevares, men hvordan data opbevares. Dermed
henviser
Dansk Erhverv
og
DI
til generelle foranstaltninger til sikring af
it-sikkerhed og databeskyttelse.
DI
henviser endvidere til, at en konsolideret europæisk holdning til fri
dataudveksling i EU vil stille EU bedre i forhold til internationale han-
delsaftaler. Både
Akademikerne, Dansk Erhverv
og
DI
påpeger danske
virksomheders muligheder i en digital økonomi indenfor EU og globalt,
hvor data kan udveksles frit, ligesom udenlandske investeringer i datacen-
tre i Danmark udgør et potentiale, der kan understøttes med færre restrik-
tioner på dataopbevaring.
Adgang til data
Dansk Erhverv
og
DI
anerkender Kommissionens intentioner om at un-
dersøge juridiske spørgsmål om adgangen til og anvendelse af data.
Hverken
Dansk Erhverv
eller
DI
finder dog behov for at lave yderligere
lovgivning på området, men henviser til den fleksibilitet, de eksisterende
kontraktretlige regler rummer. Der advares i den forbindelse mod at ind-
føre nye og uprøvede krav, der kan medføre uforudsete konsekvenser for
innovation og investeringer i nye forretningsmodeller.
Danske Medier
anerkender ligeledes Kommissionens betragtning om, at adgang til data
udgør et potentiale for en stærk og fælles dataøkonomi.
Danske Medier
advarer imidlertid mod at indføre en tvangsoverførsel af data, idet hensy-
net til virksomheders erhvervshemmeligheder og investeringer også skal
tages i betragtning. Som udgangspunkt bør det derfor være princippet om
frie markedskræfter, der finder anvendelse, hvorefter eventuelle problem-
stillinger må afgøres efter de europæiske konkurrenceretlige regler.
Dansk Erhverv
tager afstand fra Kommissionens idéer om standardkon-
trakter og regler omkring illoyal handelspraksis som svar på ulige magt-
kom (2017) 0009 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse Opbygning af en europæisk dataøkonomi
1720299_0009.png
9/10
forhold mellem parter og finder at konflikter bør løses efter de eksisteren-
de konkurrenceregler.
Ansvar
DI
ser ikke for nuværende behov for ny lovgivning om erstatningsansvar i
forbindelse med databaserede teknologier, særligt i forholdet mellem
virksomheder.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt konkrete oplysninger om an-
dre landes holdninger til meddelelsen.
Danmark sendte i maj 2016 et ministerbrev, som blev underskrevet af i alt
14 lande, om fælles prioriteter i forhold til det digitale indre marked her-
under entydig støtte til frie datastrømme. Brevet blev sendt til det davæ-
rende nederlandske EU-formandskab, Kommissionens vicepræsident
Ansip og andre relevante kommissærer. Senest har den danske statsmini-
ster sammen med 15 europæiske regeringsledere udtrykt bekymring om-
kring et manglende lovforslag om frie datastrømme i et brev forud for
mødet i Det Europæiske Råd i december 2016.
10.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen mener, at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes
ved åbenhed overfor digital innovation og konkurrence. Der bør være
fokus på at sikre lave adgangsbarrierer for nye digitale virksomheder samt
på at undgå protektionistiske tiltag. Endvidere bør det sikres, at der ikke
indføres unødige byrder for erhvervslivet eller det offentlige i forbindelse
med bestræbelserne på at fremme det digitale indre marked.
Regeringen støtter Kommissionens målsætning om at forbedre rammevil-
kår, der kan understøtte en velfungerende europæisk dataøkonomi og
fremme udviklingen af databaserede forretningsmodeller. Regeringen vil
følge Kommissionens kommende initiativer på området tæt.
Regeringen lægger vægt på, at der iværksættes initiativer med det formål
at sikre, at europæisk lovgivning er digitaliseringsklar. EU-lovgivning om
bl.a. dataopbevaring, portabilitet og ejerskab af data skal gøres fremtids-
sikker, så den ikke skaber uberettigede barrierer for udvikling og indførel-
se af nye, innovative datadrevne teknologier.
Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på, at der udføres grundige
undersøgelser af de reguleringsmæssige spørgsmål vedrørende data i for-
hold til især ejerskab, ansvar og adgang til data, så man ikke indfører lov-
givning, der risikerer at medføre utilsigtede konsekvenser for innovation
kom (2017) 0009 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse Opbygning af en europæisk dataøkonomi
1720299_0010.png
10/10
og konkurrence. Det bør således tilstræbes, at unødige byrder undgås, og
at principperne for bedre regulering anvendes, herunder fremme af once-
only principper.
Regeringen støtter Kommissionens vision om en datadreven økonomi
samt bedre vilkår for anvendelse af cloud computing. Regeringen lægger i
den forbindelse vægt på, at der arbejdes for fælleseuropæiske standarder
for udveksling af validerede data.
Regeringen støtter brugen af fælles, åbne europæiske standarder, der har
til formål at styrke interoperabiliteten, forskning og innovation og dermed
konkurrenceevnen i det digitale indre marked. Regeringen er overordnet
positiv overfor Kommissionens forslag om at udarbejde standarder, der
har til formål at fremme interoperabilitet og portabilitet. Eventuelle nye
lovforslag vedrørende dataportabilitet bør være proportionale, ikke hæm-
me konkurrencen og ikke pålægge tjenesteudbyderne eller offentlige
myndigheder unødige byrder.
Regeringen ser positivt på forslaget om at undersøge mulighederne for
bedre vejledning til virksomheder fx om standardvilkår for ejerskab i kon-
trakter.
Regeringen ser det som en væsentlig prioritet at sikre frie datastrømme
ved at fjerne alle uberettigede nationale krav om lokalisering af data (fx
sundhedsdata samt skatte- og bankoplysninger). Frie datastrømme er et
vigtigt element i en velfungerende digital økonomi, og opgøret med de nati-
onale begrænsninger for opbevaring af data skal forbedre de europæiske
virksomheders muligheder for at udnytte de potentialer, der ligger i den di-
gitale økonomi, både inden for og uden for EU. Det bør særligt tilstræbes,
at nuværende krav til lokalisering af data udskiftes med funktionelle krav,
der fx garanterer adgang til data for relevante myndigheder og høj data-
sikkerhed. Det skal fortsat være muligt at stille krav til lokalisering af data
af hensyn til nationens sikkerhed.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.