kom (2017) 0063 - Bilag 1: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 517 om redegørelse over Kommissionens anbefalinger til Danmark om revision af gennemførelsen af miljøreglerne m.v., fra miljø- og fødevareministeren

Europaudvalget 2016-17
KOM (2017) 0063 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Den 22. marts 2017

Bilag til besvarelse af MOF alm. del. nr. 517 og 518

Miljø- og fødevareministeren har bedt Miljøstyrelsen om skriftligt at redegøre for de punkter,

hvor Kommissionen har anbefalinger til Danmark. Nedenstående redegørelse tager

udgangspunkt, og følger systematikken, i Kommissionens vejledning til medlemsstaterne,

hvori de har forslag til gennemførelse af miljøreglerne (KOM 5967/17 ADD 1).

1. Udvikling af en cirkulær økonomi og forbedring af

ressourceeffektiviteten

I kommissionens implementeringsanalyse omtales cirkulær økonomi som et at de områder,

hvor Danmark udmærker sig. Danmark får ros for sin indsats bl.a. for en høj

ressourceproduktivitet, udbredelse af miljømærker og miljøteknologi.

2. Affaldshåndtering

• Indføre politikker, herunder økonomiske instrumenter (udvidet

producentansvar, smid væk og betal-ordninger), for at gennemføre

affaldshierarkiet yderligere, dvs. fremme forebyggelse og gøre genbrug og

genanvendelse mere økonomisk attraktivt. Fjerne gratistadfærd og sikre

affaldshåndteringsvirksomhedernes finansielle levedygtighed.

Lande, der har fået anbefalingen: AT, BG, CY, DE, DK, EE, EL, ES, FI, FR, HR, HU, IE, IT,

LU, LV, MT, NL, PL, PT, RO, SE, SI, SK, UK

Danmark arbejder allerede målrettet på at øge genanvendelsen og forebyggelse af affald,

hvilket bl.a. kommer til udtryk i ressourcestrategierne, som har fokus på netop disse

områder.

Ressourcestrategien, Danmark uden Affald I, har en målsætning om at genanvende 50 % af

syv fraktioner af husholdningsaffaldet i Danmark i 2022. Indsatsen har fokus på at

understøtte kommunerne i at stille kildesorteringsmuligheder til rådighed for borgerne, så

mængden af forbrændingsegnet affald reduceres. Affaldsforebyggelsesstrategien, Danmark

Uden Affald II, har desuden igangsæt en række initiativer, der understøtter forebyggelse af

affald igennem dialog og partnerskaber i værdikæderne. Strategien har to tværgående emner:

omstilling i danske virksomheder og miljøvenligt forbrug samt fem indsatsområder: mindre

Miljøstyrelsen

•

Strandgade 29

•

1401 København K

Tlf. 72 54 40 00

• CVR

25798376

• EAN

(drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019

•

[email protected]

•

www.mst.dk

kom (2017) 0063 - Bilag 1: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 517 om redegørelse over Kommissionens anbefalinger til Danmark om revision af gennemførelsen af miljøreglerne m.v., fra miljø- og fødevareministeren

madspild, bygge og anlæg, tøj og tekstiler, elektronik og emballage.

Regeringen har i 2016 desuden nedsat et Advisory Board for cirkulær økonomi, som bl.a. har

til opgave at komme med anbefalinger til regeringen om, hvordan cirkulær økonomi kan

fremmes i Danmark, hvilket bl.a. omfatter affaldsforebyggelse og affaldshåndtering.

•

Flytte genanvendeligt og genbrugeligt affald fra forbrænding gennem gradvis

afvikling af subsidier til forbrænding eller gennem indførelse af en

forbrændingsafgift.

Lande, der har fået anbefalingen: AT, BE, CZ, DE, DK, EE, FI, IE, LU, PL, PT, SE

Danmark har ingen subsidier, men derimod afgifter på både forbrænding og deponi af affald.

På den baggrund har Miljøstyrelsen i august 2016 anmodet Kommissionen om at tage denne

anbefaling ud af landerapporten. Ønsket er ikke imødekommet.

3. Natur og biodiversitet og skøn over naturkapital

• Færdiggøre udpegelsesprocessen for lokaliteter, herunder på

havmiljøområdet, og fastsættelse af klart definerede bevaringsmål og de

nødvendige bevaringsforanstaltninger for lokaliteterne samt tilvejebringe

tilstrækkelige ressourcer til deres gennemførelse for at bevare/genoprette arter

og levesteder af fællesskabsbetydning til en gunstig bevaringsstatus i hele deres

naturlige udbredelsesområde. Færdiggøre og ajourføre prioriterede

handlingsrammer. Forbedre adgangen til viden og data for bedre at kunne

gennemføre hensigtsmæssige bevaringsforanstaltninger.

Lande, der har fået anbefalingen: AT, BE, BG, CY, CZ, DE, DK, EE, EL, ES, FI, FR, HR, HU,

IE, IT, LT, LU, LV, MT, NL, PL, PT, RO, SE, SI, SK, UK

Danmark har færdiggjort udpegningen af Natura 2000-områder og fået udpegningen af

habitatområder godkendt af Kommissionen.

Regeringen har med de offentliggjorte anden generation Natura 2000 planerne fra april 2016

lavet en målrettet indsats, der skal sikre og forbedre den sårbare natur og bidrage til at styrke

biodiversiteten i de mest værdifulde naturområder i Danmark, herunder større områder med

lysåbne arealer som heder, enge, overdrev og moser. Der er afsat 1,8 mia. kr. til sikre Natura

2000 planernes målrettede indsatser i perioden 2016

–

2020.

Danmark har desuden i 2016 på havet dels udpeget 7 Natura 2000 områder med henblik på

at beskytte områdets revstrukturer (stenrev og boblerev) og har i medfør af

havstrategidirektivet udpeget seks områder i Kattegat for at beskytte den særlige naturtype

–

dyb blød havbund.

Danmark har et omfattende overvågningsprogram (NOVANA) af arter og naturtyper,

omfattet af naturdirektiverne. Resultaterne af overvågningen sammenfattes og offentliggøres

løbende og indgår som grundlag for Natura 2000-planlægningen.

•

Fortsat støtte kortlægning og vurdering af økosystemerne og deres tjenester,

evaluering og udvikling af regnskabssystemer for naturkapital.

Lande, der har fået anbefalingen: AT, BE, BG, CY, CZ, DE, DK, EE, EL, ES, FI, FR, HR, HU,

IE, IT, LT, LV, MT, NL, PL, PT, RO, SE, SI, SK

Danmark har gennemført en række forsknings- og udviklingsprojekter om kortlægning af

økosystemer og værdisætning af økosystemtjenester. Det har ført til, at de danske

økosystemer er kortlagt i 2014 og at den viden, der eksisterer i Danmark om 16

økosystemtjenester og værdisætning af dem er kortlagt i 2015. Foreløbige resultater af

arbejdet er offentliggjort i 2015 i rapporten: ”Status for kortlægning af økosystemer,

økosystemtjenester og

deres værdier i Danmark”. Arbejdet er videreført med udvikling af et

analyseredskab, der kan anskueliggøre samspillet mellem økosystemtjenester ved ændret

arealanvendelse. Analyseredskabet er afprøvet i et geografisk afgrænset område og resultatet

heraf forventes offentliggjort i 2017.

• Styrke integrationen af biodiversitetshensyn i andre politikker (navnlig i

landbruget, men også i skovbrug, fiskeri, by- og infrastrukturplanlægning og

turisme) og fremme af kommunikationen mellem aktørerne.

Lande, der har fået anbefalingen: DE, DK, FR, PT, SI

Regeringen arbejder med en række initiativer, eksempelvis en indsats for øget biodiversitet i

de danske skove, herunder udlægning af urørt skov og kortlægning af særlig værdifuld

biodiversitetsskov.

Der er formuleret bindende regler for sikring af bæredygtigt træ i staten til byggeri, møbler og

papir suppleret af en vejledning. Træ til energibranchen varetages ved frivillige aftaler

omkring bæredygtighed.

Inden for landbrug arbejder regeringen også med integration af biodiversitetshensyn. Det

sker både på selve dyrkningsfladen, hvor der f.eks. i 2016 indførtes muligheden for

blomsterbrak som alternativ til den almindelige slåningsbrak, som kan anvendes til at

opfylde krav om 5 % miljøfokusområde (MFO). Interessen for økologisk

landbrugsproduktion hos erhvervet er i fortsat vækst. Denne udvikling understøtter

regeringen ved at have afsat i alt over 1 mia. kr. til Økologisk Arealtilskud og

omlægningstilskud i Fødevare- og Landbrugspakken. Endelig er der som led i udmøntning af

Aftale om Naturpakken fremsat forslag om at genopdyrkningsretten gøres permanent.

Lovændringen ventes at gøre det lettere og mere attraktivt for lodsejere at ekstensivere sine

marginale landbrugsarealer og derved at udlægge nye halvkulturarealer.

Også på halvkultur og naturarealer har fokus på integration af biodiversitetshensyn i

landbrugsdriften. Gennem Fødevare- og Landbrugspakken har regeringen afsat 795 mio. kr.

frem til 2020 til at pleje ca. 90.000 ha lysåbne græs- og naturarealer. Ordningen er målrettet

særlige Natura 2000-områder og andre naturmæssigt værdifulde arealer. Som led i

udmøntningen af Aftale om Naturpakke indføres ”naturpleje” som et obligatorisk fag for alle

landbrugselever på uddannelsens trin 2. Desuden videreføres det eksisterende tilbud om

efteruddannelse af landmænd og konsulenter i naturpleje for perioden 2017

–

2019.

Inden for fiskeripolitikken har Danmark bl.a. gennemført forbud mod anvendelse af

bestemte fiskeredskaber i en række Natura 2000 områder, og der arbejdes med beskyttelse af

sårbare habitater på den dybe bløde havbund i Kattegat. Herudover findes der en forvaltning

af fiskeri efter muslinger og fladøsters, der er med til at sikre bæredygtigt muslinge- og

østersfiskeri i Limfjorden, samt muslingefiskeri i de indre danske farvande og langs den jyske

vestkyst.

4. Beskyttelse af havmiljøet



Fortsat arbejde på at forbedre definitionerne af god miljøtilstand (navnlig

for biodiversitetsdeskriptorer), herunder gennem regionalt samarbejde ved

hjælp af arbejdet i de relevante regionale havkonventioner.

Lande, der har fået anbefalingen: BE, CY, DE, DK, EE, EL, ES, FI, FR, HR, IE, IT, LT, LV,

MT, NL, PT, RO, SE, SI, UK

I forbindelse med Havstrategi II, som skal være klar i 2018, vil EU Kommissionens afgørelse,

som forventes offentliggjort første halvdel af 2017, om fastsættelse af kriterier og metoder for

god miljøtilstand samt specifikationer og standardmetoder for overvågning og vurdering

indgå.



Identificere og håndtere den manglende viden, der ligger bag en god

miljøtilstand

Lande, der har fået anbefalingen: BE, BG, CY, DE, DK, EE, FI, FR, IE, LT, LV, MT, NL, PT,

RO, SI)

Danmark har i 2014 styrket overvågningen af de åbne havområder med henblik på at

imødekomme kravene i havstrategidirektivet. Derudover er der gangsat en række projekter

for at styrke Danmarks viden om havmiljøet og om, hvad der skal til for at opnå en god

miljøtilstand. Nogle af disse projekter er beskrevet i forslag til havstrategiens

indsatsprogram. Der anvendes blandt andet midler fra Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet

til at gennemføre projekterne.



Forsætte med at integrere overvågningsprogrammer i henhold til anden EU-

lovgivning og gennemføre fælles overvågningsprogrammer udviklet på

(sub)regionalt plan (HELCOM, OSPAR, Barcelonakonventionen,

Sortehavskommissionen). Øge sammenligneligheden og konsekvensen i

overvågningsmetoderne i landets havregion(er).

Lande, der har fået anbefalingen: BE, BG, CY, DE, DK, EE, ES, FI, FR, HR, IE, IT, LT, LV,

NL, PT, RO, SE, SI, UK

Danmark anvender den overvågning, der finder sted i medfør af vandrammedirektivet,

habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet til brug i forbindelse med

havstrategidirektivet, og Danmark deltager i udviklingen af regionale overvågningsmetoder

via samarbejdet i HELCOM og OSPAR, som anvendes i det danske overvågningsprogram,

således at sammenligneligheden i landenes overvågningsmetoder øges på sigt.



Omgående afslutte, indberette og gennemføre de nationale programmer med

foranstaltninger.

Lande, der har fået anbefalingen: BG, CY, DK, EE, EL, HR, LT, MT, SI, RO

Forslag til indsatsprogram under Danmarks Havstrategi har været i høring, som afsluttedes

den 15. marts 2017. Det forventes, at et endeligt indsatsprogram vil blive offentliggjort og

afrapporteret til Kommissionen. Dette forventes at kunne ske i løbet af foråret 2017.



Sikre, at medlemsstatens overvågningsprogram gennemføres uden

forsinkelse og er passende i forhold til at overvåge fremskridtene i retning af

en god miljøtilstand.

Lande, der har fået anbefalingen: BE, BG, CY, DE, DK, EE, ES, FI, FR, HR, IT, IE, LT, LV,

MT, NL, PT, RO, SE, SI, UK

Danmark har i 2014 styrket overvågningen af de åbne havområder med henblik på at

imødekomme kravene i havstrategidirektivet. Der arbejdes løbende på at forbedre

overvågningselementerne, herunder at indarbejde EU-Kommissionens afgørelse om

fastsættelse af kriterier og metoder for god miljøtilstand samt specifikationer og

standardmetoder for overvågning og vurdering.

5. Luftkvalitet

• Fastholde den nedadgående tendens inden for emissioner af luftforurenende

stoffer for at opnå fuld overensstemmelse med de gældende nationale

emissionslofter og luftkvalitetsgrænseværdier. Reducere luftforureningens

skadelige indvirkning på sundhed, miljø og økonomi.

Lande, der har fået anbefalingen: AT, BE, DE, DK, ES, FI, FR, LU, NL

70-80 % af luftforureningen i Danmark skyldes udenlandske kilder. Regeringen kan således

tilslutte sig anbefalingen fra Kommissionen om en fortsat reduktion af luftforureningen på

EU niveau. Regeringen bemærker i den forbindelse, at en række af de største udfordringer i

forhold til at nedbringe luftforurening, f.eks. udledninger fra dieselkøretøjer, er et EU-

anliggende, og at Danmark derfor i høj grad er afhængige af, og bidrager aktivt til, en fortsat

forbedring af EU-reguleringen på området.

•

Fastholde den nedadgående tendens inden for emissioner af luftforurenende

stoffer for at opnå fuld overensstemmelse med luftkvalitetsgrænseværdier.

Reducere luftforureningens skadelige indvirkning på sundhed, miljø og

økonomi.

Lande, der har fået anbefalingen: BG, CZ, EL, HR, HU, IT, LT, PL, PT, RO, SE, SI, SK, UK

Overlap med forrige anbefaling. Se svar til denne.

• Reducere emissioner af ammoniak (NH3) for at overholde de gældende

nationale emissionslofter, f.eks. ved at indføre eller udvide brugen af

landbrugsteknikker med lave emissioner.

Lande, der har fået anbefalingen: AT, DE, DK, ES, FI, NL

Regeringen bemærker hertil, at Danmark er det EU-land, der har opnået de største

reduktioner i udledningen af ammoniak, og allerede i høj grad har indført

landbrugsteknikker med lave emissioner. Danmark har således reduceret sin NH3-

udledning med 42 % fra 1990 til 2015.

Anbefalingen er tilsyneladende givet på baggrund af, at Danmark, i modsætning til flertallet

af EU-lande, medregner ammoniak fra voksende afgrøder i vores emissionsopgørelse, og

vores samlede emission ligger derfor over emissionsloftet for 2010. Ammoniakudskillelse fra

voksende afgrøder er ny viden i forhold til det tidpunkt, hvor loftet blev fastsat, og af samme

grund tillades det at justere for denne kilde, når man sammenligner den nationale udledning

med emissionsloftet. Denne mulighed for at justere den beregnede udledning, når man

sammenligner med lofterne, skyldes et ønske om at fremme, at alle lande anvender den

nyeste viden i deres emissionsopgørelser. Det er vigtigt at slå fast, at der ikke er tale om nye

udledninger, men alene om forbedret viden om eksisterende udledninger, som ikke var

medregnet, da man fastsatte målene. Kommissionen tager tilsyneladende ikke hensyn til

denne justering, når de giver deres anbefalinger, til trods for at det fremgår af reglerne på

området.

Vi er endvidere det land i EU, der har langt det største reduktionsmål frem mod 2020, og

reduktion af ammoniakudledning er derfor fortsat et fokuspunkt for regeringen både i

forhold til luftforurening og vandmiljø.

•

Reducere emissioner af NMVOC for at overholde de gældende nationale

emissionslofter og, hvor det er relevant, reducere ozonkoncentrationerne.

Lande, der har fået anbefalingen: DE, DK, IE, LU

Regeringen bemærker hertil, at Danmark overholder sit emissionsloft for NMVOC.

Endvidere kan oplyses, at Danmark har reduceret sin NMVOC-udledning med 46 % fra 1990

til 2015.

•

Reducere emissioner af nitrogenoxid (NOx) for at overholde de gældende

nationale emissionslofter og/eller reducere emissioner af nitrogendioxid (NO2)

(og, hvor det er relevant, ozonkoncentrationer), bl.a. ved at reducere

transportrelaterede emissioner, navnlig i byområder.

Lande, der har fået anbefalingen: AT, BE, CZ, DE, DK, EL, ES, FI, FR, HU, IE, IT, LU, NL,

PL, PT, RO, SE, SK, UK

Regeringen understreger, at Danmark har reduceret sin NOx-udledning med 62 % fra 1990

til 2015.

Det må derfor formodes, at denne anbefaling gives på baggrund af Danmarks eneste

overskridelse af grænseværdien for NO

på HC Andersens Boulevard i København. Til det

skal bemærkes, at regeringen har gennemført en lang række tiltag for at reducere

luftforureningen fra transport, herunder eftermontering af rensesystemer på ca. 300 busser i

København og på Frederiksberg specifikt med henblik på at reducere luftforureningen med

i København. Regeringen forventer, at grænseværdien vil blive overholdt i 2017, som

følge af de initiativer, der er iværksat, og den generelt faldende luftforurening.

6. Støj

Ingen anbefalinger til DK. Som det følger af Kommissionens implementeringsanalyse, har

Danmark opfyldt alle vores forpligtelser i forhold til direktivet om miljøstøj for den

aktuelle rapporteringsperiode.

7. Vandkvalitet og forvaltning af vandressourcer



Forbedre vandpolitikken i overensstemmelse med interventionslogikken i

vandrammedirektivet i anden cyklus af vandområdeplanerne, dvs. give en

mere detaljeret vurdering af presset for at forbedre overvågningen for at

kende status for vandområderne og udforme programmer med

foranstaltninger, der tager hånd om de vigtigste pres, som er identificeret,

navnlig hydromorfologisk pres og forurening fra landbrug, industri og

byspildevand. Programmerne med foranstaltninger og

overvågningsprogrammerne skal finansieres tilstrækkeligt.

(AT, BE, BG, CY, CZ, DE, DK, EE, EL, ES, FI, FR, HR, HU, IE, IT, LT, LU, LV, MT, NL, PL,

PT, RO, SE, SI, SK, UK)

Indledende skal det bemærkes, at EU Kommissionens vurdering og anbefalinger er sket med

udgangspunkt i de tidligere vandområdeplaner for 2009-2015. Danmark har pr. juli 2016

vedtaget 2. generations vandområdeplaner for 2015-2021.

EU-Kommissionen konstaterer, at Danmark lever fuldt ud op til forpligtelserne vedr.

byspildevandsdirektivet og har fremragende overholdelsesprocenter for rensning, og der er

generelt effektiv spildevandsrensning for byspildevand og industrier.

Danmark har siden 1990 haft et nationalt overvågningsprogram (NOVANA), hvor

udviklingen i tilstanden i vandløb, søer, kystvande og grundvand følges, og der udarbejdes

årlige rapporter herom. Som en del af aftalen om en Fødevare- og landbrugspakke er der sket

en betydelig udvidelse af måleprogrammet vedr. tilførsler af kvælstof til vandmiljøet. Med

aftalen er 200 nye målestationer under etablering. 100 nye stationer placeres tæt på kysterne,

mens de øvrige 100 nye placeres opstrøms i vandløb.

Der er i forbindelse med udarbejdelsen af vandområdeplanerne for 2015-2021 foretaget

analyser af de væsentligste presfaktorer i forhold til at opnå god økologisk tilstand i

vandmiljøet, herunder bl.a. et omfattende modelarbejde i forhold til at beregne indsatsbehov

i forhold til at opnå god økologisk tilstand i kystvande og søer.

Med hensyn til belastning af vandmiljøet med kvælstof og fosfor er der i Danmark siden 1990

sket en væsentlig reduktion af disse tilførsler. I vandområdeplanerne for 2015-2021 er der

meget betydelige indsatser overfor tilførsler af kvælstof til kystvande, og de danske tilførsler

forventes herved reduceret så de understøtter, at der kan opnås god økologisk tilstand i 42 %

af kystvandområderne i 2021.

I vandområdeplanerne er der ligeledes en meget betydelig indsats for at forbedre de

hydromorfologiske forhold i vandløb omfattende fjernelse af fysiske spærringer,

genslyngning, udlægning af grus mm. Dette vil medvirke til, at der kan opnås god økologisk

tilstand i mange vandløb. Fra i dag at have målopfyldelse omkring 30% af de målsatte

vandløb, forventes der i 2021 være målopfyldelse i lidt over halvdelen af målsatte vandløb

som følge af fysiske forbedringer

Sikre, at vandforurening fra landbruget behandles effektivt både i henhold til

nitratdirektivet og vandrammedirektivet. Træffe effektive grundlæggende og

supplerende foranstaltninger vedrørende denne forurening. Overvåge

udviklingen af landbrugspresset og vandkvaliteten med henblik på at præge

udpegelsen af sårbare områder og gennemgå nitrathandlingsprogrammerne.

Hvor det er relevant, tage højde for områder med intensivt landbrug og

nitratniveauer, tendenser til øget landbrugspres og navnlig følsomme

vandområder som f.eks. Østersøen.

BE, BG, CY, CZ, DE, DK, EE, EL, ES, FI, FR, IE, IT, LT, LV, MT, NL, PL, PT, RO, SE, SI, UK)

Det bemærkes, at EU Kommissionens vurdering og anbefalinger for så vidt angår

vandrammedirektivet, er sket med udgangspunkt i de tidligere vandområdeplaner for 2009-

2015. Danmark har i juni 2016 vedtaget 2. generations vandområdeplaner for 2015-2021.

Danmark har i en årrække reguleret landbrugets tilførsel af særligt kvælstof til vandmiljøet.

Den danske tilførsel af kvælstof til kystvande er reduceret fra over 100.000 tons før 1990 til

55-61.000 tons i de senere år. I vandområdeplanerne for 2015-2021 er der fastlagt indsatser,

der vil reducere tilførslen af kvælstof til kystvande med i alt ca. 7.000 tons/år, og der

forventes i 2021 at 42 % af kystvandområderne kan opnå god økologisk tilstand. En del af

indsatser, særligt den målrettede regulering, vil reducere udvaskningen af kvælstof fra

landbruget og derfor forbedre grundvandskvaliteten. I dag er der god økologisk tilstand i to af

de i alt 119 kystvandsområder.

Danmark arbejder på at revidere nitrathandlingsprogrammet i overensstemmelse med de

beslutninger, der er truffet med den politiske aftale om en Fødevare- og landbrugspakke fra

december 2015, samt den fælles forståelse med Kommissionen fra november 2016 om den

danske nitratdirektivimplementering, herunder den målrettede efterafgrødeordning.

Nitrathandlingsprogrammet er under endelig udarbejdelse i overensstemmelse med

forpligtelser efter direktivet, ligesom der fortsat gennemføres en overvågning i

overensstemmelse med direktivet.

8. Internationale aftaler

Ingen anbefalinger til DK. Det konstateres i Kommissionens implementeringsanalyse, at

Danmark er en af de bedste stater i EU i forhold til at underskriver og ratificerer multilaterale

miljøaftaler.

9. Effektiv central, regional og lokal forvaltning samt koordinering og

integration

Ingen anbefalinger til DK

10. Sikring af overensstemmelse



Forbedre gennemsigtigheden af tilrettelæggelsen og funktionen af

kontrollen med overholdelsen samt af, hvordan betydelige risici håndteres.

Lande, der har fået anbefalingen: AT, BE, BG, CZ, DE, DK, EE, EL, ES, FI, FR, HR, HU, IE,

IT, LT, LU, LV, MT, NL, PL, PT, RO, SE, SI, SK, UK

De relevante regler og bekendtgørelser på industriområdet gennemgås løbende. Findes der

uhensigtsmæssigheder eller områder, hvor der er behov for præciseringer, justeres ordlyden

regelsættet.

Fornyligt er godkendelsesbekendtgørelsen og miljøtilsynsbekendtgørelsen blevet

gennemgået, og som følge heraf gennemføres en række ændringer. Ændringerne har

konsekvenser for både kommuner og stat.

Med ændringerne forpligtiges myndighederne til for så vidt angår virksomheder omfattet af

bilag 1 til godkendelsesbekendtgørelsen - i tilfælde af hændelser og uheld, der mærkbart

berører miljøet at skulle vurdere, om virksomhedens vilkår skal ændres og at påbyde vilkår

om supplerende foranstaltninger, som myndigheden finder nødvendige for at begrænse

miljøkonsekvenserne og hindre yderligere uheld. Det kan ikke afvises, at indsættelse af en ny

regel, som forpligtiger myndigheden til at vurdere, om der skal fastsættes supplerende vilkår,

og udtrykkelig giver myndigheden mulighed for at ændre eller fastsætte supplerende vilkår,

kan give anledning til flere påbud.

Herudover pålægges myndighederne et krav om at udarbejde en beskrivelse af procedurer for

de tilsyn, som skal føres som led i et aktivt tilsyn.

Ændringerne gennemføres i 2017.

• Opfordre til større deltagelse fra de kompetente myndigheders side i

overholdelsesnetværk.

Lande, der har fået anbefalingen: AT, BG, CY, CZ, DK, EE, EL, FI, HR, HU, LU, LV, PT, RO,

SE, SI, SK

I relation til

rapportens udsagn om manglende information vedrørende ”aftaler om

samarbejde og koordinering mellem forskellige kommunale inspektionsmyndigheder og

mellem dem og andre myndigheder med relevante kompetencer”, kan det oplyses, at

samarbejdet i forhold til risikovirksomheder er beskrevet i risikobekendtgørelsen

(Bekendtgørelse nr. 372 af 26. april 2016 om kontrol med risikoen for større uheld med

farlige stoffer.)

• Tage yderligere skridt til at sikre et effektivt system til finansiel sikkerhed for

miljømæssige forpligtelser.

Lande, der har fået anbefalingen: BE, CY, DK, EE, FI, FR, HR, HU, IE, IT, LT, LU, LV, MT,

NL, PL, RO, SE, SI, UK

Miljøstyrelsen har afholdt møder med forsikringsbranchen med henblik på at udvikle og

udbrede forsikringer, der dækker miljøskader i henhold til direktivet om miljøansvar.

Udviklingen af egnede forsikringer rejser en række tekniske spørgsmål, som

forsikringsbranchen har indvilliget i at medvirke til at løse. Dette samarbejde pågår fortsat.

11. Offentlig deltagelse og klageadgang



Evaluere omkostningerne til retssager, der omfatter EU's miljølovgivning, og

fortsætte bestræbelserne for at sikre, at de ikke er uoverkommeligt dyre.

Lande, der har fået anbefalingen: CY, DK, EE, ES, FR, IE, LU, MT, RO, UK

Som det fremgår af landerapporten, har DK en effektiv klageadgang på miljøområdet. For at

sikre overensstemmelse med gældende ret, foretages der en konkret vurdering af, om

sagsomkostninger er uoverkommeligt dyre, når der kommer nye EU-domme eller udtalelser

fra Århuskonventionens Compliance kommité

12. Adgang til information, viden og dokumentation



Identificere og dokumentere alle geodatasæt, som kræves til gennemførelsen

af miljølovgivningen, og som minimum stille data og dokumentationen til

rådighed, som de er og forefindes, for andre offentlige myndigheder og

offentligheden gennem de digitale tjenester, som fremgår af INSPIRE-

direktivet.

Lande, der har fået anbefalingen: AT, BE, BG, CY, CZ, DE, DK, EE, EL, ES, FI, FR, HR, HU,

IE, IT, LT, LU, LV, MT, NL, PL, PT, RO, SE, SI, SK, UK

Miljøstyrelsen har indhentet bidrag Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vedr.

implementeringen af INSPIRE direktivet i Danmark:

”INSPIRE direktivet er implementeret i dansk lov nr. 1331 af 19/12/2008 ”Lov om

infrastruktur for geografisk information”. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering er på

vegne af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ansvarlig for den nationale

implementering af direktivet og for kontakten til EU Kommissionens DG Environment

desangående. Direktivet omfatter 13 danske offentlige myndigheder, der er forpligtet til at

stille en række af deres geografiske data til rådighed, som det foreskrives i direktivet.

EU Kommissionen har påpeget en generel mangelfuld implementering af INSPIRE direktivet

i hele EU og pålagt de enkelte medlemslande at udfærdige en aktivitetsplan, der beskriver,

hvordan de identificerede udeståender tænkes opfyldt. Det skal understreges, at

implementeringsniveauet er yderst heterogent i EU og at Danmark hører til blandt en mindre

gruppe lande, som er langt fremme med implementeringen af direktivet.

SDFE har, som national ansvarlig for INSPIRE direktivet, udarbejdet en sådan aktivitetsplan,

der er modtaget af EU Kommissionen i september 2016. Da aktiviteterne i særlig grad

vedrører Miljøstyrelsen har styrelsen været inddraget og godkendt planen. Planen er

udformet, så den ligger på niveau med andre medlemslandes planer, fx Tysklands. Planen

indeholder tre aktiviteter, som vil bidrage til, at Danmark fuldt ud opfylder sine INSPIRE

forpligtelser:

1. Aktion med henblik på at identificere evt. manglende geografiske datasæt, der anvendes i

Compliance komitéen er et internationalt organ under UNECE, der fortolker Århus konventionen.

miljødirektiv rapporteringer.

2. Skabe adgang til de manglende metadata (beskrivelser) og datasæt, herunder særligt

manglende miljørelaterede geografiske data.

3. Forbedre metadatakvalitet og -tilgængelighed (adgang til beskrivelser af datasæt)

Der er p.t. arbejde i gang på alle tre aktiviteter og fremdriften af den danske implementering

fremgår af den årlige overvågning af INSPIRE direktivet som forelægges for Kommissionen

og gøres offentligt tilgængelig på den danske INSPIRE hjemmeside i april.”