Udenrigsministeriet den 26. april 2017
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU)
nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal
kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser
KOM (2017) 85
1. Resumé
Kommissionen har den 14. februar 2017 fremsat forslag om ændring af komitologi-forordningen. Kommissionen
er af den opfattelse, at den ordning, der blev indført ved komitologi-forordningen i 2011 generelt har vist sig at
fungere godt i praksis og har skabt en hensigtsmæssig institutionel balance for så vidt angår Kommissionens og
andre aktørers respektive roller. Kommissionen ønsker imidlertid at styrke procedurerne i appeludvalget for der-
ved at sikre bredere politisk ansvarlighed og ejerskab til politisk sensitive gennemførelsesretsakter uden dog at
ændre det retlige og institutionelle ansvar for gennemførelsesretsakter. Konkret foreslår Kommissionen fire juste-
ringer af reglerne for behandling af sager i appeludvalget for at mindske antallet af situationer, hvor der ikke
afgives en udtalelse (no opinion-situation): 1) Ændring af stemmereglerne, så kun stemmer for og imod tælles
med, 2) involvering af ministre ved en mulig 2. behandling, 3) øge gennemsigtigheden i stemmeafgivelsen, og 4)
mulighed for henvisning af sager til Rådet. Fra dansk side finder man, at appeludvalget bør medvirke effektivt og
konstruktivt i vedtagelsen af gennemførelsesretsakter, og at man bør fremme åbenhed om udvalgets virke. Fra dansk
side kan man derfor støtte nærværende forslag, idet der lægges vægt på, at forslaget ikke ændrer den institutionelle
balance, som blev opnået i forbindelse med vedtagelsen af komitologi-forordningen i 2011.
2. Baggrund
Kommissionen har den 14. februar 2017 fremsat forslag om ændring af forordning (EU) nr.
182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere
Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (komitologi-forordningen). Udgangs-
punktet for forslaget er Kommissionens rapport fra februar 2016 til Europa-Parlamentet og
Rådet om gennemførelsen af komitologi-forordningen. Det blev i rapporten konkluderet, at
forordningen muliggør en effektiv anvendelse af Kommissionens gennemførelsesbeføjelser
under medlemsstaternes kontrol.
I rapporten blev der imidlertid også redegjort for et begrænset antal sager, hvor det havde været
vanskeligt at opnå et kvalificeret flertal blandt medlemsstaterne for eller imod et forslag til
Kommissionens afgørelse. I disse tilfælde førte det til, at det pågældende udvalg ikke kunne
afgive en udtalelse (en såkaldt
no opinion-situation).
Denne situation gentog sig derefter ofte i
appeludvalget, som skal træffe afgørelse i sensitive og problematiske sager.
Problematikken gælder særligt mht. godkendelse af genetisk modificerede organismer (GMO'-
er) eller genetisk modificerede (GM-)fødevarer eller foderstoffer, men der har også været tilfæl-
de på andre områder, hvor afgørelser har direkte indvirkning på borgere og virksomheder,
navnlig hvad angår menneskers, dyrs eller planters sikkerhed og sundhed.
1