kom (2017) 0114 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæisk erhvervsstatistik

Europaudvalget 2016-17
KOM (2017) 0114 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Enhed

Økonomi- og

Indenrigsministeri-

et og Danmarks

Statistik

Sagsbehandler i

Danmarks Stati-

stik

Christian Andre-

asen

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg angående Forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om europæisk erhvervsstatistik, om

ændring af forordning (EF) nr. 184/2005 og om ophævelse af 10 retsakter på

området erhvervsstatistik

1. Resumé

Forslaget omfatter udarbejdelsen af europæisk erhvervsstatistik. Ved implementering

af forslaget skønnes meromkostninger i Danmark på ca. 15 mio. kr. vedr. etablering,

mens der fra 2019 og frem vil være årlige driftsomkostninger på ca. 5 mio. kr.

Regeringen støtter hensigten om at integrere og harmonisere de berørte europæiske

statistikker samt at øge fleksibiliteten i det juridiske grundlag, men mener at omfanget

af delegerede beføjelser til Kommissionen skal afgrænses og præciseres for at skabe

gennemsigtighed omkring forordningsforslagets implikationer. Regeringen anderken-

der, at udvekslingen af direkte identificerbare mikrodata om varehandel mellem EU-

landene fra eksportlandet til importlandet kan reducere byrden for indberetterne. Støt-

te til udvekslingen af data vil dog være betinget af den fornødne datasikkerhed.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 6. marts 2017 ovennævnte forslag til forordning. Den danske

version af forslaget blev modtaget i Danmarks Faste Repræsentation ved EU 10.

marts 2017.

Forslaget er det tredje af tre ventede forslag inden for hhv. social-, landbrugs- og er-

hvervsstatistik. På de tre områder samles og udvides eksisterende lovgivning i nye

rammeforordninger. Med rammeforordningerne introduceres en ny juridisk arkitektur,

som i udstrakt grad delegerer beføjelser til Kommissionen. Kommissionen fremsatte

24. august 2016 det første forslag om oprettelse af en fælles ramme for europæiske

statistikker vedr. personer og husholdninger. Der blev oversendt revideret grund- og

nærhedsnotat herom til Folketingets Europaudvalg 24. oktober 2016. Kommissionen

fremsatte 12. december 2016 det andet forslag om oprettelse af en forordning vedr.

landbrugsstatistik. Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat herom til Folketingets

Europaudvalg 9. januar 2017.

Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 338 om udarbejdelse af fællesskabsstati-

stikker. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i henhold til traktatens artikel 294.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med forslaget er at sikre relevant, rettidig og sammenlignelig

erhvervsstatistik. Forslaget samordner en række eksisterende områdespecifikke rets-

akter om udarbejdelse af erhvervsstatistik mhp. at øge harmoniseringen af definitio-

Dato

06-04-2017

kom (2017) 0114 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæisk erhvervsstatistik

ner, begreber mm. Derudover er det forslagets hensigt at reducere byrden for indbe-

retterne. Dette skal primært ske via en udveksling af identificerbare mikrodata om

varehandel mellem EU-landene. Samtidig søger forslaget at øge fleksibiliteten via en

udvidet brug af gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter. Denne øgede flek-

sibilitet skal bl.a. gælde de underemner, der skal udarbejdes statistik om.

I dag er den europæiske erhvervsstatistik reguleret af en række Europa-Parlaments-

og Rådsforordninger. Den forslåede forordning skal dække følgende temaområder:



konjunkturstatistik

erhvervsstatistik på landeniveau

regional erhvervsstatistik

statistik over internationale aktiviteter.

Forslaget fastlægger hvilke underemner, der skal udarbejdes statistikker om, men

lægger samtidig op til, at Kommissionen bemyndiges til at kunne ændre i disse emner

ved brug af delegerede retsakter mhp. at imødekomme ændrede brugerbehov. Lige-

ledes lægger forslaget op til, at Kommissionen bemyndiges til gennem gennemførel-

sesretsakter at fastlægge det konkrete indhold af statistikkerne med hensyn til bl.a.

antal og definitioner af variable, statistiske klassifikationer samt dataindsamlings- og

beregningsmetoder. Kommissionen bemyndiges således til i vidt omfang at fastlægge

forordningens indhold ved brug af delegerede og gennemførelsesretsakter.

Yderligere stiller forordningen krav om styrkelse af både de nationale og det europæi-

ske statistiske virksomhedsregister. Det indebærer, at medlemsstaterne skal udveksle

identificerbare koncernoplysninger med de øvrige medlemsstater og Kommissionen.

Data om en konkret koncern vil være tilgængelige for statistikmyndighederne i de EU-

lande, hvori koncernen har sine selskaber.

I forordningen stilles også krav om, at der skal udveksles direkte identificerbare oplys-

ninger om varehandel mellem EU-landene

–

dvs. at data sendes fra eksportlandet til

importlandet. Det skal ske for, at udarbejdelsen af statistik om varehandel inden for

EU kan udarbejdes på en måde, hvor byrden for indberetterne reduceres.

Kommissionen lægger op til, at forordningen skal anvendes fra 1. januar 2019. Dog

skal udvekslingen af fortrolige data om eksport først ske fra 1. januar 2020.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal udtale sig iht. traktatens artikel 294 vedr. proceduren om

almindelig lovgivning. Der foreligger endnu ingen udtalelse fra Europa-Parlamentet

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at den foreslåede lovgivning er nødvendig for at sikre sammen-

hæng, sammenlignelighed og kvalitet af europæisk erhvervsstatistik.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet, eftersom udarbejdelsen af sammenlignelig europæisk statistik nødvendiggør en

fælles lovgivningsramme, der fastlægger fælles definitioner, tidsfrister, krav til kilde- og

metodedokumentation mv.

6. Gældende dansk ret

Forordningsforslaget erstatter en række sektorspecifikke Råds- og Parlamentsforordnin-

ger såvel som Kommissionsforordninger vedr. udarbejdelsen af europæisk erhvervssta-

tistik.

kom (2017) 0114 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæisk erhvervsstatistik

Herudover er gældende dansk ret på området Lov om Danmarks Statistik.

7. Konsekvenser

Forslaget forudses ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Der vil løbende være finansielle virkninger og udgifter forbundet med en indkøringspe-

riode på 3 år, fra 2019 til 2021. Den finansielle ramme for gennemførelsen af forslaget

vil udgøre 46,5

mio. EUR på EU’s budget i perioden 2019-2020.

Den danske finansie-

ringsandel udgør ca. 2 pct., hvilket svarer til ca. 0,9 mio. EUR for perioden 2019-2020.

Ved gennemførelse af forslaget vurderes meromkostningerne til etablering og drift i

Danmark i 2016 til 350.000 DKK, i 2017 til 285.000 DKK, 2018 til 5.480.000 DKK,

2019 til 15.000.000 DKK. Fra 2020 og frem skønnes de årlige meromkostninger til drift

at udgøre ca. 5 mio. DKK.

Ovenstående vurdering af meromkostninger er baseret på, at kravene til, hvad med-

lemsstaterne skal producere og indberette, ikke ændres væsentligt ift. de gældende

krav. Som nævnt åbner forslaget imidlertid for, at Kommissionen kan ændre kravene

gennem brug af gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter. Den fleksibilitet må

det forventes, at Kommissionen vil gøre brug af for at imødekomme nye brugerbehov.

Det kan øge både omkostninger og svarbyrde, men da det konkrete indhold af disse

retsakter endnu ikke er kendt, er der ikke grundlag for at give et skøn over de fremtidi-

ge meromkostninger eller svarbyrden.

I udgangssituationen forudses forordningen, når den er implementeret, at medføre en

nettoreduktion af indberetningsbyrden for erhvervslivet. Det skyldes omlægning af krave-

ne til statistikken om udenrigshandel med varer mellem medlemsstaterne (Intrastat), der i

dag udgør langt den største byrde (i Danmark udgør Intrastat alene 50 pct. af den samle-

de svarbyrde vedr. statistik). Byrdelettelsen kan realiseres i kraft af en ny forpligtigelse for

landene til at udveksle indsamlede virksomhedsdata om eksport, som modtagerlandet

kan vælge at benytte til opgørelse af importen. Det nye system indebærer på den ene

side, at eksportører skal indberette flere oplysninger end hidtil. På den anden side skal

færre virksomheder indberette oplysninger om eksport, og den samlede indberetnings-

byrde i forbindelse med eksport forventes at være uændret ift. den nuværende situation.

Den samlede indberetningsbyrde ved Intrastat forventes samlet set at kunne reduceres

med 25-50 pct. over en årrække, fordi byrden på importørerne forventeligt kan reduceres

meget væsentligt i Danmark.

På de øvrige områder i forslaget vil der ske en lille forøgelse af byrden, som hovedsage-

ligt skyldes indførelsen af en ny globaliseringsundersøgelse, som skal gennemføres hvert

tredje år, men samlet set vil forslaget altså medføre en byrdereduktion, når ændringerne

vedr. Intrastat er implementeret.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring med svarfrist 30. marts 2017 til følgende interessenter:



Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Danmarks Nationalbank

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Byggeri

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Dansk Transport og Logistik

Danske Regioner

DCE

–

Dansk Center for Miljø og Energi

Finansrådet

Forsikring og Pension

kom (2017) 0114 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæisk erhvervsstatistik



Håndværksrådet

IT Branchen

Kommunernes Landsforening

Landbrug og Fødevarer

Realkreditforeningen

Realkreditrådet

Rederiforeningen

VisitDenmark

Hovedsynspunkterne i de indkomne høringssvar er følgende:

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) støtter forslaget. DA støtter målsætningen om at

mindske byrderne på virksomhederne. Da forordningsforslaget har karakter af en

rammeregulering, hvor meget indhold skal vedtages via delegerede retsakter, bør

det indskrives, hvor meget Kommissionen forpligtiger sig til årligt at reducere byrder-

ne på virksomhederne.

Dansk Byggeri er generelt positive overfor tiltag, der reducerer byrden for indberet-

terne. Dette skal dog ikke ske på bekostning af den statistiske kvalitet.

Dansk Erhverv støtter forslaget, der vil formindske indberetningsbyrden for erhvervs-

livet. Indebærer forslaget databrud, så er det vigtigt, at der revideres langt tilbage i

tid, så der vil være lange sammenhængende tidsserier for erhvervsstatistikkerne. Fø-

rer nye opgørelsesmetoder eller kodninger til fald eller stigninger i brancher, så er det

vigtigt, at det kommunikeres, hvorvidt disse stigninger eller fald skyldes opgørelses-

metoder eller kodninger.

Dansk Industri (DI) støtter forslaget. DI ser frem til, at der skal indberettes langt færre

importoplysninger. Når der fremadrettet skal indberettes flere eksportoplysninger, så

opfordrer DI til, at der oprettes flere system-til-system indberetningsløsninger. Yderli-

gere opfordrer DI til, at de afgivne oplysninger til Danmarks Statistik bliver bearbejdet

og sendt tilbage til virksomhederne i en form, så de direkte kan anvendes til indbe-

retning til Skats Listesystem. Endelig finder DI det vigtigt, at de delte mikrodata sikres

bedst muligt mod misbrug og brug på fortrolighed.

Dansk Transport og Logistik (DTL) ser det som positivt, at man ønsker at strømline

statistikken og mindske byrderne for respondenterne. DTL hilser det velkomment,

hvis administrative registre i højere grad kan benyttes. Samtidig mener DTL også, at

det er godt, hvis medlemsstaterne er frit stiller ift. valget af input (datakilder). Dette

gør, at respondentbyrden kan mindskes ved brug af alternativer til spørgeskemaun-

dersøgelser. DTL og Danmarks Statistik har allerede et samarbejde omkring dette.

Endelig mener DTL, at det er nødvendigt at udarbejde mere og bedre statistik vedr.

carbotage.



9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På grundlag af de holdninger, som har været tilkendegivet i Kommissionens ekspert-

grupper, fremgår det, at der er generel støtte til at integrere og harmonisere de berørte

statistikker.

Der er dog blandt flere medlemsstater skepsis ift. den store grad af delegering af befø-

jelser til Kommissionen. Medlemsstaterne skepsis er hovedsageligt begrundet i, at

den vidtgående delegering kan føre til øgede omkostninger og svarbyrde.

Mange medlemsstater har også udtrykt, at udvekslingen af identificerbare mikrodata

skal holdes til et absolut minimum. En enkel medlemsstat har indikeret, at det af den-

ne grund vil være imod forslaget. Yderligere er der den overvejende holdning blandt

medlemsstaterne, at udveksling af mikrodata kun kan finde sted, hvis det klart er do-

kumenteret, at udvekslingen vil føre til enten betydelige reduktioner i omkostninger

eller svarbyrde.

kom (2017) 0114 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæisk erhvervsstatistik

Som beskrevet er der blandt flere medlemsstater skepsis ift. den store grad af delege-

ring. En lignende grad af delegering fik den svenske rigsdag til 26. oktober 2016 at

vedtage en motiveret udtalelse om, at det under afsnit 2 nævnte beslægtede forslag

om europæiske statistikker vedr. personer og husholdninger ikke er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet. Begrundelsen var bl.a., at forslaget indeholdt for om-

fattende beføjelser til Kommissionen til at gennemføre delegerede retsakter og gen-

nemførelsesretsakter. Det vides ikke, om den svenske rigsdag vil vedtage en lignende

motiveret udtalelse vedrørende forslaget om europæiske erhvervsstatistikker. Den

svenske rigsdag kom ikke med en udtalelse i forbindelse med rammeforordningen om

landbrugsstatistik.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter hensigten om at integrere og harmonisere statistiske begreber,

definitioner mv. Regeringen anerkender ligeledes behovet for at have en vis fleksibili-

tet i retsgrundlaget mht. at ændre indsamling af data på baggrund af ændrede bruger-

behov.

Regeringen er samtidig af den opfattelse, at en række elementer, som anses at være

essentielle for forordningens indhold, bør defineres i selve forordningen, og at det ikke

som i det foreliggende forslag delegeres til Kommissionen at fastlægge disse elemen-

ter. Dette vedrører bl.a. fastlæggelse af variable.

Regeringen er af den opfattelse, at det bør fremgå af selve forordningen, hvilke data

medlemsstaterne forpligtiges til at levere. I de tilfælde, hvor det besluttes at delegere

beføjelser til Kommissionen, bør denne delegering afgrænses tydeligt mhp. at sikre

gennemsigtighed omkring forslagets implikationer.

Regeringen anderkender, at en udveksling af identificerbare mikrodata kan medvirke

til at reducere byrden for respondenter. Det er dog vigtigt, at dette kun sker i begræn-

sede tilfælde, hvor der klare positive effekter af en sådan udveksling. Samtidig er det

vigtigt, at datasikkerhedsforanstaltninger og datafortrolighedsregler er på plads, før en

evt. udveksling finder sted.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.