kom (2017) 0257 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om introduktion af informationsværktøj med henblik på at adressere alvorlige forstyrrelser af det indre marked

Europaudvalget 2016-17
KOM (2017) 0257 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættel-

se af betingelserne og proceduren for, hvordan Kommission kan an-

mode virksomheder og sammenslutninger af virksomheder om op-

lysninger i forbindelse med det indre marked og relaterede områder

(Kom (2017) 257) endelig af 2. maj 2017.

Resume

Kommissionen fremsatte den 2. maj 2017 forslag til en forordning, der

introducerer et informationsværktøj, hvormed Kommissionen kan anmode

virksomheder om at udlevere oplysninger til Kommissionen med henblik

på at adressere alvorlige forstyrrelser af det indre marked. Forslaget

blev annonceret i Kommissionens strategi for det indre marked og blev

lanceret som en del af Kommissionens overholdelsespakke.

Forslaget fastsætter de tilfælde, hvor informationsværktøjet kan bringes i

anvendelse samt de procedurer, som skal følges i den forbindelse. For-

slaget giver desuden Kommissionen hjemmel til at give virksomheder

bøder, såfremt de ikke udleverer oplysninger eller udleverer urigtige op-

lysninger. Forslaget giver ikke Kommissionen nye beføjelser til at retsfor-

følge virksomheder for brud på indre markedslovgivningen.

Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget

kan medføre administrative byrder for de virksomheder, som bliver på-

lagt at udlevere information til Kommissionen. Forslaget kan have positi-

ve samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang at informationsværk-

tøjet kan bidrage til et velfungerende indre marked med en effektiv hånd-

hævelse.

Regeringen er generelt positiv over for tiltag, som kan sikre et velfunge-

rende indre marked, hvor reglerne håndhæves effektivt, men i det forelig-

gende forslag mener regeringen dog, at der er en række forhold, der skal

analyseres nærmere. Regeringen vil arbejde for, at der kommer klarhed

om virksomhedernes forpligtelser i forslaget, samt minimere de admini-

strative byrder og for at informationsredskabet alene anvendes i de til-

fælde, hvor det er egnet til at opnå det ønskede mål. Regeringen vil desu-

den arbejde for, at virksomhedernes retssikkerhed betrygges, og at virk-

somhedernes legitime hensyn til at beskytte fortrolige oplysninger tilgo-

deses.

kom (2017) 0257 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om introduktion af informationsværktøj med henblik på at adressere alvorlige forstyrrelser af det indre marked

Regeringen er i udgangspunktet forbeholden overfor, at Kommissionen

får beføjelser til at sanktionere virksomheder med bøder, hvis de ikke

bidrager med de efterspurgte oplysninger. Regeringen vil arbejde aktivt

for, at denne mulighed begrænses, samt at niveauet for eventuelle bøder

bliver proportionalt og rimeligt.

Baggrund

Kommissionen har den 2. maj 2017 fremsendt forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af betingelserne og

proceduren for, hvordan Kommission kan anmode virksomheder og

sammenslutninger af virksomheder om oplysninger i forbindelse med det

indre marked og relaterede områder (Kom (2017) 257). Forslaget er over-

sendt til Rådet den 2. maj 2017. Forslaget er modtaget i dansk sprogver-

sion den 23. maj 2017.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43(2), 91, 100, 114,

192, 194(2) og 337. Forslaget skal behandles efter den almindelige lov-

givningsmæssige procedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse

med kvalificeret flertal.

Kommissionen lagde i sin strategi for det indre marked fra oktober 2015

op til en række konkrete tiltag, der skal understøtte en effektiv håndhæ-

velse af reglerne for det indre marked (tidligere omtalt håndhævelses- og

efterlevelsespakken), herunder forslaget om et informationsværktøj,

hvormed virksomheder kan pålægges at udlevere oplysninger til Kom-

missionen.

Forslaget blev lanceret som en del af Kommissionens overholdelsespakke

fra den 2. maj 2017, der skal styrke efterlevelse og bedre implementering

af såvel EU- som nationale regler på det indre marked samt gøre det

nemmere for borgere og virksomheder at gøre brug af deres rettighe-

der. Overholdelsespakken indeholder desuden forslag om en forordning

til en fælles portal for borgere og virksomheder (Single Digital Gateway)

og en meddelelse om en handlingsplan for at styrke myndighedsnetvær-

ket Solvit.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at bidrage til et velfungerende indre marked, hvor

reglerne håndhæves effektivt til gavn for konkurrencen og forbrugerne. For

at Kommissionen kan håndhæve indre markedslovgivningen effektivt, er

der i visse tilfælde behov for, at Kommissionen har adgang til detaljeret og

opdateret markedsoplysninger, som ikke umiddelbart er tilgængelig via

offentlige kilder, og som heller ikke kan fremskaffes via anmodninger til

medlemsstaterne.

kom (2017) 0257 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om introduktion af informationsværktøj med henblik på at adressere alvorlige forstyrrelser af det indre marked

Konkret giver forslaget Kommissionen et informationsværktøj, der giver

adgang til at indhente markedsoplysninger fra virksomheder om bl.a. om-

kostningsstrukturer, prissætning og profit.

Kommissionen vil anvende de indhentede markedsoplysninger til at identi-

ficere mangelfuld implementering af EU-lovgivning, til politikudvikling

eller i forbindelse med traktatbrudssager.

Forslaget giver Kommissionen mulighed for at indhente oplysninger hos

virksomhederne i særlige afgrænsede tilfælde. Kommissionen kan indhente

oplysninger fra virksomheder i tilfælde, hvor der foreligger en alvorlig ud-

fordring i forhold til anvendelsen af EU-lovgivningen, og hvor det ikke er

muligt at indhente de nødvendige oplysninger ad anden vej, hvormed

Kommissionen som en sidste udvej har mulighed for at indhente markeds-

information direkte fra virksomheder.

Det bemærkes, at Kommissionen allerede råder over lignende informati-

onsværktøjer, bl.a. på konkurrenceområdet og statsstøtteområdet. Med for-

slaget vil Kommissionen også få mulighed for at indhente oplysninger fra

virksomheder i forhold til det indre marked, landbrug og fiskeriområdet,

transportområdet, miljøområdet og energiområdet.

For at bringe værktøjet i anvendelse kræver det en formel kommissionsaf-

gørelse, som bl.a. skal redegøre for, 1) hvilket alvorligt problem med an-

vendelsen af EU-retten med en grænseoverskridende dimension, der søges

adresseret, 2) hvilke oplysninger, der ønskes indhentet samt 3) en redegørel-

se for, hvorfor oplysningerne ikke kan indhentes ad anden vej. Kommissio-

nen skal orientere de(n) medlemsstat(er), hvor virksomhederne er hjemme-

hørende, om beslutningen.

Efterfølgende kan Kommissionen ved en simpel anmodning

eller via en ny

kommissionsafgørelse anmode virksomheder om at udlevere de ønskede

oplysninger.

Såfremt anmodningen til virksomheden sker på baggrund af en ny kommis-

sionsafgørelse kan Kommissionen med en ny formel afgørelse pålægge

virksomheden bøde, såfremt 1) virksomheden ikke udleverer de ønskede

oplysninger inden for den af Kommissionens fastsætte tidsfrist eller 2) hvis

virksomheden forsætligt eller ved grov uagtsomhed udleverer urigtige eller

vildledende oplysninger.

Såfremt anmodningen til virksomheden sker på baggrund af en simpel an-

modning, kan Kommissionen med en formel afgørelse pålægge en virk-

Kommissionen kan på baggrund af den vedtagne beslutning, anmode virksomheden

direkte om oplysninger.

kom (2017) 0257 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om introduktion af informationsværktøj med henblik på at adressere alvorlige forstyrrelser af det indre marked

somhed en bøde, hvis virksomheden forsætligt eller ved grov uagtsomhed

udleverer urigtige eller vildledende oplysninger.

Bøderne kan ikke overstige 1 pct. af virksomhedens årlige omsætning eller

5 pct. af den gennemsnitlige daglige omsætning i tilfælde af at virksomhe-

der overskrider de fastsatte tidsfrister. Forslaget indeholder endvidere for-

ældelsesbestemmelser, som fastsætter tidsgrænser for, hvor længe Kommis-

sionen kan anvende muligheden for at pålægge en virksomhed bøder, og

hvor længe bødekravet kan opretholdes.

Virksomheder kan alene blive pålagt at udlevere oplysninger, som de er i

besiddelse af, ligesom Kommissionen er forpligtet til at behandle forret-

ningsfølsomme oplysninger fortroligt. Mikrovirksomheder er undtaget fra

forslagets anvendelsesområde.

Alle beslutninger taget af Kommissionen i medfør af forslagets bestemmel-

ser, herunder beslutninger om at bringe værktøjet i anvendelse og beslut-

ninger om at pålægge en virksomhed bøder, kan indbringes for EU-

domstolen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedu-

re (TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalel-

se om forslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionen redegør i forslaget for, at det overordnede mål er at styrke

Kommissionens adgang til markedsoplysninger, som er nødvendig for, at

Kommissionen kan løfte sin opgave som traktatens vogter. Informations-

værktøjet skal anvendes som en sidste udvej, når alle andre muligheder

for at indhente oplysninger er udtømt.

Det vil derfor alene blive anvendt i de tilfælde, hvor national indgriben

ikke er tilstrækkelig. Værktøjet vil særligt blive anvendt i de tilfælde,

hvor udfordringerne har konsekvenser i mere end én medlemsstat og hvor

der er behov for at indhente ensartede oplysninger fra mere end én med-

lemsstat. Forslaget indebærer ikke begrænsninger i medlemsstaternes

mulighed for selv at efterforske brud på indre markedsreglerne.

Det er således Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet, da formålet med forordningen ikke i til-

strækkeligt omfang vil kunne opnås af medlemsstaterne.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at forslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

kom (2017) 0257 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om introduktion af informationsværktøj med henblik på at adressere alvorlige forstyrrelser af det indre marked

Gældende dansk ret

Forordningsforslaget vil give Kommissionen direkte beføjelser til at ind-

hente oplysninger fra virksomheder, og berører dermed ikke direkte gæl-

dende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i

det omfang det bidrager til reelt at skabe et mere velfungerende indre

marked med en effektiv håndhævelse af gældende regler.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil medføre administrative byrder for de virksomheder, der an-

modes om at udlevere oplysninger til Kommissionen i henhold til be-

stemmelserne i forslaget. Kommissionen estimerer, at de samlede årlige

udgifter for virksomheder i hele EU til at imødekomme anmodninger om

udlevering af oplysninger fra Kommissionen vil udgøre 2,8-4,5 mio. kro-

ner. Beregningen er baseret på, at informationsværktøjet bringes i anven-

delse 5 gange årligt, og at i alt 70 virksomheder anmodes om oplysninger.

Forslaget vurderes i Danmark at medføre administrative konsekvenser

under 4 mio. kr. årligt, hvorfor de ikke bliver kvantificeret yderligere.

Forslaget vil kunne have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser i det

omfang forslaget bidrager til at skabe et mere velfungerende indre mar-

ked, således at virksomheder ikke udsættes for ulige konkurrence eller

ulovlige handelshindringer.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Høring

Kommissionens forslag til forordning blev sendt i høring i specialudval-

get for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål den 2. maj 2017

kom (2017) 0257 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om introduktion af informationsværktøj med henblik på at adressere alvorlige forstyrrelser af det indre marked

med frist for høringssvar den 16. maj 2017. Der er modtaget høringssvar

fra DI, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri og FSR

–

Danske Revisorer.

Generelle bemærkninger

peger på, at danske virksomheder har en afgørende interesse i, at det

indre marked fungerer, og at medlemsstater og andre virksomheder efter-

lever eksisterende EU-lovgivning. DI finder imidlertid, at forslaget er

bekymrende, fordi informationsværktøjet er meget indgribende overfor

de virksomheder, der bliver berørt. DI finder således, at det er afgørende

nødvendigt, at der er tilstrækkelig retssikkerhed for berørte virksomheder,

og at de administrative byrder holdes på et minimum.

Endvidere er

af den opfattelse, at informationsværktøjet ikke bør tages

i brug til formål, der vedrører politikudvikling. Et sådant formål kan efter

DI’s opfattelse

aldrig retfærdiggøre, at en virksomhed under trussel om

bøder skal udlevere

–

efter omstændighederne fortrolige

–

oplysninger

om virksomhedens forhold. Et sådant formål er ikke proportionalt med

det indgreb, som SMIT indebærer for den pågældende virksomhed.

Kommissionen er naturligvis velkommen til at spørge virksomheden om

den frivilligt vil udlevere de ønskede oplysninger, men Kommissionen

bør ikke med SMIT kunne tvinge virksomheden hertil.

Dansk Erhverv

hilser Kommissionens intentioner velkommen, men kan

ikke støtte forslaget. Det skyldes primært, at der indføres en forpligtelse

(under strafansvar) til at levere informationer til Kommissionen, og at

forretningsfølsomme oplysninger, der afgives ikke kan holdes fortrolige.

Endvidere mener Dansk Erhverv, at forslaget vil medføre administrative

omkostninger for virksomhederne ligesom det foreslåede bødeniveau,

kombineret med det brede anvendelsesområde, gør forslaget disproporti-

onalt.

Dansk Byggeri

er generelt af den opfattelse, at det indre marked grund-

læggende fungerer, og at udbud- såvel som og konkurrencereglerne i dag

er med til at sikre en effektiv konkurrence. Dansk Byggeri stiller sig der-

for kritisk i forhold til at indførelsen af et informationsværktøj.

FSR

–

danske revisorer

peger på, at Kommissionen bør tilskynde med-

lemsstaterne til at indføre en nem og effektiv adgang til regnskabsinfor-

mation, idet de formoder, at dette vil være mere effektivt end at indføre et

nyt informationsværktøj.

Informationsværktøjets anvendelsesområde

For

er det afgørende, at informationsværktøjet alene benyttes i særligt

alvorlige sager. Derfor bør forslaget langt mere præcist og udførligt be-

skrive de tilfælde, hvor Kommissionen vil kunne tage informationsværk-

tøjet i brug. DI opfordrer samtidig til, at hensigten om, at informations-

kom (2017) 0257 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om introduktion af informationsværktøj med henblik på at adressere alvorlige forstyrrelser af det indre marked

værktøjet alene anvendes, hvor alle andre muligheder for at indhente de

nødvendige oplysninger er udtømt og fundet utilstrækkelige, ikke bliver

udvandet.

Dansk Erhverv

problematiserer, at forslaget giver mulighed for at an-

vende værktøjet til politikudvikling. Dansk Erhverv finder endvidere ik-

ke, at de betingelser, der oplistes i forslaget for at indhegne Kommissio-

nens adgang til at bruge værktøjet er tilstrækkelige til at sikre, at forslaget

vil blive brugt sjældent og i exceptionelle tilfælde og på en måde, som

ikke påfører virksomhederne administrative byrder.

Administrative byrder

Både

DI, Dansk Erhverv og Dansk Byggeri

finder, at forslaget pålæg-

ger virksomhederne unødige administrative byrder.

mener, at virksomheder kun bør kunne forpligtes til at udlevere oplys-

ninger, som den umiddelbart har til rådighed, ligesom formatet for afleve-

ring af oplysninger bør være det samme, som er tilgængeligt for virksom-

heden med henblik på at begrænse de administrative byrder. Proportiona-

litetsprincippet bør også efter DI’s opfattelse gælde, uanset om der er tale

om en stor virksomhed eller en SMV.

Dansk Erhverv

peger på, at en oplysningspligt under strafansvar er en

direkte administrativ byrde på virksomhederne. Dansk Erhverv henviser i

den sammenhæng til, at virksomheder i forvejen er bebyrdet med årlige

opgørelser til Danmarks Statistik og sektorundersøgelser fra Kommissio-

nens konkurrencedel. Dansk Erhverv finder endvidere, at de oplysninger,

som Kommissionen vil pålægge virksomhederne at udlevere er stærkt

fortrolige og vil være svært tilgængelige. Det indebærer, at en del virk-

somheder vil skulle betale for ekstern juridisk assistance for at sikre, at

oplysningerne ikke leder til et senere strafansvar. Dette kan være rimeligt

nok i alvorlige straffesager eller i det begrænsede omfang det sker til

Danmarks Statistik, men ikke til bred anvendelse i Kommissionen.

Dansk Erhverv

peger på, at det fremgår af forslaget, at virksomhederne

kun kan pålægges at udlevere oplysninger, der sandsynligvis er tilgænge-

lige for den involverede virksomhed, men finder, at formuleringerne her-

om i forslaget er løse, og dermed ikke skaber tilstrækkelig sikkerhed for,

at virksomhederne ikke påføres betragtelige administrative byrder.

Dansk Byggeri

finder, at omkostningerne forbundet med at sikre et ef-

fektivt indre marked bør påhvile medlemsstaterne og ikke de enkelte

virksomheder, og mener, at de administrative byrder og de gener, som

anvendelsen af informationsværktøjet vil påføre private virksomheder

ikke er proportionale.

kom (2017) 0257 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om introduktion af informationsværktøj med henblik på at adressere alvorlige forstyrrelser af det indre marked

Procedurer for anvendelse af informationsværktøjet

Ifølge forslaget skal Kommissionen træffe en formel beslutning om at

benytte informationsværktøjet, inden den henvender sig til virksomheden

og beder om oplysninger. Efter

DIs

opfattelse bør denne beslutning sen-

des til den berørte virksomhed samtidig med Kommissionens anmodning

om, at virksomheden udleverer bestemte oplysninger, og beslutningen

bør afspejle hvilke andre informationskilder, som Kommissionen har af-

søgt. Den information, som Kommissionen ifølge forslaget skal give

virksomheden, er således ikke tilstrækkeligt til at sikre virksomheden

retssikkerhed.

mener endvidere, at forordningen bør indeholde en minimumsvarfrist

på ikke under en måned, så virksomhederne har mulighed for at forberede

et ordentligt svar og søge juridisk rådgivning om nødvendigt. Der bør

tillige være mulighed for, at virksomheden kan bede om forlængelse af

fristen. DI fremhæver, at det bør være muligt for virksomheden at bede

Kommissionen om at genoverveje og tilbagetrække sin anmodning, for

eksempel i tilfælde, hvor virksomheden kan pege på nye forhold, som

ikke er indgået i beslutningsgrundlaget, eller hvor virksomheden ikke har

de oplysninger, den er blevet bedt om at udlevere.

Dansk Byggeri

påpeger, at der er behov for at tydeliggøre koblingen

mellem Kommissionens formelle beslutning om at anbringe informati-

onsværktøjet i anvendelse og muligheden for at bede om oplysninger hos

virksomhederne via en simpel anmodning. Dansk Byggeri finder, at for-

ordningens bestemmelser vedrørende forældelsesfrister giver Kommissi-

onen en for vid adgang til at afbryde forældelsesfristen. Herudover påpe-

ger Dansk Byggeri behovet for, at forordningen indeholder en absolut

forældelsesfrist i forbindelse med fuldbyrdelsen af den bøde, en virksom-

hed er blevet pålagt i forbindelse med Kommissionens beslutning om at

indhente oplysninger hos det indre markeds aktører.

Beskyttelse af fortrolige oplysninger

Både

Dansk Erhverv

har en række bekymringer i forhold til be-

skyttelsen af virksomhedernes fortrolige oplysninger.

Dansk Erhverv

finder, at det forhold, at virksomhederne skal indikere og

begrunde, hvorfor oplysninger er fortrolige indebærer administrative byr-

der.

Dansk Erhverv og DI

mener, at det indebærer en unødig administrativ

byrde, at forslaget pålægger virksomheder også at udarbejde en ikke-

fortrolig version af deres informationer til Kommissionen. DI finder såle-

des, at det bør være frivilligt om virksomheden også ønsker at udarbejde

en ikke-fortrolig version, mens Dansk Erhverv fremhæver, at det ikke er

kom (2017) 0257 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om introduktion af informationsværktøj med henblik på at adressere alvorlige forstyrrelser af det indre marked

åbenlyst, hvordan man kan afgive ikke-fortrolige oplysninger som fortro-

lige oplysninger.

Både

Dansk Erhverv og DI

problematiserer, at forslaget giver Kommis-

sionen mulighed for at beslutte at offentliggøre oplysninger modtaget fra

virksomheder, selvom virksomhederne har betegnet dem som fortrolige.

Både Dansk Erhverv og DI udtrykker bekymring i forhold til, at forslaget

under visse betingelser giver Kommissionens adgang til at videregive

virksomheders fortrolige oplysninger til udenforstående.

peger endvidere på behovet for at sikre, at personfølsomme oplysnin-

ger er behørigt beskyttet. Derudover mener DI, at Kommissionen, dens

ansatte og andre myndighedspersoner også bør være omfattet af forsla-

gets bestemmelser om tavshedspligt.

Sanktionsniveau

Både

DI og Dansk Erhverv

finder, at de foreslåede bødestørrelser i for-

slaget er disproportionalt høje.

Øvrige løsninger

Både

Dansk Industri, Dansk Erhverv og FSR

–

danske revisorer

pe-

ger i deres høringssvar på alternative kilder til information, som Kommis-

sionen kan trække på enten som alternativ eller supplement til informati-

onsværktøjet.

finder, at det er afgørende, at informationsværktøjet alene anvendes i

de tilfælde, hvor alle andre muligheder for at indhente de nødvendige

oplysninger er udtømte. I den forbindelse peger DI på, at der allerede

findes en lang række informationskilder, der kan udnyttes bedre og mere

systematisk til at identificere forhindringer for det indre markeds funkti-

on. Derudover peger DI på, at den nye Single Digital Gateway, der også

er foreslået som en del af Kommissionens overholdelsespakke, også kun-

ne bruges til at opsamle informationer langt mere systematisk.

Dansk Erhverv

anerkender, at det både for Kommissionen og andre ak-

tører kan være vanskeligt at få de virksomhedsoplysninger, der er nød-

vendige for at kunne håndhæve og skabe god erhvervsregulering. Ifølge

Dansk Erhverv er løsningen at lave relevante spørgeskemaer og dataind-

samlinger, der bebyrder respondenterne mindst muligt. Dansk Erhverv

peger også på, at det eksisterende virksomhedspanel, kunne benyttes ak-

tivt og eventuelt udvides såfremt den nuværende pulje af respondenter

ikke er tilstrækkelig. Dansk Erhverv peger endvidere på, at der i det netop

fremsatte forslag om SOLVIT-systemet er lagt vægt på, at man i langt

højere grad kan benytte indberetninger fra virksomhederne. Der er såle-

des typisk tale om overtrædelser af indre markedsreguleringen, og de

kom (2017) 0257 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om introduktion af informationsværktøj med henblik på at adressere alvorlige forstyrrelser af det indre marked

udgør dermed et datagrundlag, som Kommissionen med fordel kan gøre

bedre brug af.

FSR

–

danske revisorer

peger på en række fordele i at styrke det indre

marked via informative regnskaber fra virksomhederne og ved at udnytte

den teknologiske udvikling. De foreslår på den baggrund, at Kommissio-

nen bør tilskynde medlemslande til at indføre en nem og effektiv adgang

til regnskabsinformation.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre medlemsstaters konkrete holdninger til

forslaget, men der er en vis skepsis for dele af forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for tiltag, som kan sikre et velfunge-

rende indre marked, hvor reglerne håndhæves effektivt, men i det forelig-

gende forslag mener regeringen dog, at der er en række forhold, der skal

analyseres nærmere.

Regeringen vil arbejde for, at der kommer klarhed om virksomhedernes

forpligtelser i forslaget, samt minimere de administrative byrder og for at

informationsredskabet alene anvendes i de tilfælde, hvor det er egnet til at

opnå det ønskede mål. Regeringen vil desuden arbejde for, at virksomhe-

dernes retssikkerhed betrygges, og at virksomhedernes legitime hensyn til

at beskytte fortrolige oplysninger tilgodeses.

Regeringen er i udgangspunktet forbeholden overfor, at Kommissionen

får beføjelser til at sanktionere virksomheder med bøder, hvis de ikke

bidrager med de efterspurgte oplysninger. Regeringen vil arbejde aktivt

for, at denne mulighed begrænses, samt at niveauet for eventuelle bøder

bliver proportionalt og rimeligt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.