NOTAT
Grund- og nærhedsnotat
Dato
J. nr.
6. juli 2017
2017-3662
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv
1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infra-
strukturer for så vidt angår visse bestemmelser om afgifter for køretøjer (euro-
vignetdirektivet, kapitel II om vægtafgift).
KOM(2017) 276 final
Nyt notat
1.
Resumé
Europa-Kommissionen fremsatte den 31. maj 2017 et forslag til ændring af
direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse
infrastrukturer,
for så vidt angår visse bestemmelser om afgifter for køretøjer.
Kommissionen foreslår, at den årlige minimumsafgift på tunge godskøretøjer
(vægtafgift), som er del af eurovignetdirektivet, bortfalder. Afviklingen af
minimumsafgiften foreslås indfaset over en periode på 5 år.
Hovedformålet med de foreslåede ændringer i eurovignetdirektivet er at
bidrage til at fremme anvendelsen af principperne om "forureneren betaler"
og "brugeren betaler".
Forslaget bidrager endvidere til programmet for målrettet og effektiv
regulering (REFIT) ved at lette den administrative byrde forbundet med den
nuværende minimumsafgift.
Forslaget løser en binding på Danmarks muligheder for at føre skatte- og
afgiftspolitik, hvilket regeringen principielt anser for positivt. Der er ikke
truffet beslutning om, hvorvidt regeringen ønsker at udnytte de muligheder
for at sænke de erhvervsrettede afgifter, som bliver muliggjort, hvis Kommis-
sionens forslag bliver vedtaget.
Hvis de gældende afgiftssatser ikke sænkes i Danmark, kan forslaget resultere
i udflagning af lastbiler fra Danmark til lavafgiftslande. Herved mistes pro-
venu fra såvel vægt- som vejbenyttelsesafgiften. Regeringens foreløbige gene-
relle holdning tager udgangspunkt i hensynet dels til det danske vognmands-
erhverv dels til at sikre afgiftsprovenu fra godskørsel.