kom (2017) 0278 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udstationering af førere i vejtransportsektoren

Europaudvalget 2016-17
KOM (2017) 0278 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Dato

J. nr.

29. juni 2017

2017-3666

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring

af direktiv 2006/22/EF for så vidt angår håndhævelseskravene

og om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv

96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i

vejtransportsektoren

KOM (2017) 278

Nyt notat.

Resumé

Europa-Kommissionen fremsatte den 31. maj 2017 et forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/22/EF for så

vidt angår håndhævelseskravene (’kontroldirektivet’) og om fastsættelse af

særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om

udstationering af førere i vejtransportsektoren. Forslaget er en del af den

såkaldte vejpakke.

Det overordnede formål med forslaget er at sikre balance mellem egnede ar-

bejdsvilkår for førerne på den ene side og operatørernes frihed til at yde

grænseoverskridende tjenester på den anden side samt at sikre fair konkur-

rence mellem operatørerne, forbedre sikkerheden på de europæiske veje og

gøre den grænseoverskridende håndhævelse mere effektiv og konsekvent.

Med forslaget udvides anvendelsesområdet for de gældende håndhævelses-

krav i direktiv 2006/22/EF til at omfatte kontrol med overholdelsen af ar-

bejdstidsbestemmelserne som fastsat i direktiv 2002/15/EF om tilrettelæggel-

se af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter.

Desuden lægges der med forslaget op til sektorspecifikke regler for udstatio-

nering af arbejdstagere i vejtransportsektoren, som har forrang frem for vis-

se bestemmelser i direktiv 96/71/EF

(’udstationeringsdirektivet’)

og direktiv

2014/67/EU (direktiv om håndhævelse af udstationeringsdirektivet). Heri

præciseres det, at førere i vejtransportsektoren, der udfører international

transport, betragtes som udstationeret for hele udstationeringsperioden og er

dermed underlagt værtsmedlemslandets regler for mindsteløn og betalt ferie,

når udstationeringsperioden er længere end 3 dage i en kalendermåned.

kom (2017) 0278 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udstationering af førere i vejtransportsektoren

Tærsklen finder ikke anvendelse på cabotagekørsel. Derfor gælder værtsmed-

lemsstatens mindsteløn mv. for cabotagekørsel, uanset hvor hyppigt og hvor

længe en fører er om transporterne.

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser. Der vil være øgede ad-

ministrative opgaver for både myndigheder og erhverv ved forslaget, men

også positive konsekvenser i form af en harmoniseret tilgang på EU-plan.

Regeringen er overordnet positivt indstillet overfor Kommissionens forslag.

Baggrund

Side 2/28

Europa-Kommissionen

(herefter benævnt ”Kommissionen”) har ved Kom-nr.

278 af 31. maj 2017 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om ændring af direktiv 2006/22/EF

for så vidt angår håndhævelseskravene

og om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF

og direk-

tiv 2014/67/EU

om udstationering af førere i vejtransportsektoren.

Direktiv 2006/22/EF (kontroldirektivet) fastlægger minimumsbetingelserne

for medlemsstaternes kontrol med køre- og hviletidsforordningen (forordning

nr. 561/2006) og takografforordningen (forordning nr. 165/2014).

Kontrol efter kontroldirektivet er i Danmark delt mellem politiet og Færdsels-

styrelsen. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 om køre- og

hviletidsbestemmelserne i vejtransport med senere ændringer § 1, stk. 2 (køre-

og hviletidsbekendtgørelsen), at politiet udfører vejsidekontrol, mens Færd-

selsstyrelsen udfører virksomhedskontrol. I vejsidekontrollen er det den stand-

sede lastbil samt fører(e), der kontrolleres, mens det i virksomhedskontrollen

er virksomheden, der kontrolleres, og dermed alle de til virksomheden tilknyt-

tede lastbiler og førere.

Forslaget er et led i den

mere omfattende revision af EU’s vejtransportlovgiv-

ning, som p.t. finder sted (vejpakken).

Forslaget er oversendt i dansk sprogversion den 8. juni 2017.

Forslaget vedrørende direktiv 2006/22/EF (kontroldirektivet) er fremsat under

henvisning til Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særligt artikel

91, stk. 1.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for

gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale

bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af

arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2014/67 af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv

96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af

forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre

marked (»IMI-forordningen«).

kom (2017) 0278 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udstationering af førere i vejtransportsektoren

Direktiv 96/71/EF og 2014/67/EU er baseret på artikel 53, stk. 1, i TEUF. Ef-

tersom de regler, der foreslås her, udelukkende angår situationer, der er speci-

fikke for transporttjenester, bør artikel 91, stk. 1, i TEUF dog anvendes.

Vejpakken er ledsaget af Kommissionens meddelelse ”Et

mobilt Europa”,

der

redegør for Kommissionens ambition om, at EU skal være førende inden for

ren, konkurrencedygtig og sammenbundet mobilitet.

Formål og indhold

Side 3/28

I en evaluering af de sociale bestemmelser på vejtransportområdet og deres

håndhævelse, der blev udført i 2015-2017 som del af programmet for målrettet

og effektiv regulering (Refit), blev det konkluderet, at de eksisterende regler

ikke er et effektivt middel til håndtering af risikoen for forringelse af arbejds-

vilkårene og for konkurrenceforvridninger. Dette skyldes mangler i den retlige

ramme. Visse regler er uklare, uhensigtsmæssige og vanskelige at gennemføre

eller håndhæve, hvilket resulterer i, at medlemsstaterne gennemfører de fælles

regler på forskellig vis, ligesom det skaber risiko for fragmentering af det indre

marked.

Analysen af de problemer, der er i praksis, viser navnlig, at forskellene i for-

tolkning og anvendelse af direktiv 96/71/EF og 2014/67/EU på vejtransport-

sektoren skal løses hurtigst muligt. I konsekvensanalysen til forslaget konklu-

deres det, at bestemmelserne om udstationering og de administrative krav ikke

passer til førere inden for international vejtransport, hvis arbejde er kendeteg-

net ved høj mobilitet.

Ifølge Kommissionen er det overordnede formål med forslaget at sikre balance

mellem egnede arbejdsvilkår for førerne på den ene side og operatørernes fri-

hed til at yde grænseoverskridende tjenester på den anden side samt at sikre

fair konkurrence mellem operatørerne, forbedre sikkerheden på de europæiske

veje og gøre den grænseoverskridende håndhævelse mere effektiv og konse-

kvent.

Det første hovedelement i forslaget er, at der lægges op til at udvide anvendel-

sesområdet for de gældende håndhævelseskrav i direktiv 2006/22/EF

til at

omfatte kontrol med overholdelsen af arbejdstidsbestemmelserne som fastsat i

direktiv 2002/15/EF om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører

mobile vejtransportaktiviteter.

Det andet hovedelement i forslaget er, at der lægges op til sektorspecifikke reg-

ler for udstationering af arbejdstagere i vejtransportsektoren, som har forrang

frem for visse bestemmelser i direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU. Heri

præciseres det, at førere i vejtransportsektoren, der udfører international

transport, betragtes som udstationeret for hele udstationeringsperiode og er

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejds-

tid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter.

kom (2017) 0278 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udstationering af førere i vejtransportsektoren

dermed underlagt værtsmedlemslandets regler for mindsteløn og betalt ferie,

når udstationeringsperioden er længere end 3 dage i en kalendermåned. Tærsk-

len finder ikke anvendelse på cabotagekørsel. Derfor gælder værtsmedlemssta-

tens mindsteløn mv. for cabotagekørsel fra første dag.

Forslaget indeholder en forklaring af metoden til beregning af udstationerings-

perioder, ligesom der fastsættes særlige administrative krav og kontrolforan-

staltninger for kontrol af overholdelsen af bestemmelserne om udstationering

af arbejdstagere inden for vejtransport.

I det følgende gennemgås Kommissionens ændringsforslag nærmere:

Direktiv 2006/22/EF (kontroldirektivet):

Kontrol med overholdelsen af arbejdstidsbestemmelserne som fastsat i direk-

tiv 2002/15/EF

Kommissionen foreslår at udvide de gældende håndhævelseskrav i direktiv

2006/22/EF (kontroldirektivet) til at omfatte kontrol med overholdelsen af

arbejdstidsbestemmelserne (direktiv 2002/15/EF).

Kommissionen anfører, at minimumsantallet af kontroller også omfatter kon-

trol med overholdelsen af direktiv 2002/15/EF, ligesom de oplysninger, som

medlemsstaterne fremsender til Kommissionen som resultat af kontrol på ve-

jene og hos virksomhederne, ligeledes skal omfatte kontrol af overholdelsen af

arbejdstidsbestemmelserne (direktiv 2002/15/EF).

Endeligt anfører Kommissionen, at grove overtrædelser konstateret ved vej-

kontrollen, som giver anledning til kontrol hos vejtransportvirksomhederne,

også skal omfatte overtrædelser af direktiv 2002/15/EF.

Som en konsekvens af udvidelsen af de gældende håndhævelseskrav foreslår

Kommissionen, at direktivets bilag om vejkontrol og kontrol hos virksomhe-

derne udvides, således at vejkontrollen også omfatter kontrol af overholdelsen

af begrænsningerne af den højst tilladte ugentlige arbejdstid, ligesom kontrol-

len hos virksomhederne også omfatter kontrol af bestemmelserne om ugentlig

arbejdstid, pauser og natarbejde, alt sammen fastsat i direktiv 2002/15/EF.

Forbindelserne inden for Fællesskabet

Kommissionen anfører, at der indsættes en ny bestemmelse for at kræve, at

udpegede nationale myndigheder udveksler oplysninger om gennemførelsen af

dette direktiv og af direktiv 2002/15/EF.

Udveksling af oplysninger

Side 4/28

kom (2017) 0278 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udstationering af førere i vejtransportsektoren

Kommissionen anfører, at det administrative samarbejde mellem medlemssta-

terne, hvad angår gennemførelsen af de sociale bestemmelser inden for vej-

transportsektoren, har vist sig at være utilstrækkeligt, hvilket gør den grænse-

overskridende håndhævelse mere vanskelig, ineffektiv og inkonsekvent. Det er

derfor nødvendigt at fastsætte en ramme for effektiv kommunikation og gensi-

dig bistand, herunder udveksling af data om overtrædelser og oplysninger om

bedste praksis inden for håndhævelse.

Ifølge bemærkningerne ændres bestemmelsen for at udvide det administrative

samarbejde og den gensidige bistand mellem medlemsstaterne.

Af forslaget fremgår det i øvrigt, at den i dag ”særlige anmodning” fra en med-

lemsstat fremover skal være en ”begrundet anmodning”. Anmodningen kan

f.eks. vedrøre oplysninger om overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne begå-

et af personer, der er bosat eller har hjemsted i en anden medlemsstat, og de

sanktioner, overtrædelserne har givet anledning til. Endvidere fastsættes der

frister, inden for hvilke en national myndighed skal svare på andre medlems-

staters anmodninger om oplysninger, som en national myndighed har mulig-

hed for at kræve yderligere underbygning af en anmodning m.v.

Risikoklassificeringssystem

Som en konsekvens af udvidelsen af de gældende håndhævelseskrav foreslår

Kommissionen, at det gældende risikoklassificeringssystem også skal omfatte

nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 2002/15/EF.

Kommissionen anfører endvidere, at det er ønskeligt at udvikle funktionerne og

anvendelsen af de eksisterende nationale risikoklassificeringssystemer for at

forbedre effektiviteten og konsekvensen af håndhævelsen.

Desuden anfører Kommissionen, at adgang til data indeholdt i risikoklassifice-

ringssystemerne vil muliggøre mere målrettet kontrol af de operatører, der ikke

overholder reglerne, og en ensartet formel for risikoklassificering af transport-

virksomhederne vil bidrage til en mere fair behandling af operatørerne i for-

bindelse med kontrol.

Kommissionen foreslår derfor, at der ved hjælp af gennemførelsesretsakter kan

fastlægges en fælles formel til beregning af risikoklassificering af virksomheder,

hvor der tages højde for overtrædelsernes antal, alvor og hyppighed såvel som

for resultaterne af kontrollerne, hvis der ikke er påvist en overtrædelse, og for

hvorvidt en vejtransportvirksomhed har anvendt en ”intelligent takograf” i alle

sine køretøjer.

Endvidere forslår Kommissionen, at alle kompetente kontrolmyndigheder i den

pågældende medlemsstat - for at lette målrettet kontrol på vejene - skal have

adgang til data i det nationale risikoklassificeringssystem på tidspunktet for

Side 5/28

kom (2017) 0278 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udstationering af førere i vejtransportsektoren

kontrollen. Ligeledes forslås det, at medlemsstaterne stiller oplysningerne i det

nationale risikoklassificeringssystem til rådighed for andre medlemsstater efter

anmodning.

Gennemførelsesretsakt om bedste praksis

Kommissionen foreslår, at Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsak-

ter kan fastlægge en fælles tilgang til registrering og kontrol af perioder med

andet arbejde og perioder på mindst én uge, hvor føreren er væk fra sit køretøj.

Den foreslåede bestemmelse erstatter den nuværende bestemmelse om elek-

tronisk formular, der bl.a. kan anvendes, hvis føreren har været fraværende

f.eks. på grund af sygdom eller ferie.

Særlige regler for førere i forbindelse med udstationering og

håndhævelse af reglerne (direktiv 96/71/EF og 2014/67/EU)

For at sikre en mere effektiv og hensigtsmæssig anvendelse og håndhævelse af

udstationeringsreglerne indenfor vejtransportsektoren foreslår Kommissionen

en række sektorspecifikke regler på området, som afspejler ”arbejdets karakte-

ristika” i form af en højmobil arbejdsstyrke.

Forslaget om en sektorspecifik regulering skal også ses i lyset af, at reglerne kan

være vanskelige at håndhæve i praksis, og at medlemslandene har forskellig

praksis på området.

Konkret foreslås følgende for international transport som defineret i forordnin-

gerne om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel og

buskørsel (hhv. forordning nr. 1072/2009 og nr. 1073/2009):



Hvis udstationeringsperioden er kortere end eller lig med 3 dage i løbet

af en kalendermåned undtages området fra værtslandets regler om

mindste antal betalte feriedage og mindsteløn.

Hvis udstationeringsperioden er længere end 3 dage, finder værtslan-

dets regler om mindste antal betalte feriedage og mindsteløn anvendel-

se fra første dag af udstationeringen.

Side 6/28



Kommissionen foreslår derudover bl.a. følgende i forbindelse med, hvordan

udstationeringsperioden skal opgøres:



En arbejdsperiode på under 6 timer i værtslandet tæller som en �½ dag.

En arbejdsperiode på over 6 timer i værtslandet tæller som 1 dag.

kom (2017) 0278 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udstationering af førere i vejtransportsektoren



Pauser, hviletid og rådighedstimer i værtslandet tæller med i opgørel-

sen.

Side 7/28

Med hensyn til kontrol og håndhævelse af udstationeringsreglerne på vejtrans-

portområdet foreslår Kommissionen, at der gøres udtømmende op med de ad-

ministrative krav og kontrolforanstaltninger, som medlemslandene kan stille.

Konkret foreslås det, at der ved udstationering inden for alle former for vej-

transport (godskørsel, personbefordring, international transport og cabotage-

kørsel) kan stilles følgende krav:



En forpligtelse for vejtransportoperatører, der er etableret i en anden med-

lemsstat, til at udarbejde en udstationeringserklæring (anmeldelsespligt i

elektronisk form) senest samtidig med, at udstationeringen begynder, der

indeholder oplysning om:



Navn/identitet på operatør.

Kontaktoplysninger på transportlederen eller anden relevant kontakt-

person i hjemlandet, som myndigheden i værtslandet kan rette hen-

vendelse til, og som kan sende og modtage dokumenter og meddelelser.

Det forventede antal udstationerede chauffører og identiteten på chauf-

førerne.

Udstationeringens forventede varighed og planlagte start- og slutdato.

Oplysning om nummerplader på anvendte køretøjer.

Angivelse af transporttjeneste (dvs. befordring af gods, befordring af

passagerer, international transport, cabotagekørsel).





En forpligtelse for chaufføren til i forbindelse med kontrol på vejene at

kunne fremvise eller fremskaffe:



Relevante transportdokumenter, som omhandlet i forordning (EF) nr.

1072/2009.

Data fra takografen og landekoder på de medlemslande, som føreren

har opholdt sig i ved de internationale transporter eller cabotagekørsel.

Kopi af ansættelseskontrakter.

Kopi af de seneste to måneders lønsedler omhandlet i diverse doku-

menter, takografoplysninger mv.

kom (2017) 0278 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udstationering af førere i vejtransportsektoren

Det foreslås samtidig, at en udstationeringserklæring maksimalt kan dække en

periode på 6 måneder.

Europa-Parlamentets udtalelser

Side 8/28

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Sagen behandles i Europa-Parlamentets udvalg om transport og turisme

TRAN). Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, artikel 91, stk. 1.

Kommissionen anfører, at manglerne i den eksisterende lovgivning betyder, at

medlemsstaterne gennemfører og håndhæver EU’s sociale bestemmelser

på

forskellig vis, herunder bestemmelserne om udstationering af arbejdstagere.

Kommissionens retningslinjer eller selvregulering i medlemsstaterne vil ikke

være nok til at sikre, at de sociale bestemmelser inden for vejtransport anven-

des og håndhæves konsekvent i hele EU. Derfor er det efter Kommissionens

opfattelse berettiget at træffe foranstaltninger på EU-plan.

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, da målene ikke i til-

strækkeligt omfang vil kunne gennemføres selvstændigt af medlemsstaterne.

Gældende dansk ret

Vedrørende ændring af direktiv 2006/22/EF (kontroldirektivet):

Færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017, hvori det be-

stemmes, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte bestemmel-

ser om gennemførelsen, anvendelsen og kontrol med overholdelsen af bl.a.

køre- og hviletidsforordningen og takografforordningen, ligesom der i loven

gives hjemmel til, at der i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan fast-

sættes straf for overtrædelse af bestemmelser i bl.a. køre- og hviletidsforord-

ningen og takografforordningen.

Bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 om køre- og hviletidsbestemmelser-

ne i vejtransport (køre- og hviletidsbekendtgørelsen), hvor bl.a. de nationale

undtagelsesbestemmelser er implementeret, ligesom der er fastsat regler for

anvendelse af takografer og opbevaring af oplysninger fra kontrolmyndigheder.

I bekendtgørelsen reguleres det endvidere hvilke overtrædelsestyper i hen-

holdsvis køre- og hviletidsforordningen og takografforordningen, der kan sank-

tioneres samt strafferammen for sanktioneringen.

Politiets tungvognscentre foretager i dag vejkontrol af tunge køretøjer. Der

føres bl.a. kontrol med overholdelse af køre- og hviletidsreglerne, reglerne for

kom (2017) 0278 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udstationering af førere i vejtransportsektoren

køretøjers indretning og udstyr, tilladelsesforhold (herunder gods- og bustilla-

delser) og kontrol af relevante transportdokumenter, herunder fællesskabstil-

ladelse, førerattest, fragtbrev, chaufførbevis mv. Derudover foretages der kon-

trol af kvitteringen for anmeldelse af kombinerede transporter til RUT-

registeret.

Tungvognscentrene og politikredsene er i forbindelse med kontrollen opmærk-

somme på forhold, som kan være relevante at videregive oplysning om til andre

særmyndigheder, f.eks. SKAT. Det kan f.eks. være oplysninger om løn- og an-

sættelsesforhold eller andre observationer, som politiet gør sig i forbindelse

med vejkontrollen, og som særmyndighederne herefter kan anvende til brug for

en nærmere kontrol. Politiet foretager i dag ikke kontrol af reglerne om mobile

arbejdstageres arbejdstider som led i vejkontrollen. Der videregives heller ikke

oplysninger herom til andre myndigheder.

For så vidt angår lønmodtagere, er direktiv 2002/15/EF implementeret i dansk

ret ved lov nr. 395 af 1. juni 2005 om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden

for vejtransportsektoren. Det fremgår af denne lovs § 1, stk. 2 og 3, at hoved-

parten af lovens bestemmelser ikke finder anvendelse, hvis de pågældende

lønmodtagere er sikret de relevante direktivmæssige rettigheder via en kollek-

tiv overenskomst.

Disse direktivmæssige rettigheder angår følgende:



Maksimal ugentlig arbejdstid (lovens § 3, stk. 1 og 2).

Pauser (lovens § 4).

Hviletid (§ 5).

Maksimal arbejdstid ved natarbejde (§ 6).

Side 9/28

Lovens § 3, stk. 3 og 4, vedrører registrering af arbejdstid og opbevaring af op-

lysninger herom. Disse bestemmelser har primært et trafiksikkerhedsmæssigt

sigte og finder under alle omstændigheder anvendelse. Det fremgår af § 8, at

overtrædelse af disse bestemmelser straffes med bøde.

Med hensyn til sanktioner i øvrigt fremgår det af lovens § 7, at lønmodtagere,

hvis rettigheder efter loven er blevet krænket, kan tilkendes en godtgørelse. Det

er således lønmodtageren selv, eventuelt med bistand fra dennes fagforening,

der står for at håndhæve lovens bestemmelser (bortset fra § 3, stk. 3 og 4). Med

hensyn til håndhævelse af lønmodtagernes rettigheder ved overenskomstim-

plementering er det udgangspunktet, at dette foregår på sædvanlig vis gennem

det fagretlige system, hvor den primære sanktion er bod.

kom (2017) 0278 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udstationering af førere i vejtransportsektoren

Vedrørende særlige regler for førere i forbindelse med udstationering og

håndhævelse af reglerne (udstationering)

Det gældende udstationeringsdirektiv (96/71/EF) og håndhævelsesdirektiv

(2014/67/EU) er gennemført i dansk ret ved lov om udstationering af lønmod-

tagere.

Eftersom Danmark har valgt ikke at have lovgivning om mindsteløn eller al-

mengjorte overenskomster, er udstationeringsdirektivets bestemmelse om sik-

ring af mindsteløn ikke gennemført i dansk ret. Direktivets bestemmelse om

sikring af mindste antal betalte feriedage er omfattet af udstationeringsloven.

Udstationeringsloven indeholder regler om en anmeldelsespligt for udenland-

ske virksomheder, som udstationerer ansatte til at udføre og levere en tjeneste-

ydelse i Danmark. Der skal således ske anmeldelse til Register for Udenlandske

Tjenesteydere (RUT-registeret).

Reglerne om RUT-registeret svarer til art. 9 i håndhævelsesdirektivet, som fast-

lægger rammerne for, hvilke administrative krav og kontrolforanstaltninger

medlemslandene kan indføre for at håndhæve udstationeringsreglerne.

De gældende regler om RUT-registeret finder i dag alene anvendelse i forbin-

delse med udstationering ved udførelse af kombineret transport, men ikke ved

de øvrige vejtransportformer.

Konsekvenser

Side 10/28

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Vedrørende ændring direktiv 2006/22/EF (kontroldirektivet)

Da der er tale om en ændring af et direktiv, kan der være behov for implemen-

tering af eventuelle ændringer både i færdselsloven og bekendtgørelser, f.eks. i

forbindelse med samkøring af oplysninger ved risikoklassificering og deling af

oplysninger mellem medlemsstater m.v.

Hvis kontroldirektivet ændres som foreslået af Kommissionen, vil kontrol og

håndhævelse af bestemmelserne i lov nr. 395 af 1. juni 2005 om arbejdstid for

mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren fremover være en myn-

dighedsopgave, hvor dette kun er tilfældet for lovens § 3, stk. 3 og 4 i dag.

Lovens bestemmelser om håndhævelse og sanktionering vil skulle ændres, og

det vil heller ikke fremover være muligt at overenskomstimplementere direkti-

vets bestemmelser, så lovens materielle bestemmelser (bortset fra § 3, stk. 3 og

4) ikke finder anvendelse.

kom (2017) 0278 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udstationering af førere i vejtransportsektoren

Der vil blive foretaget en nærmere vurdering af de økonomiske og administra-

tive konsekvenser af at gøre visse kontrol- og håndhævelsesopgaver til en myn-

dighedsopgave.

Vedrørende særlige regler for førere i forbindelse med udstationering og

håndhævelse af reglerne (udstationering)

Hvis forslaget om specifikke regler for anvendelse af udstationeringsdirektivets

regler om mindsteløn og antal feriedage ændres, vil det medføre justeringer af

udstationeringslovens bestemmelser om sikring af mindste antal betalte ferie-

dage for udstationerede chauffører.

Med hensyn til forslagets bestemmelse om kontrol og håndhævelse vil der være

mulighed for, at Danmark indfører en specifik anmeldelsesordning for vej-

transportområdet, som vil give myndighederne (primært politiet) bedre mulig-

hed for at håndhæve og kontrollere reglerne.

Der vil blive foretaget en nærmere vurdering af de økonomiske og administra-

tive konsekvenser af at indføre en evt. anmeldelsesordning.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at der vil være øgede administrative opgaver i forbindelse med

etablering af et risikoklassificeringssystem, der lever op til Kommissionens

gennemførelsesretsakt samt i forbindelse med udvidelsen af håndhævelseskra-

vene til også at omfatte kontrol med direktiv 2002/15/EF i virksomhedskon-

trollen. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke en kvantificering.

Forslaget om ændring af kontroldirektivet indebærer, at der som led i vejkon-

trollen skal ske en kontrol af den ugentlige arbejdstid som fastsat i arbejdstids-

direktivet. Som konsekvens heraf vil de indberetninger, medlemslandene hvert

andet år sender til Kommissionen om resultatet af kontrollen på vejene, også

skulle omfatte kontrol af overholdelse af arbejdstidsdirektivet.

Da arbejdstidsdirektivet ikke i dag håndhæves af medarbejdere i tungvognscen-

trene eller færdselsafdelingerne, vil ændringen af kontroldirektivet medføre en

udvidelse af den kontrol, der skal ske i forbindelse med vejkontrollen. Tidsfor-

bruget ved hver enkelt kontrol vil derfor forøges. Det bemærkes i den forbin-

delse, at der på baggrund af kontroldirektivet årligt udføres kontrol af ca.

12.500 tunge køretøjer i vejkontrollen.

Det er ikke muligt at vurdere omfanget af kontrolopgaven på nuværende tids-

punkt. Det fremgår ikke nærmere af direktivforslaget, hvordan kontrollen skal

foretages, herunder om oplysningerne forudsættes at kunne udlæses fra køretø-

jets tachograf, eller om oplysningerne skal tilvejebringes på anden vis. Det kan

have stor betydning for, hvor meget tidsforbruget i forbindelse med hver enkelt

Side 11/28

kom (2017) 0278 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udstationering af førere i vejtransportsektoren

kontrol skal øges, hvordan kontrollen skal foretages, og hvad den forudsættes

at indebære. Omfanget af kontrolopgaven vil endvidere afhænge af, hvordan

reglerne implementeres i dansk ret, herunder om politiet skal sanktionere over-

trædelser af reglerne om ugentlig arbejdstid, eller om der skal videregives op-

lysninger til andre myndigheder.

Med hensyn til direktivets forslag om fastsættelse af særlige regler om udstati-

onering af førere i vejtransportbranchen (direktiv 96/71/EF og direktiv

2014/67/EF) kan de nærmere konsekvenser ikke vurderes på det foreliggende

grundlag. Direktivforslaget opretholder kravet om, at førere, der udfører cabo-

tagekørsel, skal sikres de samme ansættelses- og arbejdsvilkår, som der gælder

i værtslandet. I det omfang udenlandske føreres ansættelses- og arbejdsvilkår,

herunder særligt arbejdstiden, fremover skal kontrolleres i forbindelse med

vejkontrollen, vil det være en ny opgave for politiet, der vurderes at have væ-

sentlige ressourcemæssige konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes umiddelbart ikke at have konsekvenser for samfundsøko-

nomien.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes, at forslaget vil have negative administrative konsekvenser i form

af øgede administrative byrder for erhvervslivet i det omfang, der stilles større

administrative krav til transportvirksomheder, hvilket kan afhænge af den kon-

krete implementering.

Overordnet set vurderes det, at forslaget om udstationering af førere i vejtrans-

portsektoren vil have både positive erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af

en harmoniseret tilgang på EU-plan og negative erhvervsøkonomiske konse-

kvenser ved øget krav om dokumentation. De negative konsekvenser for er-

hvervslivet vurderes at være særligt udtalte for international transport, hvor

transportvirksomheder opererer i op til flere medlemsstater ad gangen.

Det skal undersøges nærmere, hvilke administrative konsekvenser der vil være,

når forslaget kommer til at blive udmøntet i dansk lov. Eksempelvis kan de

forslag, som Kommissionen lægger frem, der skal gøre udtømmende op med de

administrative krav og kontrolforanstaltninger, som medlemslandene kan stille

til erhvervet, have karakter af administrative byrder.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Overordnet set vurderes forslaget at medføre positive virkninger for de sociale

vilkår og arbejdsvilkårene for førerne, hvilket vil bidrage til at gøre jobbene

mere attraktive i EU.

Side 12/28

kom (2017) 0278 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udstationering af førere i vejtransportsektoren

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-

mark

Høring

Side 13/28

Kommissionens forslag blev sendt i høring i EU-specialudvalg for Transport,

Bygning og Bolig den 7. juni 2017 med frist for høringssvar den 21. juni 2017.

Der er modtaget høringssvar fra ITD, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danske

Speditører, 3F, LO og Dansk Arbejdsgiverforening.

ITD

Med baggrund i den meget korte høringsfrist tager vi forbehold for eventuelle

yderligere bemærkninger efter uddybende granskning af forslaget. ITD har

følgende bemærkninger til forslaget:

Overordnede generelle bemærkninger

ITD støtter forslagets overordnede mål om at sikre fair konkurrencevilkår på

det europæiske transportmarked, at forbedre arbejdsvilkårene for chaufførerne

og forbedre sikkerheden på de europæiske veje.

ITD er dog delvist uenig i Kommissionens forslag om, hvornår udstatione-

ringsdirektivet skal finde anvendelse på transportbranchen.

ITD skelner mellem udstationering for international transport og national

transport.

ITD er som udgangspunkt positiv over for en sektorspecifik model, som ude-

lukkende finder anvendelse på al national transport, det vil sige cabotage samt

kombineret transport, hvor læsse- eller lossested på vejstrækningen er belig-

gende i samme land som lastehavn/indladningsbanegård eller losse-

havn/udladningsbanegård. Det at isolere udstationering til national transport,

det vil sige cabotage og kombineret transport, vil samtidig sikre, at udstatione-

ringen kan håndhæves.

ITD er derimod imod, at udstationeringsreglerne skal finde anvendelse på in-

ternational transport. Præmissen for udstationering, som oprindeligt blev ud-

arbejdet for byggesektoren der i længere perioder udstationerer, gælder der-

imod ikke ved international transport, hvor eksportchauffører på dags- og

timebasis krydser landegrænser.

ITD er optagede af, at udstationeringen kan kontrolleres og håndhæves.

kom (2017) 0278 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udstationering af førere i vejtransportsektoren

ITD konstaterer, at selvkørende vognmænd ikke vil være underlagt udstatione-

ringsreglerne, og derfor ikke skal efterleve landenes lønninger eller krav om

udstationeringsdeklarationer.

Ad udstationering:

ITD anerkender behovet for at regulere de sociale forhold inden for vejtrans-

portbranchen, men konstaterer at udstationeringsdirektivet ikke er den rette

løsning på international transport. ITD opfordrer til, at forslagene i mobilitets-

pakken ses i en sammenhæng, som samlet set skaber et bedre transportmar-

ked.

Anvendelsen af udstationeringsdirektivet på international transport vil være en

stor administrativ byrde for såvel myndigheder som virksomheder og vil være

vanskelig at håndhæve.

Ad håndhævelse:

ITD støtter Kommissionens ønske om at styrke håndhævelsen i vejtransporten,

hvilket vil involvere mere effektiv vejkontrol, forbedrede nationale risikovurde-

ringssystemer, mere struktureret administrativt samarbejde mellem medlems-

lande og bedre informationsdeling mellem kontrolmyndighederne.

ITD kan tilslutte sig, at medlemslandenes regelmæssige kontrol af køre- og

hviletid, takografer og arbejdstid hvert år skal omfatte et bredt, repræsentativt

udsnit af mobile arbejdstagere og virksomheder. Hvad angår tilføjelsen af kon-

trol af arbejdstid, kan der dog forekomme nogle særlige danske forhold, som

man bør tage højde for.

ITD støtter ligeledes en mere effektiv kontrol gennemført hos virksomhederne,

men ITD bemærker, at det er vigtigt at virksomhedskontrol ikke sker på ufor-

holdsmæssig vis og at kontrollen tilrettelægges på en sådan måde, at den sikrer

bedre udvælgelse af de virksomheder, der skal underkastes en mere dybdegå-

ende kontrol.

ITD er optaget af, at sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed

kan blive og bliver kontrolleret. ITD ønsker procentsatsen for kontrol i direktiv

2006/22/EF løftet fra 3 procent til 5 procent.

Bemærkninger til ændringsforslag vedrørende direktiv 2006/22/EF for så

vidt angår håndhævelseskravene:

Artikel 1:

Ingen bemærkninger.

Artikel 2, stk. 1, andet afsnit:

Side 14/28

kom (2017) 0278 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udstationering af førere i vejtransportsektoren

ITD bakker op om, at medlemslandenes kontrol af en korrekt og konsekvent

gennemførelse af de sociale bestemmelser også vil inkludere bestemmelser i

arbejdstidsdirektivet. ITD gør dog opmærksom på, at kontrollen af arbejdstids-

direktivet i Danmark kan give anledning til visse udfordringer, da det i Dan-

mark er arbejdsmarkedets parter der kontrollerer overholdelsen af direktivet.

Artikel 2, stk. 3, første afsnit:

Kontrolforpligtelsen for medlemslande er ikke ny, men Kommissionens forslag

om kontrol af mindst 3 procent af arbejdsdagene for chauffører, som er omfat-

tet af forordning 561/2006, forordning 165/2014 samt direktiv 2002/15, er ny

og afspejler et ønske om harmonisering af mindstekontrollen på tværs af EU

landene.

ITD er optaget af, at sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed

kan blive og bliver kontrolleret. ITD foreslår, at hvert medlemsland tilrettelæg-

ger kontrollen på en sådan måde, at minimum 5 procent af arbejdsdagene for

førere af køretøjer, som er omfattet af forordning (EF) nr. 561/2006 og forord-

ning (EU) nr. 165/2014 samt direktiv 2002/15/EF, kontrolleres. ITD ønsker

således procentsatsen for kontrol løftet fra 3 procent til 5 procent.

Artikel 2, stk. 4:

Ingen bemærkninger.

Artikel 6, stk. 1:

ITD støtter, at virksomhedskontrol foretages, hvis der ved vejkontrol er konsta-

teret grove overtrædelser af forordning 561/2006, forordning 165/2014 eller

direktiv 2002/15. ITD efterspørger dog mere klarhed om, hvad der ligger i kra-

vet tidligere erfaringer og hvor lang tidsperioden strækker sig, når kontrol hos

en virksomhed planlægges i lyset af sådanne tidligere erfaringer med forskellige

transport- og virksomhedskategorier.

Artikel 7, stk. 1 litra d):

ITD støtter indførelsen af en forpligtelse til, at medlemslande skal udveksle

oplysninger med hinanden med henblik på gennemførelse af direktiv 2006/22

og 2002/15.

Artikel 8, stk. 1, litra b):

ITD støtter en udvidelse det administrative samarbejde og den gensidige bi-

stand mellem medlemslandene. Der skal nu være en begrundet anmodning for

at udveksle data mellem medlemslandene, hvor der tidligere kun skulle ud-

veksles data på baggrund af en særlig anmodning. For ITD er det afgørende, at

det altid skal være begrundede henvendelser. ITD efterspørger mere klarhed

omkring, hvad der ligger i kravet om en begrundet anmodning og hvilken do-

kumentation der anses for at opfylde kravet.

Side 15/28

kom (2017) 0278 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udstationering af førere i vejtransportsektoren

Artikel 8, stk. 1a:

ITD støtter udveksling af oplysninger mellem medlemslande og forpligtelsen

for medlemslande at udføre virksomhedskontrol inden for 25 arbejdsdage fra

modtagelsen af en begrundet anmodning. Det bør dog afklares, hvilke konkrete

forpligtelser medlemslande har for at reagere, når virksomhedskontrol ikke er

mulig.

Artikel 9, stk. 1:

ITD byder en harmonisering af risikoklassificeringssystemet velkommen, som

Kommissionen vil fastlægge ved hjælp af en fælles formel til beregning.

ITD støtter endvidere en udvidelse af de data, som skal indgå i systemet. Ved at

udvide systemdata, der kategoriserer virksomheder baseret på antal og grovhed

af overtrædelser, kontrolleres de virksomheder grundigere og hyppigere, som

placerer sig højt på risikoklassen, og dermed sikres en bedre håndhævelse af

reglerne.

ITD efterspørger dog klarhed omkring, hvilke yderligere sociale bestemmelser

der vil indgå i risikoklassificeringssystemet. I forslaget til ændring af forord-

ning 1071/2009 foreslås en udvidelse af listen over overtrædelser, der kan in-

debære, at vandelskravet ikke er opfyldt, herunder alvorlige overtrædelser af

EU bestemmelserne om udstationering af arbejdstagere, hvilket ikke nævnes i

Kommissionens forslag til direktiv om ændring af direktiv 2006/22/EF for så

vidt angår håndhævelseskravene og fastsættelse af særlige regler med hensyn

til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vej-

transportsektoren.

ITD bemærker, at udvidelsen af data, der skal indgå i risikoklassificeringssy-

stemet skal ske proportionelt.

Artikel 9, stk. 2:

Ingen bemærkninger.

Artikel 9, stk. 4:

ITD hilser præciseringen velkommen, at data i risikoklassificeringssystemet

skal gøres tilgængelige for kontrolmyndighederne, da dette letter samarbejdet

medlemslandene imellem.

Artikel 9, stk. 5:

ITD bakker op om, at medlemslandene stiller oplysningerne i det nationale

risikoklassificeringssystem til rådighed enten direkte eller på anmodning.

Artikel 11, stk. 3:

Side 16/28

kom (2017) 0278 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udstationering af førere i vejtransportsektoren

ITD noterer Kommissionens ønske om, at der fastlægges en fælles tilgang til

registrering og kontrol af perioder med "andet arbejde" end kørsel, når en fører

er væk fra sit køretøj og følgelig ikke kan foretage de fornødne registreringer i

takografen.

ITD støtter ambitionen, men er optagede af hvorvidt forslaget kan kontrolleres

og håndhæves. Det er afgørende, at der ikke indføres regler, som ikke kan

håndhæves. På den baggrund efterspørger ITD klarhed omkring, hvordan kon-

trol af perioder med "andet arbejde" end kørsel vil håndhæves.

Bilag I:

Del A, punkt 6:

Ingen bemærkninger.

Del B, punkt 4:

Ingen bemærkninger.

Bemærkninger til ændringsforslag vedrørende direktiv 96/71/EF og direktiv

2014/67/EU om udstationering:

Artikel 2, stk. 1:

Ingen bemærkninger.

Artikel 2, stk. 2:

ITD skelner mellem udstationering for international transport og nationale

transporter, det vil sige cabotage og kombineret transport.

ITD er som udgangspunkt positiv over for en sektorspecifik model, som ude-

lukkende finder anvendelse på al national transport, det vil sige cabotage samt

kombineret transport, hvor læsse- eller lossested på vejstrækningen er belig-

gende i samme land som lastehavn/indladningsbanegård eller losse-

havn/udladningsbanegård. Det at isolere udstationering til national transport

dvs. cabotage og kombineret transport, vil sikre at udstationeringen kan hånd-

hæves.

En fast regel om, at chaufføren altid skal betragtes som udstationeret, når

chaufføren kører cabotage, vil gøre myndighedskontrollen mere enkel. Hvis

transportdokumenterne viser, at chaufføren kører cabotage, så er chaufføren

per definition udstationeret. I Danmark vil kontrollen af cabotage kunne hånd-

hæves gennem politimæssig vejsidekontrol af lovpligtig registrering i eksem-

pelvis Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) samt arbejdsmarkedets

parters stikprøvekontroller angående overholdelse af registrering i RUT samt

overholdelse af lønkrav svarende til overenskomstniveau. Stikprøvekontroller-

ne kan gennemføres på rastepladser.

Side 17/28

kom (2017) 0278 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udstationering af førere i vejtransportsektoren

ITD er derimod imod, at udstationeringsreglerne skal finde anvendelse på in-

ternational transport. Præmissen for udstationering, som oprindeligt blev ud-

arbejdet for byggesektoren, der i længere perioder udstationerer, gælder ikke

ved international transport, hvor eksportchauffører på dags- og timebasis kryd-

ser landegrænser.

Det bør endvidere præciseres i ændringsforslagene til direktiv 96/71/EF og

direktiv 2014/67/EU om udstationering, at transit falder uden for udstatione-

ringsreglerne.

Anvendelsen af udstationeringsdirektivet på international transport vil være en

stor administrativ byrde for myndigheder og virksomheder og vil være vanske-

lig at håndhæve.

Eksempel: Hvis udstationering skal finde anvendelse på al international trans-

port, vil det betyde, at virksomhederne vil skulle foretage anmeldelser i stort set

alle de lande, hvor de opererer. Det betyder, at virksomhederne og myndighe-

derne skal forholde sig til nationale lønninger i samtlige lande, hvor de opere-

rer. Dertil kommer, at nogle lande har flere forskellige lønsatser. I Østrig er der

eksempelvis op mod 30 forskellige lønsatser afhængig af godstype, antal aksler

på lastbilen, vægt, anciennitet med videre.

Derudover er en praktisk udfordring, at virksomheder har svært ved at vurdere,

i hvilke lande chaufførerne vil være udstationerede, da virksomheden ikke ken-

der de kommende transportmønstre. Derfor vil mange virksomheder sandsyn-

ligvis helgardere

–

og anmelde deres chauffører som udstationerede i samtlige

lande, de opererer i. Det kan afstedkomme mange unødvendige kontroller, hvis

myndighederne laver stikprøvekontroller på baggrund af anmeldelser om ud-

stationeringer. Årsagen er, at en del af chaufførerne, selv om de er anmeldt som

udstationerede, måske reelt ikke er det. Hvilket kan give et skævt billede af

antallet af udstationerede i et givent land.

Samtidig vil myndighederne kun kunne kontrollere opfyldelse af løn i det på-

gældende land

–

og derved ikke om lønniveauerne har været opfyldt i de øvrige

lande, hvor chaufføren i øvrigt har opereret. Der vil derfor være tale om en van-

skelig kontrol, hvor myndighederne skal forholde sig til en månedsløn med 7-8

forskellige mindstelønninger. Det vil alt andet lige svække kontrollen. ITD er

optagede af, at udstationeringen kan kontrolleres og håndhæves.

Al international transport (herunder transit) bør derfor ikke betragtes som

udstationering, ej heller efter 3 dage inden for en kalendermåned.

Artikel 2, stk. 3, litra a - c):

ITD mener ikke, at disse bestemmelser skal finde anvendelse på international

transport. Det er kritisabelt, at 30 minutter vil betragtes som en halv dag i hen-

hold til beregningsmetoden eller at 6 timer og 30 minutter vil betragtes som en

hel dag (24 timer), særligt set i lyset af at pauser og hviletider såvel som rådig-

hedsperioder, der tilbringes på en værtsmedlemslands område, også tæller med

Side 18/28

kom (2017) 0278 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udstationering af førere i vejtransportsektoren

i beregningen. Det sektorspecifikke forslag på 3 dage vil i praksis betyde, at

næsten al international transport vil blive underlagt reglerne for udstatione-

ring.

Det er også problematisk, at hviletid tæller med. Her udfører chaufføren ikke

arbejde i udstationeringsdirektivets forstand. Et hvil defineres i henhold til

forordning 561/2006 som fritid (en periode, i hvilken chaufføren frit kan di-

sponere over sin tid) og en udstationering dækker arbejde (og ikke hvil) på et

anden medlemslands område jf. Direktiv 96/71 artikel 2, stk. 2.

Netop kompleksiteten i regnemetoderne, som beskrevet oven for, understreger

endnu en gang, at international transport ikke bør betragtes som udstatione-

ring. For eksempel kan et trafikuheld eller andet uforudset pludselig have be-

tydning for, hvorvidt en chauffør betragtes som udstationeret eller ej. Der kan

også være fare for, at køre- og hviletiderne ikke bliver overholdt, da en bøde for

manglende opfyldelse af køre- og hviletidsreglerne vil være en mindre omkost-

ning end at skulle forholde sig til en udstationering.

ITD konstaterer, at selvkørende vognmænd ikke vil være underlagt udstatione-

ringsreglerne, og derfor ikke skal efterleve landenes lønninger eller krav om

udstationeringsdeklarationer.

Artikel 2, stk. 4 ff. og stk. 5:

ITD byder velkommen, at vejtransportoperatører ved cabotage og kombineret

transport skal sende en udstationeringserklæring i elektronisk form til de nati-

onale kompetente myndigheder, og at erklæringen skal sendes på et af værts-

medlemslandets officielle sprog eller på engelsk. Det er afgørende, at der er en

fælles europæisk standard for anmeldelse af udstationering. ITD opfordrer til,

at anmeldelsen kan ske på flere sprog, herunder det sprog som transportvirk-

somheden anvender dagligt.

ITD er dog kritisk over for flere af de oplysninger, som skal fremgå i erklærin-

gen, da der i visse tilfælde er tale om en skærpelse af de krav, der forefindes i de

nationale særregler i dag. Inden for en periode på 6 måneder (som udstatione-

ringserklæringen dækker over), er det for eksempel vanskeligt at angive det

forventede antal af og identiteten på de udstationerede førere samt udstatione-

ringens forventede varighed og planlagte begyndelses- og slutdato, da trans-

portmønstre ændrer sig hyppigt, og transportvirksomhederne i deres virke har

brug for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af deres transporter. Derudover er det

på forhånd vanskeligt at forudsige typen af transporttjenesterne i tidsperioden

på 6 måneder.

ITD er endvidere kritisk over for, at ansættelseskontrakten skal foreligge på

engelsk eller et af værtsmedlemslandets sprog. I Danmark vil en ansættelsesaf-

tale ikke altid indeholde lønoplysninger, men blot henvise til en overenskomst.

Kontrolmyndigheden kan således ikke anvende ansættelsesaftalen til yderligere

end at konstatere et ansættelsesforhold. Det vil således ikke være relevant og

Side 19/28

kom (2017) 0278 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udstationering af førere i vejtransportsektoren

dermed uforholdsmæssigt at forlange en oversættelse. Et sådant krav vil typisk

også ramme de små virksomheder hårdest.

ITD ser det særligt udfordrende, at føreren forpligtes til at have eller tilgænge-

liggøre, hvis der anmodes herom i forbindelse med kontrol på vejene, en kopi af

de seneste to måneders lønsedler

–

ITD ser gerne, at dokumenterne kan frem-

sendes inden for eksempelvis løbende måned plus 14 dage efter kontrollens

afslutning. Dette vil på den ene side forhindre situationer, hvor føreren skal

kontakte transportvirksomhedens bogholderi midt om natten i forbindelse med

en vejsidekontrol for at kunne tilgængeliggøre dokumenterne, og på den anden

side vil en fremsendelse kunne håndhæves i overensstemmelse med de foreslå-

ede håndhævelseskrav mellem medlemslandene og målet med at styrke samar-

bejdet mellem medlemslandene.

Dertil kommer, at de lønsedler, der forefindes på kontroltidspunktet, vedrører

tidligere perioder og altså ikke nødvendigvis en periode, hvor chaufføren har

befundet sig i værtsmedlemslandet. Det vil være mere relevant efterfølgende at

kræve en lønseddel, der dækker kontroltidspunktet. Ovenstående princip om

14 dage er den løsning, man har valgt i Østrig. Samme princip anvendes også i

Tyskland. At indføre et krav om at fremsende lønsedlen øjeblikkeligt vil derfor

være en skærpelse af de nationale særregler, som er indført.

ITD bemærker, at det ikke fremgår, hvilket sprog løndokumenter skal fremsen-

des på, hvilket klart bør fremgå. Som ovenfor nævnt, vil oversættelseskrav

ramme små virksomheder hårdest. Skulle man egentlig kræve en oversættelse

af dokumenterne, bør dette ikke gå videre end en oversættelse til engelsk eller

værtsmedlemmets sprog af de termer, der er relevante for at forstå lønsedlen.

ITD bemærker desuden, at aflønningen ofte vil indeholde lønelementer, der

ikke anvendes i udlandet (SH-opsparing, særlig opsparing og så videre), og som

derfor ikke kan oversættes direkte. Hertil kan det også nævnes, at det ikke

fremgår af udspillet, hvilke lønelementer der kan medregnes i mindstelønnen.

ITD gør her opmærksom på, at systemerne for aflønning afhænger fra land til

land. For eksempel i forhold til diæter og kilometerafregning. De lande, som

har indført nationale særregler for mindsteløn, har indtil nu ikke kunnet give et

klart svar på beregning af løn. Der kan også være problematikker omkring om-

regning af lønnen

–

herunder hvordan en dansk døgnbetaling kan sammenlig-

nes med en mindstetimesats. Der må derfor ikke være tvivl om, hvilke elemen-

ter der indgår i beregningen af mindstelønnen

–

og det er afgørende at have en

fælles EU-praksis herfor, der tager højde for forskellige lønsammensætninger.

ITD byder velkommen, at føreren har mulighed for at have eller tilgængeliggøre

bevis på, at transporten finder sted i værtsmedlemslandet i form af et elektro-

nisk fragtbrev (e-CMR), men ITD ønsker tillige at alle medlemslande eksplicit

skal anerkende elektroniske dokumenter, når der udføres kontrol på de euro-

pæiske veje. En sådan dokumentation bør dog ikke skulle indeholde mere, end

hvad der er nødvendigt for myndighedernes krav. De nuværende krav i For-

ordning 1072/2009, artikel 8, a-g, vil således være for omfattende at kræve.

Side 20/28

kom (2017) 0278 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udstationering af førere i vejtransportsektoren

ITD bifalder, at der efter forslaget ikke længere vil være mulighed for at indføre

krav om en repræsentant, da ITD anser et sådant krav som værende ufor-

holdsmæssigt og en stor økonomisk og administrativ belastning, især for min-

dre virksomheder. ITD anser det som tilstrækkeligt, at myndighederne kan tage

direkte kontakt til virksomheden eller til den udsendte medarbejder (chauffø-

ren), hvilket også kun var intentionen med de nuværende regler i håndhævel-

sesdirektivet. ITD bemærker her, at beskæftigelsesministeren i svar BEU 268

til Beskæftigelsesudvalget har henvist til, at et krav om repræsentant med bo-

pæl (eller hjemsted) i værtmedlemslandet ikke vil være i overensstemmelse

med EU-retten, jf. KOM(2006) 159. Der er ved indførslen af håndhævelsesdi-

rektivet ikke tilsigtet ændringer af denne praksis.

Artikel 3, 4, 5 og 6:

Ingen bemærkninger.

ITD står naturligvis til disposition for uddybende eller eventuel yderligere dia-

log, hvis ønsket.

Dansk Industri

DI Transport kan ikke støtte forslaget i sin nuværende form, da det øger de

administrative byrder for transportsektoren markant, hvilket vil øge transport-

omkostninger for dansk erhvervsliv, herunder ikke mindst til eksport, og der-

med have en negativ indvirkning på konkurrenceevnen.

Anvendelse af de nuværende regler har allerede medført en række uforholds-

mæssigt store administrative byrder på transportbranchen, som desværre ser

ud til at blive forøget med det nye forslag.

Udstationeringsdirektivet har desværre i praksis vist sig uegnet i forhold til den

internationale transport.

DI Transport mener grundlæggende, at international transport mellem to med-

lemslande bør undtages fra reglerne om udstationering.

DI Transport mener, at forslaget fra EU-Kommissionen rejser en række prakti-

ske problemer. En chauffør kan køre flere enkelte, korte ture i flere lande, men

tilsammen ende med i løbet af en måned at være udstationeret i flere medlems-

lande på én gang.

Som forslaget ligger vil en dansk chauffør, der f.eks. i tre dage kører varer mel-

lem Norge og Sverige, være betragtet som udstationeret i begge lande på én

gang.

Forslaget vil også omhandle en række situationer, som reelt ikke er udstatione-

ring. Eksempelvis er afhentning af en container i Hamborg Havn til Danmark,

udført af en dansk transportvirksomhed med en dansk lastbil for en dansk

kunde, efter DI Transports opfattelse ikke udtryk for en udstationering i Tysk-

Side 21/28

kom (2017) 0278 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udstationering af førere i vejtransportsektoren

land. Tilsvarende er kørsel med en dansk turistbus fuld af danske turister i

Harzen heller ikke udtryk for udstationering i Tyskland.

Alternativt hvis der ikke kan opnås enighed om at undtage international trans-

port, så bør perioden i artikel 2, stk. 2, være markant længere end 3 dage inden

for en periode på én måned.

Der bør også grundlæggende være tale om sammenhængende perioder for, at

der kan være tale om udstationering. At medregne enkelte dage i løbet af en

måned vil medføre uforholdsmæssig store administrative byrder.

Eksempelvis kunne man som minimum anvende samme tidsperiode, som gæl-

der montører, så kun international transport på mere end otte sammenhæn-

gende dage inden for en måned er omfattede af udstationeringsreglerne.

Da hvil i henhold til forordning 561/2006 er defineret som chaufførens fritid,

bør dette ikke medregnes i en udstationeringsperioden.

Det er helt afgørende at det præciseres, at transitkørsel gennem et land ikke er

udstationering i det land, der køres igennem, og derfor ikke skal tælles med i

udstationeringsperioden.

Forslaget giver mulighed for, at medlemsstaterne kan pålægge transportvirk-

somhederne en række administrative byrder som f.eks. både krav om forhånds-

registrering, og om at medbringe lønsedler for de sidste to måneder, ansættel-

seskontrakter og fragtbrev, samt endvidere krav om indtastning af landekode i

takografen.

Samlet set er det DI Transport vurdering, at forslaget bliver næsten umuligt at

håndhæve, men til gengæld pålægger transportbranchen en række omkostnin-

ger og administrative byrder.

Spørgsmålet om hvornår der er tale om udstationering skal derfor ses i sam-

menhæng med, at det fremlagte direktivforslag pålægger transportbranchen en

række administrative byrder. Derfor bør omfanget af, hvornår der er tale om

udstationering begrænses mest muligt, herunder bør der også indføres en mi-

nimumsgrænse for, hvornår cabotagekørsel omfattes af udstationeringsregler-

ne.

For at minimere de administrative byrder bør retten til at forelægge dokumen-

tation på engelsk fastholdes. Tilsvarende bør det fastholdes, at virksomheden

kan registrere sig for seks måneder af gangen, og gerne udvides til ét år. Endvi-

dere bør krav om fragtbrev udgå af forslaget, da det ikke giver mening i forhold

til bustransporten og bør i stedet reguleres i forordning 1072/2009.

Dansk Arbejdsgiverforening

Det er DA’s opfattelse, at udstationeringsdirektivet med sit sigte

om at fasthol-

de en balance mellem på den ene side at sikre den fri udveksling af tjeneste-

Side 22/28

kom (2017) 0278 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udstationering af førere i vejtransportsektoren

ydelser og på den anden side at sikre et ansvarligt niveau for social beskyttelse

af udstationerede arbejdstagere i praksis har vist sig uegnet i forhold til inter-

national transport.

International transport er pr. definition kendetegnet ved kortere arbejdsperio-

der i flere lande for samme arbejdsgiver.

Det internationalt privatretlige udgangspunkt er, at lønmodtagernes ansættel-

sesforhold i disse situationer reguleres i det land, hvor arbejdsgiveren hører

hjemme.

DA finder derfor, at udstationeringsreglerne ikke bør finder anvendelse på in-

ternational transport.

Såfremt international transport omfattes af udstationeringsdirektivet, bør det i

det mindste ske på en sådan måde, at det minimerer virksomhedernes admini-

stration af reglerne.

DA anbefaler derfor, at antallet af dage (direktiv 2006/22/EF; artikel 2, stk. 2,),

som udstationeringsperioden skal vare, før udstationeringsdirektivets art. 3,

stk. 1, første afsnit, litra b) og c) finder anvendelse, sættes så højt, som muligt.

DA finder det hensigtsmæssigt, hvis perioden sættes til otte dage, så det svarer

til de nugældende regler i udstationeringslovens § 6, stk. 2 om ret til supple-

rende ferie.

Derudover foreslår DA, at der skal være tale om sammenhængende dage, før

der kan være tale om udstationering. At pålægge virksomhederne at udregne

brudte dage i en løbende periode vil medføre betydelige administrative byrder

både i forhold til opgørelsen af dage og i forhold til iagttagelsen af diverse nati-

onale regler om mindsteløn og ferie, som den enkelte medarbejder periodevis

omfattes af.

Forslaget til ændring af samme direktivs artikel 2, stk. 4 om administrative

krav og kontrolforanstaltninger rummer efter DA’s vurdering store

potentielle

administrative byrder for virksomhederne. For DA er det vigtigt, at kravene

begrænses og ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at sikre en rimelig

kontrol.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv henviser i helhed til det af Danske Arbejdsgiverforening fremsendte

høringssvar.

Side 23/28

Danske Speditører

Danske Speditører kvitterer for det fremsendte forslag vedr. ovenstående og for

muligheden for at afgive bemærkninger hertil. Med baggrund i den meget korte

kom (2017) 0278 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udstationering af førere i vejtransportsektoren

høringsfrist tager vi forbehold for, at der kan blive tale om supplerende be-

mærkninger efter en nøjere granskning af forslaget.

Danske Speditører ønsker overordnet at støtte bestræbelserne på at sikre fair

konkurrencevilkår på det europæiske transportmarked, forbedre arbejdsvilkå-

rene for chaufførerne og forbedre trafiksikkerheden.

Danske Speditører kvitterer for det fremsendte forslag vedr. ovenstående og for

muligheden for at afgive bemærkninger hertil. Med baggrund i den meget korte

høringsfrist tager vi forbehold for, at der kan blive tale om supplerende be-

mærkninger fra vores side efter en nøjere granskning af forslaget.

Overordnet set mener Danske Speditører, at EU-vejpakken indeholder forslag,

der giver begrundet håb om afbalancerede løsninger, som giver de danske spe-

ditions- og logistikvirksomheder gode muligheder for at planlægge og afvikle

transporterne effektivt, sikkert og optimalt, samtidig med at der også skabes

ordnede forhold for medarbejderne. Begge dele er vigtige for logistikken og for

Danske Speditører.

Danske Speditører håber, at EU-vejpakken kan blive vendepunktet for de per-

spektivløse og byrdefulde nationale særordninger, der afviger fra den fælles

EU-kurs.

Efter vores opfattelse har de mange protektionistiske særordninger ført til tab

af konkurrencekraft uden i øvrigt at sikre ordnede forhold for nogen.

Danske Speditører ønsker overordnet at støtte bestræbelserne på at sikre fair

konkurrencevilkår på det europæiske transportmarked, forbedre arbejdsvilkå-

rene for chaufførerne og forbedre trafiksikkerheden.

Danske Speditører mener, at det er rimeligt nok at anvende udstationeringsdi-

rektivet ved reel længerevarende udstationering, hvor man etablerer sig i et

andet land. Det vil gælde, hvis en dansk medarbejder i et dansk firma udstatio-

neres i et fast job med et fast arbejdssted i et anden EU-land. Men det er pro-

blematisk at bruge udstationeringsdirektivet ved tidsbegrænset transportarbej-

de i et andet land, fordi det medfører en stor administrativ byrde for såvel

myndigheder som virksomheder.

Bliver der tale om, at cabotagekørsel kun tillades et meget begrænset antal dage

–

og skal udstationeringsdirektivet finde anvendelse fra starten af første cabo-

tagetur

–

vil der efter vores opfattelse blive tale om administrative byrder, der

ikke står mål med den meget lille opnåede sociale effekt.

Skal udstationeringsdirektivet finde anvendelse fra første cabotagetur, vil det i

ikke ubetydeligt omfang underminere speditørernes og andres arbejde med at

planlægge og afvikle transporterne effektivt og optimalt.

Skal et skal finde anvendelse fra første dag, der køres cabotagekørsel. Gennem-

føres dette, vil det i ikke ubetydelig grad underminere speditørernes og andres

Side 24/28

kom (2017) 0278 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udstationering af førere i vejtransportsektoren

arbejde med at

planlægge og afvikle transporterne effektivt og optimalt. Dette

vil også få en uheldig indvirkning på miljøet, da man så ikke kan udnytte kapa-

citeten optimalt.

Danske Speditører står naturligvis til disposition for yderligere dialog om dette,

hvis ønsket.

EU-Kommissionens forslag til ændrede regler for udstationerede arbejdere

inden for transporterhvervet

–

direktiv 76/71

Kommissionen tydeliggør, at udstationeringsdirektivet gælder for transportom-

rådet, og det klargøres i en fortolkning, at cabotageoperationer vil være omfat-

tet af udstationeringsdirektivet fra dag 1, idet en sådan aktivitet alene foregår

på en medlemsstats område.

Herudover fastslår Kommissionen, at udstationeringsdirektivet vil gælde inter-

nationale transporter, såfremt chaufføren har arbejdet 3 dage inden for en må-

ned i et givet land, og i dette tilfælde vil forpligtelsen gælde fra dag 1.

Forbundet kan umiddelbart hilse disse ændringer velkomne, idet de tydeliggør

retstilstanden på området.

Igen må det understreges, at effekten af disse ændringer i høj grad vil være

afhængig af det kontrolniveau og sanktionsniveau, der efterfølgende indføres i

de forskellige lande, og 3F skal gentage vores opfordring til, at de fornødne

ressourcer stilles til rådighed, således at der sikres overholdelse af regelsættet i

Danmark.

Ændringsforslaget til udstationeringsreglerne indeholder imidlertid en konflikt

i forhold til cabotagereglerne. På nøjagtig samme måde som man tidligere har

set det i forbindelse med reglerne for kombineret transport sat over for cabota-

gereglerne.

I det konkrete tilfælde er der i forordning 1072/2009 en positivliste over, hvilke

oplysninger, myndighederne i et givet land kan kræve udleveret af chauffø-

ren/vognmanden i forbindelse med en given kontrol, og det anføres direkte, at

der ikke kan stilles krav om yderligere oplysninger.

Ser man så på bestemmelserne i udstationeringsdirektivet, artikel 2 st. 4, opli-

stes en række oplysninger, som skal være til rådighed blandt andet omkring

udstationeringens varighed, ansættelseskontrakt, løndokumentation m.v.

Forbundet skal opfordre til, at den danske regering arbejder for en tydeliggø-

relse af, at disse dokumentationskrav er gældende uagtet artikel 2 stk. 4 i 1072,

og at dette om nødvendigt bliver afspejlet i en ændring af forordning 1072.

Side 25/28

kom (2017) 0278 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udstationering af førere i vejtransportsektoren

I forslaget udtrykker Kommissionen, at formålet med at sætte udstationerings-

direktivets regler om løn og ferie er at ”afhjælpe risikoen for utilstrækkelige

arbejdsvilkår for førere, herunder vilkår og betingelser for ansættelse, afbøde

de uforholdsmæssigt store byrder på operatører og forebygge konkurrencefor-

vridninger.

Det overordnede mål er at sikre balance mellem egnede arbejdsvilkår for fører-

ne på den ene side og operatørernes frihed til at yde grænseoverskridende tje-

nester på den anden side.”

Skal dette formål opfyldes, må det kræves, at bestemmelserne rent faktisk

kommer til at gælde de internationale transporter, der er omfattet af forslaget

samt cabotagekørsler. For så vidt angår, ferie bliver chaufførerne omfattet af

dele af ferieloven, jf. udstationeringslovens § 6. mens udstationeringsdirekti-

vets bestemmelse om løn kun gennemføres i det omfang, der indgås overens-

komst med den udenlandske tjenesteyder.

Det forekommer ikke realistisk at overenskomstdække bare en nogenlunde

fornuftig andel af de europæiske virksomheder, der vil udføre internationale

transporter og cabotagekørsler i Danmark. Dette blandt andet på baggrund af

de særlige karakteristika som godskørsel frembyder med en i sagens natur me-

get høj mobilitet og i sagens natur særdeles flygtig tilstedeværelse.

I Danmark har løn- og arbejdsforhold på godskørselsområdet da også en sær-

stilling i forhold til resten af arbejdsmarkedet. Det er således en betingelse for

opretholdelse af en godskørselstilladelse, at ”bestemmelser om løn-

og arbejds-

vilkår for chauffører,

der findes i de pågældende kollektive overenskomster”

følges, jf. godskørselslovens § 6. Bestemmelsen var en del af loven, der trådte i

kraft i 1973. Det erklærede formål var allerede dengang at ”skabe mere lige

konkurrencevilkår inden for transporterhvervet med en deraf følgende bedre

samfundsøkonomisk fordeling af transportopgaverne og bedre sociale kår for

vognmandserhvervets udøvere, for det andet at understøtte de bestræbelser,

der fra samfundets side i øvrigt udfoldes for at øge færdselssikkerheden.”

Der

er således en høj grad af overensstemmelse mellem det foreliggende direktiv-

forslags formål og godskørselslovens.

Det er således 3F’s opfattelse, at regeringen i de forestående forhandlinger skal

sikre sig, at det vil være muligt at forpligte virksomheder, der efter forslaget

omfattes i udstationeringsdirektivets regler om løn - på samme måde som dan-

ske virksomheder er forpligtet efter godskørselslovens § 6, stk. 3

–

for så vidt

angår løn vedrørende kørsler i Danmark. Det bemærkes herved, at efter udsta-

tioneringsdirektivets art. 3, stk. 8 skal ” de kollektive aftaler, der indgås af de

mest repræsentative arbejdsmarkedsparter på nationalt plan, og som gælder på

hele det nationale område” lægges til grund. Godskørselslovens § 6, stk. 3 bør

således ændres i overensstemmelse hermed, således at forskelsbehandling af

udenlandske tjenesteydere på godskørselsområdet undgås.

Side 26/28

kom (2017) 0278 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udstationering af førere i vejtransportsektoren

3F skal derfor opfordre ministeriet til at udarbejde et notat, der redegør for de

muligheder ministeriet ser for at sikre, at chauffører, der udfører cabotage eller

i øvrigt er omfattet at udstationeringsdirektivet jf. 3 dages reglen for internati-

onale transporter, bliver omfattet af danske vilkår på de parametre, som er

omfattet af udstationerings direktivet. Notatet bør endvidere indeholde en be-

skrivelse af det kontrolapparat, der skal sikre overholdelsen heraf.

Vi har bemærket os, at registreringen af chaufførens arbejdssted skal ske ved

manuel indtastning af landekoder. Dette i sig selv medfører muligheder for fejl

eller fejlbetjening, og 3F havde derfor gerne set, at de foreslåede ændringer var

blevet ledsaget af en fremrykning af ikrafttrædelsestidspunktet for den digitale

fartskriver, der via GPS vil kunne foretage disse registreringer automatisk.

Forbundet skal opfordre til, at regeringen arbejder på at få fremrykket ikraft-

trædelsestidspunktet.

LO støtter de af 3F afgivne bemærkninger til Vejpakken.

Generelle forventninger til andre landes holdning

Side 27/28

Der tegner sig en klar opdeling af medlemslandene. Overordnet set ønsker de

østeuropæiske medlemslande en yderligere åbning og adgang til vejtransport-

markedet, mens de vesteuropæiske medlemslande ikke ønsker yderligere mar-

kedsåbning.

Danmark er i januar 2017 indgået i ”Vejtransportalliancen”, som udgør et sam-

arbejde mellem ni ligesindede lande (AT, BE, DK, DE, FR, IT, LU, SE og NO)

om fremtidens europæiske vejtransportpolitik, herunder Kommissionens vej-

pakke.

En gruppe af Østeuropæiske lande (BG, CZ, HU, LV, LT, PL, RO, SK) har i juni

2017 indgået en fælles erklæring om deres holdning til Kommissionens vejpak-

ke, herunder spørgsmålene om de sociale forhold som de er skeptiske overfor.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er i udgangspunktet positivt indstillet over for intentionen i Kom-

missionens forslag om at styrke kontrol og håndhævelse med de sociale be-

stemmelser i vejtransportsektoren.

Regeringen bemærker hertil, at det på nuværende tidspunkt er uklart, hvordan

kontrol med arbejdstidsbestemmelserne i regi af kontroldirektivet konkret skal

styrke direktivets overordnede formål om ordnede arbejdsvilkår, idet der alle-

rede kontrolleres for køre- og hviletid.

kom (2017) 0278 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udstationering af førere i vejtransportsektoren

Regeringen finder, at forslaget på visse punkter rejser nogle håndhævelses-

mæssige problemstillinger, som skal adresseres i forbindelse med forhandlin-

gerne. Blandet andet er det uklart, hvordan den udvidede kontrol, der lægges

op til i forslaget, skal gennemføres. Regeringen finder umiddelbart, at der kan

være væsentlige håndhævelsesmæssige udfordringer forbundet med den fore-

slåede udvidelse af særligt vejkontrollen.

Regeringens udgangspunkt er desuden, at arbejdsmarkedets parter i videst

muligt omfang skal have adgang til at implementere ansættelsesretlige direkti-

ver.

Der lægges vægt på, at de nærmere håndhævelsesmæssige udfordringer og res-

sourcemæssige konsekvenser af de foreslåede udvidelser af den eksisterende

kontrol afdækkes i forbindelse med forhandlingerne.

Regeringen er generelt positivt indstillet overfor, at der indføres sektorspecifik-

ke regler for udstationering af arbejdstagere i vejtransportsektoren, der bidra-

ger til at sikre fair konkurrence, og som sikrer en ensartet håndhævelse af ud-

stationeringsreglerne i vejtransportsektoren. Det er samtidig en prioritet for

regeringen, at Kommissionens model er forligelig med den danske arbejdsmar-

kedsmodel på vejtransportområdet.

Regeringen finder ydermere, at forslaget om sektorspecifikke regler for udsta-

tionering af arbejdstagere i vejtransportsektoren burde fastslå, at vejdelen af en

såkaldt kombineret transport

, når denne udføres af en ikke-hjemmehørende

transportoperatør i en medlemsstat, er at betragte som cabotagekørsel, hvilket

regeringen vil arbejde for at inkludere.

11. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 2. juni

2017, som en del af en samlet orientering om Europa-Kommissionen initiativer

på vejtransportområdet (vejpakken). Der blev oversendt samlenotat om vej-

pakken den 24. maj 2017.

Side 28/28

Rådets direktiv 92/106/EØF af 7. december 1992 om indførelse af fælles regler for visse former for

kombineret godstransport mellem medlemsstaterne.