MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
24. august 2017
2017-3875
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 18. maj 2017 stillet mig
følgende spørgsmål 604 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 604:
Vil ministeren redegøre for, hvordan andelen af cabotagekørsel for den samlede
godskørsel i Danmark opgøres, samt hvilke oprindelseslande der medtages i
opgørelsen for så vidt angår cabotagekørsel?
Svar:
Andelen af godstransport på vej internt i Danmark, der bliver udført som cabo-
tagekørsel, beregnes som forholdet mellem udenlandske lastbilers kørsel med
gods internt i Danmark og den samlede mængde transporteret gods internt i
Danmark. I 2015 udgjorde cabotagekørsel 2,9 pct. af den samlede godskørsel i
Danmark.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 70/2012 af 18. januar
2012 om statistisk registrering af vejgodstrafikken pålægger alle EU-
medlemslande at indberette data månedligt til Eurostat vedrørende vejgods-
transporter for nationalt indregistrerede lastbiler. Forordningen indeholder
krav om indberetninger af såvel nationale transporter, internationale transpor-
ter og cabotagekørsel.
På baggrund af alle medlemslandes indberetninger offentliggør Eurostat data
for omfanget af cabotagekørsel i de enkelte medlemslande samt omfanget af
cabotagekørsel, som de enkelte medlemslandes lastbiler udfører. Det gør det
bl.a. muligt at se, hvor danske lastbiler udfører cabotagekørsel, og hvilke uden-
landske lastbiler der udfører cabotagekørsel i Danmark.
I Danmark er det Danmarks Statistik, som har ansvaret for indsamling af data
for de dansk indregistrerede lastbiler. Danmarks Statistik anvender på linje
med de fleste andre lande en stikprøvebaseret kørebogsanalyse til at opgøre
lastbilernes godstransporter.