GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om oprettelse
af et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri med
henblik på at støtte konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i
EU’s
forsvarsindustri
1. Resumé
Kommissionen fremsatte den 7. juni 2017 et forslag til en forordning om
oprettelse af et forsvarsindustrielt udviklingsprogram
KOM (2017) 294
(
”programmet”
) som et element i den europæiske forsvarsfond, der blev
fremlagt en meddelelse om samme dag.
Forordningen om programmet er en del af opfølgningen på Kommissionens
meddelelse om en europæisk forsvarshandlingsplan. Programmet stiller
EU-midler til rådighed til finansiering af udviklingsfasen i forsvarsindustri-
en. Der lægges bl.a. vægt på at fremme grænseoverskridende markedsad-
gang for små og mellemstore virksomheder (SMV’er).
Programmet foreslås som en toårig foranstaltning i 2018-2019 med et sam-
let budget på 500 mio. euro. Ifølge forslaget forankres programmet i Kom-
missionen, mens Det Europæiske Forsvarsagentur får observatørstatus.
Forsvarsforbeholdet vurderes ikke at finde anvendelse på programmet.
Programmet vil ikke medføre nye, selvstændige statsfinansielle konsekven-
ser for Danmark, da midlerne er tilvejebragt via omprioriteringer
i EU’s
budget. Positive erhvervsøkonomiske konsekvenser forventes for deltagende
virksomheder. Deltagelse er frivillig, og da midlerne konkurrenceudsættes,
er støtte til danske virksomheder således ikke garanteret. For deltagere må
mindre administrative konsekvenser påregnes.
Regeringen støtter oprettelsen af programmet og vil arbejde for, at pro-
grammet bliver enkelt og fleksibelt,
så SMV’er har fair og lige adgang til at
deltage. Endvidere lægger regeringen vægt på, at programmet
–
som fore-
slået
–
forankres i Kommissionen samt finansieres via omprioritering i
EU’s aktuelle
budget i testperioden. Endelig støtter regeringen generelt
udviklingen af et åbent, effektivt og transparent indre forsvarsmarked og er
samtidig opmærksom på, at forsvarsindustrien må og skal kunne konkurre-
re globalt.