kom (2017) 0344 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af et centralt system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater, der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer

Europaudvalget 2016-17
KOM (2017) 0344 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. september 2017

Politikontoret

Martin Reinseth

2017-0094-0834

515713

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

vedrørende Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om oprettelse af et centralt system til bestemmelse af,

hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om straffe-

domme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer

(tredjelandsstatsborgere) for at supplere og understøtte det europæi-

ske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS-TCN-sy-

stemet), og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011

KOM

(2017) 344 endelig

Nyt notat.

1. Resumé

Forslaget til forordning er omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen

har den 29. juni 2017 fremsendt forslag til forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om oprettelse af et centralt system til

bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger

om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse

personer (tredjelandsstatsborgere) for at supplere og understøtte det

europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS-

TCN-systemet), og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011.

Forordningsforslaget lægger op til at supplere Europa-Parlamentets

og Rådets forslag til direktiv om ændring af Rådets rammeafgørelse

2009/315/RIA for så vidt angår udveksling af oplysninger om tredje-

landsstatsborgere og det europæiske informationssystem vedrørende

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

kom (2017) 0344 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af et centralt system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater, der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer

strafferegistre (ECRIS), og om erstatning af Rådets rammeafgørelse

2009/316/RIA. Forordningsforslaget fokuserer på at oprette og regu-

lere et centralt ECRIS-TCN-system, mens direktivforslaget fra 2016

regulerer den decentraliserede udveksling af oplysninger om straffe-

domme afsagt over tredjelandsstatsborgere, der bør finde sted, efter

at det via ECRIS-TCN-systemet er fastslået, hvilken medlemsstat der

ligger inde med oplysninger om straffedomme. Danmark deltager i

dag i det eksisterende ECRIS-system, og forslaget vurderes ikke at få

betydning for Danmarks deltagelse heri. Danmark vil dog på grund af

sit retsforbehold ikke kunne benytte de nye muligheder, som forslaget

til forordning

–

og det tidligere forslag til direktiv

–

lægger op til at

give i forhold til at opnå kendskab til andre medlemsstaters straffe-

domme mod tredjelandsstatsborgere.

2. Baggrund

Det eksisterende europæiske informationssystem vedrørende straffe-

registre (ECRIS) er et elektronisk system til udveksling af oplysninger

om straffedomme afsagt i medlemsstaterne til brug for straffesager og

–

hvis det er tilladt efter national ret

–

til brug for andre formål. Syste-

met er baseret på Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA og Rådets

rammeafgørelse 2009/316/RIA.

ECRIS er baseret på, at der kan opnås fuldstændige oplysninger om

en EU-borgers tidligere straffedomme i den medlemsstat, hvori den

pågældende person er statsborger. Hvis en EU-borger dømmes for et

strafbart forhold i en anden medlemsstat, skal denne medlemsstat

(domsstaten) fremsende oplysninger og ajourføringer vedrørende

straffedomme til den medlemsstat, hvori den pågældende er statsbor-

ger. Statsborgerstaten skal lagre disse oplysninger og kan således efter

anmodning fremlægge udtømmende og ajourførte oplysninger om

egne statsborgeres tidligere straffedomme.

Det Europæiske Råd og Rådet har ved flere lejligheder understreget

behovet for at forbedre ECRIS, og Det Europæiske Råd har givet ud-

tryk for, at det haster med at forbedre relevant informationsudveksling

om f.eks. terroraktivitet, herunder navnlig udvidelsen af det europæi-

ske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS), til også

at omfatte tredjelandsstatsborgere.

Den 19. januar 2016 fremsendte Kommissionen et forslag til

direktiv

om ændring af ECRIS-rammeafgørelsen (2009/315/RIA) for så vidt

angår udveksling af oplysninger om tredjelandsstatsborgere, og om

ophævelse af den rammeafgørelse (2009/316/RIA), som fastsætter

tekniske krav til informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne.

Formålet med direktivforslaget er at indføre et system, hvorved en

medlemsstat hurtigt og effektivt kan finde ud af, om andre medlems-

stater har registreret oplysninger om straffedomme vedrørende en gi-

ven tredjelandsstatsborger. Direktivforslaget er omfattet af retsforbe-

holdet. Direktivforslaget er fortsat genstand for forhandlinger i Rådet.

Den 29. juni 2017 fremsendte Kommissionen forslag til Europa-Par-

lamentets og Rådets

forordning

om oprettelse af et centralt system til

bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger

om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse per-

soner (tredjelandsstatsborgere) for at supplere og understøtte det eu-

ropæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS-

TCN-systemet), og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011.

Forordningsforslaget supplerer direktivforslaget.

Forordningsforsla-

get fokuserer på at oprette og regulere et centralt ECRIS-TCN-system,

mens

direktivforslaget

fra 2016 regulerer den decentraliserede udveks-

ling af oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsbor-

gere, der bør finde sted, efter at det via ECRIS-TCN-systemet er fast-

slået, hvilken medlemsstat der ligger inde med oplysninger om straf-

fedomme.

Retsgrundlaget for forslaget til forordning er

–

ligesom forslaget til

direktiv

–

artikel 82, stk. 1, litra d), i TEUF, og forslaget skal behand-

les efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

Danmark deltager i dag i det eksisterende ECRIS-system, og hverken

det tidligere fremsatte direktivforslag eller det aktuelle forordnings-

forslag vurderes at få betydning for Danmarks deltagelse i det eksiste-

rende ECRIS-system, jf. artikel 2 i protokollen om Danmarks Stilling.

Danmark vil dog på grund af retsforbeholdet ikke kunne benytte de

nye muligheder, som forslaget lægger op til at give i forhold til at opnå

kendskab til andre medlemsstaters straffedomme mod tredjelands-

statsborgere.

3. Formål og indhold

Det er allerede i dag muligt at udveksle oplysninger om tredjelands-

statsborgeres strafbare forhold gennem ECRIS, men det forudsætter,

at der anmodes om oplysninger fra

alle

medlemsstater. I modsætning

hertil skal anmodninger vedrørende EU-statsborgere alene rettes til

statsborgerstaten. Generelle anmodninger om oplysninger om tredje-

landsstatsborgere pålægger alle medlemsstater en administrativ byrde,

herunder også de medlemsstater, der ikke har oplysninger om den på-

gældende tredjelandsstatsborger.

I praksis afholder medlemsstaterne sig derfor fra at anmode om oplys-

ninger om tredjelandsstatsborgere. Dette medfører, at medlemssta-

terne udelukkende tager hensyn til strafferetlige oplysninger, der er

registreret i deres nationale strafferegister.

På den baggrund er formålet med det tidligere fremsatte direktivfor-

slag og det aktuelle, supplerende forordningsforslag at indføre et sy-

stem, hvorved en medlemsstats centrale myndighed hurtigt og effek-

tivt kan finde ud af, om andre medlemsstater har lagret strafferetlige

oplysninger om en given tredjelandsstatsborger.

Det fremgår af forordningsforslaget, at forslaget fokuserer på at op-

rette og regulere et

centralt

ECRIS-TCN-system, mens direktivforsla-

get fra 2016 regulerer den

decentraliserede

udveksling af oplysninger

om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere, der bør finde

sted, efter at det via ECRIS-TCN-systemet er fastslået, hvilken med-

lemsstat der ligger inde med oplysninger om straffedomme.

Såfremt begge forslag vedtages, vil der eksistere to særskilte retlige

instrumenter, der regulerer både ECRIS og ECRIS-TCN-systemet: (1)

ECRIS-rammeafgørelsen 2009/315/RIA og Rådets afgørelse

2009/316/RIA som ændret ved direktivet og (2) ECRIS-TCN-forord-

ningen om oprettelse af det centraliserede ECRIS-TCN-system.

Formandsskabet (Estland) har på et arbejdsgruppemøde om ECRIS

den 18. juli 2017 tilkendegivet, at man arbejder hen imod at få forord-

ningsforslaget vedtaget inden udgangen af 2017, og at det forventes,

at systemet vil kunne være operationelt i 2019/2020.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningspro-

cedure (TEUF artikel 294) medlovgiver.

På mødet i Europa-Parlamentets LIBE-Udvalg den 30. maj 2016 ved-

tog udvalget sin betænkning til

direktivforslaget.

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt udtalelser fra Europa-Par-

lamentet om

forordningsforslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forordningsforslaget, at oprettelsen af et cen-

tralt system til udveksling af strafferegisteroplysninger om dømte

tredjelandsstatsborgere ikke kan sikres af medlemsstaterne, og at et

fælles system, der tager sigte på en standardiseret, hurtig, koordineret

og effektiv udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, kræ-

ver fælles handling.

Det vurderes, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Rigspolitiet, som er ansvarlig for Kriminalregisteret, har med opret-

telsen af ECRIS DK som en selvstændig del af Kriminalregisteret si-

den den 27. april 2012 modtaget, opbevaret og videregivet oplysnin-

ger om straffedomme i overensstemmelse med rammeafgørelsen om

ECRIS.

Denne behandling af oplysninger om straffedomme sker inden for

rammerne af de generelle regler i lov om behandling af personoplys-

ninger (persondataloven) og lov om retshåndhævende myndigheders

behandling af personoplysninger (retshåndhævelsespersondataloven).

Behandling af oplysninger om straffedomme i Kriminalregisteret er i

øvrigt nærmere reguleret i supplerende bestemmelser i kriminalregi-

sterbekendtgørelsen, som er udstedt i medfør af persondatalovens §

32, stk. 5, og § 72.

Udenlandske afgørelser optages i Kriminalregisterets afgørelsesdel i

medfør af retningslinjerne i kriminalregisterbekendtgørelsens bilag 1,

hvoraf det bl.a. fremgår, at afgørelser truffet i de nordiske lande og i

lande, der er medlem af Europarådet, vedrørende udenlandske stats-

borgere, der på gerningstidspunktet har fast bopæl i Danmark, optages

efter samme retningslinjer som danske afgørelser, såfremt Kriminal-

registeret får underretning derom.

Afgørelser truffet i andre lande optages i de nævnte tilfælde, hvis de

af Rigspolitichefen efter procesmåden og strafudmålingen skønnes at

kunne sidestilles med danske afgørelser.

Videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder, herunder

udenlandske myndigheder, er reguleret i kriminalregisterbekendtgø-

relsens kapitel 6. Efter begæring udsteder Rigspolitiet fuldstændige

udskrifter af Kriminalregisteret om bestemte personer til udenlandsk

politi, anklagemyndighed og domstole i de nordiske lande eller i

lande, der er medlemmer af Europarådet, til brug for offentlige straf-

fesager i udlandet.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, der er om-

fattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i for-

ordningsforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde anven-

delse i Danmark. Forslaget har derfor ikke lovgivningsmæssige kon-

sekvenser, ligesom forslaget ikke har statsfinansielle, samfunds- eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveau

Forslaget berører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget sendes efter planen i høring ultimo september hos Østre

Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Amnesty

International, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den

Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Foreningen af offentlige anklagere, Institut for Menneske-

rettigheder, Justitia, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politifor-

bundet i Danmark, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet.

Høringsfristen fastsættes til 4 uger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/forhand-

lingssituationen

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens

foreløbige

generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forordningsforslaget

har ikke tidligere været forelagt for Folketingets

Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om

direktiv-

forslaget.