kom (2017) 0461 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i 2018 for visse fiskebestande i Østersøen

Europaudvalget 2016-17
KOM (2017) 0461 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Til:

CC:

Fra:

Emne:

Folketingets Europaudvalg

J.nr.:

Bilag:

2017-36732

EU og Fiskeriregulering

Dato:

26. september 2017

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen.

KOM (2017) 461

1. Resumé

Kommissionens forslag om fiskerimuligheder for 2018 omfatter fastsættelse af fiskerimuligheder for de kommerci-

elt vigtigste bestande i Østersøen i form af TAC

/kvoter for 2018. Som noget nyt i TAC/kvoteforordningen

indeholder forslaget tillige et totalt forbud mod både kommercielt og rekreativt fiskeri efter ål i Østersøen. Kom-

missionen foreslår en uændret kvote for torsk i vestlige Østersø kombineret med videreførelse af lukkeperioden og

begrænsninger for det rekreative fiskeri og en forholdsvis stor reduktion for torsk i østlige Østersø. Forslaget in-

debærer endvidere meget betydelige reduktioner af kvoten for sild i den vestlige Østersø og i den botniske bugt

samt reduktioner for sildekvoten i Rigabugten, for laks i den finske bugt og for rødspætte. Forslaget indebærer en

mindre stigning i kvoten for brisling og for laks i område 22-31 og en væsentlig stigning for kvoten for sild i den

centrale Østersø.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2017) 461 af 29. august 2017 fremsendt forslag til Rådets for-

ordning om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fi-

skebestande i Østersøen. Forslaget er oversendt til Rådet den 29. august 2017 i en dansk sprog-

udgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kva-

lificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med Kommissionens forslag om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen er at fastsætte fangstbegrænsninger for

EU-fiskeriet med henblik på at sikre et bæredygtigt fiskeri på såvel kort som langt sigt.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimuligheder i Østersøen udarbejdet

af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for

TAC-fastsættelse, som fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

kom (2017) 0461 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i 2018 for visse fiskebestande i Østersøen

for 2018 - KOM (2017) 368. Det fremgår af disse principper, at såfremt der foreligger en for-

valtningsplan, skal en sådan danne grundlag for fastsættelse af fiskerimuligheder, og derudover

vil Kommissionen foreslå, at TAC og kvoter for 2018 fastsættes på MSY

-niveau for bestande

med fuld analytisk rådgivning og med MSY-estimater.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil fiskerimulighederne blive

foreslået på baggrund af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at tilsidesætte be-

hovet for bevaring af bestandene.

Ved rådgivning for bestande, der ikke fastlægges biologiske værdier for, anvendes den ”data

begrænsede tilgang”. Denne tilgang er anvendt for rødspætte i den østlige

Østersø og for torsk i

den østlige Østersø. Det bemærkes, at torsk i den østlige Østersø ikke er en ”data begrænset

bestand”, men at det er metoden for vurdering af databegrænsede bestande, som er lagt til

grund for rådgivningen. Det bemærkes endvidere, at Kommissionen for den samlede kvote for

rødspætte i Østersøen antager, at hele rødspættebestanden er MSY på 0,37.

EU/Rusland

EU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 en aftale om samarbejde på fiskeriområdet og om

bevarelse af de levende marine ressourcer i Østersøen. Aftalen blev ratificeret af EU den 4. juni

2009. EU og Rusland har ikke opnået enighed om fælles forvaltning for de fælles bestande,

hvilket betyder, at EU’s rådighedsmængder for bestande fælles med Rusland også i 2018

vil bli-

ve fastsat som autonome kvoter. Kommissionen har, hvor det er relevant i forslaget til fiskeri-

muligheder, fraregnet de teoretiske russiske andele.

EU’s fælles bestande med Rusland er: Sild i

den centrale Østersø, torsk i den østlige Østersø, laks og brisling. I 2010 blev der opnået enig-

hed om fordelingsnøglerne for laks (russisk andel = 1,9 % i ICES-områder 22-31, og 9,30 % i

ICES-område 32) og for brisling med en andel på 10,08 % til Rusland. For torsk i den østlige

Østersø og sild i den centrale Østersø er EU-positionen, at de russiske andele skal baseres på

historiske andele svarende til henholdsvis 5 % og 9,50 %, mens Rusland kræver henholdsvis

15,80 % og 11,80 %.

Fiskerimuligheder

ICES giver for tredje år i træk en rådgivning for torsk for henholdsvis den vestlige og den østli-

ge torskebestand, og ikke for de to forvaltningsområder i Østersøen. Denne metode komplice-

rer fastsættelse af kvoter for de to forvaltningsområder, fordi en del af den såkaldte østbestand

er udbredt i underområde 24, som udgør en del af det vestlige forvaltningsområde. ICES har i

sin rådgivning indregnet det tyske rekreative fiskeri samt den forventede effekt af begrænsnin-

ger i det rekreative fiskeri, og har i beregningen for det kommercielle fiskeri taget højde for dis-

se forhold.

Som følge af at rådgivningen gives for de to torskebestande og ikke på forvaltningsområder,

angiver ICES på baggrund af fiskerimønstret en model for, i hvilket omfang den østlige bestand

Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den fiskeriintensitet, der giver det største udbytte fra bestanden på

lang sigt uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort sigt.

kom (2017) 0461 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i 2018 for visse fiskebestande i Østersøen

kan henregnes til det vestlige forvaltningsområde og dermed fiskes i dette område. Denne mo-

del forudsætter, at mængden af østtorsk, der kan fiskes i det østlige område reduceres med en

mængde svarende til fiskerimuligheder for østtorsk, som der gives mulighed for i det vestlige

forvaltningsområde.

Følges den foreliggende rådgivning for torsk i underområde 22-24 (vestlig Østersø), vil dette

indebære en stigning i TAC på 8 % i forhold i TAC for 2017, mens TAC for torsk i den østlige

Østersø reduceres med 28 %

. Kommissionens forslag indebærer en uændret TAC for den

vestlige Østersø kombineret med en lukkeperiode for fiskeri efter torsk fra 1. februar til 31.

marts 2018 uden undtagelser tillige med en uændret begrænsning for det det rekreative fiskeri

efter torsk i området. Det betyder, at lyst- og fritidsfiskere må tage maksimalt fem stk. torsk

med i land pr. dag, dog kun tre stk. i den lukkeperiode, der foreslås videreført for det kommer-

cielle fiskeri.

I forhold til sidste år indebærer Kommissionens forslag en reduktion i kvoten for sild i den

vestlige Østersø på 54 % mens ICES rådgivning angiver fiskerimuligheder svarende til en re-

duktion på 39 %.

Forslaget indebærer en forøgelse i TAC for brisling på 1 % og en stigning i kvoten for sild i den

centrale Østersø på 25 % og for laks en stigning i kvoten på 11 %. Kommissionen foreslår en

reduktion i TAC for rødspætte på 20 %.

Som et nyt element i forslag til fiskerimuligheder i Østersøen indeholder Kommissionens for-

slag i år også en regulering af ål. Kommissionen foreslår et totalt forbud mod fiskeri efter ål i

både kommercielle fiskeri og i det rekreative fiskeri. Kommissionen henviser i sit forslag til, at

bestandssituationen for ål er meget dårlig, og at det har vist sig vanskeligt for medlemsstaterne

at leve op til de krav, der fremgår af Rådets forordning 1100/2007 om en genopbygning af be-

standen af europæisk ål.

Landingsforpligtelsen for fiskerier i Østersøen er fuldt indfaset med indførelse af landingsfor-

pligtelsen for rødspætte fra 1. januar 2017, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

1380/2013 (grundforordningen).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig forvaltningsplan for torsk, sild og

brisling i Østersøen, forordning (EU) 2016/1139, trådte i kraft den 20. juli 2016. ICES rådgiv-

ningen for 2018 er for første gang baseret på principperne i den flerårige forvaltningsplan, som

blandt andet som noget nyt indeholder spænd for værdier for målet for fiskeridødelighed,

FMSY, samt værdier for gydebiomasse for de relevante arter. Disse værdier er bestemmende

for fastsættelse af fiskerimuligheder.

ICES har i sin model ”overført” en mængde

østtorsk til det vestlige forvaltningsområde, og således fremkommer en rådgivning for det

vestlige forvaltningsområde. Når der refereres til en reduktion i østbestanden, er reduktionen i ICES rådgivningen en reduktion i østbe-

standen, og ikke for det østlige forvaltningsområde.

kom (2017) 0461 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i 2018 for visse fiskebestande i Østersøen

Nedenfor er angivet en samlet oversigt over fiskerimuligheder for 2018 for de vigtigste bestan-

de sammenlignet med 2017 samt i relation til ICES rådgivningen for 2018.

Biologisk rådgiv-

ning (for 2018 tons),

ændring i forhold til

TAC 2017 og prin-

cip for rådgivning

Rådgivningen gives på

baggrund af MSY

tilgangen. Bestanden

deles med Skager-

rak/Kattegat og om-

råde 22-24 med 50 %

til hver af de to om-

råder, svarende til 17

309 t til begge områ-

der.

Rådgivningen er

baseret på den fleråri-

ge plan og MSY.

Maksimal fangst ved

MSY

: 267 745 tons

inkl. andelen til Rus-

land.

Rådgivningen er

baseret på metoden

for data begrænset

tilgang. Maksimal

fangstmængde på

østbestanden angivet

26 071 tons, inkl.

andelen til Rusland.

Rådgivningen er

baseret på den fleråri-

ge plan og MSY til-

gang baseret på

F=0,19. maksimal

fangstmængde på

forvaltningsområdet

er 6 066 tons

Rådgivning er base-

ret på F

MSY

=0,37 for

det samlede forvalt-

ningsområde. Anbe-

falingen er maksimal

Art

(Område)

Kort biologisk status

Årets bestandsvurdering

nedjusterer bestandsstør-

relsen. Der gennemføres

imidlertid i 2018 en stør-

re biologisk vurdering af

bestanden, og den mang-

lende stabilitet i modellen

vil blive undersøgt nær-

mere. Fangsterne har

været stabile i de senere

år. Fiskeridødeligheden

er anslået til 0,44 i 2017

(over MSY 0,32)

Bestanden udvikler sig

stabilt med anslået fiske-

ridødelighed på F=0,2 i

2017 (under MSY 0,22).

Kommissionens

forslag for 2018

(tons)

TAC

2017 i

tons

Procentuel

ændring

2017/2018

(%)

andel

af EU

TAC

(%)

Sild i den

vestlige

Østersø

(22-24)

12 987

28 401

- 54

(14 %)

Sild i den

centrale

Østersø

(25-27,

28.2, 29 og

32)

238 229

191 129

25 %

(2 %)

Torsk i

den østli-

ge Østersø

(25-32)

Bestanden er fortsat i

dårlig kondition, og det

er vanskeligt at aldersbe-

stemme torsken, som

fortsat ikke vokser som

ønsket.

Gydebiomassen er under

både MSY Btrigger og

lim4

, men antages for

2018 at komme over B

lim

Fiskeridødeligheden

vurderes at ligge på 0,93

(2016), men antages for

2017 til 0,37. Der ser ud

til at en god 2016-årgang

er på vej ind.

ICES anfører, at be-

standsvurderingen sidste

år var behæftet med

mangler, og derfor anbe-

fales reduktion.

22 275

30 857

- 28 %

(22 %)

Torsk i

den vest-

lige Øster-

sø (22-24)

5 597

(43 %)

Rødspætte

(22-32)

6 272

7 862

- 20 %

(71 %)

Blim er grænsereferencepunktet for gydebiomasse, mens MSY Btrigger er mindstereferencepunktet (En bestand over MSY Btrigger

anses for at være i god stand).

kom (2017) 0461 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i 2018 for visse fiskebestande i Østersøen

Art

(Område)

Biologisk rådgiv-

ning (for 2018 tons),

ændring i forhold til

TAC 2017 og prin-

cip for rådgivning

fangst 7 862 tons.

Rådgivningen er givet

ud fra MSY tilgangen.

ICES anbefaler kvote

på max 116. 000 stk.

inklusiv andelen til

Rusland.

Kort biologisk status

Kommissionens

forslag for 2018

(tons)

TAC

2017 i

tons

Procentuel

ændring

2017/2018

(%)

andel

af EU

TAC

(%)

Laks (22-

31)

(stk.)

ICES har ikke ændret i

rådgivningen i forhold til

sidste år. ICES anbefaler

forvaltning med ud-

gangspunkt i de enkelte

flodbestande.

Bestanden udvikler sig

stabilt. Gydebiomassen er

over MSY Btrigger. Fi-

skeridødeligheden ligger

på F

MSY

punktværdien på

0,26. ICES foreslår om-

rådebaseret forvaltning

for de pelagiske arter i

område 25-26 af hensyn

til fødegrundlaget for

torsk.

106 096 styk

95 928

stk.

11 %

(20 %)

Brisling

(22-32)

Rådgivningen baseret

på den flerårige plan.

Maksimal fangst ved

MSY

0,26: 291 175

inklusiv andel til

Rusland. EU ca. 262

000 tons

262 310

260 993

(9 %)

Ål

Totalt forbud

mod fiskeri efter

ål i Østersøen

Andre elementer

Forslaget indeholder endvidere regler for

”år-til-år

fleksibilitet”. Det fremgår heraf, at de hidti-

dige regler om år-til-år fleksibilitet jf. Rådets forordning(EF) 847/96 kun anvendes, når med-

lemsstaterne ikke anvender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af den nye

grundforordning (EU) 1380/2013. Sidstnævnte forordning indeholder tillige bestemmelser om

”arts-fleksibilitet”, som gør det muligt at afskrive

fangster på en målart med op til 9 % af kvo-

ten for målarten, når ikke-målarten er inden for sikre biologiske grænser.

Samarbejdet i BALTFISH

Det bemærkes, at formandskabet for det regionale samarbejde om fiskeri i Østersøen (BALT-

FISH) i lyset af den foreliggende videnskabelige rådgivning samt Kommissionens forslag om

fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i

Østersøen har indledt drøftelser om TAC/kvoter for 2018. Danmark har formandskabet i

BALTFISH. BALTFISH vil frem til rådsmødet den 9.-10. oktober fortsat undersøge mulighe-

der for at finde fælles indstillinger i til TAC/kvoter og øvrige foranstaltninger, som foreslået af

Kommissionen.

Det forventes, at der i et kompromisforslag på rådsmødet inkluderes TAC for sperling i Nord-

søen og Skagerrak efter offentliggørelse af ICES rådgivning den 6. oktober. TAC’en fastsættes

for perioden 1. november til 31. oktober.

kom (2017) 0461 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i 2018 for visse fiskebestande i Østersøen

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget

har ikke konsekvenser for EU’s budget.

Ifølge Kommissionen indebærer forslaget samlet set en reduktion på 7 % i fiskerimuligheder

udtrykt i tons sammenlignet med 2017.

Fastsættelse af fiskerimuligheder har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. For så

vidt angår fiskerimuligheder for 2018 vil det få store økonomiske konsekvenser for de berørte

danske fiskere og for lokalsamfundene, hvis kvoterne for torsk enten fastholdes eller reduceres.

En betydelig reduktion i kvoten for sild i den vestlige Østersø vil også få økonomiske konse-

kvenser for flere berørte fiskere ligesom et totalt fiskeri efter ål vil få betragtelig negativ ind-

virkning på indtjeningen for forholdsvis mange fiskere inden for ålefiskeriet.

En videreførelse af lukkeperioden vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser for de berørte

fiskere i den foreslåede udformning uden undtagelser, men det vil være afhængigt af, hvordan

reglerne herom endeligt udformes.

Restriktioner for torsk, der vil gælde for det rekreative fiskeri, vil have erhvervsøkonomiske

konsekvenser for turbåde i det rekreative fiskeri afhængig af, hvordan reglerne herom udfor-

mes.

Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for

forarbejdningsindustrien og de øvrige følgeerhverv.

8. Høring

Kommissionens forslag har været forelagt i § 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt

fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje).

Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) bemærker om

den vestlige torsk

(område 22-24), at ICES

rådgivning giver mulighed for en TAC på op til 6.066 tons. Desuden er der igen tale om en be-

standsvurdering, der afviger markant fra vurderingen fra sidste år. Da gydebiomassen af ICES

vurderes at ligge mellem sikkerhedsgrænsen (B

lim

) og forsigtighedsgrænsen (B

) har ICES redu-

kom (2017) 0461 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i 2018 for visse fiskebestande i Østersøen

ceret skal målsætningen for fiskeridødeligheden forholdsvist. DFPO finder, denne reduktion

ikke er relevant, og da den ikke fremgår af forvaltningsplanen skal den ifølge foreningen ikke

anvendes. TAC skal derfor fastsættes efter den højeste værdi i kolonne A i forvaltningsplanen

(F = 0,26), hvilket vil give en TAC på 9.250 tons. Følges ICES’ anbefaling vil gydebiomassen

vokse markant og forventes at føre til en TAC for 2019 på ca. 14.000 tons (plus et tillæg fra

Østbestanden). I lyset heraf anbefaler foreningen, at såfremt TAC ikke fastsættes ud fra en fi-

skeridødelighed på 0,26, så bør man med henvisning til den forventede voldsomme stigning fra

2018 til 2019 argumentere for at øge TAC for 2018 med f.eks. 3.000 tons til 8.597 tons. Samti-

dig finder DFPO, at der ikke er grund til at indføre nye eller fastholde eksisterende ekstraordi-

nære tiltag til beskyttelse af torsk i den vestlige Østersø, og der skal ikke ske lukning af fiskeri

efter torsk i område 22-24 i 2018. DFPO opfordrede således til, at der arbejdes for, at lukkepe-

rioden tages ud af forslaget, og hvis den kommer med, at perioden bliver så kort som mulig, og

at der bliver undtagelser. Endelig anbefaler DFPO også, at de tidligere fremlagte forslag til æn-

dring af de tekniske regler gennemføres straks, samt at maskemålet i Bacoma (og T90) reduce-

res fra 120 mm til 110 mm, samt at kravet om knudeløst net i Bacoma ophæves.

den østlige torsk

(område 25-32) bemærker DFPO, at foreningen ikke er enig i, at den mæng-

de, der tillægges TAC for område 22-24,

skal fratrækkes, dels fordi ’østtorsk’ der befinder sig i

vest ikke indgår i survey’et for øst, dels fordi ICES anbefalede tal ikke er en konkret værdi for

bestandens størrelse, men derimod et beregnet tal ud fra et fangstestimat fra 2014, dels fordi

ICES ikke har nogen klar opfattelse af, hvor mange torsk af østlig oprindelse, der faktisk fore-

kommer i den vestlige del. Indtil ICES fremkommer med en troværdigt analytisk vurdering af

den faktiske bestandsstørrelse, hvor torsk fra den vestlige Østersø indgår på realistisk måde,

finder DFPO ikke, at der skal ske reduktion for torsk, der fanges i den vestlige Østersø. Endelig

er den anbefalede reduktion på 3% så lille, at det ikke

giver nogen mening at reducere TAC’en

for 2018, som derfor bør fastsættes til samme mængde som i 2017, dvs. 30.857 tons. Også for

den østlige Østersø anbefales det at vedtage de tidligere fremlagte forslag til ændring af de tek-

niske regler.

For

rødspætter

anbefaler DFPO, at TAC fastholdes uændret på 7.862 tons, idet rådgivningerne

for de to bestande, der indgår i TAC’en, afviger markant fra sidste års rådgivning, og at rådgiv-

ningen bærer i den forkerte retning.

For

den vestlige sild

(område 22-24) finder

DFPO, at TAC’en alene bør reduceres med 15% til

24.141 tons, idet ICES rådgivning om en reduktion på 40% ikke reflekterer en negativ udvikling

i bestandsstørrelsen, men mere er et udtryk for, at biologerne har nedjusteret vurderingen af

gydebiomassen markant, hvilket foreningen sætter spørgsmål ved.

For

den centrale sild

(område 25-29, 32) støtter DFPO Kommissionens forslag.

For

brisling

undrer DFPO sig over, at bestanden vokser, og fiskeridødeligheden beregnes til un-

der F

msy

, men at ICES alligevel anbefaler en reduceret kvote (-0,7%). TAC bør derfor fastsættes

ud fra kolonne B i forvaltningsplanen. Desuden bemærker DFPO, at der bør rettes op på det

kom (2017) 0461 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i 2018 for visse fiskebestande i Østersøen

faktum, at mens EU i flere år har reduceret kvoten, så har Rusland øget fiskeriet i samme peri-

ode. Endelig har en stor brislingebestand ifølge DFPO negativ effekt på sundhedstilstanden for

laks, via øget forekomst af sygdommen M-74, når en stor andel af laksens føde består af bris-

ling. DFPO anbefaler derfor, at TAC for 2018 øges i forhold til 2017.

laks

anbefaler DFPO, at TAC fastsættes til den fulde mængde som MSY-princippet tilla-

der, dvs. 116.000 individer, idet russisk fiskeri er ubetydeligt og derfor ikke bør fradrages.

ål

bemærkes, at DFPO er noget forbløffet over forslaget om et total forbud mod fiskeri

efter ål, da tiltag til beskyttelse skal ske på et europæisk niveau, ikke for et enkelt forvaltnings-

område alene, samt at fiskeriet efter blankål ikke er en afgørende faktor for ålens tilbagegang.

Hertil kommer, at Danmark til fulde har leveret på de aftaler, der er indgået for at reducere fi-

skeriet efter ål, og at Danmark, Sverige og Tyskland langt bedre end andre europæiske lande

lever op til aftalerne og genopretningsplanerne, end det er tilfældet i resten af Europa. DFPO

ser et fortsat fiskeri efter ål, med de tilhørende udsætninger, som et bidrag til ålens fortsatte

eksistens.

Supplerende bemærker DFPO om

sperling,

at der bør fastsættes en TAC for sperling i Nordsøen

og Skagerrak i overensstemmelse med ICES’ rådgivning, der fremlægges primo

oktober, som

kan gælde fra 1. november til 31. december 2017, da den nuværende TAC udløber 31. oktober

2017.

Afslutningsvist understreger DFPO, at gennemføres Kommissionens forslag, vil det samlet set

have betydelige negative konsekvenser for et fiskeri i Østersøen, som i forvejen er presset i

knæ. Dette findes ikke logisk i forhold til, at der faktisk generelt er en positiv bestandsudvikling

i Østersøen og målsætningen i den fælles fiskeripolitik om også at have en

social

bæredygtig fi-

skeripolitik. Det blev understreget, at det er vigtigt at tage højde for de socioøkonomiske kon-

skveenser, og sammenhængen med det mulige behov for EHFF støtte blev nævnt.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærker, at Kommissionens forslag om

sild i den vestlige Østersø

fraviger Kommissionens egne principper om, at TAC bør fastsættes på

MSY-niveau. DPPO bemærker også, at der grundet ustabilitet i bestandsvurderingen i år er sket

en negative ændring i opfattelsen af bestandsstørrelsen på trods af, at rekrutteringen og fangster

har været stabile, og at modellens ustabilitet vil være i fokus for det kommende benchmark i

2018. DPPO anbefaler derfor en forsigtig tilgang i fastsættelsen af TAC, herunder også henset

til de socioøkonomiske konsekvenser af en reduktion på 54%, og anbefaler derfor alene en re-

duktion på 15-20%. Man bemærker om konsekvenserne, at en reduktion i kvoten for sild også

kan have afsmittende økonomiske konsekvenser for udnyttelsen af brislingekvoten, da en lav

sildekvote vil betyde, at silden kan

blive en ’choke-species’ i brislingefiskeriet.

For

den centrale sild

(område 25-29, 32) bemærker DPPO, at fiskeriet efter sild foregår i et blan-

det fiskeri med brisling, hvorfor TAC for de to bestande bør afspejle balancen i dette forhold.

DPPO støtter Kommissionens forslag om at sætte TAC efter MSY på 263.665 tons, og med en

kom (2017) 0461 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i 2018 for visse fiskebestande i Østersøen

EU-TAC på 238.617 tons. DPPO bemærker videre, at det er vigtigt at stå fast på, at de russiske

andele af sild i den centrale Østersø skal baseres på historiske andele svarende til 9,50%.

brisling

anbefaler DPPO, at EU-TAC’en

fastsættes efter ’F

MSY

upper range’ til 271.308 tons,

henset til at gydebiomassen er en del over minimumniveauet i forvaltningsplanen og for at

undgå, at brisling bliver en ’choke-species’ i det blandede fiskeri

med sild. DPPO støtter ikke, at

der, som foreslået af ICES, indføres en områdemæssig forvaltningsplan for brisling i de traditi-

onelle torskeområder (25-26), idet det alene vil være til fordel for én bestand og dermed et pa-

radigmeskifte i EU's fiskeripolitik,

og have direkte indflydelse på ’relativ stabilitet’ mellem lan-

dene til fordel for torskefiskeriet. Introduktion af en områdebaseret forvaltningsplan bør desu-

den undergå grundig videnskabelig undersøgelse såvel som en grundig politisk evaluering, her-

under med høring af interessenter.

Marine Ingredients Denmark (MID) støtter bemærkningerne fra Danmarks Fiskeriforening PO

og Danmarks Pelagiske Producentorganisation for så vidt angår brisling, ligesom man heller

ikke støtter ICES’ forslag om at begrænse fiskeriet efter brisling i de traditionelle torskeområ-

der.

sild i den vestlige Østersø

(område 22-24) anbefaler MID, at TAC sættes til 24.141 tons (-15%),

som følge af den store usikkerhed i rådgivningen, indtil det kommende benchmark kan verifice-

re resultaterne. Under alle omstændigheder bør kvoten højest reduceres med 20% pr. år, indtil

MSY

er nået. MID påpeger ligeledes ’choke-species’-problematikken

i det blandede fiskeri efter

sild og brisling.

For

den centrale sild

(område 25-29, 32) støtter MID Kommissionens forslag til TAC, samt at den

russiske andel bør baseres på historiske andele.

Endelig støtter MID fuldt ud bemærkningerne fra Danmarks Fiskeriforening PO om fastsættel-

se af TAC for sperling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) anbefaler om den vestlige torsk, at man følger råd-

givningen fra ICES, dvs. en forøgelse af TAC med 8%. Desuden bør undtagelsen i lukkeperio-

den for fiskeri på mindre end 20 meters vand opretholdes. FSK anbefaler også, at der i 2018

gives økonomisk kompensation fra Fiskeriudviklingsfonden (EHFF) for de manglende fiskeri-

muligheder, således at kystfiskeriet i regionen kan overleve, og det er vigtigt at få information

ud herom hurtigst muligt. Endelig opfordrer FSK til, at fartøjer, som har kvoter i den vestlige

Østersø, i 2018 får samme mulighed som i 2017 for at bytte disse til kvoter i Nordsø-

en/Skagerrak, således at kvoten i Østersøen så vidt muligt kan komme de hjemmehørende far-

tøjer til gode.

FSK anbefaler desuden, at forbuddet mod ålefiskeri afblæses og at yderligere regulering skal ske

i alle regioner af EU samtidigt.

kom (2017) 0461 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i 2018 for visse fiskebestande i Østersøen

Greenpeace

anbefaler, at regeringen generelt får et mandat på linje med ICES’ rådgivning.

Greenpeace støtter desuden Kommissionens forslag til TAC mv., dog med undtagelse af for-

slaget for torsk i den vestlige Østersø.

For

torsk i den vestlige Østersø

(område 22-24) bemærker Greenpeace, at ICES rådgiver ud fra

spændet i fiskeridødelighed (F), at TAC sættes til mellem 2.357 tons (-58%) og 6.066 tons

(+8%) inkl. andel fra den østlige bestand, og ikke alene en stigning, som det fragår af hørings-

notatet. Henset til bestandens meget dårlige tilstand, anbefaler Greenpeace, at TAC sættes til

det laveste niveau, dvs. en reduktion på 58%. Hertil anbefales det, at erhvervsfiskere, der an-

vender skånsomme redskaber, skal gives højeste prioritet, når den danske kvote skal fordeles.

brisling

anbefaler Greenpeace, at fiskeriet flyttes væk fra torskens distributionsområder

(område 25-26)

på linje med ICES’ anbefaling herom, da brisling anses som en vigtig fødekilde

for torsk. Foreningen påpeger, at fiskeriet efter brisling i disse områder er steget i de senere år.

ål

anbefaler Greenpeace, at Danmark støtter Kommissionens forslag om et totalt forbud

mod kommerciel og rekreativt fiskeri efter ål i hele Østersøen, samt at der arbejdes mod et for-

bud også i øvrige EU-farvandsområder. Givet bestandens kritiske situation finder foreningen,

at et forbud er et nødvendigt første skridt mod en samlet set forbedret forvaltning af ålen, som

også omfatter stop for fiskeri efter glasål (yngel) i det sydlige Europa, stop for ulovlig eksport til

Asien, genoprettelse af vigtige levesteder og vandringsveje, samt reduktion af den høje dødelig-

hed i vandkraftværkernes turbiner.

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF)

har indsendt et fælles høringssvar med ”Turbådene på

Øresund” for så vidt angår torsk. Det bemærkes, at begrænsningerne i 2017 for

det rekreative

torskefiskeri

har haft store økonomiske konsekvenser for turbådsskipperne på Øresund med en

dramatisk nedgang i antallet af kunder. Indtjeningen er til medio 2017 reduceret med 38%, og

hele flåden kæmper for overlevelse. Endnu et år med disse restriktioner frygtes at få katastrofale

konsekvenser for hele turbådsflåden. DSF deler denne bekymring med turbådsskipperne og

påpeger, at torskefiskeriet i Øresund er en meget vigtig rekreativ ressource for mange lystfiskere

i Danmarks tættest befolkede område. DSF finder det rimeligt, at lystfiskerne også skal bidrage,

når torskebestanden er presset, men det er en forudsætning for forståelse og accept, at regule-

ringen håndterer et reelt problem, hvilket næppe kan siges at være tilfældet i forhold til torske-

bestanden i Øresund.

Det vurderes, at torskebestanden i Øresund ikke er presset i samme grad som i resten af den

vestlige Østersø, hvorfor en regulering i Øresund ikke bør være lig den, der udøves i den øvrige

den af den vestlige Østersø. Hertil kommer, at datagrundlaget for reguleringen i de danske far-

vande alene er baseret på tyske undersøgelser, som ikke umiddelbart kan projiceres over på

danske forhold. Der anbefalex derfor alternative reguleringer af lystfiskeriet efter torsk i Øster-

søen:

- Mindstemålet i område 22-24 hæves til 50 cm for lystfiskeri, da op imod 86% af de torsk

der landes fra det tyske lystfiskeri er under 3 år.

kom (2017) 0461 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i 2018 for visse fiskebestande i Østersøen

Fiskeriet i Øresund (område 23) skal have sige egen forvaltning, hvor fangstbegrænsninger-

ne lægges ud fra biologiske hensyn og hensyn til turbådenes eksistensgrundlag. Et bud lyder

på 8 fisk pr. dag. pr. lystfisker.

Endelig opfordres der til tæt dialog i fremtiden om regulering af det rekreative fiskeri efter

torsk, hvor både DSF og turbådenes repræsentanter deltager.

DSF alene bemærker om

ål,

at der er et stort behov for yderligere tiltag for at sikre ålens fort-

satte eksistens i de europæiske farvande, blandt andet i forhold til de mange opstemninger i

vandløb, der reducerer ålens opvækstområder betragteligt, for eksempel ved Tangeværket i Gu-

denåen. DSF mener dog, at et totalforbud mod fiskeri efter ål i Østersøen er et meget dramatisk

og disproportionalt indgreb, som vil være helt urimeligt, hvis det ikke følges op af et forbud

mod fangst af glasål (yngel) i Sydeuropa. For at bevare et incitament til det frivillige arbejde

med udsætning af åleyngel i danske farvande, bør man fortsat tillade et vist rekreativt fiskeri

efter ål. Omfanget bør besluttes af de relevante eksperter.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) støtter de foreslåede begrænsninger for

torskefiskeriet,

men sætter spørgsmål ved, om forvaltningen i Øresund (område 23) skal følge forvaltningen i

område 22 og 24. DN henviser til, at Øresund har sin egen veludviklede torskebestand både i

alders- og størrelsesstruktur, og der fiskes bæredygtigt som følge af forbuddet mod trawlfiskeri.

En begrænsning i Øresund på linje med område 22 og 24

forekommer derfor at være ”at rette

bager for smed”. Torskefiskeriet i Øresund bør derfor holdes uden for de foreslåede restriktio-

ner.

ål

bemærker DN, at man støtter et total forbud mod både kommercielt og rekreativt fiskeri

i 2018 henset til den kritiske tilstand for bestande. Samtidig bør der også indføres et total for-

bud mod fiskeri efter ål i øvrige EU-farvande, også efter glasål (yngel).

Danmarks Amatørfiskerforening (DAFF) er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der har

til formål at fremme fiskebestandene, herunder også eventuelle begrænsninger i udøvelse af

fiskeriet, i det omfang der foreligger dokumentation for, at en given bestand er truet af fiskeri.

DAFF kan derfor støtte, at kvoterne for

torsk

fastsættes som foreslået af ICES. DAFF konsta-

terer dog, at lukkeperioden er uden biologisk begrundelse og kan derfor ikke støtte en lukning.

Såfremt de foreslåede kvoter fastholdes for erhvervet, kan DAFF tilslutte sig begrænsningen

for lystfiskeriet på 5 torsk pr. dag, men ikke 3 torsk pr. dag i lukkeperioden. DAFF anfører, at

det rekreative fiskeri i Øresund er af stor økonomisk betydning, og at der synes at være tale om

en særskilt torskebestand i Øresund, som er i væsentlig bedre balance end den øvrige vesttorsk.

DAFF foreslår derfor, at det rekreative fiskeri i Øresund undtages fra begrænsningerne, subsi-

diært at der sættes en højere bag-limit, som levner mulighed for at fortsætte turbådsfiskeriet i

Øresund på et forretningsmæssigt bæredygtigt grundlag.

DAFF er stærkt undrende over for forslaget om et stop for fiskeri efter

ål

i Østersøen. Da

Danmark, Tyskland og Sverige har gennemført deres del af genopretningsplanen, er det ufor-

kom (2017) 0461 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i 2018 for visse fiskebestande i Østersøen

ståeligt, at netop fiskeriet i Østersøen skal undgælde for, at forvaltningsplanen eventuelt ikke er

opfyldt andre steder. Der konstateres flere steder en bedring i ålefiskeriet, og DAFF mener der-

for, at den nugældende forvaltningsplan skal fortsættes, og at indsatsen for at få den efterlevet

overalt i EU i stedet skal øges. DAFF påpeger også, et at forbud vil fjerne incitamentet til det

store frivillige arbejde med at ophjælpe bestanden med åleudsætninger og monitering af bestan-

den. Desuden vil der blive indløst færre fritidsfiskertegn og dermed en meget væsentlig nedgang

i midlerne til fiskeplejen. DAFF anslår, at ca. halvdelen af fritidsfiskerne i det berørte område

alene bedriver rusefiskeri efter ål. Endelig risikerer man at miste en væsentlig del af livet i de

små havne langs de danske kyster, et tab for både de lokale beboere og turisterhvervet. DAFF

kan derfor ikke støtte yderligere begrænsninger i ålefiskeriet.

Oceana henleder opmærksomheden på den fortsat alarmerende situation for

torskebestanden i den

vestlige Østersø.

Den har lidt under en fiskeridødelighed, der er langt over det bæredygtige niveau.

I flere år har gydebestandens biomasse været under ICES ”grænsereferencepunkt”. På trods af

nogle positive udviklinger i senere tid, opfordrer man til at tage bestandens fremtid alvorligt og

sikre dens overlevelse. Genopbygning af fiskebestandene til bæredygtige niveauer er ikke alene

krævet i den fælles fiskeripolitik, men vil også sikre stabilitet og vækst for fiskerisektoren. Oce-

ana anbefaler derfor, at TAC for torsk i område 22-24 ikke overstiger 1.376 tons i overens-

stemmelse med forvaltningsplanen for Østersøen med en fiskeridødelighed på laveste MSY-

interval.

Verdensnaturfonden WWF anbefaler, at laveste F

MSY

-værdi skal lægges til grund ved fastsættel-

se af kvoten for torsk i den vestlige Østersø.

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark (FFD) finder det fornuftigt at støtte de kvoter, der

fastsættes på baggrund af forslag fra ICES, men finder ikke, at der er behov for den yderligere

stramning, der er lagt op til for så vidt angår

torskefiskeriet.

Da lukkeperioden er uden biologisk

eller saglig begrundelse, kan denne ikke støttes. Såfremt de foreslåede kvoter fastholdes for er-

hvervet, kan foreningen tilslutte sig begrænsningen på 5 torsk pr. dag for lystfiskere. FFD gør

dog samtidig opmærksom på den store turistmæssige betydning det rekreative fiskeri efter torsk

har i Øresund, og man foreslår derfor, at det rekreative fiskeri i Øresund undtages fra begræns-

ningerne, subsidiært at der sættes en højere fangstkvote, som levner mulighed for at fortsætte

turbådsfiskeriet i Øresund på et forretningsmæssigt bæredygtigt grundlag.

FFD bemærker om

ål,

at Danmark til fulde har opfyldt planen, hvorfor det ikke giver mening,

at netop fiskeriet i Østersøen skal undgælde for, at forvaltningsplanen ikke er opfyldt andre

steder, samtidig med at der kan konstateres en bedring i ålefiskeriet. FFD mener, at den nugæl-

dende forvaltningsplan skal fortsættes, og at indsatsen skal efterleves alle steder i EU. Man på-

peger endvidere, at såfremt ålefiskeriet i et lokalområde forbydes, fjerner man også den interes-

se, der kan være i at medvirke til bestandens fortsatte fremdrift. FFD kan derfor ikke støtte

yderligere begrænsninger i ålefiskeriet.

kom (2017) 0461 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i 2018 for visse fiskebestande i Østersøen

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabet lægger op til politisk enighed på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 9. oktober

2017. Der må forudses meget vanskelige forhandlinger særligt for så vidt angår fiskerimulighe-

der for torsk i både den vestlige og den østlige del af Østersøen og formentlig også for sild i

den vestlige Østersø. Derudover forventes ål at blive et vanskeligt forhandlingsemne.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte hensigten om at sikre et bæredygtigt fiskeri og har noteret sig

den positive udvikling for sild i den centrale del af Østersøen, men også en begyndende positiv

udvikling for torsk i den vestlige Østersø. Samtidig er man bekymret for sild i den vestlige

Østersø og torsk i den østlige Østersø.

Som generelt princip kan regeringen tilslutte sig, at kvoterne i Østersøen fastsættes på grundlag

af forvaltningsplaner, den videnskabelige rådgivning og målsætningen om maksimalt bæredyg-

tigt udbytte (MSY) i henhold til reformen af den fælles fiskeripolitik.

Regeringen forudsætter, at forslaget om totalt forbud mod fiskeri efter ål i Østersøen ikke ved-

tages i den foreliggende form og arbejder for, at en eventuel yderligere regulering af ålefiskeriet

ud over de gældende regler, bør ske som en samlet EU-regulering.

Regeringen har noteret sig, at den vestlige torskebestand fortsat er under målsætningen for bæ-

redygtig udnyttelse, men dog i bedring. Regeringen vil arbejde for, at der findes en tilfredsstil-

lende samlet løsning for torsk i Østersøen, der indebærer en stigning i den nuværende TAC for

2017 for det vestlige forvaltningsområde.

Regeringen forholder sig generelt skeptisk over for eventuelle lukkeperioder. Hvis der indføres

en lukkeperiode finder regeringen, at det bør udløse en højere TAC for torsk i den vestlige

Østersø. Regeringen vil endvidere arbejde for, at en eventuel lukkeperiode i vestlig Østersø

suppleres af undtagelsesbestemmelser, som sikrer en vis fiskeriaktivitet i lukkeperioden.

Regeringen arbejder for en mere begrænset reduktion i TAC for torsk i den østlige Østersøen

end der lægges op til.

Regeringen arbejder for en mindre reduktion i TAC for sild i den vestlige Østersø, end Kom-

missionen har lagt op til, men som følger rådgivningen og den flerårige plan i Østersøen.

Regeringen arbejder for en højere TAC for brisling, end forslaget lægger op til.

Regeringen støtter videreførelse af restriktioner for det rekreative fiskeri i vestlig Østersø.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

kom (2017) 0461 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i 2018 for visse fiskebestande i Østersøen

EU og Fiskeriregulering